I to besætninger indgik 1.630 polte i en afprøvning, hvor de under opvæksten blev fodret efter to forskellige foderkurver. Gruppe 1 blev fodret efter en kurve med en maksimal foderstyrke på 2,9 FEsv pr. dag, og gruppe 2 blev fodret efter en kurve, der gav en højere foderstyrke under hele opvæksten med en maksimal foderstyrke på 3,25 FEsv pr. dag. Begge grupper blev fodret med et poltefoder, som indeholdt 6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso, og den maksimale foderstyrke blev på begge foderkurver opnået ved en poltealder på 168 dage (24 uger). Poltenes gennemsnitlige rygspæktykkelse og vægt ved første løbning kunne øges ved at øge poltenes foderstyrke under hele opvæksten. Der blev fundet en statistisk sikker forøgelse af den daglige tilvækst i opvækstperioden fra 824 g pr. dag til 906 g pr. dag. Ved en gennemsnitlig alder på 197-198 dage medførte den højeste foderkurve, at poltenes rygspæktykkelse blev øget med 0,7 mm - fra 10,9 mm til 11,6 mm - og spredningen i både rygspæktykkelse og afgangsvægt var numerisk størst i gruppe 2. Dette indikerede, at spredningen mellem dyr inden for en sti ikke kunne reduceres ved at tildele mere foder.
I besætning A blev poltene løbet ved en gennemsnitlig alder på 232-233 dage. En øget foderkurve under opvæksten i gruppe 2 medførte, at poltene vejede 155,8 kg ved løbning og var 5,7 kg tungere end poltene fra gruppe 1. Tilsvarende havde poltene fra gruppe 2 en rygspæktykkelse på 14,4 mm ved løbning, hvilket var 0,9 mm højere end i gruppe 1.
I besætning B var poltene i gennemsnit 237-238 dage ved løbning, og poltene i gruppe 2 havde en vægt og rygspæktykkelse på henholdsvis 165,9 kg og 14,9 mm, hvilket var 5,2 kg og 0,9 mm højere end poltene i gruppe 1.
Afprøvningen omfattede forskellige strategier for eksponering for orne og brug af altrenogest i de to besætninger. Der var en mindre spredning på alderen ved første løbning i besætning A, hvor altrenogest blev anvendt til alle polte til synkronisering af brunst efter erkendelse af første brunst. Besætning B eksponerede poltene for orner for at fremprovokere første brunst, hvorefter poltene blev insemineret i anden brunst. Andelen af polte, der var mere end 260 dage gamle ved første løbning, udgjorde ~3 % og ~12,5 % i henholdsvis besætning A og besætning B.
Resultaterne i denne meddelelse skal ses i sammenhæng med resultaterne i meddelelserne ”Fodring af polte i opvækstperioden – del 2: Effekter på kuldtilvækst og søernes mobilisering i første kuld” [1], der fokuserer på effekten af poltenes alder, vægt og fedningsgrad ved løbning på kuldtilvækst, foderoptagelse og søernes mobilisering i første kuld samt ”Fodring af polte i opvækstperioden – del 3: Effekter på kuldstørrelse og andel af søer, der løbes i andet kuld” [2], som fokuserer på, om fodring i opvækstperioden har indflydelse på antallet af totalfødte i første kuld og andelen af søer, der løbes til andet kuld.