16. april 2024

Tilsyn og faringsovervågning

Faringen er tæt på, når der er mælk i yveret, og kønslæberne hæver og der kommer slim. Du skal holde tilsyn med soen og pattegrise regelmæssigt under faring - og gribe ind, hvis der er problemer med faringen.

Én person har ansvaret for regelmæssigt tilsyn og overvågning med de farende søer.

Under overvågningen af faringen bør søerne tilses mindst én gang pr. time, da der under faringen kan opstå problemer, som kræver fødselshjælp.

Ved de første tre fødte grise må der gå en time mellem hver gris fødes, og ved resten må der gå en halv time mellem grisene. Går der længere tid mellem fødslerne, skal du gribe ind med fødselshjælp.

Skriv ned på so-kortet eller på en faringslog:

  • Hvor mange grise der er født.
  • Hvornår du har set til soen.

Der skal være ro omkring de farende søer, så undgå forstyrrende arbejdsopgaver i nærheden. Se til soen hver halve time under faring.

  • F-skiven kan være et godt hjælpeværktøj til at notere antal levendefødt og dødfødte grise, når søerne tilses under faring.
  • Registrér eventuelt på sotavlen, hvornår soen har modtaget fødselshjælp.
  • Et ur og en liste kan bruges som hjælp under tilsyn af faringerne.
  • Der er lavet en app til hjælp til faringsovervågning. Den hedder F-skiven, og du kan hente dem i både App Store til iPhone og Google Play til Android.
  • Grise kan fødes både forlæns og baglæns - her er det baglæns.
  • Grise kan fødes både forlæns og baglæns - her er det forlæns.