2. maj 2018

Behandling af grise med antibiotika: Ny vejledning

Fødevarestyrelsen har udgivet en ny vejledning til ordinering af antibiotika til grise. Antibiotikavejledningen skal bidrage til at reducere risikoen for overførsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker.

Fødevarestyrelsen har offentliggjort den nye behandlingsvejledning for brug af antibiotika til grise. Vejledningen skal bruges af de praktiserende dyrlæger, når det er nødvendigt at behandle syge grise med antibiotika.

I behandlingsvejledningen er antibiotika inddelt i 3 kategorier:

  • Kategori 1 bør være førstevalg, og her findes blandt andet Neomycin.
  • Kategori 2 skal bruges, såfremt ingen antibiotika fra kategori 1 virker.
  • I kategori 3 findes de antibiotika, som skal undgås til grise, blandt andet Colistin. 

”I forvejen er der en branchebeslutning om ikke at bruge præparater fra kategori 3, så der er ingen udfordring i at undgå dem”, lyder det fra Nicolai Rosager Weber, dyrlæge, Ph.d., SEGES Svineproduktion.

Men skiftet fra brug af Colistin, som nu er kategori 3, til Neomycin, som er kategori 1, giver dansk svineproduktion udfordringer.

”En dosis af Neomycin vejer 10 gange så meget som en dosis af Colistin, så det påvirker naturligvis totalforbruget af antibiotika opgjort i kilo negativt”, siger Nicolai Rosager Weber. 

Det er dog vigtigt, at dyrlægerne følger behandlingsvejledningen og ikke tager hensyn til, hvordan forbruget af antibiotika opgøres, når de beslutter, hvad de syge grise skal behandles med. 

Når der er behov for en ny vejledning, er på grund af ønsket om at flytte forbruget væk fra de antibiotikatyper, som er vigtige til behandling af mennesker, og som særligt skaber resistens i bakterierne.

SEGES Svineproduktion samt Landbrug & Fødevarer har været med til at udarbejde den nye behandlingsvejledning.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.