Sodeksem indledes med, at huden bliver rød, især:
- På hovedet
- Omkring ørerne
- I lysken
- På bugen lige bag forbenene
Eventuelt ses vabler. Indenfor et døgn afstødes de yderste hudlag, og der dannes væskende sår. Sygdommen kan på få dage brede sig til hele kroppen.
På grund af snavs og støv fra omgivelserne dækkes huden af brun-sorte fedtede skorper, som kan dække både hoved og krop. Under skorperne er huden væskefyldt og blodig (Se figur 1). Grisene bliver nedstemte og får nedsat fødeindtag, men der opstår hverken feber eller kløe [1,2].
Sygdommen er mest alvorlig hos pattegrise, hvor grisene ofte holder op med at patte. De taber hurtigt vægt og kan få diarré og dø efter 1-10 døgn [1,2].
Sygdommen kan også have et mere kronisk forløb, som oftest er tilfældet ved smågrise. Der er forandringerne i huden mere afgrænsede til omkring hovedet. Grisene vil være utrivelige og have et nedsat foderoptag. Hos nogle af grisene vil læsionerne sprede sig til resten af kroppen og resultere i dødsfald, hvis de ikke behandles. Andre grise vil være i stand til at komme sig efter flere uger.
Sodeksem ses sjældent hos voksne dyr. Der kan dog ses afgrænsede hudforandringer på ryggen og flankerne. Visse studier har desuden påvist, at infektion med S. hyicus kan medføre ledbetændelse og abort [1,2].