Rengøring og desinfektion

Formålet med den almindelige grundige forebyggende vask og desinfektion er at holde smittetrykket på et niveau, der foruden at sikre dyrene optimale vækstbetingelser også hindrer skadelige mikroorganismers muligheder i staldmiljøet. Dette sker ved at sikre en god, daglig hygiejne i staldmiljøet og de nære omgivelser samt ved systematisk at gøre vask og desinfektion til en del af hygiejneprogrammet i tomme stalde.

Alvorligheden af svigt i rengøring og desinfektionen varierer fra besætning til besætning. Hvor meget vægt der bør lægges på vask og desinfektion, kan derfor være individuelt alt efter hvor risikovillig man er for eventuelle svigt. Brug din rådgiver, dyrlæge eller desinfektionsrådgiver til sparring, hvis du er tvivl om området bør prioriteres højere på jeres bedrift.

For besætninger der foretager rengøring som foreskrevet, men oplever konkrete problemstillinger, hvor øget fokus på rengøring muligvis kan hjælpe, henvises der til at bruge konsulenter, dyrlæger eller desinfektionsrådgivere som sparringspartnere.

Stier og sektioner bør som minimum rengøres mellem hvert hold grise. Rengøring omfatter fjernelse af alle synlige urenheder fra overflader, som dyr (og mennesker) kan komme i kontakt med med henblik på at reducere smitterisikoen og dermed forbedre dyrenes nærmiljø.

Den gode og effektive rengøringsprocedure

• Gyllekummerne tømmes (et par dage inden udlevering).
• Grise udleveres.
• Løsdele afmonteres og rengøres særskilt.
• Er der meget beskidt i stalden (løs gødning/strøelse et.) bør det fjernes manuelt inden iblødsætning.
• Stalden sættes i blød (straks herefter).
• Start ventilationen inden vask
• Grov vask med højtryksrenser og vand (dagen efter iblødsætning)
• Udlægning af/vask med sæbe (samme dag)
• Afskylning ved lavt tryk (samme dag)
• Desinfektion (samme dag – når stald og inventar er tørret delvis op)
• Tørring, mindst natten over, og eventuel opvarmning
• Grise indsættes (dag to efter udlevering eller senere)

Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles før rengøring.

Holddrift

Rengøring og desinfektion mellem hvert hold er et vigtigt redskab til at nedbringe smittespredning og smittepres i besætningen. Rengøring er imidlertid et tidskrævende arbejde, som desuden er fysisk belastende. Det er derfor en fordel, hvis arbejdsforbruget til rengøring kan nedsættes. 

Sektioneret drift og alt-ind alt-ud produktion

Det muligt at bryde smittekæden (sikre et lavt kimtal) og producere sunde grise med høj tilvækst. Det er dog en betingelse, at stalden gøres grundigt ren og desinficeres efter hvert hold, ellers fortsætter bakterier og virus med et nyt hold grise.

Tørrengøring

I kolde perioder kan en tørrengøring være relevant i dårligt isolerede stalde og i stalde med dyr. Hvis stien udelukkende skrabes og fejes, er det dog ikke tilstrækkeligt til at sænke smittepresset væsentligt. 

Det er ikke kun stierne som skal rengøres, det er også servicerum, såsom forbindelsesgange, foderrum, strøelsesrum, forrum osv., som skal rengøres jævnligt. Redskaber og lignende til daglig brug sættes i blød og rengøres. Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles.

Forberedelser og grov rengøring

Rengøringsprocessen begynder allerede to dage før grisene udleveres - gyllekummerne skal nemlig tømmes! Herved undgår man at medarbejderne, som skal gøre rent, skal gå i en sky af ammoniak under arbejdet. Når gyllen sluses ud, stiger koncentrationen af ammoniak i stalden.

Husk at tømme foderautomater/-rør samt evt. halmautomater før stalden sættes i blød. Ikke alle foderrør og halmautomater er lette at skille ad eller rengøre. Man skal sikre, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder/halm tilbage i rørene/automaterne til det nye hold grise.
Løsdele afmonteres og lægges eventuelt i blød i en balje.

Inden iblødsætning er det en god idé at afmontere og rengøre løsdele særskilt. Er der meget beskidt i stalden (løs gødning/strøelse osv.) bør det fjernes manuelt. 

Iblødsætning

Iblødsætning af stalde forud for vask reducerer vasketiden betydeligt, eksempelvis reduceres vasketiden for farestier med op til 50 procent ved grundig iblødsætning. Et mindre tidsforbrug til højtryksrensning giver et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for at inhalere partikler indeholdende endotoksin mindskes.

Iblødsætning foretages bedst med et stationært anlæg (evt. et overbrusningsanlæg med rørføring til hhv. iblødsætning samt køling, se billede med overbrusningsanlæg), idet dette giver den største effekt og det laveste vandforbrug. Vandforbruget til iblødsætning varierer mellem 3-6 l pr. m2 med et stationært anlæg, afhængig af om det er en fare- eller slagtesvinestald. Til sammenligning varierer vandforbruget ved brug af en havevander mellem 7-29 l pr. m2.

Iblødsætning af smågrise-, slagtesvine- og sostalde indledes med en sammenhængende overbrusningsperiode på en halv time efterfulgt af intervaller på 5 min. hver halve time over et halvt døgn (min. 6 timer). Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Dysernes placering skal sikre, at alle overflader bliver befugtet.

Brug af sæbe til iblødsætning kan ikke anbefales. 

Tabel 1. Vejledende anbefalinger vedrørende iblødsætning

Lavtryksanlæg / Højtryksanlæg	Smågrisestald / Slagtesvinestald / Farestald
Varighed	12 timer
Hyppighed, minutter	30 min. kontinuerligt, herefter 5 min. hver halve time.
Overbrusningsområder	placering af dyser midt i sti

Forberedelse til desinfektionen

Grundig vask forud for desinfektionen er en forudsætning for, at desinfektionen bliver optimalt.

Ved desinfektion forstås, at miljøer, overflader, redskaber mv. behandles på en sådan måde, at sygdomsfremkaldende smittekim fjernes eller uskadeliggøres i et sådant omfang, at dyr og mennesker ikke pådrager sig infektion ved kontakt med det desinficerede.

Risikofaktorer ved brug af desinfektionsmidler

Alle desinfektionsmidler er biologisk aktive stoffer, der kan være mere eller mindre skadelige for den menneskelige organisme ved forkert håndtering.
Det er vigtigt, at de personer, der skal håndtere stofferne/produkterne er bekendt med disse og er blevet instrueret i, hvilke forholdsregler, der skal tages ved arbejde med de enkelte produkter.

Sundheds- og miljøbeskrivelsen omhandler kun de aktive stoffer og ikke de eventuelt anvendte hjælpestoffer. Kombination af forskellige aktivstoffer samt brug af andre tilsætningsstoffer i produkterne påvirker ofte den samlede sundheds- og miljøbelastning.
Hvor der arbejdes med produkter, som skal mærkes ifølge Miljøstyrelsens regler, skal der medfølge en leverandørbrugsanvisning, som kan danne basis for en egentlig arbejdspladsbrugsanvisning. Det vil dog altid være en fordel at anvende produkter, der er forsynet med en leverandørbrugsanvisning uanset mærkningspligten, idet uhensigtsmæssig brug øger risikoen for skader.

Udgangspunktet for valg af desinfektionsmiddel bør altid være opgavens art. Herefter kan man ud af de mulige effektive midler vælge det, man har bedst forudsætning for at arbejde forsvarligt med i den givne situation. Bruges et "mildt" desinfektionsmiddel, der ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for effekt, kan det betragtes som "unødig eksponering".

Det er vigtigt, at både valg af desinfektionsmiddel, arbejdsmetode og værnemidler er tilpasset den aktuelle situation.

Tjek altid 

Overfladerne bør være tilnærmelsesvis tørre inden desinfektionen foretages (der må absolut ikke være vandpytter tilstede, da disse fortynder desinfektionsopløsningen og desinfektionsmidlet effekt ophører). 

Tjek at:

• temperaturen i stalden stemmer overens med den temperatur der skal til for at dit desinfektionsmiddel virker. 
• det er muligt at holde området ”vådt” af desinfektionsmiddel i hele den periode som dit desinfektionsmiddel har behov for. 
• desinfektionsmidlet doseres korrekt. Er opløsningen for tynd er der risiko for at desinfektionsmidlet mister sin effekt. Er opløsningen for stærk bruges unødigt mange penge på desinfektionsmiddel.

Manuel fladedesinfektion 

Manuel fladedesinfektion er den mest udbredte metode til desinfektion. Det er dog også muligt at benytte tågedesinfektion. I den følgende tekst fokuseres på manuel fladedesinfektion

Flere metoder kan benyttes til desinfektionsopgaven eksempeltvist:

• Færdigblandet brugsopløsning udlægges med en lavtryksprøjte
• Brug af kemiinjektor på højtryksrenseren (ved lavtryk)

Tørring og opvarmning

Når vask og desinfektion af stalden er afsluttet, er det vigtigt, som et led i forberedelse af stalden til de nye grise, at fjerne fugt, der er bundet i vægge og gulv.

En tommelfingerregel er, at ved udetemperaturer over 20 °C er det ikke nødvendigt at tilsætte varme. Stalden tørres alene ved hjælp af ventilationsanlægget (øge luftskiftet).

Ved en temperatur under 10 °C, er det nødvendigt at tilsætte varme, fx via en varmekanon. Der skal bruges cirka 40 kW pr. 200 slagtesvinepladser. Ventilationsanlæggets styringspanel stilles til 25 °C.

Tørringen varer fra 7-13 timer, alt efter udetemperatur og varmetilsætning.
Stalden er først rigtig tør, når du kan sætte dig på gulvet næsten uden tøj på. Du kan teste det ved at lægge en avis på gulvet, og lægge noget tungt ovenpå. Lad den ligge et stykke tid, og kig så efter, om den stadig er tør. Alternativt kan temperaturen af gulvet måles, når denne er tilsvarende lufttemperaturen er stalden tilstrækkeligt tørret.

Efter tørring skal stalden varmes op, så den er ca. to grader over temperaturen i den stald, hvor de nye grise kommer fra.

Udleveringsrum til slagtesvin

Udleveringsrum til slagtesvin rengøres og desinficeres som stalde uden dyr. Desinfektionen foretages som sidste punkt på dagens arbejde for at mindske muligheden for at videretransportere eventuel smitte fra slagterivogn til besætningen.

Ved desinfektion af udleveringsrum i perioder med frostvejr bør der bruges varm desinfektionsopløsning fx fra en hedtvandshøjtryksrenser. Der må påregnes en nedsat effekt i forhold til desinfektion under normale omstændigheder. Der bør bruges midler af glutaraldehyd-, base- eller persyregruppen.

Sæbens vigtigste formål er at fjerne fedtstoffer og den biofilm der beskytter bakterierne og gør dermed desinfektionen ukampdygtig. Efter brugen af sæbe har desinfektionsmidlet mulighed for at dræbe bakterierne i staldmiljøet.

Hvordan vælger jeg den rigtige sæbe?

• Vælg altid en forhandler og produkt som du har tillid til, indhent/spørg sælger efter dokumentation på produktets effekt.
• Det anbefales at bruge en stærk basisk sæbe ved udlægning og vask (pH>12)
• Sæben skal indeholde korrosionsbeskytter af hensyn til inventaret
• Vær opmærksom på at holdbarheden af produktet.
• Prisen mellem de forskellige produkter kan være svær at gennemskue. Når du skal lave beregninger på hvilket der bidrager med mest effekt for pengene er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at produktet skal anvendes i den koncentration som angivet. Ofte er der tale om intervaller, her anbefaler vi at den benyttede koncentration stemmer overens med den koncentration der er benyttet i dokumentationen for produktets effekt. Herefter kan prisen per liter brugsklar sæbeopløsning beregnes.
• Arbejdsmiljø: Når sæben skal vælges er det også vigtigt at fokusere på at produktet er så skånsomt som muligt for at sikre sine medarbejdere bedst muligt. 

Når jeg har modtaget mine produkter

Som med alt andet er det vigtig at den bestilte mængde stemmer overens med den leverede mængde. 

Typer af sæbe

Der findes rigtig mange sæbetyper med forskellige aktive stoffer og forskellig pH værdi.
Ønsker man at fjerne kalk- og mineralrester, skal der bruges sæbe med lav pH værdi, ca. pH 2-4 i koncentratet.

Sæbe produkter med neutral pH værdi (pH 7) er kun til brug hvor der ikke er særlig snavset og ved anvendelse af disse, kræves der ofte børste eller anden ”manipulation” af skidtet, Højtryksrenser er ikke nok.

Til vask af stald, hvor det primært er fedtstoffer, proteiner og biofilm der ønskes fjernet, er det mest hensigtsmæssigt at anvende alkalisk tensidbaseret sæbeprodukt (bør også indeholde korrosions beskyttere). Det vil sige at produktet bør have en pH værdi i koncentratet på ca. 12. Vær opmærksom på at udregne hvad 100 liter brugsopløsning koster. Det vil sige det er ikke kun et spørgsmål om liter pris, det er også vigtigt hvor koncentreret produktet er.