Øreskader -Transportegnet eller ej?

Grise, hvis syn er hæmmet pga. af øreskader, skal transporteres adskilt fra andre dyr og med ekstra plads og strøelse.

Hvad skal du gøre før transporten?

  1. Sæt fokus på hele grisen
    Se efter:
    • Er grisen utrivelig?
    • Hvordan er grisens huld?
    • Kan grisen gå normalt?
    • Er grisens hovedholdning påvirket?
  2. Se på ørerne
    Se efter:
    • Er ørerne hævede eller krøllede?
    • Er ørerne ens i størrelse?
    • Er der står på ørerne?
    • Hvor stort er såret?
    • Hvor dybt er såret?
    • Er ørerne røde?
  3. Mærk på ørerne
    Mærk efter:
    • Føles ørerne varme?
    • Er ørerne hævede - eksempelvis dejagtige eller udspændte?

Vejledning for smågrise og slagtegrise

Slagtegris er transportegnet

Det er den når:

  • Grisen er trivelig, går normalt og har normal huld
  • Grisen har normal hovedholdning, og øret dækker ikke for øjet
  • Øresåret er helet op, eller øret har små overfladiske sår i huden med en tør sårskorpe
  • Der er ingen betændelse i øret (ingen varme, rødme og smerte)

Hvornår er øresåret helet op?

Når der som minimum findes en god og fastsiddende skorpe.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Grisen har et krøløre, og der ses ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses små overfladiske sår med en tør sårskorpe. Der er ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses små afhelede øresår og rifter. Der ses ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.

Slagtegris kan transporteres under særlige hensyn

Dette gælder kun transport i Danmark, og det kan den når:

  • Grisen er trivelig, går normalt og har normal huld
  • Grisen kan have påvirket hovedholdning, og øret kan dække for øjet
  • Øresåret er ikke helt op, og der er sårdannelser. Såret er ikke alvorligt. Såret dækker kun mindre dele af øret
  • Der er ingen betændelse i øret (ingen varme, rødme og smerte)

Øresår og rifter må ikke bløde eller være i risiko for at springe op under transporten. Blod kan tiltrække opmærksomhed fra andre grise, og dermed kan tilstanden forværres under transporten.

Er du i tvivl, kan du fjerne sårskorpen på øret. Hvis såret bløder under sårskorpen, skal grisen transporteres under særlige hensyn.

  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisens hovedholdning er påvirket. 2. Øret er hævet som følge af et elefantøre, og øret begrænser grisens udsyn. 3. Øret mærkes hævet og dejagtigt, men ikke varmt.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der er et mindre sår på øret med frisk blødning. Der er ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et sår ved ørets basis. Skorpen er fugtig og dækker ikke såret. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.

Hvordan kan grisen transporteres under særlige hensyn?

Grisene skal under transporten være i et rum med ekstra gode pladsforhold, så de kan undgå andre grise. Der skal tildeles ekstra strøelse i rummet, så det er skridsikkert og bekvemt at lægge sig på.

Slagtegris er ikke transportegnet

Det er den ikke når:

  • Grisen er enten utrivelig, mager eller dårligt gående
  • Øresåret er alvorligt og ikke helet op, fx
    • Et stort og/eller dybt sår
    • Dødt sort væv
  • Grisen har et blodøre
  • Der er betændelse i øret (øret er varmt, ømt rødt og/eller hævet)
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisens hovedholdning er påvirket. 2. Øret er hævet som følge af et blodøre. 3. Øret mærkes udspændt og ømt. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Når blodøret er helet op, og der er dannet et krøløre, kan grisen transporteres.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et dybt sår, som ikke er helet op. Såret har dødt, sort væv. 3. Øret mærkes varmt. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Når det døde, sorte væv er faldet af, og såret er helet op, kan grisen transporteres.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Grisen har et dybt øresår, der ikke er helet op. Området omkring sårene er sorte, og dele af ørerne er begyndt at falde af. 3. Øret mærkes varmt og hævet. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et dybt sår på grisens øre, der ikke er helet op. 3. Øret mærkes varmt og hævet. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Hvis øret heler op, er grisen transportegnet.

Hvorfor er grisen ikke transportegnet?

Grisen vil have store smerter i øreregionen, og tilstanden kan forværres under transporten. Der er risiko for, at øret rammer inventar under transporten og dermed medfører ekstra unødig smerte for grisen.

Smågrise er transportegnet

Det er den når:

  • Grisen er trivelig, går normalt og har normal huld
  • Grisen har normal hovedholdning, og øret dækker ikke for øjet
  • Øresåret er helet op, eller øret har små, overfladiske sår i huden med en tør sårskorpe
  • Der er ingen betændelse i øret (ingen varme, rødme og smerte)
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Grisen har et krøløre, og der ses ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses små afhelede øresår og rifter. Der ses ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses små, overfladiske sår og rifter. Rifterne bløder ikke, og der ses ingen rødme eller hævelse. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet.

Smågrise kan transporteres under særlige hensyn 

Det gælder kun transport i Danmark 

Det kan den når:

  • Grisen er trivelig, går normalt og har normal huld
  • Grisen kan have påvirket hovedholdning, og øret kan dække for øjet
  • Øresåret er ikke helet op, og der er sårdannelser. Såret er ikke alvorligt og dækker kun en mindre del af øret
  • Ingen tegn på betændelse i øret (ingen varme, rødme og smerte)

 

Det er vigtigt ved transport af grise under særlige hensyn

  1. at transporten foregår direkte fra besætningen til bestemmelsessteder i Danmark
  2. at grisen ikke eksporteres
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisens hovedholdning er påvirket. 2. Øret er hævet som følge af et elefantøre, og øret begrænser grisens udsyn. 3. Øret mærkes hævet og dejagtigt, men ikke varmt. Tilstanden har tendens til at forværres over tid. Grisen bliver ikke egnet til eksport.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et sår ved ørets basis. Skorpen er fugtig og dækker ikke såret. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet. Hvis grisen behandles efter dyrlægens anvisninger, kan øret hele op. Herefter er grisen egnet til eksport.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Øresåret er ikke helet op. Ingen rødme eller hævelse omkring såret. 3. Øret mærkes ikke varmt eller hævet. Hvis grisen behandles efter dyrlægens anvisninger, kan øret hele op. Herefter er grisen egnet til eksport.

Hvordan kan grisen transporteres under særlige hensyn?

Grisene skal under transporten være i et rum med ekstra gode pladsforhold, så de kan undgå andre grise. Der skal tildeles ekstra strøelse i rummet, så det er
skridsikkert og bekvemt at lægge sig på.

Øresår og rifter må ikke bløde eller være i risiko for at springe op under transporten. Blod kan tiltrække opmærksomhed fra andre grise, og dermed kan tilstanden forværres under transporten.

Er du i tvivl, kan du fjerne sårskorpen på øret. Hvis såret bløder under sårskorpen, skal grisen transporteres under særlige hensyn.

Smågrise er ikke transportegnede

  • Grisen er enten utrivelig, mager eller dårligt gående
  • Øresåret er alvorligt og ikke helt op, fx
    • Et stort og/eller dybt sår
    • Dødt sort væv
  • Grisen har et blodøre
  • Der er betændelse i øret (øret er varmt, rødt og/eller hævet)
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisens hovedholdning er påvirket 2. Øret er hævet som følge af et blodøre. 3. Øret mærkes udspændt og ømt. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Når blodøret er helet op, og der er dannet et krøløre, er grisen eget til transport i Danmark og egnet til eksport.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et dybt sår langs grisens øre, der ikke er helet op. 3. Øret mærkes varmt og hævet. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Hvis øret heler op, er grisen egnet til transport i Danmark og egnet til eksport.
  • 1. Grisen er trivelig med normal huld og bevægelse. Grisen har normal hovedholdning. 2. Der ses et dybt øresår, som ikke er helet op. Såret har dødt, sort væv. 3. Øret mærkes varmt. Grisen skal sættes i sygesti og behandles efter dyrlægens anvisninger. Når det døde, sorte væv er faldet helt af, og såret er helet op, er grisen egnet til transport i Danmark og egnet til eksport.

Hvorfor er grisen ikke transportegnet?

Grisen vil have store smerter i øreregionen, og tilstanden kan forværres under transporten.

Der er risiko for, at øret rammer inventar under transporten og dermed medfører ekstra unødig smerte for grisen.