Afprøvningen havde til formål at undersøge, hvilket niveau af fordøjeligt lysin der var nødvendigt til diegivende søer for at nå maksimal udnyttelse af de øvrige essentielle aminosyrer, når disse blev holdt på et konstant niveau. Afprøvningen blev gennemført med seks grupper i et dosis-responsdesign, hvor niveauet af fordøjeligt lysin blev forøget i intervallet 5,4-10,0 g pr. FEso. Både kuldtilvækst og søernes vægttab indgik i vurderingen af det optimale forhold mellem lysin og de øvrige aminosyrer.
Afprøvningen viste, at den daglige kuldtilvækst blev maksimeret, når diegivningsfoderet indeholdt 7,4-7,9 g fordøjeligt lysin pr. FEso, alt efter om knækpunktet blev estimeret med en broken-line model eller en kurvelineær model. Ved eller over dette lysinniveau var den daglige kuldtilvækst 2,9 kg pr. dag for 1. kuldssøer og 3,4 kg pr. dag for øvrige søer. Desuden blev det bestemt, at det krævede 8,3 g fordøjeligt lysin pr. FEso for at minimere søernes vægttab. De øvrige resultater viste, at efterfølgende reproduktion ikke blev påvirket af foderets indhold af lysin.
Samlet set viste afprøvningen, at der ikke blev opnået en øget daglig kuldtilvækst, når foderets indhold af fordøjeligt lysin blev øget ud over den aminosyreprofil, som normen foreskriver. Der blev ikke fundet en forøgelse af den daglige kuldtilvækst, når tildelingen af fordøjeligt lysin oversteg 7,4 g pr. FEso, hvilket indikerer, at ved dette niveau af fordøjeligt lysin var der tilstrækkeligt med lysin til at opnå maksimal udnyttelse af de øvrige aminosyrer. Idet indholdet af fordøjeligt treonin i alle grupper lå 6 % under gældende norm, kunne det ikke udelukkes, at dette kunne have påvirket søernes respons på lysin. Den faglige vurdering af resultaterne medførte derfor, at normerne for alle aminosyrer til diegivende søer blev fastholdt, både i g pr. FEso og i procent af lysin, idet aminosyreprofilen opnået ved maksimal kuldtilvækst stort set svarede til den aminosyreprofil, der anbefales i gældende normer.
Afprøvningens resultater blev forelagt Normudvalget, som på baggrund af dette valgte at fastholde gældende norm til diegivende søer, og resultaterne fra nærværende afprøvning bør således ikke tages direkte i anvendelse, idet der i stedet henvises til Normer for Næringsstoffer.