Udlevering af grise

Ved at tage hensyn til svins adfærd og ved at indrette drivgange, udleveringsfaciliteten og ramper derefter, kan håndteringen lettes. Udnyt forhold, som svinene trives med og foretrækker.

• Start drivningen i så god tid som muligt og undgå at presse eller skræmme svinene unødigt. Stress kan gøre svin usikre og genstridige.
• Svinenes flokinstinkt er en god faktor at udnytte. Det er lettest at flytte alle svin fra deres sti til udleveringsfaciliteten på én gang.
  
  Figur 4. Slusehuse kan skærme for vind og vejr, og
  gøre drivning og læsning af grise nemmere. Slusehuse
  kan være stationære eller mobile
  (foto: Jena Stålindustri, billede nr. 6120)
• Svin søger automatisk opad og mod lyse områder. Der bør derfor være mest lys ved udgangen eller i de rum svinene drives til. Undgå dog skarpt sollys. Svinene er nemmere at drive på plane flader eller flader, der går lidt opad end på flader, der går nedad.
• Stigninger bør højst være 20 cm pr. m.
• Alle gulve skal være skridsikre (se afsnittet om gulve).
• Låger og døre mv. bør placeres i et hjørne, så svinene ikke kan vige udenom og helst være lige så brede som drivgangen, så svinene ikke kan kile sig fast (figur 3).
• Brug kun dertil egnede drivredskaber. Raslere har god effekt i nogle besætninger men dårlig i andre. El-drivere må ikke bruges ligesom skovle og koste ikke er egnede drivredskaber. Svinene må gerne røres og klappes, men ikke slås.
• Bunden/gulvet i drivgange bør være af samme materiale og underlag fra stien til udleveringsfaciliteten og fra udleveringsfaciliteten til læsseområdet. Selv lyd- og farveforskelle kan få svinene til at stoppe. Svin kan generelt blive usikre og stoppe, hvis underlaget giver genlyd.
• Har svinene gået på strøelse, kan det være en fordel at strø overgangen mellem sti til gang.
• Undgå niveauforskelle på drivgange. Kan det ikke undgås, udlignes niveauforskelle med beton eller fastliggende plader, der ikke giver genlyd fra klovene.
• Svin går helst ikke mod træk. Læsseramper og drivgange indrettes, så træk undgås – fx ved at undgå vestvendte ramper. Træk fra åbne døre, ventilation mv. bør også undgås. Overvej evt. at slukke ventilationen, mens svinene drives mellem forskellige staldafsnit eller ud af stalden. Husk at tænde ventilationen igen efter endt drivning! Afskærm evt. den udendørs del af rampen ved hjælp af et slusehus (figur 4).
• Svin er nysgerrige dyr. Gør derfor omgivelserne omkring drivgange og ramper uinteressante, fx ved at lave lukkede sider. Sørg for, at svinene kan se fremad i drivretningen, ellers vil de tøve med at gå frem. Installer, montér og stil ikke ting (fx riste eller koste) på drivgangen. Det vil standse dyrene.

Formål med udleveringsfaciliteter

Udlevering af levende svin via specielt indrettede faciliteter har fortrinsvis til formål at

• opretholde maksimal smittebeskyttelse af besætningen
• medvirke til en skånsom, rationel og hurtig udlevering.

Undervejs fra deres stimiljø til transportvognen drives svinene ad drivgange, og når svinene ikke er i bevægelse (ikke drives) kaldes stedet i denne vejledning for en udleveringsfacilitet.

• Det er både i producentens, vognmandens og svinenes interesse, at læsningen af svinene sker hurtigt, skånsomt og let. Det opnås dels ved at drive svinene rigtigt og ved at indrette drivgange, udleveringsfaciliteter og ramper hensigtsmæssigt.

Udleveringsfaciliteter bør betragtes som en uren zone, hvorfra der er risiko for at få smitte ind i den rene zone, som er det øvrige besætningsområde.

Denne vejledning dækker såvel generelle anbefalinger for udlevering, som anbefalinger, der specifikt vedrører de enkelte principper for udlevering.

Udleveringsfaciliteter opdeles efter fire principper

Forholdene i udleveringsfaciliteten skal opfylde de samme krav som stalde. Det betyder, at krav til fx vand og areal er de samme for stalde og udleveringsfaciliteter.

• Direkte udlevering
• Fra farestald (7 kg)
• Fra smågrisestald (30 kg)
• Fra slagtesvinestald
• Udleveringsrum
• Udleveringsvogne
• Opsamlingspladser

Principper for udleveringsfaciliteter

Direkte udlevering

I denne vejledning forstås der ved direkte udlevering, at transportvognen kører til stalddøren (ren zone), så svinene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen. Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. I stalde, hvor hver staldsektion tømmes totalt med regelmæssige intervaller, kan sektionerne skiftevis fungere som udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne.

Udleveringsrum

Ved udlevering via udleveringsrum flyttes de grise, der skal udleveres, fra stierne til et selvstændig staldafsnit, der kan være permanent afskærmet fra det øvrige besætningsområde.

Der opnås størst sikkerhed mod indførsel af smitte, hvis udleveringsrummet placeres i en selvstændig bygning med afstand til det øvrige besætningsområde, men det kan også placeres i forbindelse med en staldbygning.

I SPF-besætninger kan et udleveringsrum anvendes til udlevering efter sluseprincippet.

Udleveringsrum skal opfylde de lovgivningsmæssige krav, der er til svinestalde.

Krav om delvist spaltegulv i udleveringsrum

På basis af en anbefaling fra Dyreværnsrådet (udtalelse dec. 2005) blev der fremsat et lovforslag om et udleveringsrum, hvor svin opstaldes i højst 12 timer, skulle være undtaget fra kravet om fast eller drænet gulv i en del af stien (lovforslag ok. 2006). Lovforslaget blev ikke vedtaget.

Udleveringsrum der anvendes i transit

Udleveringsrum med karakter af transitområde/gangareal skal ikke opfylde særlige krav. Der er derfor ikke særlige krav til et udleveringsrum, hvor det først ankomne svin læsses på køretøjet, senest når det sidste svin er ledt til udleveringsrummet.

Udleveringsvogne

En vogn eller liftkasse kan indrettes til udlevering af svin. Vognen eller liftkassen placeres efter pålæsning et stykke væk fra selve besætningsområdet, for at mindske risikoen for at få smitte ind i besætningen fra transportvognen.

Udleveringsvogne anvendes mindre og mindre i dansk svineproduktion, men for de producenter, der stadig anvender udleveringsvogn, er der i vejledningen anbefalinger for brug og indretning af sådanne vogne. I denne vejledning dækker udtrykket ”udleveringsvogn” over vogne, der bruges som led mellem stalden og vognen fra fx slagteriet, SPF-transportører og andre vognmænd.

Kravene til indretning og kontrol af udleveringsvogne er opdelt i tre typer afhængig af brug, og om vognen færdes på offentlig vej eller ikke (Notat nr. 1004):

• Type 1 vogne (Udleveringsvogn der ikke krydser eller færdes på offentlig vej):

Grise må maksimalt opstaldes 2 timer i vogne af denne type (Lov nr. 1562 af 20. dec. 2006). Desuden skal indretningen af type 1 vogne opfylde staldkrav, f. eks.:

Arealkrav: 0,65 m2 pr. dyr (gns. vægt 85-110 kg)

Vand: Permanent adgang til friskt vand

• Type 2 vogne (Udleveringsvogn som krydser eller færdes på offentlig vej):

I situationen med type 2 vogne er transporten begyndt, og indretningen skal følge gældende lovgivning om beskyttelse af dyr under transport (Forordning 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (transportforordningen), samt BEK nr. 1729 af 21. dec. 2006). Eksempler på krav for type 2 vogne:

Arealkrav: 0,42 m2 pr. 100 kg svin (transport på mindre end 8 timer uden mekanisk ventilation).

Ståhøjde: 107 cm (gns. vægt 100 kg) (transport på mindre end 8 timer uden mekanisk ventilation).

Gulv: Skal være skridsikkert og forsynet med passende strøelse, der giver dyrene adgang til lejeareal.

For nærmere specifikationer jf. notat 1004.

• Type 3 vogne (Udleveringsvogn som anvendes til direkte flytning fra besætningsområde til transportvogn):

Såfremt udleveringsvognen udelukkende bruges til transport af dyr fra besætningsområdet og til et sted, hvor dyrene straks flyttes over på en transportvogn skal udleveringsvognen tilsvarende indrettes jf. reglerne for beskyttelse af dyr under transport, som nævnt for type 2 (notat 1004).

Udleveringsvogne skal som minimum opfylde kravene, der fremgår af svinedirektivet, desuden har Dyreværnsrådet opstillet følgende anbefalinger (udtalelse dec. 2005):

• Klima:
  Ventilationen i udleveringsvogne menes at være tilstrækkelig til at sikre svinenes velfærd, for udleveringsvogne gælder derfor ikke krav om overbrusning.

• Udleveringsvogne der anvendes i transit:
  Udleveringsvogne der alene anvendes i den tid, det taget at køre fra stalden og til det sted på bedriften, hvor lastbilen afhenter dyrene, og dyrene da straks omlades, bør som minimum opfylde kravene til indretning af køretøjer til korte transporter, men skal ikke opfylde kravene til indretning af stalde.

Opsamlingspladser

Opsamlingspladser kan være selvstændige rum på besætningsområdet. Det kan også være et udendørs område, hvor svinene drives hen umiddelbart før afhentning. Svinene opstaldes ikke på pladsen, men samles her inden læsning på transportvognen. Opsamlingspladser tjener udelukkende til smittebeskyttelse af besætningens øvrige dyr, ikke til egentlig opstaldning af dyrene, der skal udleveres.

Valg af udleveringsfacilitet bør vurderes i den enkelte besætning ud fra

• hvor længe svinene skal opholde sig i faciliteten
• hvilken type svin, der skal udleveres
• antallet af svin, der skal udleveres
• hvor hyppigt, der skal udleveres
• at udleveringsfaciliteter skal indrettes som stalde
• at smågrise under 25 kg bør udleveres via direkte udlevering

Grisene bør blandes så lidt som muligt. Risikoen for, at grisene kæmper om rangorden, kan variere meget fra besætning til besætning og bør vurderes under de aktuelle forhold. Resultaterne af kampe kan være stress, skader, hudbeskadigelser samt dødsfald. Det kan være en fordel at vente med at blande svinene, til de læsses på transportvognen, frem for at blande dem i udleveringsfaciliteten.

Det er vigtigt, at svinene hurtigst muligt falder til ro, når de er sat i udleveringsfaciliteten. Slukket lys, afdækkede vinduer og så få ukendte ting som muligt i faciliteten kan hjælpe. Overhold dog altid den gældende lovgivning for lys i svinestalde. Interessante og/eller - for grisene - ukendte beskæftigelsesmaterialer kan muligvis føre til øget aggression i udleveringsfaciliteten.

Vognkapacitet

Inden udlevering skal producenten vide præcist hvor mange svin, der kan være på den transportvogn, der skal afhente svinene. Transportvognens kapacitet skal oplyses af vognmanden. Denne har pligt til at afvise svin, hvis transportvognens lovmæssige maksimal-kapacitet bliver overskredet.

I SPF-besætninger må afviste svin kun komme tilbage i stalden, hvis transportvognen er SPF-godkendt. Producenten bør derfor have afklaret, hvordan afviste svin håndteres.

Kører svineproducenten selv svinene til fx slagteri eller aftager, betragtes opholdet på vognen som transport. Transportvognen og transportens gennemførelse skal da opfylde de gældende myndighedskrav herfor. Slagtesvin, der transporteres af slagterivognmænd, kører normalt under 3-4 timer fra besætningen til slagteriet. På transportvognen begrænses kampe mellem svinene til det minimale, hvis der er maks. 15 slagtesvin i hver gruppe.

Foder

Ved fodring kan der med fordel bruges samme tildelingsmetode i udleveringsfaciliteten som i de øvrige staldafsnit. Gulvfodring eller trug kan anvendes. Fodringsudstyret bør være rengøringsvenligt, og rørføringer gennem mure ind til den rene zone bør være tætsluttende.

SPF-SuS

I SPF-systemet gælder der særlige regler for sådanne foderstrenge (kontakt SPF-SuS for yderligere oplysninger).

Slagtesvin bør faste 12 timer inden slagtning eller minimum 5 timer før afhentning, for at tømme mave-/tarmkanalen for foder. Fastetiden beregnes fra sidste fodring til slagtning.

Vand

Når vandforsyningen i udleveringsfaciliteten er af samme type som i det staldsystem, svinene kom fra, er nyhedsinteressen mindre, og svinene leger ikke så meget med vandet. Desuden har svinene nemmere ved at få det vand, de har behov for.

Ellers kan vandforsyning være bideventiler i en vinkel på 45 grader, hvilket er mest praktisk, da svinene kan gøde i drikkekopper. Bideventiler bør anbringes midt på stiens langside over afløbsristen, fordi svinene har tendens til at lægge sig i enderne af stierne. Ventilerne placeres ca. 15 cm over dyrenes ryghøjde, så dyrene ikke skraber imod ventilerne, når de drives ind eller ud af rummet, dvs. i 0,6, 0,9 og 1,1 m's højde til henholdsvis smågrise, slagtesvin og søer. Vandforsyningen installeres, så ventilerne kan flyttes op og ned, hvis faciliteten bruges til flere alders-/dyregrupper. Det kan være nødvendigt at frostsikre vandforsyningen i uisolerede bygninger.

Ventilationen bør dimensioneres med en ydelse på 300 m³ pr. varmeproducerende enhed (vpe) pr. time. Antallet af svin, der svarer til én vpe kan ses i tabel 1. En ydelse på 300 m³ pr. vpe pr. time sikrer, at der højst er en overtemperatur på 5 °C i udleveringsfaciliteten ved en udetemperatur på 20 °C.

Sættes der et relativt lille antal dyr i en udleveringsfacilitet i forhold til temperatur og indretning af faciliteten, skal man være ekstra opmærksom på de termiske forhold, fordi svinenes mulighed for at regulere deres kropstemperatur kan være begrænset. Det samme gælder, hvis søer opstaldes i bokse.

Termiske forhold omfatter fx temperatur, lufthastighed, strøelse og isolering mv. Et eksempel kunne være, at der om vinteren anvendes en isoleret vogn eller strøelse, så svinene kan holde varmen, og at vognen om sommeren placeres i skygge, eller at der anvendes en varmeafvisende eller isoleret vogn.

Tabel 1. Sammenhæng mellem antal grise og varmeproducerende enheder, vpe (Klimateknik i Landbruget, Landbrugsforlaget, 1998), samt anbefalet luftskifte pr. time ved henholdsvis 50, 100 og 200 dyr.

Overbrusning bør kun anvendes i varme perioder, fordi våde dyr kan blive kraftigt afkølede under den efterfølgende transport i koldt vejr.

Overbrusning er desuden velegnet til at sætte udleveringsrum i blød inden rengøring.

Der kan fx installeres et system, hvor chaufføren på transportvognen åbner for overbrusningen i udleveringsfaciliteten, når læsningen er overstået.

Der kan da monteres en tidsstyring, så overbrusningen stopper automatisk. 

Figur 2. Overbrusning kan anvendes til at regulere de termiske forhold
(Foto: Dansk Svineproduktion, billede nr. 3453)

For udleveringsvogne har isoleringsgraden, udetemperaturen og luftens fugtighed stor betydning for de termiske forhold i vognen.

I tabel 2 er der givet et eksempel på temperatur og luftfugtighed i en vogn med søer.

Forudsætningerne er følgende:

• 10 søer á 200 kg.
• Naturlig ventilation.
• Uisoleret vogn: Stålsider og stålbund, presenning som tag.
• Isoleret vogn: Isoleret tag, bund isoleret med gummimåtte og siderne består af en indvendig og udvendig aluminiumsplade med hulrum.
• Ved udetemperatur på 5 °C og derover indgår der et solindfald på 800 W/m² i beregningerne.

Tabel 2. Temperatur og luftfugtighed i en udleveringsvogn under givne omstændigheder ved forskellige udetemperaturer

Et tykt lag strøelse virker isolerende og kan kompensere for en lav udetemperatur. For de vogne, der er brugt som eksempel i tabel 2, skal der ved en udetemperatur under 5 °C anvendes et tykt lag strøelse i en uisoleret vogn. I den isolerede vogn skal der anvendes et tykt lag strøelse ved udetemperaturer under frysepunktet.

Aggression mellem svin i naborum undgås, når der er lukket inventar i mindst 0,6 m's højde. Søer kan fx opstaldes i bokse for at undgå slagsmål. Hvis søerne går i grupper i udleveringsfaciliteten, er risikoen for slagsmål formentlig mindre, når søerne kommer fra gruppeopstaldning, end hvis søerne har stået permanent i bokse. Søerne vil dog stadig slås for at danne rang og bør derfor opstaldes enkeltvis, hvis muligheden er der.

Drivgange bør være 1,2-1,4 m brede, og døre bør være lige så brede som gangen.

Er der ikke personale fra besætningen tilstede ved afhentningen af dyrene, placeres der et skilt med navn og telefonnummer på den ansvarlige (fx besætningsejeren) ved rampen. Så kan chaufføren på transportvognen til enhver tid kan komme i kontakt med vedkommende, fx hvis der efterlades svin i udleveringsfaciliteten. Dette minimerer også risikoen for, at vognmanden i tvivlstilfælde går ind i den rene zone og dermed udsætter besætningen for smittefare (se afsnittet om smittebeskyttelse).

Det skal være muligt for vognmanden at aflevere en besked. Der kan sættes en postkasse op til formålet (figur 5). Hvis der udleveres direkte fra staldsektionerne via forskellige ramper, kan postkassen benyttes som vejviser for vognmanden, hvis den sættes op, så den kan flyttes mellem staldsektionerne.

Gulve

Alle gulve i såvel drivgange som i udleveringsfaciliteten skal være skridsikre og rengøringsvenlige. Fast gulv skal hælde 6 cm pr. m mod afløbet for at forblive tørt. Afløb placeres langs den ene langside i stien. For at minimere ophobning af gødning og øge sikkerheden mod udskridning, kan der være betonspaltegulv i gangarealet. I udleveringsfaciliteten bør der være drænet gulv eller spaltegulv.

Det er vigtigt, at stibunden i udleveringsfaciliteten er tør, for at undgå svidninger af huden. Hvis der er fast gulv, bør der være et afløb, så vand og urin mv. hele tiden fjernes (figur 6). Drikkeventiler placeres ud for gulvafløbet. Udslusningsrør til gylle og gulvafløb kan tilsluttes det bestående gylleanlæg, når det sikres, at gylle fra udleveringsområdet ikke kommer i kontakt med grise i den rene zone.

    

Smittebeskyttelse

Hvis det er nødvendigt, at rampen skråner, bør stigningen ikke være mere end 20 cm pr. m. Benyttes rampen også til indlevering af svin bør hældningen højst være 10 cm pr. m. Afsatsen til lastvognsliften bør være vandret og forsænket, så lift- og gulvniveau er ens. Svin kan være lettere at drive ind i transportvognen, hvis der er et plant stykke på ca. 3 meter  efter stigningen på en skrånende rampe. Det plane stykke bør være min. 1 meter.

Rampen skal være skridsikker

Fjern nedfaldne blade, is og sne. Varme i rampens gulv kan modvirke, at såvel dyr som personale glider i frostvejr. Man kan også sprede sand eller lave tag over rampen (figur 8). Med en ydelse på 120 W/m² skulle rampen være frostfri ned til ÷ 10 °C. Rampens gulv kan være udført i beton og hælde op til 6 cm pr. m på tværs for at lette rengøringen. Vægge og låger bør være mindst 0,9 - 1,1 m høje.

Hvis chaufføren på transportvognen må betræde rampen, er det en god idé at indrette rampen med en gang, hvor chaufføren kan gå langs med svinene (figur 9). Derved minimeres risikoen for, at svinene jages tilbage.

Sænkning af vej

Et alternativ til en rampe er at sænke adgangsvejen ved rampe, så transportvognens gulvniveau svarer til gulvniveauet i udleveringsfaciliteten (figur 10).

     

   

Der skal etableres en pålæsningsplads og til- og frakørselsveje til transportvognen, enten i form af planeret stabilgrus eller fast bund bestående af beton, asfalt eller lignende og gerne med afløb. Såvel pladsen som vejene skal være veldrænede og faste i al slags vej. Figur 12 viser den korrekte opbygning af grusveje.

    

Figur 14. Nødvendig plads for at en lastbil på 10 eller 24 m kan foretage en 90°- og 180°-vending (tegning: Landbrugsbyggeri Byg bedre, Landbrugets Informationskontor 1994, billede nr. 6128)

Eksempler og detaljer specifikke for direkte udlevering

I denne vejledning forstås der ved direkte udlevering, at transportvognen kører til stalddøren, så svinene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen. Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne (figur 15). Hvis ikke alle - men dog størstedelen af svinene - i en sektion skal udleveres, kan det være en fordel at flytte de grise, der ikke skal udleveres til andre sektioner, inden transportvognen ankommer.

Sektionsvis udlevering bør kun bruges, når producenten har aftalt med vognmanden, at transportvognen skal være tom, rengjort og desinficeret ved ankomst. Det skyldes, at svinene, der er tilbage i sektionen, udgør en smitterisiko. I SPF-besætninger gælder særlige regler for direkte udlevering af smågrise og avlsvin. Reglerne kan ses på Internettet på www.spfsus.dk.

Svineproducenten skal aftale med chaufføren, hvad der er udleveringsområde for hver afhentning.

    

Inventar mv.

Staldsektionen, der skal udleveres svin fra, skal være tydeligt markeret, så chaufføren på transportvognen ikke uforvarende går ind i den rene zone. Leveres der svin fra flere sektioner på en gang, samles svinene umiddelbart før leveringen i den sektion, som tømmes helt. Arealkravet for henholdsvis opstaldning og udleveringsfaciliteter skal være overholdt i begge situationer. Overbrusningen i stalden bør ikke anvendes før transport i kolde perioder. 

Smittebeskyttelse

Det skal være muligt at bevæge sig rundt i det rene besætningsområde, uden at komme i kontakt med den urene zone.

Svinene skal kunne drives direkte ud på transportvognen. De må ikke først drives igennem den rene zone (figur 16).

Eksempler og detaljer specifikke for udleveringsrum

Et udleveringsrum er et selvstændig staldafsnit, der er permanent afskærmet fra den rene zone (figur 17). Der opnås størst sikkerhed mod indførsel af smitte, hvis udleveringsrummet placeres i en selvstændig bygning med afstand til det øvrige besætningsområde, men det kan også placeres i forbindelse med en staldbygning. Smitterisikoen fra transportvognen mindskes, hvis rummet er så stort, at det kan rumme alle de svin, der skal leveres.

For udleveringsrum gælder samme krav som for stalde.

       
Figur 17. Eksempler på udleveringsrum (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6127 og 6126)

Inventar mv.

Figur 18 viser eksempler på indretning af stier i udleveringsrum. Enkelte stier i udleveringsrummet kan underopdeles for det tilfælde, at der fx kun skal udleveres få dyr eller så aggressive dyr kan isoleres.

         

Figur 18. Eksempler på stier i udleveringsrum. Tv: Underopdeling af sti. Midt: Stier med vandforsyning. Th: Stier med vådfodring (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6123, 6121 og 6122)

Ventilation

Ventilationen (luftind- og udtag) bør være separat fra selve staldbygningens ventilation for at mindske smitterisikoen (figur 19).

Figur 19. Ventilationen i udleveringsrummet bør være separat fra selve
staldbygningens ventilation. (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6119)

Eksempler og detaljer specifikke for udleveringsvogne

En vogn eller liftkasse kan indrettes til udlevering af svin (figur 20). Vognen eller liftkassen placeres efter pålæsning et stykke væk fra selve besætningen (den rene zone) for at mindske risikoen for at få smitte ind i besætningen fra transportvognen.

Svin må opstaldes i udleveringsvogne i højest 2 timer. Det fremgår af lov nr. 1562 af 20. dec. 2006. Loven trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Krav til indretning ved maks. 2 timers opstaldning i udleveringsvogn

Indretningen af udleveringsvogne skal opfylde de samme krav som stalde.

Areal:	0,65 m2 pr. dyr (gns. vægt 85-110 kg)
Vand:	Permanent adgang til frisk vand.
Temperaturregulering:	Overbrusningsanlæg eller tilsvarende ordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur.

Krav til indretning ved flytning fra besætningsområde til transportvogn

Hvis udleveringsvogne ikke benyttes til opstaldning, men udelukkende til at transportere dyrene fra besætningsområdet og til et sted, hvor dyrene straks flyttes over på en transportvogn, henvises der til kravene for transporter under 8 timer, bekendtgørelse nr. 1729 af 21. dec. 2006:

Areal:

0,42 m2 pr. 100 kg dyr.

Generelt

Udleveringsvognen skal placeres, så svinene beskyttes mod vejrliget. Der skal være læ for vinden og ly for sol og nedbør.

         

Figur 20. Eksempler på udleveringsvogne (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6130, 6131 og 6132)

Vognen skal placeres, så svinene beskyttes mod vejrliget. Der skal være læ for vinden og ly for sol og nedbør. En udleveringsvogn kan isoleres ved hjælp af gummimåtter, træplader og lignende, hvilket især skal ske i frostperioder og især i vogne med bund og sider af stål.

Inventar mv.

Udleveringsvognen bør opdeles i rum, der er afpasset det antal svin, der skal udleveres fra hver sti i stalden, så sammenblanding undgås.

Lågen ved overgangen mellem udleveringsvogn og transportvogn, skal åbne udad mod transportvognen og være hævet over liftens bund. Lågen placeres op til et hjørne, så det er lettere at drive svinene ud (se afsnittet om drivning).

Gulv

Gulvet i udleveringsvognen skal være tæt, rengjort og velstrøet med halm eller spåner. Sand er ikke egnet, da det ikke suger fugt. En gummibelægning på gulvet vil reducere behovet for strøelse. Gulvet i udleveringsvognen og transportvognen skal helst være i samme niveau. Der skal være en mellemplade eller udtræksplade, som transportvognens lift kan hvile på.

Ventilation

Det skal sikres, at vognen ventileres tilstrækkeligt, og de termiske forhold skal afstemmes efter vejrholdene. Udleveringsvogne ventileres ved hjælp af to rækker åbninger, der er ca. 25 cm høje. Rækkerne placeres i begge sider af vognen og i vognens fulde længde. Der skal være lukkede sider i de nederste 60 cm af udleveringsvognen for at forhindre træk i svinenes opholdszone og for at undgå, at svinene dækker for ventilationsåbningerne, når de ligger ned.

Dyreværnsrådet mener ikke, at det i alle tilfælde er påkrævet at installere overbrusning i udleveringsvogne, da vognene ofte vil have ventilation, der er tilstrækkelig til at sikre svinenes velfærd.

Smittebeskyttelse

Udleveringsvogne eller liftkasser rengøres og desinficeres på ejendommens vaskeplads efter brug.

Eksempler og detaljer specifikke for opsamlingspladser

Opsamlingspladser kan være selvstændige rum på besætningsområdet (figur 21). Det kan også være et udendørs område, hvor svinene drives hen umiddelbart før afhentning. Pladsen kan da være overdækket. Svinene opstaldes ikke i rummet, men samles her inden læsning på transportvognen.

Opsamlingspladser tjener udelukkende til smittebeskyttelse af besætningens øvrige dyr, ikke til egentlig opstaldning af dyrene, der skal udleveres.

    

Figur 21. Eksempler på opsamlingspladser. Pladsen på billedet til venstre er beregnet til ganske korte ophold. Som vist på
skitsen til højre kan opsamlingspladser fx placeres midt i stalden og anvendes som gangareal i den daglige drift af stalden.
(Foto/tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6116 og 6903)

Inventar mv.

Pladsen kan opdeles ved hjælp af låger, så sammenblanding og kampe om rangorden undgås mest muligt.

Gulv

På udendørs pladser bør gulvet udføres i beton og være fast eller drænet. Nedlægning af varmekabler i gulvet letter rengøring og mindsker risikoen for udskridninger i frostvejr. Gulvvarmen skal da tændes i god tid, inden svinene flyttes til pladsen. Overdækning af pladsen mindsker behovet for gulvvarme. Varmesystemet skal være frostsikret.

Ramper

Der kan benyttes en mobil rampe til opsamlingspladser eller etableres en stationær rampe.

Ventilation

Afskærm udendørs pladser, så vind og nedbør ikke rammer svinene og så svinene er i skygge på varme dage. Indendørs skal træk så vidt muligt undgås. Ventilationen (luftind- og udtag) bør være separat fra resten af staldbyggeriet for at mindske smitterisikoen (se figur 19 i afsnittet ”Eksempler og detaljer specifikke for udleveringsrum”).

Smittebeskyttelse

Alle de svin, der skal udleveres, bør flyttes til opsamlingspladsen inden transportvognen kører til rampen, så døre ind til den rene zone kan låses inden læsningen af dyrene begynder. Da dyrene kun må være på pladsen i kort tid, skal håndteringen af dem ske relativt hurtigt og så nemt som muligt (se afsnittet om drivning).