Der er mange virkemidler til at reducere grisens klimaaftryk. For at kunne udnytte disse muligheder og se effekten af dem, er det nødvendigt at have et værktøj, der kan beregne og dokumentere grisens miljø- og klimaaftryk. Programmet PORK 4.0 omfatter klima- og miljøfaktorer på slagtegrisen, beregnet på basis af foderets klimaaftryk, foderforbruget pr. gris, staldsystem, gødningshåndtering, miljøteknologi, samt forbruget af halmstrøelse og energi. Når slagtegrisens klimaaftryk er beregnet på nu driften, kan griseproducenten bruge programmet til scenarieberegninger. Det betyder, at man kan se effekten af ændringer i produktivitet, fodersammensætning, samt andre miljø- og klimatiltag som hyppig udslusning af gyllen, biogas mv.
De fremtidige perspektiver for at beregne miljø og klima på grisen er at videreudvikle PORK 4.0-programmet til at omfatte alle typer af grisebedrifter. Prototypeudviklingen af dette værktøj sker i projektet PORK 2.0. Det er målet på sigt, at PORK 2.0 bliver et modul i SEGES Klimaværktøj. Klimaværktøjet fokuserer på at beregne hele bedriftens miljø- og klimabelastning, hvor PORK 2.0 fokuserer på at beregne klima på grisen efter PEFCR-metoden baseret på GFLI foderdatabasen. På længere sigt forventes det, at LCA-modellen udvides til også at kunne håndtere klimabidraget fra bedriftens egen produktion af foderråvarer.
Klima på grisen beregnes efter Livscyklus metoden (LCA) og kræver mange data. Ofte er det nødvendigt at fordele disse data, f.eks. energiforbrug, på grisen samt andre produkter, som bedriften producerer. Datakravene er store, og indsamling af data samt manuel indtastning af disse data kan virke omstændeligt. På sigt forventes det, at en række besætningsspecifikke data bliver digitaliseret, så arbejdet med dataindsamling bliver overkommeligt. Endvidere forventes der løbende integrationer af data fra forskellige databaser til Klimaværktøjet og dermed også til Klima på grisen. Der er f.eks. udviklet en platform, som gør det muligt at få produktivitetsdata knyttet sammen med foderets PEF-værdier. Dermed får landmanden et ekstra styringsværktøj, når foderets klimaaftryk på grisen løbende kan ses på produktionsrapporten.
Næste skridt bliver at få etableret lokale besætningsdatabaser, hvor Klimaværktøjet kan hente oplysninger om staldindretning og miljøteknologi, samt evt. andre oplysninger, som er relevante til klima- og miljøberegninger.
Når grisens aktuelle miljø- og klimaaftryk er beregnet og dokumenteret, skal værktøjet kunne fungere som et ledelsesværktøj, der viser udviklinger, effekter af tiltag, reduktionspotentiale ved at sammenligne mod andre bedrifter samt scenarier, der viser effekten af at ændre f.eks. på fodersammensætning, produktivitet eller et teknisk virkemiddel.