Opdateret/Gennemlæst 10. november 2020
Der findes overordnet set tre kategorier af toksiner, som kan findes i korn og foder til grise. Det drejer sig om følgende, som du kan læse om her på siden:
Screening for indhold af Fusarium-toksiner i høsten 2010-14 er delvist støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram (journalnr. 3663-D-09-00354 og 32101-U-12-00195).
Tabel 1 viser den procentvise forekomst af positive prøver blandt de analyserede prøver af vinterhvede i årene 2003-2020.
Tabel 1. Procent prøver med fund af Fusarium-toksiner i vinterhvede. Antal analyserede prøver er angivet i parentes [2], [4-8], [21-24], [27], [28], [33-35]. i.d. = ikke detekteret, - = ikke analyseret.| Årstal (antal prøver) |
DON |
NIV |
ZEA |
HT2 |
T2 |
|
2003 (95) |
99 |
77 |
18 |
4 |
4 |
|
2004 (76) |
99 |
60 |
63 |
8 |
7 |
|
2005 (97) |
94 |
64 |
46 |
15 |
2 |
|
2006 (79) |
69 |
45 |
37 |
17 |
2 |
|
2007 (69) |
91 |
45 |
41 |
7 |
1 |
|
2008 (59) |
90 |
25 |
27 |
8 |
3 |
|
2009 (62) |
82 |
65 |
44 |
21 |
2 |
|
2010 (62) |
52 |
- |
31 |
11 |
0 |
|
2011 (47) |
89 |
- |
62 |
01 |
01 |
|
2012 (47) |
74 |
- |
15 |
131 |
01 |
|
2013 (44) |
77 | - | 25 | 91 | 01 |
|
2014 (26) |
4 | - |
0 |
02 |
02 |
|
2015 (22) |
18 | - | 5 | 02 | 02 |
| 2016 (24) | 50 | - | 33 | 0 (4) | 0 (4) |
| 2017 (24) | 58 | - | 42 | 0 (4) | 0 (4) |
| 2018 (23) | 4 | - | 0 | 0 (4) | 0 (4) |
| 2019 (24) | 33 | - | 25 | 0 (4) | 0 (4) |
| 2020 (24) | 71 | - | 17 | 0 (4) | 0 (4) |
DON findes i en stor del af prøverne i de fleste høstår. Forekomsten af NIV og ZEA svinger mere, mens HT2 og T2 generelt har lav forekomst i hvede.
I tabel 2 og 3 ses fordelingen af hvedeprøver efter det analyserede indhold af henholdsvis DON og ZEA og efter om prøverne er fra marker, der er pløjet eller fra marker med reduceret jordbearbejdning. Som det ses, er der kun få prøver med høje indhold af toksiner og disse findes primært i prøver fra marker med reduceret jordbearbejdning.
Tabel 2. Indhold af DON i hvedeprøver fra årene 2009-20203. Kilde: [21-24], [26-28], [33-35]| Indhold, microgram pr. kg korn | ||||||||
| Årstal (antal prøver) | 0 | 1-500 | 501-1.250 | 1.251-2.000 | 2.001-4.000 | 4.001-7.000 | Over 7.001 | |
| % prøver fra pløjede marker | 2009 (42) | 21 | 79 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2010 (32) | 41 | 56 | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2011 (36) | 14 | 64 | 11 | 6 | 6 | 0 | 0 | |
| 2012 (35) | 31 | 66 | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2013 (31) | 26 | 58 | 13 | 3 | 0 | 0 | 0 | |
| 2014 (26) | 96 | 4 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2015 (22) | 82 | 18 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2016 (24) | 50 | 50 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2017 (19) | 42 | 53 | 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2018 (19) | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2019 (18) | 67 | 33 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2020 (20) | 30 | 70 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| % prøver fra marker med reduceret jordbearbejdning |
2009 (20) | 10 | 90 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2010 (23) | 52 | 39 | 9 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2011 (11) | 0 | 82 | 18 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2012 (12) | 8 | 67 | 17 | 8 | 0 | 0 | 0 | |
| 2013 (13) | 16 | 46 | 23 | 15 | 0 | 0 | 0 | |
| 2017 (5) | 40 | 60 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2018 (4) | 75 | 25 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2019 (6) | 67 | 33 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2020 (4) | 0 | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
3) Hvedeprøver for marker med reduceret jordbearbejdning er ikke undersøgt fra 2014-2016.
5) Under detektionsgrænsen
| Indhold, mg pr. kg korn | |||||||
| Årstal (antal prøver) | 0 5) | 1-50 | 51-100 | 101-200 | 201-500 | Over 501 | |
| % prøver fra pløjede marker | 2009 (42) | 60 | 40 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2010 (32) | 63 | 31 | 3 | 3 | 0 | 0 | |
| 2011 (36) | 39 | 36 | 11 | 3 | 11 | 0 | |
| 2012 (35) | 83 | 17 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2013 (31) | 78 | 16 | 3 | 0 | 3 | 0 | |
| 2014 (26) | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2015 (22) | 95 | 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2016 (24) | 67 | 33 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2017 (19) | 58 | 42 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2018 (19) | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2019 (18) | 78 | 22 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2020 (20) | 85 | 15 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| % prøver fra marker med reduceret jordbearbejdning |
2009 (20) | 50 | 50 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2010 (23) | 74 | 22 | 4 | 0 | 0 | 0 | |
| 2011 (11) | 36 | 36 | 9 | 9 | 9 | 0 | |
| 2012 (12) | 92 | 8 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2013 (13) | 69 | 23 | 0 | 0 | 8 | 0 | |
| 2017 (5) | 60 | 40 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2018 (4) | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 2019 (6) | 67 | 17 | 0 | 17 | 0 | 0 | |
| 2020 (4) | 75 | 25 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
4) Hvedeprøver for marker med reduceret jordbearbejdning er ikke undersøgt fra 2014-2016.
5) Under detektionsgrænsen
I 2006 og 2007 blev hhv. 27 og 20 halmprøver også undersøgt for forekomst af Fusarium-toksiner [6], [7]. Indholdet af toksiner var generelt højere i halmen end i kernerne.
I 2010 blev der indsamlet et mindre antal hvedeprøver fra marker med lejesæd og hvor noget af kornet var begyndt at spire. Disse prøver tydede ikke på, at lejesæd og spirring giver en øget risiko for høje indhold af Fusarium-toksiner [18].
Fusarium-angreb på majskolber begynder inde i spindlen og tit også på kolbespidserne. På kolbespidserne optræder der ofte en sortfarvning forårsaget af sekundære sortskimmelsvampe (Alternaria, Cladosporium), som ikke må forveksles med Fusarium. Fusarium-svampe forårsager aldrig sorte svampebelægninger, men derimod hvide eller rødlige belægninger. Fra kolbespidsen kan svampen brede sig inde i kolbespindlen og videre ud til kernerne. Angreb på kolberne kan derfor ikke umiddelbart ses, før belægning er vokset frem på kernerne.
Svampen bliver hurtigst synlig, når der fra blomstring er vedvarende fugtige betingelser, og hvis der er beskadigelser på kolberne. Da Fusarium starter sit angreb inde i kolberne, kan kolben således godt indeholde toksiner, uden at det kan ses uden på kernerne [9].
For majs især er infektionstrykket af Fusarium i marken afhængig af mængden af smitstof på planterester fra forfrugten, som ligger på jordoverfladen. Alle foranstaltninger, som hurtigst muligt efter høsten af forfrugt fremmer omsætningen af planterester, minimerer smitstofmængden. Planteresterne anbefales derfor snittet og indarbejdet i jorden via harvning eller pløjning [3].
Tabel 4 viser den procentvise forekomst af positive prøver blandt de analyserede prøver af kernemajs.
Tabel 4. Procent prøver med forekomst af Fusarium-toksiner i kernemajs [10-12],[19],[20],[25],[29],[30],[32].| Årstal (antal prøver) | DON | NIV | ZEA | HT2 | T2 | FB1 | FB2 |
| 2006 (7) | 100 | 100 | 86 | 0 | 0 | 71 | 71 |
| 2007 (21) | 81 | 48 | 29 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 2008 (27) | 89 | 85 | 81 | 4 | 4 | 0 | 0 |
| 2009 (29) | 75 | - | 21 | 3 | 3 | - | - |
| 2010 (31) | 94 | - | 68 | 26 | 10 | - | - |
| 2011 (23) | 86 | - | 48 | 01 | 01 | - | - |
| 2012 (24) | 75 | - | 54 | 0 | - | - | - |
| 2013 (20) | 55 | - | 45 | 25 | - | - | - |
| 2014 (15) | 94 | - | 100 | 50 | - | - | - |
Indholdet af DON og ZEA i kernemajs er vist i tabel 5. Den vejledende grænseværdi af DON i fuldfoder til svin er 900 µg/kg tørstof, hvorimod den vejledende grænseværdi for ZEA er 250 µg/kg til søer og slagtesvin samt 100 µg/kg til smågrise og gylte (se tabellen for grænseværdier). A tabellen fremgår det således, at indholdet af Fusarium-toksiner i kernemajs kan være så højt, at det ikke er risikofrit at anvende i svinefoder. Ved brug af høje mængder kernemajs i foderet anbefales det at kende majsens indhold af toksiner.
Tabel 5. Indhold af DON og ZEA, µg/kg tørstof, i kernemajs. Kilde: Planteavlsorientering nr. 173 [30], [32].| Årstal | Antal prøver | Gns. indhold DON | Max. indhold DON | Gns. indhold ZEA | Max indhold ZEA |
| 2006 | 7 | 2.076 | 7.779 | 787 | 3.757 |
| 2007 | 21 | 802 | 6.405 | 47 | 443 |
| 2008 | 27 | 907 | 3.325 | 112 | 627 |
| 2009 | 29 | 379 | 1.880 | 7 | 80 |
| 2010 | 31 | 678 | 3.510 | 14 | 139 |
| 2011 | 23 | 936 | 4.220 | 55 | 336 |
| 2012 | 24 | 246 | 973 | 112 | 1.260 |
| 2013 | 20 | 181 | 708 | 25 | 367 |
| 2014 | 15 | 1.153 | 2.920 | 291 | 1.210 |
I tabel 6 ses resultatet af Fusarium-analyser i et mindre antal prøver af andre dansk dyrkede kornsorter end majs og hvede. Generelt findes der højest indhold af DON og ZEA i triticale og hvede, mens det er lavest i rug samt vår- og vinterbyg. T2 og HT2 findes hyppigst og i de højeste niveauer i byg og havre og sjældent og i lave niveauer i hvede og triticale.
Tabel 6. Gennemsnitligt indhold, µg pr. kg, af Fusarium-toksiner i vårbyg, triticale, havre og rug [5-8], [13], [14], [21-24], [26-28].| Kornsort | Årstal (antal prøver) | DON | NIV | ZEA | HT2 | T2 |
| Vårbyg | 2005 (26) | 30 | 48 | i.d. | 26 | 8 |
| 2006 (29) | 24 | 40 | i.d. | 49 | 19 | |
| 2007 (25) | 92 | 55 | 2 | 15 | 4 | |
| 2008 (25) | 65 | 89 | 22 | 38 | 11 | |
| 2009 (27) | 16 | 47 | 3 | 22 | 8 | |
| 2010 (28) | i.d. | - | i.d. | 12 | 3 | |
| 2011 (12) | 28 | - | i.d. | i.d. | i.d. | |
| 2012 (13) | 32 | - | i.d. | 7 | 2 | |
| 2013 (14) | 9 | - | i.d. | 7 | 1 | |
| Triticale | 2005 (19) | 428 | 18 | 3 | i.d. | i.d. |
| 2006 (20) | 84 | 20 | 2 | i.d. | i.d. | |
| 2007 (18) | 281 | 22 | 4 | i.d. | i.d. | |
| 2011 (13) | 168 | - | 48 | - | - | |
| 2012 (10) | 213 | - | 3 | - | - | |
| 2013 (7) | 89 | - | i.d. | - | - | |
| Havre | 2006 (6) | 22 | 19 | i.d. | 38 | 29 |
| 2007 (22) | 44 | 45 | 1 | 57 | 19 | |
| 2008 (6) | 181 | 24 | - | 59 | 14 | |
| 2011 (11) | 39 | - | i.d. | 41 | 12 | |
| 2012 (15) | 73 | - | i.d. | 43 | 9 | |
| 2013 (12) | 100 | - | i.d. | 87 | 15 | |
| Rug | 2007 (18) | 56 | 3 | 2 | 2 | i.d. |
| 2008 (10) | 8 | i.d. | - | i.d. | i.d. | |
| 2011 (11) | 31 | - | 2 | - | 11 | |
| 2012 (11) | 30 | - | i.d. | - | - | |
| 2013 (12) | 12 | - | i.d. | - | - |
- ikke analyseret
i.d. ikke detekteret
| [1] | Hvedesorternes modtagelighed overfor aksfusarium. Planteavlsorientering nr. 09-821, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2007 |
| [2] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2003. Planteavlsorientering nr. 09-654, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004 |
| [3] | Fusarium i majs. Planteavlsorientering nr. 09-662, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004 |
| [4] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2004. Planteavlsorientering nr. 09-699, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004 |
| [5] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2005. Planteavlsorientering nr. 09-738, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2005 |
| [6] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2006. Planteavlsorientering nr. 09-795, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2006 |
| [7] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2007. Planteavlsorientering nr. 09-838, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2007 |
| [8] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og vårbyg i 2008. Planteavlsorientering nr. 09-865, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2008 |
| [9] | Symptomer på angreb af Fusarium i majs. Planteavlsorientering nr. 09-779, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2006 |
| [10] | Monitering af Fusarium-toksiner i majs 2006. Planteavlsorientering nr. 09-803. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2006. |
| [11] | Monitering af Fusarium-toksiner i majs 2007. Planteavlsorientering nr. 09-849. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2007. |
| [12] | Monitering af Fusarium-toksiner i majs 2008. Planteavlsorientering nr. 09-869. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2008. |
| [13] | Triticales modtagelighed mod aksfusarium. Planteavlsorientering nr. 09-712, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2005. |
| [14] | Indhold af Fusarium-toksiner i rug og havre. Artikel nr. 168. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2009. |
| [15] | EU har vedtaget vejledende grænseværdier for mykotoksiner i foder. Planteavlsorientering nr. 09-788, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2006. |
| [16] | European Commission (2001). Opinion of the Scientific Committee on Food on Fusarium Toxins. Part 5: T-2 toxin and HT-2 toxin. |
| [17] | European Commission (2002). Opinion of the Scientific Committee on Food on Fusarium Toxins. Part 6: Group evaluation of T-2 toxin, HT-2 toxin, nivalenol and deoxynivalenol. |
| [18] | Jørgensen, L. (2010): Lave indhold af Fusarium-toksiner i hvede, der er gået i leje. Erfaring nr. 1017, Videncenter for Svineproduktion. |
| [19] | Monitering af Fusarium-toksiner i kernemajs 2009. Planteavlsorientering nr. 09-008, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2009. |
| [20] | Monitering af Fusarium-toksiner i kernemajs 2010. Planteavlsorientering nr. 09-394, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2010. |
| [21] | Montering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og vårbyg 2009. Planteavlsorientering nr. 09-005, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2009. |
| [22] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og vårbyg 2010. Planteavlsorientering nr. 09-035, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2010. |
| [23] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og andre kornarter i 2011. Planteavlsorientering nr. 062, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. 2011. |
| [24] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og andre kornarter i 2012. Planteavlsorientering nr. 124, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. 2012. |
| [25] | Monitering af fusariumtoksiner i kernemajs 2011. Planteavlsorientering nr. 731. Videncentret for Landbrug. 2011. |
| [26] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og andre kornarter i 2012. Planteavlsorientering nr. 124, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. 2012. |
| [27] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede og andre kornarter i 2013. Planteavlsorientering nr. 181, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. 2013. |
| [28] | Monitering af Fusarium-toksiner i hvede 2015. Planteavlsorientering nr. 289, SEGES Planter & Miljø. 2015. |
| [29] | Monitering af Fusarium-toksiner i kernemajs 2012. Planteavlsorientering nr. 1176. Videncentret for Landbrug. 2012. |
| [30] | Monitering af Fusarium-toksiner i kernemajs 2013. Planteavlsorientering nr. 192. Videncentret for Landbrug. 2013. |
| [31] | D’Mello, J.P.F., Placinta, C.M., Macdonald, A.M.C. (1999). Fusarium mycotoxins: a review of global implications for animal health, welfare and productivity. Animal Feed Science and Technology 80, pp. 183-205 |
| [32] | Monitering af Fusarium-toksiner i kernemajs 2014. Planteavlsorientering nr. 238. Videncentret for Landbrug. 2015 |
| [33] | Monitering af Fusarium-toksiner i hvede i 2016. Planteavlsorientering nr. 992. SEGES Planter & Miljø |
| [34] | Monitering af Fusarium-toksiner i hvede i 2017. Plantenyt 20-12-2017. SEGES Planter & Miljø |
| [35] | Monitering af Fusarium-toksiner i hvede i 2018. Plantenyt 18-09-2018. SEGES PlanteInnovation |
Svin er den husdyr-art, der er mest følsom overfor de hyppigst forekommende Fusarium-toksiner, heriblandt DON, ZEA og FB1. Hundyr er generelt mere følsomme end handyr. Symptomer og produktionsmæssige konsekvenser af Fusarium-forgiftning afhænger dels af, hvilket/hvilke toksiner, der er tale om og i hvor høj koncentration samt hvor længe, dyret indtager det inficerede foder. I tabel 1 er anført de hyppigst forekommende mulige symptomer for forgiftning med DON, T2(HT2), ZEA og FB1. I praksis er det svært at skelne symptomerne for T2 og HT2, da HT2 er et nedbrydningsprodukt af T2 og derfor som hovedregel forekommer sammen med T2. Symptomerne for de nævnte toksiner er angivet for ikke-kønsmodne dyr samt for søer. I litteraturen er symptomerne beskrevet ved meget forskellige toksin-niveauer [1], [3], [4], [5], [6], [7].
|
Tabel 1. Mulige symptomer på Fusarium-forgiftning [1], [3], [4], [5], [6], [7]. A: ikke-kønsmodne dyr. B: kønsmodne dyr. |
||||||||
|
|
DON |
T2 (HT2) |
ZEA |
FB1 |
||||
|
|
A |
B |
A |
B |
A |
B |
A |
B |
|
Nedsat ædelyst |
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
|
|
Nedsat tilvækst |
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
|
|
Diarré |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
Opkastning |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
Mave- og tarmblødning |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
Mave- og tarm-irritation |
x |
x |
|
|
|
|
x |
|
|
Mund- og hud-læsioner |
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
Forringet immunitet |
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
x |
|
Fremfald af skede/endetarm |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
Hævede mælkekirtler |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
Hævede kønslæber |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
Nedsat frugtbarhed |
|
x |
|
x |
|
x |
|
x |
|
Falsk drægtighed |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
Nyfødte grise med hævede kønslæber |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
Små/svage kuld |
|
x |
|
|
|
x |
|
x |
|
Kastning |
|
x |
|
x |
|
|
|
x |
|
Lungeødem |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
Leverskade |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
Forstørret livmoder |
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
Formindskede æggestokke |
|
|
|
|
x |
x |
|
|
ZEA og dets nedbrydningsprodukter ligner hunligt kønshormon så meget, at kroppen ikke kan kende forskel. Disse stoffer kan derfor binde sig til kroppens østrogenreceptorer og derigennem påvirke reproduktionen negativt [3]. Ikke-kønsmodne dyr viser ofte tydeligere symptomer på ZEA-forgiftning (se foto 1).
Orner - specielt ældre orner - er ikke nær så følsomme som hundyrene. Ved forsøg med ZEA-forgiftning af voksende orner, er der fundet skader på det sæddannende væv i testiklerne og forøget vækst af det ikke-sæddannende væv i testiklerne ved doseringer på 30.000 µg ZEA/kg foder [8]. Et andet forsøg har fundet nedsat libido og en sænkning af testosterinindholdet i blodet ved dosering på 40.000 µg ZEA/kg foder i fire uger. Ved 9.000 µg ZEA/kg foder i 16 uger fandt et tredje forsøg en tendens til nedsat vægt af testikler og bitestikler samt nedsat sædmotilitet. Doseringerne af ZEA i de nævnte forsøg er dog væsentligt højere end de niveauer, der ses i dansk dyrket korn.
| [1] | D’Mello, J.P.F., Placinta, C.M., Macdonald, A.M.C. (1999). Fusarium mycotoxins: a review of global implications for animal health, welfare and productivity. Animal Feed Science and Technology 80, pp. 183-205 |
| [2] | Kyprianou, M. (2006). Kommissionens henstilling af 17. august 2006 om forebyggelse og reduktion af Fusariumtoksiner i korn og kornprodukter. Den Europæiske Unions Tidende. |
| [3] | Etienne, M. & Dourmad, JY. (1994). Effects of zearalenone or glucosinolates in the diet on reproduction in sows: A review. Livestock Production Science 40, pp. 99-113 |
| [4] | Malekinejad, H., Schoevers, EJ., Daemen, IJJM., Zijistra, C., Colenbrander, B., Fink-Gremmels, J., Roelen, BAJ. (2007). Exposure of oocytes to the Fusarium toxins zearalenone and deoxynivalenol causes aneuploidy and abnormal embryo development in pigs, Biology of Reproduction 77, pp. 840-847 |
| [5] | Diaz, DE. (2005). The Mycotoxin Blue Book. Nottingham University Press |
| [6] | Pestka, J.J. (2007). Toxicity, mechanisms and animal health risks. Animal Feed Science and Technology 137, pp. 283-298 |
| [7] | Eriksen, G. S., Pettersson, H. (2004). Toxicological Evaluation of Trichothecenes in Animal Feed. Animal Feed Science and Technology. Vol. 114, pp. 205-239. |
| [8] | EFSA (European Food Safety Authority) (2004): Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain on a request from the Commission related to Zearalenone as undesirable substance in animal feed. European Commission. 89, pp. 1-35. |
| [9] | EU har vedtaget vejledende grænseværdier for mykotoksiner i foder. Planteavlsorientering nr. 09-788, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2006. |
| [10] | European Commission (2001). Opinion of the Scientific Committee on Food on Fusarium Toxins. Part 5: T-2 toxin and HT-2 toxin. |
| [11] | European Commission (2002). Opinion of the Scientific Committee on Food on Fusarium Toxins. Part 6: Group evaluation of T-2 toxin, HT-2 toxin, nivalenol and deoxynivalenol. |
Svampene Calviceps purpurea og C. paspali er vidt udbredt i naturen og især på vedvarende græsarealer. Svampene har en noget kompliceret livscyklus. Sporer fra svampene spredes i naturen på det tidspunkt, hvor korn og græs blomstrer. Når sporerne rammer ned i blomsten på korn eller græs, ændres arveanlæggene så der i stedet for normal frødannelse dannes mørke kerner. Kernerne kan blive op til 2-3 cm lange (foto 1).
Hybridrug er mere modtagelig overfor angreb af meldrøje som følge af en længere blomstringsperiode end traditionelle rugsorter [2].
Angreb med meldrøje ses oftest i rug, triticale, hvede, og sjældent på byg og havre. Meldrøje forekommer kun som skade på afgrøder før høst.
ForgiftningForgiftning med meldrøje skyldes stofferne:
Forgiftning medfører forstyrrelser i centralnervesystemet og reduceret blodgennemstrømning i det perifere kredsløb. Forgiftning viser sig ved:
Ergotamin virker ved at sammenlukke og sammentrække de små blodkar i det perifere kredsløb, hvorved der bl.a. ses vævsdød af ørespidser og halespidser samt løsning af klovkapsel. Mælkemangel hos søer er et af de symptomer, som man skal være meget opmærksom på.
Ergometrin medfører en langvarig sammentrækning af livmoderen hos søerne, hvilket medfører abort eller stenfostre.
Symptomer på forgiftning viser sig 1-2 uger efter, at grisene har fået foder med meldrøje.
I henhold til foderstofloven må fuldfoder maksimalt indeholde 1.000 ppm meldrøje jf. listen over uønskede stoffer i foder.
I et fodringsforsøg med smågrise blev effekten af at tildele foder med op til 2.000 ppm meldrøje undersøgt. Resultaterne viste ingen effekt på produktionsresultaterne ved at tildele op til 1.000 ppm meldrøje, og først ved et indhold på 2.000 ppm i foderet faldt den daglige tilvækst, dog uden, at der var synlige symptomer på forgiftning [1]. Der er gennemført meget få udenlandske forsøg med meldrøje, og resultaterne er ikke entydige.
Det skal bemærkes, at indhold og sammensætning af de giftige stoffer i meldrøje varierer en del fra parti til parti.
Ud fra den konkrete viden anbefales følgende [2]:Det anbefales at frarense meldrøje i et stærkt inficeret kornparti, inden det bruges som foder. Op til 82 procent af meldrøjeinficerede kerner kan frarenses [3].
De fleste kornfirmaer kan frarense meldrøje, så kravet på maksimalt 500 ppm kan opfyldes. I et frarenset parti er der dog stadig en vis mængde meldrøje tilbage, som har samme størrelse som rugkerner.
AnalyserIndhold af meldrøje i et parti korn vurderes alene ud fra vægtbasis. Alternativt kan antallet af meldrøje tælles. Som tommelfingerregel gælder, at 7-18 stk. meldrøjer pr. kg svarer til 500 ppm meldrøje.
Ved udtagning af prøve skal man være opmærksom på, at meldrøjerne ikke nødvendigvis er ensartet fordelt i partiet.
I et fuldfoder er det ikke muligt at analysere for indhold af giftige stoffer fra meldrøje.
Diagnose og håndteringForgiftning med meldrøje konstateres ved at sammenholde de synlige symptomer med samtidig påvisning af meldrøjer i foderet. Meldrøjeforgiftning giver ikke anledning til specielle obduktionsfund.
Det er ikke muligt at behandle meldrøjeforgiftning. Ved mistanke om meldrøjeforgiftning bør det aktuelle parti foder straks udskiftes med et nyt parti foder.
Referencer| [1] | Hansen, B.I., Mathiesen, J. & Brimer, L. (1993). Meldrøje i foder til smågrise. Meddelelse nr. 250, Landsudvalget for Svin. |
| [2] | Nielsen, N.O. & Jørgensen, J. (1995). Meldrøjer - begrænset mulighed for opfodring til svin. (1995). Notat nr. 9540, Landsudvalget for Svin. |
| [3] | Lorenz, K. (1978). Ergot from Triticale - Chemical Composition and Rheological Characteristica. Lebensm. Wiss. und Technol. 11, 70-73. |
Skimmelsvampe inden for familierne Aspergillus og Penicillum kan i vådt lagret korn producere toksinet ochratoksin A.
Grænseværdi
EU har i 2006 angivet en vejledende grænseværdi for indhold af ochratoksin A på 250 μg/kg for korn og kornprodukter, og 50 μg/kg for tilskudsfoder og fuldfoder til svin (μg/kg = ppb).
Forekomst
Plantedirektoratet (nu Fødevarestyrelsen) undersøgte i 2010 forekomsten af ochratoksin A i den våde del af høsten. Der blev i alt undersøgt 79 prøver af korn og svinefoder. Kun 5 af prøverne indeholdt ochratoksin A og det med lave værdier. Den højeste værdi var 2,7 μg/kg i korn [12].
VSP har i 2012 undersøgt forekomsten af ochratoksin A i 23 prøver udtaget i marts/april 2012 af vådt høstet korn [11]. Undersøgelsen viste, at der ikke var væsentlige problemer med indhold af svampetoksinet ochratoksin A. Disse data blev sammenholdt med slagteridata, der ligeledes viste, at der ikke var en stigning i forekomsten af mugnyrer før og efter høsten 2011. Forekomsten af mugnyrer ligger på et stabilt og meget lavt niveau. Dette stemmer godt overens med de lave fund i korn.
Betydning
Fodring med et foder med højt indhold af ochratoksin A giver nyreforandringer (mugnefrose) og kan medføre besætningsproblemer, idet toksinet påvirker dannelsen af antistoffer, og dermed nedsætter immuniteten i besætningen.
Synlige tegn på nyreforandring (mugnefrose) ses efter ca. 6 ugers fodring med et ochratoksinholdigt foder [4]. Har foderet et højt indhold af ochratoksin, medfører det reduceret tilvækst samtidig med op til en fordobling af vandforbruget [4], [5]. Ved undersøgelse af urinen kan der evt. påvises glukose og protein
Koncentrationen af ochratoksin er størst i nyre- og levervæv [1], og derfor kasseres nyrer og lever fra slagtekroppen på slagteriet, hvis der konstateres mugnefrose.
Tilbage i slutningen af 1970’erne var høsten meget problematisk, og der blev dengang gennemført en række forsøg hos det daværende Statens Husdyrbrugsforsøg med korn med høje indhold af ochratoksin A. Konklusionerne fra denne række af forsøg var:
Ud fra de danske forsøg, der blev gennemført i slutningen af 1970’erne blev det vurderet, at foder kan have et indhold af ochratoksin A på 100 μg/kg uden, at der er risiko for, at grisen blev kasseret ved slagtning. EU’s vejledende grænseværdi er, som tidligere nævnt, i dag 50 μg/kg færdigfoder.
Afgiftning
Der er gennemført en del forsøg med at afgifte korn, der indeholdt ochratoksin [3], [6], [8] og [9]. Det lykkedes ikke i nogle af forsøgene at afgifte kornet. Der er i frarens fra kornrensning konstateret højere koncentration af ochratoksin end i kornet. Det er ud fra forsøgsresultaterne dog ikke muligt at rense sig ud af et toksinproblem .
Er der tale om et lille parti korn/foder, bør det kasseres. Ellers kan det toksinholdige korn fortyndes med korn uden indhold af ochratoksin. Endvidere findes der forskellige toksinbindere på markedet, som måske kan afhjælpe noget af problemet. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor stor effekt, der kan opnås ved brug af toksinbindere. Det skal bemærkes, at der ikke er godkendte toksinbindere på det danske marked.
Analyser og diagnose
Der kan analyseres for indhold af ochratoksin i både korn- og foderprøver. Det vurderes, at en ELISA-test, der er billigere end en HPLC-test , kan bruges til screening af korn [11]. Færdigfoderprøver bør analyseres med HPLC-metoden.
Referencer
| [1] | Krogh, P., F. Elling, B. Hald, A. Eklundh Larsen, E.B. Lillehøj, A. Madsen & H.P. Mortensen (1975). Ochratoksin A i svin. Meddelelse nr. 33, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [2] | Madsen, A., H.P. Mortensen, A. Eklundh Larsen, B. Hald & F. Elling (1979). Forskellig bygkvalitet til slagtesvin. Meddelelse nr. 285, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [3] | Madsen A., H.P. Mortensen, B. Hald, F. Elling & P. Winther (1979). Ammoniakbehandling af ochratoksinholdig byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 296, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [4] | Madsen A., H.P. Mortensen, B. Hald & F. Elling, (1980). Ochratoksin A og citrinin i byg til grise i vækstperioden 25-55 kg. Meddelelse nr. 309, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [5] | Madsen A., H.P. Mortensen & B. Hald, (1980). Store og små mængder ochratoksin A i byg til slagtesvin på forskellige tidspunkter i vækstperioden. Meddelelse nr. 342, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [6] | Madsen A., H.P. Mortensen, E.E. Jacobsen, Chr. Skov-Larsen, B. Hald & F. Elling, (1981). Afgiftning af ochratoksinholdig byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 362, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [7] | Madsen A., H.P. Mortensen, B. Hald, F. Elling & E.B. Lillehøj, (1981). Krystallisk ochratoksin A og citrinin til sund byg sammenlignet med naturlig kontamineret byg. Meddelelse nr. 375, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [8] | Madsen A., H.P. Mortensen, B. Hald & F. Elling, (1982). Autoklavering af ochratoksin A- og citrininholdig byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 403, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [9] | Madsen A., H.P. Mortensen & B. Hald, (1983). Ochratoksinholdig byg tilsat Antitox Vana. Meddelelse nr. 467, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
| [10] | Mogstad, L.L., (1994). Ochratoksin A-induceret porcin nefropati - Mugnefrose. Dansk Veterinærtidsskrift 1994, 77, 53-59. |
| [11] | Jørgensen, L. 2012. Vådt høstet korn har lave indhold af ochratoksin A. Notat nr. 1213, Videncenter for Svineproduktion. |
| [12] | Ochratoksin A, Fødevarestyrelsens hjemmeside. |
Stinkbrand i hvede skyldes svampen Tilletia caries. Angrebne hvedeaks udvikler ikke normale kerner, men i stedet små runde "kerner" (brandkorn) fyldt med sorte stinkbrandsporer – jf. foto 1. I sporerne findes stoffet trimethylamin, der lugter som sildelage. Selv mindre angreb med stinkbrand gør hveden ildelugtende, og det kan derfor ikke bruges til brødkorn.
Stinkbrand smitter med udsæd eller eventuelt via jordsmitte. Er hveden først angrebet, er det ikke muligt at mindske smitten. Stinkbrand etablerer sig uanset temperatur og fugtighed.
Hvornår smitter stinkbrand?
Stinkbrand smittes med udsæd, og angreb af stinkbrand kan derfor kun forebygges ved en ordentlig bejdsning af udsæden. Er hveden først angrebet, er der ikke muligt at mindske smitten. Jordsmitte kan forekomme, men er kun en ubetydelig årsag til smitte med stinkbrand.
Stinkbrand etablerer sig uanset temperatur og fugtighed. Stinkbrandsporerne kan ved tør opbevaring bevare spireevnen i flere år, da sporerne er i et hvilestadium. Inficeret hvede er ikke mere modtagelig overfor andre svampeangreb - og deraf følgende risiko for indhold af svampetoksiner - end ikke-angrebet hvede.
Forgiftning
Forsøg med få grise har vist, at fodring med inficeret hvede nedsætter den daglige tilvækst og forringer foderudnyttelsen. Effekten på sundheden er ikke entydig. I ældre litteratur er der beskrevet symptomer på forgiftning, som dog ikke i senere forsøg har kunnet eftervises.
I et forsøg med smågrise, hvor der indgik et inficeret hvedeparti, som indeholdt 2,1 mio. stinkbrandsporer pr. gram kerne, svarende til, at hvedepartiet indeholdt ca. 1 pct. brandkorn, blev der i forhold til en kontrolgruppe ikke fundet forskel i daglig foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse og sundhed [1].
Hvede inficeret med stinkbrand kan ud fra dette forsøg indgå med op til 50 pct. af en smågriseblanding uden produktionsmæssige problemer. Indeholder et parti hvede mere end 2,1 mio. stinkbrandsporer pr. gram kerne (ca. 1 pct. brandkorn), anbefales det dog at reducere iblandingsprocenten, da det ikke kan udelukkes, at et højere indhold af sporer kan påvirke produktionsresultaterne negativt.
Afgiftning
Et parti hvede med stinkbrand kan ikke afgiftes. Man kan reducere indholdet af kerner med brandkorn ved at gennemføre en hård tærskning således, at flest mulige af brandkornene knuses og blæses væk under tærskning.
Analyser
Graden af inficerede hvedeaks bør vurderes umiddelbart inden høst. Der kan analyseres for mængden af stinkbrandsporer i kornet efter høst. Analysen omfatter bestemmelse af antal sporer pr. gram kerne inklusiv sporerne i de hele brandkorn.
Referencer
| [1] | Jørgensen, L. & Kyndesen K., (1994). Belastningsforsøg med hvede inficeret med stinkbrand i foder til smågrise (5-10 uger). Meddelelse nr. 272, Landsudvalget for Svin. |
I dette afsnit finder du bl.a. viden og råd om:
De toksiner, som kan forekomme i korn og foder, kan groft inddeles i tre kategorier:
De mest kendte toksiner, deres forgiftningssymptomer og forekomst i danskdyrket korn er nærmere beskrevet i særskilte afsnit:
I følgende tabel er vist en oversigt over vejledende grænseværdier for de mest kendte toksiner. Grænseværdierne for meldrøje og aflatoksin er fastlagt i foderstoflovgivningen vedrørende uønskede stoffer. De øvrige angivne grænseværdier er vejledende.
| Toksin | Maks. indhold i fuldfoder, ppm* | Konstateret i |
| Meldrøje | < 1.0001 Søer: 0 |
Rug, triticale, hvede, græsarter, muligvis byg og havre |
| Ochratoksin | 0,05 | Byg, havre, hvede, rug, majs, bønner og jordnødder |
| Aflatoksin B1 1 | Smågrise: < 0,005 Øvrige aldersgrupper:< 0,02 |
Majs, jordnødder, sojaskrå, ris, kornarter |
| Zearalenon | Smågrise, polte og gylte: 0,1 Slagtesvin og søer: 0,25 |
Byg, hvede, rug, havre, halm, majs, sorghum |
| Vomitoksin | 0,9 | Hvede, byg, triticale, havre, rug, majs og halm |
| T-2 & HT-2 (sum) | 0,5 | Byg, havre, hvede og halm |
| Fumonisin FB1 & FB2 | 5 | Majs, hvede |
Dannelse af toksiner
Skimmelsvampe kan vokse i temperaturområdet 0-60 °C, når der samtidig er et vandindhold i foderet på 20-25 pct. Beskadigede kerner, urenheder, samt formalet foder er mest modtagelige for mikrobiel vækst. Vækst af skimmelsvampe og efterfølgende dannelse af toksin kan ske i løbet af ganske kort tid, men forekomst af skimmelsvampe er ikke altid ensbetydende med et højt indhold af toksiner.
Vækst af toksinproducerende skimmelsvampe kan ske både før høst (fx Fusarium-svampe) og efter høst i korn, der ikke er tørret tilstrækkeligt (fx ochratoksin-producerende svampe).
Før høst
Problemet med Fusarium-svampe er størst ved en våd vækstsæson og en våd høst - specielt mange nedbørsdage under blomstring øger risikoen for Fusarium. Der er også andre forhold end klimaet, som har betydning for risikoen for Fusarium-svampe. Det er fx valg af forfrugt, reduceret jordbehandling og valg af hvedesort [2], [3], [5]. Majs og hvede som forfrugt og reduceret jordbehandling øger risikoen for forekomst af aks-fusarium. Sorter med høj modtagelighed for aks-fusarium er fundet i bl.a. hvedesorterne: Pentium, Kris, Ritmo og Galicia [5]. Du kan af din Planteavlskonsulent få at vide, hvor modtagelig de forskellige hvedesorter er overfor aks-fusarium.
Fusarium-svampe kan danne en lang række af toksiner (bl.a. trichothecener, herunder vomitoksin samt zearalenon).
Før høst kan sæksporesvampe danne meldrøjer, hvorved der dannes alkaloider, der er en gruppe af toksiner, som er giftige for mennesker og dyr. Meldrøjer ses som mørke kerner i stedet for normal frødannelse.
Stinkbrand, der også forårsages af svampeangreb før høst, ses som små runde mørke "kerner". Den skadelige virkning af stinkbrand er ikke entydigt beskrevet i litteraturen.
Efter høst
Efter høst er det Aspergillus og Penicillum, som kan give problemer, og disse svampe kan producere ochratoksin. Efter høst er gode tørrings- og/eller opbevaringsforhold en forudsætning for at undgå svampevækst.
Skimmelsvampe kræver ilt til vækst og toksinproduktion, men enkelte, som fx P. roqueforti har vækst ved et iltindhold helt ned til 0,5 pct. P. roqueforti findes ofte i gastæt lagret korn, specielt i forårs- og sommermånederne, hvor risikoen er stor for luftindslip i de halvtomme siloer. P. roqueforti kan danne en række toksiner.
AnalyserDu skal overveje analyse for indhold af toksiner, hvis:
Anvendes der kernemajs i foderet, bør kernemajsen altid analyseres for indhold af toksiner. Dette skyldes, at kernemajs kan indeholde så høje niveauer af toksiner, at iblandingen i fuldfoder bør begrænses.
Vælger du at få analyseret noget foder/korn, så er det vigtigt at have fokus på prøveudtagningen. Ønsker du et svar på noget foder/korn, som lige nu er under mistanke for at give besætningsproblemer, så skal du tage en prøve af det, du fodrer med lige nu. Ønsker du et svar på kvaliteten af dit korn generelt, så er det lettest at udtage en repræsentativ prøve i forbindelse med høst. Når først kornet ligger i fx en gastæt silo er det vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve. Læs mere om prøveudtagning her. Husk, at toksiner ikke nødvendigvis er ligeligt fordel i hele kornbunken.
Der er mulighed for at vælge en autoriseret metode (HPLC) eller en ELISA-test. ELISA-testen har den fordel, at det er en hurtigere og billigere analyse end den autoriserede HPLC-metode. Forsøg har vist, at der er en rimelig god sammenhæng mellem den officielle metode (LC MS MS-metode) og ELISA-testen i korn [4], så til screening af korn er ELISA-testen en god mulighed. Analyse for toksiner i færdigfoder samt ved reklamationssager bør altid ske med HPLC-metoden, da ELISA-testen er for usikker på færdigfoder.
Mikrobiologisk kvalitetUdover analyser for indhold af toksiner, som anbefales brugt, når mistanken retter sig imod toksiner, findes der også andre typer analyser til at bestemme foderets mikrobiologiske kvalitet.
Svampeanalyserne giver en indikation af, om der er risiko for indhold af toksiner, dog skal man kende, hvilke arter, der er tale om, for at have et godt gæt på, hvilke toksiner, der kan være i kornet. De mikrobiologiske analyser har den ulempe, at det ikke er muligt med sikkerhed at klarlægge, om foderet indeholder toksiner, men siger alene noget om risikoen for indhold af toksiner. Derfor anbefales det at gå direkte til toksinanalyser, hvis det er det, som en mistanke er rettet mod.
I sundt korn (ikke gastæt) findes normalt 1.000 - 50.000 skimmel pr. gram. I gastæt opbevaret korn findes der normalt maks. 10.000 skimmel pr. gram, dog kan der i sommermånederne, hvor siloen er ved at være tømt, findes op til 100.000 skimmel pr. gram. For Fusarium gælder det som tommelfingerregel, at sundt korn kan have op til ca. 10-15 pct. inficerede kerner. I gastæt opbevaret korn findes der normalt ingen Fusarium, da de ikke kan vokse under iltfrie forhold. De nævnte normalværdier er kun vejledende, da der også ved lavere tal kan være problemer med toksiner i korn. Ved analyse for fx procent kontaminerede kerner skal man være opmærksom på, at Fusarium-svampene dør ud i løbet af lagringsperioden, hvorimod eventuelle toksiner stadig er i kornet. Det betyder, at det kan være vanskeligt at tolke et mikrobiologisk resultat på lagret korn.
ErgosterolI varmebehandlet (pelleteret) foder er den svampeflora, der var på kornet inden opvarmning dræbt, hvorimod eventuelle toksiner dannet inden varmebehandling, ikke er ødelagt. Ergosterol er et stof, der er specifikt for svampe, og som modstår varmebehandlingen [1]. Bestemmelse af dette kan dermed sige noget om skimmelvækst, selvom varen er varmebehandlet. Normalniveauet i byg er max. 10 ppm, i hvede maks. 7 ppm, hvor toksinholdige prøver ligger højere. Metoden kan ikke anvendes til foderblandinger. En analyse for indhold af ergosterol er væsentlig dyrere end de mikrobiologiske analyser.
Analyse af galde- og blodprøverDet er muligt at få analyseret for toksinindhold i galde og i blodprøver. Vi har i dag ikke tilstrækkelig viden til entydigt at konkludere på disse prøvesvar. Dels er der sandsynligvis variation over døgnet afhængig af, hvornår grisene har ædt og toksinerne omsættes forholdsvis hurtigt. Dels er der ikke påvist en sikker sammenhæng mellem de niveauer, der findes i blodprøver og symptomer, der ses i besætningen, så der er ikke fastlagt sikre grænseværdi. Vi anbefaler derfor at bruge pengene på at analysere foderet frem for på galde og blodprøver, indtil der kommer mere viden.
ToksinbindereDer markedsføres produkter, der kan tilsættes foderet og som forventes at kunne binde toksinerne, så de ikke skader dyrene. Der er produkter på EU’s liste over godkendte toksinbindere, men vær opmærksom på, at et produkt er godkendt til specifikke toksiner. Et produkt kan ikke nødvendigvis binde mange forskellige toksiner. Det er lovligt at sælge et produkt som toksinbinder, forudsat at firmaet kan vise dokumentation for, at det binder toksiner.
Der er ikke mange forsøg, hvor effekten af toksinbindere er undersøgt i foder med Fusarium-toksiner til grise, og dermed heller ikke garanti for, at toksinbindere løser problemer som følge af toksiner. Brug derfor kun en toksinbinder, når du med sikkerhed ved, at der er et toksinproblem – ellers er det en for dyr løsning. Start altid med at analysere nogle prøver af dit korn for indhold af toksiner (DON og ZEA).
KornrensningKoncentrationen af toksiner er højest på kernens skaldele. Enkelte forsøg har vist, at der er en højere koncentration af toksiner i frarens end i de rene kerner, men da andelen af frarens udgør en meget lille del af den samlede mængde korn betyder kornrensning ikke meget for kornets samlede toksinindhold. Konklusionen er, at det ikke er muligt at rense sig fra et højt indhold af toksiner i korn.
FermenteringFusarium-toksiner er dog meget stabile stoffer, som ikke påvirkes af fx lagringstid og høj temperatur, som ved pelletering af foder. Det er blevet påvist, at bakterier fra forskellige miljøer (mave-tarm-kanalen fra forskellige dyr samt jord) kan afgifte eller binde mykotoksiner, og det kunne derfor tænkes, at toksinerne kan nedbrydes via mikrobiel omsætning i vådfoder. Et forsøg har vist, at der ikke sker nogen nedbrydning af DON og ZEA ved fermentering af majs i 5 uger ved 12 °C [6].
Referencer| [1] | Hansen, I.D. & J.G. Pedersen, (1991). Ergosterol - et nyttigt værktøj ved vurdering af svampebehandling. Rapport nr. 9102, Bioteknologisk Institut. |
| [2] | Jørgensen L., L.N. Jørgensen, G.C. Nielsen, U. Thrane & I.D. Hansen, (2001). Indhold af mykotoksiner i hvede - effekt af svampebehandling. Meddelelse nr. 506, Landsudvalget for Svin. |
| [3] | Monitering af Fusarium-toksiner i vinterhvede i 2003. Planteavlsorientering nr. 09-654, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004 |
| [4] | Analysemetoder for Fusarium-toksiner. Planteavlsorientering nr. 09-665, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004 |
| [5] | Hvedesorters modtagelighed for aksfusarium. Planteavlsorientering nr. 09-669, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2004. |
| [6] | Vils, E. & N. Canibe (2010). Fermentering af formalet majs ved forskellige temperaturer - laboratorieundersøgelse. Erfaring nr. 1010, Videncenter for Svineproduktion. |
Aflatoksin inddeles i fire typer: B1, B2, G1 og G2, hvor B1 er det mest forekommende og biologiske aktive toksin.
Aflatoksin er blandt de mest toksiske mykotoksiner, og aflatoksin og dets nedbrydningsprodukter er kræftfremkaldende.
Aflatoksin er indtil nu kun konstateret i foder importeret fra tropiske og subtropiske områder, bl.a. i sojaskrå. Produktion af aflatoksin begynder som regel i marken før høst og kan yderligere forværres ved uhensigtsmæssig lagring.
Det maksimalt tilladte indhold af aflatoksin i foder er reguleret via lovgivningen. Se grænseværdier i afsnittet "toksiner: grænseværdier, analyser og afhjælpning". Analyser af foder/råvarer for indhold af aflatoksin indgår i Fødevarestyrelsens kontrol af foder.
ForgiftningAflatoksin kan medføre en akut forgiftning eller en kronisk forgiftning. Forgiftning med aflatoksin er normalt ikke et problem i dansk svineproduktion, hvis man overholder de maksimale grænser for tilladt indhold.
Ved akut forgiftning er symptomerne meget voldsomme, hvorimod kronisk forgiftning overvejende giver sig udslag i nedsat produktivitet. I leveren omdannes aflatoksin til en kemisk forbindelse, som er langt mere giftig end aflatoksinet selv. Dette fører til henfald af leverceller, hvilket igen bl.a. medfører en nedsat evne til koagulation. Optagelse af store doser aflatoksin (2-4 ppm) forårsager blødninger flere indre organer. Blødningerne medfører døden i løbet af meget kort tid. Ved længere tids påvirkning bliver dyrets immunforsvar nedsat, dvs. at dyret bliver mere modtagelig for følgesygdomme.
En klassisk forgiftning med aflatoksin forekommer næppe i Danmark. Ved en forgiftning kan der evt. iagttages en nedsat daglig tilvækst på op til 30 pct. foruden dødsfald.
Akut forgiftning giver voldsomme sygdomstegnPrintet er fra Svineproduktion.dk. d. 21-11-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Foderkvalitet/Svampetoksiner
