Androstenon ved stigende levendevægt
I første del af denne afprøvning blev der målt indhold af androstenon i biopsier udtaget på levende hangrise i vægtintervallet 60-120 kg med 10 kg’s interval. Alle grise er slagtet ved 120 kg.
Androstenon i nakkespæk steg gennemsnitligt fra 0,4 til 1,2 ppm (mg/kg) fra 60 til 120 kg levendevægt. Hvis en hangris havde et højt niveau ved 60 kg, så var det også højt ved 120 kg. Der er signifikant sammenhæng mellem en biopsi taget dagen før slagtning og værdien målt i slagtekroppen, men der er en niveauforskel mellem målingerne, som forklares med analysemetode og prøveudtagning.
Hangriselugt hos grise slagtet ved stigende vægt
I anden del af afprøvningen blev en gruppe hangrise slagtet ved hhv. 80, 90, 100, 110, 120 kg levende vægt. Der blev udtaget biopsi dagen før slagtning og efterfølgende målt hangriselugt efter slagtning.
Androstenon steg i gennemsnit fra 1,01 til 1,49 ppm med stigende slagtevægt og skatol var lav med stigende slagtevægt (58-89 kg). Der var i alle vægtgrupperne en signifikant sammenhæng mellem androstenon i den levende gris før og efter slagtning. Derimod er der ingen sammenhæng mellem skatol og androstenon i slagtekroppen. Der var ingen sammenhæng mellem ”Human nose” karakter og indhold af androstenon fra 60-100 kg, mens der i vægt intervallet 100-120 kg var en sammenhæng mellem androstenonindhold i spæk og ”Human nose” karakteren.