Brug af udleveringsfaciliteter til grise

Hurtig, skånsom og let drivning er en fordel for både grisene, producenten og transportøren.
Ved at tage hensyn til grises adfærd og ved at indrette drivgange, udleveringsfaciliteten og ramper derefter, kan håndteringen lettes. Udnyt forhold, som grisene trives med og foretrækker.
Figur 1
A) Ved at placere lågen/døren i et hjørne og blænde det modsatte hjørne af, lettes drivningen af grise.
B) Sving og hjørner kan gøre drivningen svær og bør undgås. Plader, der afskærer ’blinde’ hjørner, kan hjælpe grisene på rette vej.
C) Drivning af grisene besværliggøres af ’blinde’ hjørner på den ene eller begge sider af lågen/døren.
D) Når døre og drivgange er lige brede er det lettere at drive grisene og hindrer, at grise kiles fast under drivningen (tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6904)

• Start drivningen i så god tid som muligt og undgå at presse eller skræmme svinene unødigt. Stress kan gøre svin usikre og genstridige.
• Svinenes flokinstinkt er en god faktor at udnytte. Det er lettest at flytte alle svin fra deres sti til udleveringsfaciliteten på én gang.

Figur 2. Slusehuse kan skærme for vind og vejr, og
gøre drivning og læsning af grise nemmere. Slusehuse
kan være stationære eller mobile (Foto: Jena Stålindustri, billede nr. 6120)

• Grise søger automatisk opad og mod lyse områder. Der bør derfor være mest lys ved udgangen eller i de rum grisene drives til. Undgå dog skarpt sollys. Grisene er nemmere at drive på plane flader eller flader, der går lidt opad end på flader, der går nedad.
• Låger og døre mv. bør placeres i et hjørne, så grisene ikke kan vige udenom og helst være lige så brede som drivgangen, så grisene ikke kan kile sig fast (figur 1).
• Brug kun dertil egnede drivredskaber. Raslere har god effekt i nogle besætninger, men dårlig i andre. El-drivere må ikke bruges, ligesom skovle og koste ikke er egnede drivredskaber. Grisene må gerne røres og klappes, men ikke slås.
• Lyd- og farveforskelle kan få grisene til at stoppe. Grise kan generelt blive usikre og stoppe, hvis underlaget giver genlyd.
• Har grisene gået på strøelse, kan det være en fordel at strø overgangen mellem sti til gang.
• Er der niveauforskelle på drivgange bør niveauforskellen udlignes med beton eller fastliggende plader, der ikke giver genlyd fra klovene.
• Grise går helst ikke mod træk. Træk fra åbne døre, ventilation mv. bør undgås. Overvej evt. at slukke ventilationen, mens grisene drives mellem forskellige staldafsnit eller ud af stalden. Husk at tænde ventilationen igen efter endt drivning! Afskærm evt. den udendørs del af rampen ved hjælp af et slusehus (figur 2).
• Grise er nysgerrige dyr. Gør derfor omgivelserne omkring drivgange og ramper uinteressante, f.eks. ved at lave lukkede sider. Sørg for at grisene kan se fremad i drivretningen, ellers vil de tøve med at gå frem. Installer, montér og stil ikke ting (f.eks. riste eller koste) på drivgangen. Det vil standse dyrene.
  
   

Formål med udleveringsfaciliteter

Udlevering af levende grise via specielt indrettede faciliteter har fortrinsvis til formål at

• opretholde maksimal smittebeskyttelse af besætningen
• medvirke til en skånsom, rationel og hurtig udlevering.

Undervejs fra deres stimiljø til transportvognen drives grisene ad drivgange, og når svinene ikke er i bevægelse (ikke drives) kaldes stedet i denne vejledning for en udleveringsfacilitet.

• Det er både i producentens, vognmandens og grisenes interesse, at læsningen af svinene sker hurtigt, skånsomt og let. Det opnås dels ved at drive grisene rigtigt og ved at indrette drivgange, udleveringsfaciliteter og ramper hensigtsmæssigt.

Udleveringsfaciliteter bør betragtes som en uren zone, hvorfra der er risiko for at få smitte ind i den rene zone, som er det øvrige besætningsområde.

Denne vejledning dækker såvel generelle anbefalinger for udlevering, som anbefalinger, der specifikt vedrører de enkelte principper for udlevering.

Udleveringsfaciliteter opdeles efter fire principper

Forholdene i udleveringsfaciliteten skal opfylde de samme krav som stalde. Det betyder, at krav til fx vand og areal er de samme for stalde og udleveringsfaciliteter.

• Direkte udlevering
• Fra farestald (7 kg)
• Fra smågrisestald (30 kg)
• Fra slagtesvinestald
• Udleveringsrum
• Udleveringsvogne
• Opsamlingspladser

Principper for udleveringsfaciliteter

Direkte udlevering

I denne vejledning forstås der ved direkte udlevering, at transportvognen kører til stalddøren (ren zone), så svinene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen. Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. I stalde, hvor hver staldsektion tømmes totalt med regelmæssige intervaller, kan sektionerne skiftevis fungere som udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne.

Udleveringsrum

Ved udlevering via udleveringsrum flyttes de grise, der skal udleveres, fra stierne til et selvstændig staldafsnit, der kan være permanent afskærmet fra det øvrige besætningsområde.

Der opnås størst sikkerhed mod indførsel af smitte, hvis udleveringsrummet placeres i en selvstændig bygning med afstand til det øvrige besætningsområde, men det kan også placeres i forbindelse med en staldbygning.

I SPF-besætninger kan et udleveringsrum anvendes til udlevering efter sluseprincippet.

Udleveringsrum skal opfylde de lovgivningsmæssige krav, der er til svinestalde.

Krav om delvist spaltegulv i udleveringsrum

På basis af en anbefaling fra Dyreværnsrådet (udtalelse dec. 2005) blev der fremsat et lovforslag om et udleveringsrum, hvor svin opstaldes i højst 12 timer, skulle være undtaget fra kravet om fast eller drænet gulv i en del af stien (lovforslag ok. 2006). Lovforslaget blev ikke vedtaget.

Udleveringsrum der anvendes i transit

Udleveringsrum med karakter af transitområde/gangareal skal ikke opfylde særlige krav. Der er derfor ikke særlige krav til et udleveringsrum, hvor det først ankomne svin læsses på køretøjet, senest når det sidste svin er ledt til udleveringsrummet.

Udleveringsvogne

En vogn eller liftkasse kan indrettes til udlevering af svin. Vognen eller liftkassen placeres efter pålæsning et stykke væk fra selve besætningsområdet, for at mindske risikoen for at få smitte ind i besætningen fra transportvognen.

Udleveringsvogne anvendes mindre og mindre i dansk svineproduktion, men for de producenter, der stadig anvender udleveringsvogn, er der i vejledningen anbefalinger for brug og indretning af sådanne vogne. I denne vejledning dækker udtrykket ”udleveringsvogn” over vogne, der bruges som led mellem stalden og vognen fra fx slagteriet, SPF-transportører og andre vognmænd.

Kravene til indretning og kontrol af udleveringsvogne er opdelt i tre typer afhængig af brug, og om vognen færdes på offentlig vej eller ikke (Notat nr. 1004):

• Type 1 vogne (Udleveringsvogn der ikke krydser eller færdes på offentlig vej):

Grise må maksimalt opstaldes 2 timer i vogne af denne type (Lov nr. 1562 af 20. dec. 2006). Desuden skal indretningen af type 1 vogne opfylde staldkrav, f. eks.:

Arealkrav: 0,65 m2 pr. dyr (gns. vægt 85-110 kg)

Vand: Permanent adgang til friskt vand

• Type 2 vogne (Udleveringsvogn som krydser eller færdes på offentlig vej):

I situationen med type 2 vogne er transporten begyndt, og indretningen skal følge gældende lovgivning om beskyttelse af dyr under transport (Forordning 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (transportforordningen), samt BEK nr. 1729 af 21. dec. 2006). Eksempler på krav for type 2 vogne:

Arealkrav: 0,42 m2 pr. 100 kg svin (transport på mindre end 8 timer uden mekanisk ventilation).

Ståhøjde: 107 cm (gns. vægt 100 kg) (transport på mindre end 8 timer uden mekanisk ventilation).

Gulv: Skal være skridsikkert og forsynet med passende strøelse, der giver dyrene adgang til lejeareal.

For nærmere specifikationer jf. notat 1004.

• Type 3 vogne (Udleveringsvogn som anvendes til direkte flytning fra besætningsområde til transportvogn):

Såfremt udleveringsvognen udelukkende bruges til transport af dyr fra besætningsområdet og til et sted, hvor dyrene straks flyttes over på en transportvogn skal udleveringsvognen tilsvarende indrettes jf. reglerne for beskyttelse af dyr under transport, som nævnt for type 2 (notat 1004).

Udleveringsvogne skal som minimum opfylde kravene, der fremgår af svinedirektivet, desuden har Dyreværnsrådet opstillet følgende anbefalinger (udtalelse dec. 2005):

• Klima:
  Ventilationen i udleveringsvogne menes at være tilstrækkelig til at sikre svinenes velfærd, for udleveringsvogne gælder derfor ikke krav om overbrusning.

• Udleveringsvogne der anvendes i transit:
  Udleveringsvogne der alene anvendes i den tid, det taget at køre fra stalden og til det sted på bedriften, hvor lastbilen afhenter dyrene, og dyrene da straks omlades, bør som minimum opfylde kravene til indretning af køretøjer til korte transporter, men skal ikke opfylde kravene til indretning af stalde.

Opsamlingspladser

Opsamlingspladser kan være selvstændige rum på besætningsområdet. Det kan også være et udendørs område, hvor grisene drives hen umiddelbart før afhentning. Grisene opstaldes ikke på pladsen, men samles her inden læsning på transportvognen. Opsamlingspladser tjener udelukkende til smittebeskyttelse af besætningens øvrige dyr, ikke til egentlig opstaldning af dyrene, der skal udleveres.

Valg af udleveringsfacilitet bør vurderes i den enkelte besætning ud fra

• hvor længe grisene skal opholde sig i faciliteten
• hvilken type gris, der skal udleveres
• antallet af grise, der skal udleveres
• hvor hyppigt, der skal udleveres
• at udleveringsfaciliteter skal indrettes som stalde
• at smågrise under 25 kg bør udleveres via direkte udlevering

Griseproducenten har ansvaret for, at der kun sættes transportegnede grise i udleveringsfaciliteten. Hvis chaufføren på transportvognen ved afhentning vurderer, at et dyr ikke er transportegnet - fx fordi det er blevet skadet under opholdet i udleveringsfaciliteten - skal det kunne sorteres fra.

Grisene bør blandes så lidt som muligt. Risikoen for, at grisene kæmper om rangorden, kan variere meget fra besætning til besætning og bør vurderes under de aktuelle forhold. Resultaterne af kampe kan være stress, skader, hudbeskadigelser samt dødsfald. Det kan være en fordel at vente med at blande svinene, til de læsses på transportvognen, frem for at blande dem i udleveringsfaciliteten.

Det er vigtigt, at grisene hurtigst muligt falder til ro, når de er sat i udleveringsfaciliteten. Slukket lys, afdækkede vinduer og så få ukendte ting som muligt i faciliteten kan hjælpe. Overhold dog altid den gældende lovgivning for lys i svinestalde. Interessante og/eller - for grisene - ukendte beskæftigelsesmaterialer kan muligvis føre til øget aggression i udleveringsfaciliteten.

Vognkapacitet

Inden udlevering skal producenten vide præcist hvor mange grise, der kan være på den transportvogn, der skal afhente grisene. Transportvognens kapacitet skal oplyses af vognmanden. Denne har pligt til at afvise grise, hvis transportvognens lovmæssige maksimal-kapacitet bliver overskredet.

I SPF-besætninger må afviste grise kun komme tilbage i stalden, hvis transportvognen er SPF-godkendt. Producenten bør derfor have afklaret, hvordan afviste grise håndteres.

Kører svineproducenten selv grisene til fx slagteri eller aftager, betragtes opholdet på vognen som transport. Transportvognen og transportens gennemførelse skal da opfylde de gældende myndighedskrav herfor. Slagtesvin, der transporteres af slagterivognmænd, kører normalt under 3-4 timer fra besætningen til slagteriet. På transportvognen begrænses kampe mellem grisene til det minimale, hvis der er maks. 15 slagtesvin i hver gruppe.

FODER

Ved fodring kan der med fordel bruges samme tildelingsmetode i udleveringsfaciliteten som i de øvrige staldafsnit. Gulvfodring eller trug kan anvendes. Fodringsudstyret bør være rengøringsvenligt, og rørføringer gennem mure ind til den rene zone bør være tætsluttende.

SPF-SUS

I SPF-systemet gælder der særlige regler for sådanne foderstrenge (kontakt SPF- SuS for yderligere oplysninger).
Slagtegrise bør faste 12 timer inden slagtning eller minimum 5 timer før afhentning, for at tømme mave-/tarmkanalen for foder. Fastetiden beregnes fra sidste fodring til slagtning.

VAND

Når vandforsyningen i udleveringsfaciliteten er af samme type som i det staldsystem, grisene kom fra, er nyhedsinteressen mindre, og grisene leger ikke så meget med vandet. Desuden har grisene nemmere ved at få det vand, de har behov for.

Ellers kan vandforsyning være bideventiler i en vinkel på 45 grader, hvilket er mest praktisk, da grisene kan gøde i drikkekopper. Bideventiler bør anbringes midt på stiens langside over afløbsristen, fordi grisene har tendens til at lægge sig i enderne af stierne. Ventilerne placeres ca. 15 cm over dyrenes ryghøjde, så dyrene ikke skraber imod ventilerne, når de drives ind eller ud af rummet, dvs. i 0,6, 0,9 og 1,1 m's højde til henholdsvis smågrise, slagtegrise og søer. Vandforsyningen installeres, så ventilerne kan flyttes op og ned, hvis faciliteten bruges til flere
alders-/dyregrupper. Det kan være nødvendigt at frostsikre vandforsyningen i uisolerede bygninger.

Ventilationen i udleveringsfaciliteten kan være naturlig eller mekanisk og bør kunne styres (figur 3). Ventilationen bør dimensioneres med en ydelse på 300 m3 pr. varmeproducerende enhed (vpe) pr. time. Antallet af grise, der svarer til én vpe kan ses i tabel 1. En ydelse på 300 m3 pr. vpe pr. time sikrer, at der højst er en overtemperatur på 5 °C i udleveringsfaciliteten ved en udetemperatur på 20 °C.

Sættes der et relativt lille antal dyr i en udleveringsfacilitet i forhold til temperatur og indretning af faciliteten, skal man være ekstra opmærksom på de termiske forhold, fordi grisenes mulighed for at regulere deres kropstemperatur kan være begrænset. Det samme gælder, hvis søer opstaldes i bokse.

Termiske forhold omfatter f.eks. temperatur, lufthastighed, strøelse og isolering mv. Et eksempel kunne være, at der om vinteren anvendes en isoleret vogn eller strøelse, så grisene kan holde varmen, og at vognen om sommeren placeres i skygge, eller at der anvendes en varmeafvisende eller isoleret vogn.

 

Tabel 1. Sammenhæng mellem antal grise og varmeproducerende enheder, vpe (Klimateknik i Landbruget, Landbrugsforlaget, 1998), samt anbefalet luftskifte pr. time ved henholdsvis 50, 100 og 200 dyr.

Vægt, kg	vpe/dyr	Antal svin/vpe	m3/time3 ved 50 dyr	m3/time ved 100 dyr	m3/time ved 200 dyr
5	0,04	25	600	1.200	2.400
15	0,08	12	1.250	2.500	5.000
25	0,11	9	1.670	3.330	6.660
50	0,17	5	3.000	6.000	12.000
70	0,21	4	3.750	7.500	15.000
90	0,24	4	3.750	7.500	15.000
175/søer og orner	0,30	3	5.000	10.000	20.000

Figur 3. Udleveringsrum med styret mekanisk ventilation (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6129)

Overbrusningsanlæg kan anvendes til at køle grisene i udleveringsrum i varme perioder (figur 4).

Overbrusning bør kun anvendes i varme perioder, fordi våde dyr kan blive kraftigt afkølede under den efterfølgende transport i koldt vejr.

Overbrusning er desuden velegnet til at sætte udleveringsrum i blød inden rengøring.

Der kan f.eks. installeres et system, hvor chaufføren på transportvognen åbner for overbrusningen i udleveringsfaciliteten, når læsningen er overstået.

Der kan da monteres en tidsstyring, så overbrusningen stopper automatisk.

Figur 4. Overbrusning kan anvendes til at regulere de termiske forhold
(Foto: Dansk Svineproduktion, billede nr. 3453)

I tabel 2 er der givet et eksempel på temperatur og luftfugtighed i en vogn med søer.

Forudsætningerne er følgende:

• 10 søer á 200 kg.
• Naturlig ventilation.
• Uisoleret vogn: Stålsider og stålbund, presenning som tag.
• Isoleret vogn: Isoleret tag, bund isoleret med gummimåtte og siderne består af en indvendig og udvendig aluminiumsplade med hulrum.
• Ved udetemperatur på 5 °C og derover indgår der et solindfald på 800 W/m² i beregningerne.

Tabel 2. Temperatur og luftfugtighed i en udleveringsvogn under givne omstændigheder ved forskellige udetemperaturer

		Uisoleret vogn		Isoleret vogn
Udetemperatur, °C	Relativ luftfugtighed i udeluft, pct.	Temperatur i vogn, °C	Relativ luftfugtighed i vogn, pct.	Temperatur i vogn, °C	Relativ luftfugtighed i vogn, pct.
÷ 5	90	÷ 3,0	90	0,0	82
0	90	2,0	89	5,0	79
5	90	7,0	87	20,0	48
20	70	24,7	56	24,5	56

Et tykt lag strøelse virker isolerende og kan kompensere for en lav udetemperatur. For de vogne, der er brugt som eksempel i tabel 2, skal der ved en udetemperatur under 5 °C anvendes et tykt lag strøelse i en uisoleret vogn. I den isolerede vogn skal der anvendes et tykt lag strøelse ved udetemperaturer under frysepunktet.

Aggression mellem grise i naborum undgås, når der er lukket inventar i mindst 0,6 m's højde. Søer kan f.eks. opstaldes i bokse for at undgå slagsmål. Hvis søerne går i grupper i udleveringsfaciliteten, er risikoen for slagsmål formentlig mindre, når søerne kommer fra gruppeopstaldning, end hvis søerne har stået permanent i bokse. Søerne vil dog stadig slås for at danne rang og bør derfor opstaldes enkeltvis, hvis muligheden er der.

Figur 5. Postkasse til besked. Gøres den flytbar, kan den samtidig bruges til at vise vognmanden hvilken sektion, der skal tømmes ved direkte levering (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6905)

Rengøringen lettes, hvis det lukkede inventar monteres med 3-5 cm luft mellem bunden og inventaret. Skillevægge og låger skal være 0,9-1,1 m høje. Rør, der f.eks. indgår i inventaret, skal være lodrette for at undgå, at grisene kravler op. Glatte, lige flader er lettere at rengøre end f.eks. rør. Sørg for at alle betjeningsgreb, låger osv. kan betjenes, uden at tøj, arme, hænder eller fingre kan komme i klemme.

Drivgange bør være 1,2-1,4 m brede, og døre bør være lige så brede som gangen.

Er der ikke personale fra besætningen til stede ved afhentningen af dyrene, placeres der et skilt med navn og telefonnummer på den ansvarlige (f.eks. besætningsejeren) ved rampen. Så kan chaufføren på transportvognen til enhver tid komme i kontakt med vedkommende, f.eks. hvis der efterlades grise i udleveringsfaciliteten. Dette minimerer også risikoen for, at vognmanden i tvivlstilfælde går ind i den rene zone og dermed udsætter besætningen for smittefare (se afsnittet om smittebeskyttelse).

Det skal være muligt for vognmanden at aflevere en besked. Der kan sættes en postkasse op til formålet (figur 5). Hvis der udleveres direkte fra staldsektionerne via forskellige ramper, kan postkassen benyttes som vejviser for vognmanden, hvis den sættes op, så den kan flyttes mellem staldsektionerne.

Gulve

Alle gulve i såvel drivgange som i udleveringsfaciliteten skal være skridsikre og rengøringsvenlige. Fast gulv skal hælde 6 cm pr. m mod afløbet for at forblive tørt. Afløb placeres langs den ene langside i stien. For at minimere ophobning af gødning og øge sikkerheden mod udskridning, kan der være betonspaltegulv i gangarealet. I udleveringsfaciliteten bør der være drænet gulv eller spaltegulv.

Det er vigtigt, at stibunden i udleveringsfaciliteten er tør, for at undgå svidninger af huden. Hvis der er fast gulv, bør der være et afløb, så vand og urin mv. hele tiden fjernes (figur 6). Drikkeventiler placeres ud for gulvafløbet. Udslusningsrør til gylle og gulvafløb kan tilsluttes det bestående gylleanlæg, når det sikres, at gylle fra udleveringsområdet ikke kommer i kontakt med grise i den rene zone.

Figur 6. Eksempler på afløb på drivgange (Fotos: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6109 og 6110)

Smittebeskyttelse

Der er overordnet to former for ramper: 1) skrånende, til drivning direkte i vogn eller 2) plan, hvor grisene løftes op i vognen med elevatorlift, eller hvor vognen holder lavere end normalt terræn, og grisene kan gå direkte ind på vogn. Det er en fordel, at transportvognen kan bakke til rampen. Læsning i siden af transportvognen tager oftest længere tid. Figur 7. Eksempel på rampe med lukkede sider, plant stykke til transportvognens rampe samt metal for at modvirke skader og slid på rampen. Der er metal på rampens kanter der, hvor transportvognens lift hviler på rampen. Rampen har desuden varme i gulvet (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6118) Figur 8. Et tag over rampen kan mindske risikoen for at rampen bliver våd og glat, hvilket mindsker behovet for varme i rampens gulv (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6133)

Opsæt en gummistrop eller lignende på rampens lukkede side, der kan holde lågerne på liften, så de ikke klaprer i hvis det blæser. Der kan f.eks. anvendes stropper af samme type som til presenninger på trailere.

Figur 9. Principskitse af rampe med gang, hvor vognmanden kan gå modsat dyrene under drivning op ad rampen (tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6900)

Rampen skal være skridsikker

Fjern nedfaldne blade, is og sne. Varme i rampens gulv kan modvirke, at såvel dyr som personale glider i frostvejr. Man kan også sprede sand eller lave tag over rampen (figur 8). Med en ydelse på 120 W/m2 skulle rampen være frostfri ned til 
-10 °C.  

Til- og frakørselsforhold for transportvognen aftales med vognmanden og skal tilgodese transportvognens vægt, størrelse og dermed krav til venderadius mv.

Eksempler og detaljer specifikke for direkte udlevering

I denne vejledning forstås der ved direkte udlevering, at transportvognen kører til stalddøren, så grisene flyttes direkte fra stierne over på transportvognen.

Hvis sektionen efter udlevering er tømt helt, kaldes det sektionsvis udlevering.

Ved sektionsvis udlevering fungerer sektionen på samme måde som et udleveringsrum. Sektionsvis udlevering kræver, at der er udgang direkte til det fri fra hver af sektionerne (figur 10). Hvis ikke alle - men dog størstedelen af grisene - i en sektion skal udleveres, kan det være en fordel at flytte de grise, der ikke skal udleveres til andre sektioner, inden transportvognen ankommer.

Sektionsvis udlevering bør kun bruges, når producenten har aftalt med vognmanden, at transportvognen skal være tom, rengjort og desinficeret ved ankomst. Det skyldes, at grisene, der er tilbage i sektionen, udgør en smitterisiko. I SPF-besætninger gælder særlige regler for direkte udlevering af smågrise og avlsgrise.

Reglerne kan ses på Internettet på www.spfsus.dk.

Griseproducenten skal aftale med chaufføren, hvad der er udleveringsområde for hver afhentning.

Figur 10. Sektionsvis udlevering med udgang fra hver sektion. Tv: Den sektionsvise udlevering er kombineret med et mobilt
slusehus med rampe (foto: Jena Stålindustri og Lisbeth Brehmer, billede nr. 6113 og 6899)

Inventar mv.

Staldsektionen, der skal udleveres grise fra, skal være tydeligt markeret, så chaufføren på transportvognen ikke uforvarende går ind i den rene zone. Leveres der grise fra flere sektioner på en gang, samles grisene umiddelbart før leveringen i den sektion, som tømmes helt. Arealkravet for henholdsvis opstaldning og udleveringsfaciliteter skal være overholdt i begge situationer. Overbrusningen i stalden bør ikke anvendes før transport i kolde perioder.

Smittebeskyttelse

Figur 11. Drivveje ved direkte udlevering (angivet med pile). Rød: Uren zone. Grøn: Ren zone.
A) Risikoen for at få smitte ind i besætningen er minimeret. Denne løsning anbefales ved direkte 
udlevering.
B) Det daglige personale er nødt til at passere igennem den urene zone for at passe dyrene i den 
rene zone. Der opstår risiko for at få smitte ind i besætningen (tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6902)

Ved direkte udlevering – især sektionsvis udlevering - skal staldsektionerne kunne isoleres effektivt fra det øvrige, rene besætningsområde.

Et udleveringsrum er et selvstændigt staldafsnit, der er permanent afskærmet fra den rene zone (figur 12).  Smitterisikoen fra transportvognen mindskes, hvis rummet er så stort, at det kan rumme alle de grise, der skal leveres.

For udleveringsrum gælder samme krav som for stalde.

Figur 12. Eksempler på udleveringsrum (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6127 og 6126) Figur 13. Eksempler på stier i udleveringsrum. Tv: Underopdeling af sti. Midt: Stier med vandforsyning. Th: Stier med vådfodring (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6123, 6121 og 6122) Figur 14. Ventilationen i udleveringsrummet bør være separat fra selve staldbygningens ventilation. (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6119)

Figur 15. Eksempler på udleveringsvogne (foto: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6130, 6131 og 6132)

Vognen skal placeres, så svinene beskyttes mod vejrliget. Der skal være læ for vinden og ly for sol og nedbør. En udleveringsvogn kan isoleres ved hjælp af gummimåtter, træplader og lignende, hvilket især skal ske i frostperioder og især i vogne med bund og sider af stål.

Figur 16. Eksempler på opsamlingspladser. Pladsen på billedet til venstre er beregnet til ganske korte ophold. Som vist på skitsen til højre kan opsamlingspladser fx placeres midt i stalden og anvendes som gangareal i den daglige drift af stalden. (Foto/tegning: Lisbeth Brehmer, billede nr. 6116 og 6903)