Det nødvendige udspredningsareal for svinegødning bestemmes af kvælstofloftet på 170 kg N ab lager pr. ha og af fosforlofter fra 35-45 kg fosfor pr. ha - afhængig af jordens fosfortal, og om gødningen kommer fra søer, smågrise eller slagtesvin. For nogle besætninger med smågrise desuden af et loft på 14 kg fosfor fra ”smågrise til 25 kg”, hvis der er anvendt medicinsk zink.
Da reglerne er komplicerede, er det nødvendigt med en beregning for den enkelte bedrift, hvor der tages hensyn til staldsystemer, fosfortal i jorden, dyrekategori og eventuelt egne tal. Men hovedkonklusionerne er som følger.
I langt de fleste tilfælde er fosforloftet den begrænsende faktor, og hvis man anvender normtal for gødningens indhold, skal jordens fosfortal være under 2,5 for søer og smågrise og under 3 for slagtesvin, for at kvælstof kan blive mere begrænsende end fosfor.
Lavere foderforbrug og eventuelt lavere fosforindhold i foderet end landsgennemsnittet giver mulighed for at reducere kravet til udspredningsareal, hvis man kan dokumentere tallene med effektivitetskontrol.
Slagtesvinebedrifter kan nøjes med mindre udspredningsarealer end tidligere, og ved anvendelse af egne tal kan man nå op på 170 kg N pr. ha, hvis fosforindholdet i foderet kommer under 4,5 gram pr. FEsv – også på arealer med høje fosfortal.
Besætninger med søer og smågrise har som gennemsnit næsten uændrede udspredningsarealer, hvis der bruges normtal. Selv ved reduceret fosforindhold i foderet vil fosfor i praksis stadig være den begrænsende faktor, medmindre udspredningsarealerne har lave fosfortal.
Zinkreglerne betyder, at der fra gylletanke med ren smågrisegylle kun må udbringes gødning hvert 3. år på samme areal. Reglerne om maksimalt 14 kg fosfor fra ”smågrisegødning til 25 kg” er uden betydning for normale sobesætninger, men kan være begrænsende i specielle tilfælde – især hvis der sælges smågrise under 25 kg.