De fleste gylte har 14 eller 15 funktionelle patter ved faring. Antallet varierer imellem 12 og 18 funktionelle patter. Uanset om søerne i denne afprøvning havde 13 eller 17 funktionelle patter ved faring, så fravænnede de i gennemsnit 12,7 grise. Inverterede patter, der observeres ved løbning af polten, vil ofte være fungerende, når soen fravænner sit første kuld.
Yveret hos 270 sogrise blev vurderet efter fravænning af sogrisen (3.899 patter), igen ved 5 måneder (3.027 patter vurderet) og ved 8 måneder (2.967 patter vurderet). Ved disse vurderinger var det kun patteantal og pattestørrelse, der kunne vurderes.
Yveret hos 190 søer blev vurderet før faring og ved fravænning af soens første kuld. Her blev antal og størrelse af mælkekirtler samt patteantal, pattestørrelse og pattekvalitet vurderet. Der blev vurderet cirka 2.700 mælkekirtler ved faring og ved fravænning. Kun én af de 190 søer, der blev vurderet før faring udgik før 21 dage, og de 189 øvrige søer passede mindst ni grise ved 21 dage. Der var således kun 0,5 pct. af gyltene i denne undersøgelse, der ikke kunne passe grise.
Hvis der tælles 14 eller færre patter ved fravænning af sogrisen, kan man forvente at finde det samme antal kirtler, når sogrisen når frem til faring. Hvis der tælles mere end 14 patter ved fravænning af sogrisen, er det ikke sikkert, at der kan observeres lige så mange mælkekirtler ved faring.
Der blev i alt observeret 25 inverterede patter ved løbning. Det svarer til 0,9 pct. af alle observerede patter, og at 5 pct. af poltene havde 1-7 inverterede patter. 10 af de inverterede patter blev observeret igen ved fravænning. De var da alle funktionelle, og sad på kirtler, der ydede mælk.
Mælkekirtler, der ikke fungerede ved faring, eller som var mindre end normalt ved faring, udgjorde kun henholdsvis 0,25 og 1 pct. af de cirka 2.700 undersøgte mælkekirtler. Det var hyppigst nr. 3, 4 og 5, (talt fra soens hoved), der fik en kommentar ved faring. Kun én af de fem mælkekirtler, som ikke fungerede ved faring, var blevet bemærket som ”mindre end normalt”, da polten var otte måneder gammel. Én af de fem kirtler, der ikke fungerede ved faring, var fungerende ved fravænning.
Ved fravænning af soens eget første kuld var mælkekirtel nr. 1. til nr. 4 normalt fungerende for 94-97 pct. af mælkekirtlernes vedkommende. Mælkekirtel nr. 5, 7 og 8 var fuldt funktionel for 86-89 pct. af mælkekirtlernes vedkommende. Mælkekirtel nr. 6 var normal ved vurdering af 77 pct. af mælkekirtlerne. Mælkekirtel nr. 6 var næstsidste mælkekirtel hos cirka halvdelen af søerne.
Der blev observeret skader på 1 pct. af patterne ved fravænning. Der var en tendens til, at skader hyppigst blev observeret på de bageste patter.
Anbefaling til at udvælge polte, der har patter nok ved faring: Tæl antallet af patter ved fravænning af sogrisene, og sorter sogrise med 13 eller færre patter fra. Sogrisen bør holdes i ryglejen, da det er svært at se de bageste patter på en gris, der holdes i bagbenene. Fra 30 kg og frem til første faring er det sværere at udføre en brugbar vurdering af pattesættet før søerne farer. Der et først ved faring, at man kan forudse, hvilke mælkekirtler der vil fungere i den første diegivning.
En vurdering af yveret ved modtagelse af indkøbte polte og ved løbning af polte produceret ved hjemmeavl i besætningen bør dog fortsat gennemføres, således at pludseligt opståede problemer med et højt antal afslidte patter eller unormal yverudvikling kan håndteres hurtigst muligt.
TILSKUD
Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 09/10/53 samt journalnr.: 3663-U-11-00183.
download