GIS-kort er et godt værktøj, når du vil sanere

En besætnings risiko for at blive smittet med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og PRRS er i høj grad afhængig af placeringen forhold til andre svinebesætninger. Jo længere væk fra anden svineproduktion, jo lavere risiko. For PRRS indregnes besætninger op til 5 km borte, mens der for Mycoplasma og Ap2 regnes med besætninger op til 3 km borte.

Ligeledes er størrelsen af nabobesætningen af betydning for om en besætning smittes. Jo større nabobesætningen – målt i varmeproducerende enheder, VPE – er, desto større risiko udgør den. Denne risiko er indregnet i GIS-kortet.

Også retningen til naboen har betydning for risikoen. Denne parameter er indregnet for PRRS, men endnu ikke for Mycoplasma og Ap2.

Endelig er størrelsen af besætningen selv af betydning for om den bliver smittet, idet en større besætning – målt i varmeproducerende enheder, VPE – trækker mere luft ind. Denne parameter er kun indregnet for PRRS, men endnu ikke for Mycoplasma og Ap2.

Almindelig (MYCOPLASMA) lungesyge

Almindelig lungesyge er vidt udbredt i konventionelle besætninger, og infektionen er til stede i 67% af SPF-besætningerne, mens andelen må antages at være højere i besætninger uden SPF-status.

Man må således regne med, at over 80% af alle danske svinebesætninger er smittet med denne sygdom. Infektionen kan smitte op til 5 km via luften.

Kun meget få besætninger i Danmark har en nær 0-risiko for almindelig lungesyge. Den maksimale overlevelsesevne i GIS-kortet er sat til 99% pr. år for Mycoplasma, for at tage højde for baggrundsstøj.

Ondartet lungesyge (ACTINOBACILLUS PLEUROPNEUMONIAE)

Ap2 er vidt udbredt i Danmark. I SPF-besætninger er 15% positive, mens andelen må antages at være betydeligt højere i besætninger uden SPF-status.

Infektionen kan smitte over nogle hundrede – måske op til 500 - meter via luften. Den maksimale overlevelsesevne i GIS-kortet er sat til 99% pr. år for Ap2, for at tage højde for baggrundsstøj.

PRRS

PRRS1 og PRRS2 er vidt udbredt i Danmark.

I SPF-besætninger er 32% positive for enten PRRS1 eller PRRS2. Det er ikke muligt at sige, hvor mange procent af besætninger uden SPF-status, som reelt er positive eller negative, men det er rimeligt at antage, at andelen af positive er højere end blandt SPF-besætninger. Samlet må man anse 50% af alle danske grisebesætninger for at være smittet med PRRS.

Infektionen kan smitte op til 5 km via luften. 

Kun meget få besætninger i Danmark har en nær 0-risiko for PRRS og den maksimale overlevelsesevne i GIS-kortet er sat til 97% pr. år for PRRS, for at tage højde for baggrundsstøj.

Kortet beregner overlevelsessandsynligheden for hver af de tre sygdomme Mycoplasma, Ap2 og PRRS som %. Det vil sige, at hvis der f.eks. er en overlevelsessandsynlighed på 88% for Mycoplasma, så er der omvendt en risiko på 100% – 88% = 12 % for, at besætningen bliver smittet i løbet af det næste år. Disse tal beregnes også på hhv. 2, 3, 4 og 5 års sigt.

For Mycoplasma og Ap2 er der beregningsmæssigt en øvrige grænse på 99% for overlevelsessandsynlighed, mens den er 97% for PRRS. 

Kortene kan bruges som et udgangspunkt for en beslutning om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at foretage en sanering af en svinebesætning – alternativt at etablere en SPF-svineproduktion på en given adresse. Generelt gælder det, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvor langt der er til naboerne, hvor store nabobesætningerne er og hvilke sygdomme, der findes i området.

Med muligheden for at kunne simulere en eller flere besætninger væk kan man få et bedre beslutningsgrundlag, idet der ofte i en saneringssituation vil være en nabo-besætning, der naturligt også saneres. Smitterisikoen fra denne besætning skal derfor ikke påvirke beregningen af risiko på den centrale besætning i tiden efter saneringen. Alternativt kan en nabobesætnings dyreantal beregningsmæssigt ændres.

Det er vigtigt at bemærke, at GIS-kortets beregninger udelukkende forholder sig til den smitterisiko, der skyldes geografiske forhold. Andre smitteveje som f.eks. handel med inficerede grise indgår ikke i beregningerne.

Der er to risikofaktorer, som har sammenhæng med risikoen for luftbåren smitte:

1. Besætningens egen størrelse (når besætningsstørrelsen øges, øges også risikoen).
2. Smittepresset fra smittede nabo-besætninger. Besætninger med status Ukendt regnes her for smittede.

For de tre sygdomme – Mycoplasma, Ap2 og PRRS - tager beregningen af smitterisiko for den centrale besætning udgangspunkt i:

• Besætningens egen størrelse, målt i varmeproducerende enheder, VPE.
• Afstand til hver enkelt besætning indenfor 3.000 meter radius for Mycoplasma og Ap2, og 5.000 meter radius for PRRS.
• Antallet af varmeproducerende enheder, VPE, på hver enkelt af disse nabobesætninger.
• Retningen til nabobesætningen for PRRS.

I beregningen antages, at risikoen for smitte fra en naboejendom falder eksponentielt med afstanden.

Formlen for størrelse og dermed smitterisiko fra en nabobesætning er beregnet ud fra et størrelsesindeks, som er baseret på en modificeret VPE-beregning.

Størrelsesindekset beregnes som 0,45 × antal søer + 0,1 x antal smågrise + 0,17 × antal slagtesvin. Som en ekstra funktion, kan en eller flere besætninger enten simuleres væk, så de ikke indgår med en risiko i beregningerne eller indgår med en anden besætningsstørrelse

Beregningerne baserer sig på undersøgelser af reinfektioner af danske SPF-besætninger.

Man skal være opmærksom på, om alle naboejendomme er på kortet, og om de er placeret korrekt. Uanset at de er placeret korrekt, vil der altid være en mindre usikkerhed knyttet til afstandsberegninger i systemet, da den afhænger af den præcise placering af ejendomspunkterne indenfor ejendommenes arealer. Det gælder i sagens natur især, når der er tale om frilandsbesætninger.

Desuden er det vigtigt at sikre sig, at oplysningerne om nabobesætningernes dyreantal er korrekte. Det gælder især for de nærmest liggende besætninger, og de største nabobesætninger.

Landmænd skal hvert år framelde eller anmelde deres besætning til det offentlige CHR-register med angivelse af, hvor mange søer, smågrise og slagtesvin, der er på ejendommen. Disse informationer overføres til GIS-databasen, hvor besætningerne placeres på kortet som et ejendoms-punkt et sted på ejendommens bebyggede areal – typisk ved stuehuset. 

Oplysningerne om besætningernes SPF-status overføres fra Landbrug & Fødevarer, SPF-Sund til GIS-databasen.