Det ses i alle løsdriftssystemer, men risikoen er størst i systemer hvor der er konkurrence om foderet, og hvor ikke alle dyr i stien fodres samtidig. Det vil sige, at det især er i systemer med ESF (elektronisk sofodring), at der er risiko for vulvabid.
Figur 2. Vulvabid ses hos løsgående drægtige søer, som er i slutningen af drægtighedsperioden (billede nr. 8809).
Håndtering
Årsagen til vulvabid er typisk manglende mulighed for at opnå adgang til føde og dermed mæthed, når drægtige søer begrænses i at opfylde deres motivation for at søge og optage føde som følge af restriktiv fodertildeling [1], [5].
For at forebygge vulvabid, bør de højdrægtige søer flyttes til farestalden 5-7 dage før forventet faring. Derved når vulva ikke at hæve voldsomt op endnu mens soen går i flokken, og vulva er ikke så let at bide fat om for en anden so. Hvis vulva er beskadiget bør soen flyttes til en sygesti. Såret kan hele op uden soen får mén. Er der tale om en alvorlig skade på vulva, bør soen aflives.
I systemer med ESF kan man kontrollere om indretning af stien samt indstilling af foderstation følger anbefalingerne med hensyn til ædetid, antal minutter/sekunder indtil en ny so får adgang til foderstationen, starttidspunkt på foderdøgn, antal dyr pr. foderstation mm. Der skal være mindst mulig ventetid for sultne søer. Endvidere skal der være god plads omkring indgang til og udgang fra foderstationerne.
Ved gulvfodring bør der kun være én daglig udfodring, og foderet skal spredes over et relativt stort areal, så alle søer kan æde samtidig.
Referencer
| [1] | Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter. |
| [5] | Nielsen, Niels-Peder, Hansen, Lisbeth Ulrich & Calmann- Hinke, Dorte (2000): Stalde til løsgående drægtige søer. Rapport nr. 17, Landsudvalget for Svin. |