Tamsvinet nedstammer fra vildsvinet, der fortrinsvis lever i skovområder. Grise har været brugt som husdyr i mindst 7.000 år. De europæiske svineracer nedstammer fra det lokale vildsvin (Sus scrofa), mens de asiatiske nedstammer fra et andet vildsvin (Sus vittatus). Selv om der sandsynligvis er sket en vis selektion for bestemte egenskaber er grises adfærd den samme som for tusinder af år siden [1].
Grise har en utrolig evne til at tilpasse sig forskellige forhold. Tilpasningen sker blandt andet fordi de er i stand til at ændre adfærd. Imidlertid er det vigtigt at vide, hvor grises adfærdsmæssige begrænsninger findes, dels af hensyn til deres velbefindende og dels af hensyn til udnyttelse af deres potentiale som produktionsdyr. Ved at undersøge adfærden hos grise i naturen er det muligt at fastlægge nogle af disse grænser [1].
Grisens normaladfærd er den adfærd, dyrene viser i deres naturlige omgivelser. Modsætningen hertil er unormal adfærd, der er betegnelsen for adfærd der enten ikke optræder i det naturlige miljø – f.eks. ensartede bevægelser der gentages ofte, uden at de tilsyneladende har nogen funktion (stereotypier) – eller optræder i andre situationer med en anden varighed eller anden hyppighed. Unormal adfærd opstår når dyrene holdes under forhold, hvor de ikke kan tilpasse sig ved hjælp af deres normale adfærdsmekanismer.
Referencer
| [1] | Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. |