Formaling af korn

En test af forskellige fabrikater af formalingsmøller blev gennemført i Skiolds testhal i Sæby.  Testen viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint, og at der var små forskelle i energiforbrug og kapacitet. Energiforbruget og kapaciteten afhang af formalingsgrad, kornart og vandindhold. Der blev testet møller fra firmaerne Skiold, President, Moderne Kornbehandling, Øgendahl og Big Dutchman. Skiold havde både en hammermølle og en skivemølle med i testen, mens de øvrige firmaer havde hammermøller med.

Firmaerne havde til opgave at formale lagerfast byg og hvede, samt gastæt hvede. Byg skulle formales, så henholdsvis 50, 65 og 80 pct. af partiklerne havde en størrelse under 1 mm, mens lagerfast hvede og gastæt hvede skulle formales, så 80 pct. af partiklerne havde en størrelse under 1 mm. Partikelstørrelsen blev kontrolleret med et elektrisk sigteapparat (Retsch-sigte). Formalingsgrad og temperatur på den formalede vare, samt møllens energiforbrug og kapacitet blev målt. Firmaerne skulle anvende en mølle, der sælges til større svineproduktioner og der skulle anvendes en 22 kW motor. Der blev ikke foretaget en statistisk sammenligning af møllerne.

De testede møller kunne alle formale kornet tilstrækkeligt fint og honorere de opstillede kapacitetskrav. Energiforbruget var relativt ens på de fem hammermøller, når der blev formalet lagerfast hvede (13,8 pct. vand) ved den fine formaling, svarende til i gennemsnit 1,03 kWh pr. 100 kg hvede, mens Skiolds skivemølle i testen brugte 0,82 kWh pr. 100 kg. Når der blev formalet lagerfast byg (13,9 pct. vand) ved den fine formaling var der større variation i energiforbruget imellem møllerne, fra 1,16 kWh til 1,67 kWh pr. 100 kg byg. Her lå Skiolds skivemølle og møllen fra Moderne Kornbehandling på det laveste energiforbrug, henholdsvis 1,16 kWh og 1,27 kWh pr. 100 kg. Det krævede i gennemsnit 55 pct. mere energi at formale byg frem for hvede ved den fine formaling. I praksis vil energiforbruget til formaling og fremstilling af foder være op til 100 pct. større end det forbrug, der blev målt i testen, da der i testen kun blev målt på selve møllens energiforbrug. Herudover bruges der strøm til snegle, kornrenser, blander m.v., og belastningen af møllen vil i praksis være mindre.

Møllernes energiforbrug og kapacitet kunne ikke sammenlignes for den gastætte hvede, da vandprocenten i kornet svingede fra testdag til testdag. Alle møller kunne formale det gastætte korn fint, men kapacitet og energiforbrug afhang af vandprocenten.

Når byg blev formalet, således at 10 procentenheder flere af partiklerne var under 1 mm, krævede det i gennemsnit 0,24 kWh ekstra energi til møllen og det nedsatte kapaciteten på møllen med 400 kg pr. time. Det vurderes ud fra testresultaterne, at udgiften til det øgede energiforbrug ved den finere formaling af kornet kun udgør ca. 10 pct. af den besparelse i foderforbruget, en finere formaling medfører.