Strukturudviklingen i svineproduktionen 2013

Det er formålet med denne analyse af struktur- og produktionsudviklingen at forme et billede af hvordan den danske svinesektor ser ud i 2022. Udviklingen beskrives via antallet af bedrifter og de forhold, der påvirker strukturudviklingen, samt produktionens størrelse.
 
Fremskrivningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling og under den forudsætning at rammevilkårene for miljø og dyrevelfærd ikke ændres. Endvidere er det en forudsætning at rentabiliteten i svineproduktionen og finansieringen normaliseres. I perioden 2007-2011 var indtjeningen under det normale niveau og finansieringen har siden 2008 været væsentlig vanskeligere end tidligere.

Historisk set har udviklingen på flere områder været næsten lineær de sidste fire til fem årtier, og kan derfor være et godt udgangspunkt for en fremskrivning af strukturudviklingen specielt på bedriftsniveau. I løbet af 10 år, fra 2012 til 2022, forventes det at antallet af svinebedrifter falder fra ca. 4.000 til ca. 2.200. Fordelt på driftsgrenene forventes der det største fald blandt de integrerede bedrifter, som falder fra 1.331 til 445. Der er således en tydelig tendens i den hidtidige strukturudvikling i retning af at specialisere sig i smågrise- eller slagtesvineproduktion. Der er i denne prognose ikke taget hensyn til, at der sandsynligvis er større økonomisk gevinst for de store sobesætninger i at udvide værdikæden med slagtesvin end fortsat at udvide med søer. Det der er afgørende for at denne udvikling kommer til at ske er eksportpriserne på smågrise. I øjeblikket er eksportprisen så høj, at der er større fortjeneste ved at udvide smågriseproduktionen end ved at øge værdikæden med slagtesvin. Hvis smågrisebedrifterne ikke begynder at udvide værdikæden, vil det medføre at antallet af rene smågriseproducerende bedrifter kun falder fra 668 til 473. For de rene slagtesvinebedrifter forventes der et fald fra 1.958 til 1.312 i 2022.

Tabel 1. Struktur 2012 og prognosen for 2022

Der forventes en svag stigning i antal søer frem mod 2022. Smågriseproduktionen øges fra 29,3 mio. stk. i 2012 til 36,4 mio. stk. i 2022. Det øgede antal producerede smågrise skyldes ikke strukturelle forhold, men alene at der forventes en årlig produktivitetsstigning på gennemsnitlig 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso. Stigningen vil være aftagende over tid.

Der forventes en stigning i antal leverede slagtesvin fra 19,6 mio. i 2012 til 23,8 mio. i 2022. Denne stigning forudsætter en øget produktionseffektivitet, samt en øget effektivisering af produktionskapaciteten således, at slagtesvineproducenternes konkurrenceevne øges markant. Der er iværksat tiltag indenfor avl, fodring, sundhed, finasiering og rådgivning, som skal bane vejen for at få øgede investeringer i rationelle stalde og en mere strømlinet produktion, inspireret fra kyllingeproducenterne. Der er indenfor slagtesvineproduktionen meget store uudnyttede potentialer i at få denne produktion samlet på færre lokaliteter. Potentialet ligger især i mindre arbejde og logistikomkostninger, samt bedre mulighed for at udnytte hjemmeblandet foder. I 2012 blev der leveret slagtesvin fra i alt 7.000 lokaliteter tilhørende slagtesvinebedrifter eller integrerede bedrifter. De rene slagtesvinebedrifter leverede 16,7 mio. slagtesvin fra ca. 4.700 lokaliteter, heraf var der 181 lokaliteter hvor der blev produceret mere end 10.000 slagtesvin årligt.

Prognosen for slagtesvineproduktionen må dog anses for at være mere usikker end for smågriseproduktionen, idet den er påvirket af konkurrence om smågrisene fra andre lande. Under forudsætning af at rammevilkårene for dyrevelfærd ikke ændres i EU, må det formodes at soantallet stabiliserer sig i de enkelte lande. Da der er produktivitetsstigning i soholdet i alle lande, vil det på sigt medføre mindre behov for import af smågrise. Hvis efterspørgslen efter svinekød ikke øges tilsvarende, vil det medføre mindre efterspørgsel efter smågrise, og dermed bliver det lettere for de danske slagtesvineproducenter at indkøbe smågrise til rimelige priser. Samtidig vil det påvirke de store smågriseproducenter til at udvide værdikæden med slagtesvineproduktion.

Konkurrencevilkårene i slagterisektoren kan dog også påvirke landenes udvikling i slagtesvineproduktionen. Den udvikling er set i f.eks. Tyskland og Polen, hvor udenlandske firmaer, herunder også danske, har etableret sig, fordi lønomkostningerne er væsentlig lavere i disse lande. Det er på den baggrund, at Tyskland har øget deres slagtesvineproduktion med godt 10 mio. over de sidste 10 år.

Hvis slagtesvineproduktionen i Danmark skal stige markant de kommende år kræver det, at eksportmarkedet for smågrise bliver dårligere, udbygning af større slagtesvinestalde på 6.000-8.000 stipladser, mere ”cost effektiv” miljøteknologi og fuldstændig stop for yderligere økonomiske særbyrder, som kan fordyre produktionsomkostningerne og dermed forringe slagtesvineproducenternes konkurrenceevne om de danske smågrise.