Opdateret/Gennemlæst 6. oktober 2009

Dyr-menneske relation

Grise reagerer med frygt eller tillid overfor mennesker afhængigt af, hvordan de behandles. Den måde dyrene omgås på har betydning for deres produktion.

Forholdet mellem dyrene, og den der passer dem, er en betydningsfuld managementfaktor. Den daglige kontakt til dyrene skal være venlig, konsekvent og forudsigelig, da dyrene har ringe mulighed for at tilpasse sig de hændelser der opstår og kan f.eks. ikke flygte.

Grise reagerer med frygt eller tillid overfor mennesker ud fra deres sanseindtryk. Reaktionen afhænger af den måde de behandles på. Den dygtige fodermester har stor opmærksomhed rettet mod dyrenes adfærdsytringer og har gerne et godt kendskab til de enkelte søer i besætningen. Håndtering af dyrene er generelt let i kendte omgivelser.

Stigende besætningsstørrelser samtidig med en øget mekanisering og automatisering øger risikoen for, at kontakten til det enkelte dyr bliver reduceret. Det vil uvilkårligt gå ud over dyrets tillid til mennesker – det bliver mindre tamt – og dermed øge belastningen ved enhver senere håndtering til skade for både dyrenes velfærd og produktion.

Figur 5. Omgangen med grisene har betydning for deres velbefindende og produktion (foto: Jens Vinther, billede nr. 3466).

Betydning for produktion

I produktionssystemer har dyrene begrænsede muligheder for at kontrollere deres miljø. De har f.eks. få flugtmuligheder. Derfor er det vigtigt, at grisene kender de daglige rutiner. Kendte og forudsigelige rutiner skaber mindst mulig frygt og usikkerhed [1], [2].

Undersøgelser har vist, at der kan være nær sammenhæng mellem produktionsniveau og dyrenes reaktionsmønster i forhold til mennesker. Adfærden hos dyr fra besætninger med de bedste resultater er karakteriseret ved kort flugtafstand, lav frygtsomhed, villighed til at nærme sig mennesker, lethed i håndtering og flytning samt ro i menneskers nærvær. Den tilsvarende dyrepasser er karakteriseret ved, at han/hun optræder forudsigeligt, beslutsomt og sikkert, har hyppig omgang med dyrene samt taler til og rører ved dyrene - især i belastende situationer.

En tæt omgang med dyrene medfører, at det er hurtigt at iagttage signaler og ændringer, der kan kræve en særlig indsats, f.eks. sygdomstegn, adfærdsproblemer og brunsttegn [1], [2].

Dyr opvokset i stimulusfattige miljøer med minimal kontakt med mennesker er væsentligt vanskeligere at håndtere, hvilket er af betydning ved f.eks. flytning i besætningen og på slagteriet [1].

Forsøg har vist, at dyr let kan tilpasses ubehagelige rutiner som f.eks. injektioner, hvis disse kombineres med behagelige eller attraktive faktorer, som f.eks. at blive kløet eller får foder. Derimod skal pludselige bevægelser og hård håndtering undgås. Når grise skal flyttes anbefales det at bruge lukkede drivbrætter, som bevirker at grisene ikke kan se åbninger bag sig som de kan overveje at anvende til flugt.

Drivgange er ofte nyt og ukendt område for grisene. De reagerer derfor frygtsom og forsigtigt overfor det nye område. Drivgange bør være lukkede og evt. kurvede, så grisene ikke kan se langt frem. Det er lettere at flyttes grise hvis vægge og gulv på drivgange mv. har samme farver og evt. materialer, som findes i stierne. Lysglimt og refleksioner fra åbninger til det fri bør hindres.

Kendskab til dyrenes adfærd kan bruges til at flytninger foregår stille og roligt. De forreste dyr sætter tempoet og de bagerste dyr skubber på. Fysisk kontakt har ofte den effekt, at tempoet sænkes, da fokus flyttes fra de forreste dyr til personen bag ved flokken og de stopper. Drivbrættet skal kun benyttes, hvis der er dyr, der vender sig. Derfor skal det for så vidt muligt undgås at røre ved dyrene under flytning. Hvis man røre ved de bagerste dyr, er man for tæt på.
I stedet skal personen gå i zigzag bag dyrene, så de hele tiden har personen i deres synsfelt.

 Forsøg med bevidst ubehagelig håndtering og sjælden, tilfældig omgang med svin har vist, at ornegrises kønsmodning og seksualadfærd påvirkes negativt. Det samme er tilfældet med drægtighedsprocent hos gylte samt tilvækst og foderforbrug hos slagtesvin.

Løsdriftssystemer til søer og opstaldning i store flokke medfører særlige store krav til staldpersonalets evner til at "læse" dyrenes reaktioner og handle derefter. Risikoen for at fejl og sygdomstegn ikke opdages i tide taler for at undgå store flokstørrelser [2].

Referencer

[1]  Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. 
 [2] Saunders, W. B. (1987): Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America.