Opdateret/Gennemlæst 28. november 2023

Kuldudjævning

Ved kuldudjævning bør grisene flyttes og byttes mindst muligt, da grise som hovedregel trives bedst ved egen mor. Kuldudjævning sikrer, at soen passer det antal grise, som der er funktionelle patter [1].

Den daglige tilvækst falder med 150 gram for hver ekstra gris i kuldet, som soen skal passe [2]. Bevæggrunden for at lægge flere grise til søerne er, at der ellers er behov for ekstra ammesøer, hvilket forringer staldudnyttelsen. Anbefalingen om ikke at lægge flere grise til soen, end der er funktionelle patter, kan fraviges, hvis der installeres mælkekopper.

Ved kuldudjævning bør grisene flyttes og byttes mindst muligt, da grise som hovedregel trives bedst ved egen mor. Det anbefales at flytte de største grise, da de bedst kan klare flytningen. De overskydende grise samles ved en ammeso.

I forbindelse med kuldudjævningen er det en fordel at lave en mindste-amme, for at tilgodese små grise (<1 kg), der vil have svært ved at komme til yveret blandt større kuldsøskende. Små grise der samles ved en mindsteamme ved kuldudjævning, har en større tilvækst end små grise der bliver ved deres mor [3].

Kuldudjævning hænger tæt sammen med etablering af både mindste-amme og ammesøer. 

Flyt ikke grise de første 8 timer

Inden grisene flyttes, skal det sikres, at de har fået råmælk. De må derfor ikke flyttes inden 8 timer efter fødsel. I nødstilfælde kan de ældste grise (grise med de tørreste navlestrenge) i kuldet dog flyttes, når de er seks timer gamle. De første to døgn efter faring er grisenes rangorden endnu ikke etableret, og derfor kan der flyttes grise fra et kuld til at andet uden at rangordenen forstyrres.

Indtil 2. døgn efter faring kan man lægge grise til en so, uden at patten er blevet gold. Det kan være aktuelt hvis der dør en gris i et udjævnet kuld indenfor det første døgn efter kuldudjævningen. Dog skal det sikres at so og kuld ikke er syge, før der sættes flere grise til soen.

To døgn efter faring bør der kun justeres i kuld, hvis grisene ikke trives. Jo tidligere det opdages, at grise ikke trives, jo større sandsynlighed er der for at få den på ret køl igen.

Der kan ikke påvises en effekt ved at give de mindste grise energitilskud ved kuldudjævningen [4].

 
 
 
 
 
 
 
 
Se film om kuldudjævning.

Det er vigtigt, at du tæller, hvor mange funktionelle patter hver so har, da den kun skal passe det antal grise, som den har patter.

  • Når alle grise har fået råmælk, kan de kuldudjævnes. Flyt så få grise som muligt mellem kuldene.
  • Soen skal passe samme antal grise som den har velfungerende patter.
  • Store og gamle søer har brug for meget stimulering af yveret for at malke optimalt. Derfor skal de altid have store grise efter kuldudjævning.

Kuldudjævning

Det er vigtigt, at der flyttes så få grise som muligt ved kuldudjævning.

Referencer

[1] Håndbogsblad H8 - Kuldudjævning og ammsøer
[2] Thorup, F. (2010): 11, 13 eller 15 diende grise hos soen. Meddelelse 872. Videncenter for svineproduktion.
[3]

Thorup, F. (2017): Tilvæksten falder, når de små pattegrise bliver hos egen mor ved kuldudjævning. Meddelelse nr. 1099. Seges.

[4]

Thorup, F., L.H. Diness & M.F. Nielsen (2016): Ekstra energy ved kuldudjævning forbedrer ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise. Meddelelse nr. 1064. Videncenter for svineproduktion