Opdateret 3. april 2013

Rengøring og desinfektion

Grundig rengøring forud for desinfektionen er en forudsætning for, at desinfektionen bliver optimalt.

Formålet med rengøring og desinfektion er at holde smittetrykket på et niveau, der foruden at sikre dyrene optimale vækstbetingelser også hindrer skadelige mikroorganismers muligheder i staldmiljøet. Dette sker ved at sikre en god, daglig hygiejne i staldmiljøet og de nære omgivelser samt ved systematisk at gøre rengøring og desinfektion til en del af hygiejneprogrammet.

Rengøring og ikke mindst desinfektion skal gennemføres så den er effektiv samtidigt med, at arbejdsforbruget er mindst muligt. Hvilke redskaber og produkter skal man vælge til hvilke formål? Er det nødvendigt at bruge varmt vand og sæbe?

Samtidigt skal der tages hensyn til medarbejdernes sikkerhed og helbred. Det er ikke uden risiko, at stå i en møgbeskidt stald og hvirvle bakterier op med en højtryksrenser! For slet ikke at tale om desinfektion med skrappe kemikalier.

Det er ikke kun stierne som skal rengøres, det er også servicerum - såsom forbindelsesgange, foderrum, strøelsesrum, forrum osv. - som skal rengøres jævnligt. Redskaber og lignende til daglig brug sættes i blød og rengøres. Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles.

Beskrivelse

Holddrift med rengøring og desinfektion mellem hvert hold er et vigtigt redskab til at nedbringe smittespredning og smittepres i besætningen. Rengøring er imidlertid et tidskrævende arbejde, som desuden er fysisk belastende. Det er derfor en fordel, hvis arbejdsforbruget til rengøring kan nedsættes.

Stier og sektioner bør som minimum rengøres mellem hvert hold grise, og gerne desinficeres. Rengøring omfatter fjernelse af alle synlige urenheder fra overflader, som dyr (og mennesker) kan komme i kontakt med, med henblik på at reducere smitterisikoen og dermed forbedre dyrenes nærmiljø.

Med sektioneret drift og alt-ind alt-ud produktion er det muligt at bryde smittekæden (sikre et lavt kimtal) og producere sunde grise med høj tilvækst. Men det er en betingelse, at stalden gøres grundigt ren og desinficeres efter hvert hold. Ellers fortsætter bakterier og virus med et nyt hold grise.

Fremgangsmåde

Rengøringsprocessen begynder allerede to dage, før grisene udleveres - da skal gyllekummerne tømmes! Herved undgår man at medarbejderne, som skal gøre rent, skal gå i en sky af ammoniak under arbejdet. Når gyllen sluses ud, stiger koncentrationen af ammoniak i stalden.

God og effektiv rengøringsprocedure

En god og effektiv rengøringsprocedure er følgende:
  1. Gyllekummerne tømmes
  2. Grise udleveres
  3. Stalden sættes i blød (straks efter udlevering)
  4. Vask med højtryksrenser og vand (dagen efter iblødsætning)
  5. Eventuel vask med sæbe (samme dag)
  6. Afskylning ved lavt tryk (samme dag)
  7. Eventuel desinfektion (samme dag)
  8. Tørring, mindst natten over, og eventuel opvarmning
  9. Grise indsættes (dag to efter udlevering eller senere

Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles før rengøring.

Iblødsætning

Er der meget beskidt, løs gødning og strøelse i stierne, foretages der indledningsvis en grundig udmugning, hvor al løstsiddende gødning og strøelse fjernes. Brug kost og skovl.

Tørrengøring, hvor stien udelukkende skrabes og fejes er ikke tilstrækkeligt til at sænke smittepresset væsentligt. I kolde perioder kan en tørrengøring dog være relevant i dårligt isolerede stalde samt i stalde med dyr.

Iblødsætning af stalde forud for vask, reducerer vasketiden betydeligt. Eksempelvis reduceres vasketiden for farestier med op til 50 procent ved grundig iblødsætning, [4]. Et mindre tidsforbrug til højtryksrensning giver et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for at inhalere partikler indeholdende endotoksin mindskes.

Iblødsætning af smågrise-, slagtesvine- og sostalde indledes med en sammenhængende overbrusningsperiode på en halv time efterfulgt af intervaller på 5 min. hver halve time over et halvt døgn (min. 6 timer). Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Dysernes placering skal sikre, at alle overflader bliver befugtet, [3].

Iblødsætning foretages bedst med et stationært anlæg (evt. et overbrusningsanlæg med rørføring til hhv. iblødsætning samt køling, se figur 2), idet dette giver den største effekt og det laveste vandforbrug. Vandforbruget til iblødsætning varierer mellem 3-6 l pr. m2 med et stationært anlæg, afhængig af om det er en fare- eller slagtesvinestald. Til sammenligning varierer vandforbruget ved brug af en havevander mellem 7-29 l pr. m2, [4].

Husk at tømme foderautomater/-rør samt evt. halmautomater før stalden sættes i blød. Ikke alle foderrør og halmautomater er lette at skille ad eller rengøre. Man skal sikre, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder/halm tilbage i rørene/automaterne til det nye hold grise.

Løsdele afmonteres og lægges eventuelt i blød i en balje.

 

Figur 2. Overbrusningsanlæg i slagtesvinestald med rørføring til henholdsvis iblødsætning og støvbinding (360 graders dyser placeret centralt over stien) samt køling/renholdelse (180 graders dyser placeret over gødearealet), [3]. (billednr. 4344)

Figur 3. En støvsuger, der kan tåle vand, er et godt redskab til at tømme foderautomater. (billednr. 6134)
Figur 4. Foderrørene er tømt manuelt for foder. Man skal sikre sig, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder tilbage i rørene til det nye hold grise (billede nr. 6136)

Overfladerne - dvs. gulve, vægge og inventar - gennemblødes med vand i 6-12 timer. En god iblødsætning er den vigtigste forudsætning for at lette den efterfølgende vask. Brug af sæbe til iblødsætning kan ikke anbefales.

Der er ingen forskel på tidsforbruget til rengøring med eller uden brug af sæbe. Endvidere kan sæben give anledning til irritation af luftveje og hud (stærkt basisk) hos medarbejderen, der udfører arbejdet, [4].

Tabel 1. Vejledende anbefalinger vedrørende iblødsætning

Lavtryksanlæg / Højtryksanlæg

Smågrisestald / Slagtesvinestald / Farestald

Varighed

12 timer

Hyppighed, minutter

30 min. kontinuerligt, herefter 5 min. hver halve time.

Overbrusningsområder

placering af dyser midt i sti

Højtryksrensning/vask

Før du starter højtryksrenseren, er det vigtigt, at ventilationen sættes i gang, så dråber og ophvirvlede gødningspartikler ventileres væk.

Vask stier og inventar systematisk - alt synligt snavs skal fjernes. Træskillevægge, revner og sprækker, kroge og hjørner kræver særlig grundighed. Vær især opmærksom på kagedannelser i og under krybberne.

Figur 5. Vaskearbejdet lettes, hvis stalden sættes iblød inden højtryksrensning (billede nr. 6137)

Højtryksrensning medvirker til at sprede smittekim og endvidere afkøle stalden. Man bør derfor kun højtryksvaske, når der ikke er dyr i stalden, eller de er beskyttede af vaskemure og evt. vaskedug.

 
Figur 6. Ved at kombinere vaskemure med en vaskedug, kan smittespredningen via staldluft reduceres, når stalden vaskes med højtryksrenser. Vaskedugen fastgøres til loftet ved hjælp af kroge, således at dugen slutter tæt. Billedet til højre viser et detaljeudsnit af fastgørelsen til loftet som vist i billedet til venstre. (billednr. 6154 og 6152)

Vaske-rækkefølge

Stalden vaskes i denne rækkefølge:
  1. Gulv
  2. Vægge
  3. Inventar
  4. Foderautomater
  5. Vandkopper og ventiler
  6. Gulvet vaskes endnu engang
  7. Alt afskylles til sidst

Skidt der sidder fast, løsnes bedst med en skrå stråle, som også mindsker mængden af aerosoler (bitte små vanddråber) med ophvirvlet støv og skidt.

Figur 7. Det er let at se på manden her, hvor meget der ophvirvles af aerosoler (bitte små vanddråber) med støv og skidt, under højtryksrensning. Det anbefales derfor, at anvende støvmaske (hvis luftfugtigheden er høj eller der dannes aerosoler, skal der anvendes et kombineret gas- og partikelfilter af en type der kan tåle fugt) således, at de farlige partikler ikke ryger ned i lungerne. Skidt der sidder fast, løsnes bedst med en skrå stråle, som også mindsker mængden af aerosoler. (billednr. 4347)

Til rengøring af foderrør, kan man anvende en rørrenser. Dette er et ekstraudstyr til højtryksrenseren, som kan indsættes i foderrøret forneden. Ved hjælp af vandtrykket kravler den selv op gennem røret, mens den sender vandstråler ud til alle sider. Til sidste kommer den ud foroven af foderrøret. For at kunne bruge en rørrenser, skal man have foderrør, der kan skilles ad.

Figur 8. Rørrenseren er et ekstraudstyr til højtryksrenseren. Ved hjælp af vandtrykket kravler den selv op gennem røret, mens den sender vandstråler ud til alle sider. (billednr. 6135)

Vasketiden og dermed vandforbruget påvirkes i høj grad af materialevalget i forbindelse med stibund, inventar og indvendige vægoverflader. Beton har en ru overflade og er derfor vanskeligere at rengøre end materialer med glat overflade, som fx plastik og metal.

Varmt eller koldt vand?

Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Alle forsøg med grundig iblødsætning før vask, giver ingen forskel ved vask med varmt eller koldt vand ved højtryksrensning [4].

Ved højtryksrensning med varmt vand kan der i kolde perioder dannes en tæt tåge i staldrummet, hvilket kan være generende for den som vasker stalden. Tågedannelsen kan ikke hindres, selv om ventilationsanlægget bliver indstillet til maksimalt luftskifte.

Hedtvandsresning kan endvidere medføre, at overfladebehandlede materialer, fx epoxybehandlede betonoverflader, revner som følge af, at materialerne udvider sig med forskellig hastighed [4].

Men det er trods alt ikke rart at stå i mange timer og arbejde med koldt vand, så det kan være en fordel med varmt vand. Alternativt kan man købe en varmeveksler og sætte på koldvandsrenseren.

Vandtryk

Vælg så lavt vandtryk som muligt! Ved brug af højtryksrenseren kan man vælge forskelligt vandtryk og forskellig vandmængde pr. minut (vandflow).

Jo højere tryk, jo mindre vand er det nødvendigt at bruge. Men et højt vandtryk øger belastningen på medarbejderen, der vasker, og giver også et højere støjniveau.

Et eksempel på en typisk arbejdsbelastningen, er følgende:

     Vandflow: 17 liter pr. minut
     Vandtryk: 180 bar
     Arbejdsbelastning = vandflow × vandtryk = 17 × 180 = 3.060

Dette er en meget hård belastning. Maksimum belastningen for rengøringspersonalet på slagterier er under 1.000.

Det anbefales derfor at øge vandflowet og mindske trykket samt justere trykket under arbejdsprocessen. Et større vandflow giver et øget vandforbrug, men reducerer også tidsforbruget til rengøring.

Dyse

Til højtryksrenseren skal man også vælge dyse type, der er følgende at vælge mellem:

  1. Punkt dyse
  2. Lavtryks dyse
  3. Flad dyse (spredevinklen er ca. 15-25 grader)
  4. Roterende dyse
  5. Turbo dyse

Der er ingen forskel på arbejdsforbruget om man vælger flad, roterende eller turbodyse.

Sæbe

Hvis du vil bruge sæbe til rengøringen, skal det ikke være ved iblødsætningen, men efter højtryksrensning.

Selvom man synes, at der er helt rent, sidder der fortsat skidt i revner og sprækker, som kan løsnes ved hjælp af sæbe.

Sæben spredes ud ved hjælp af højtryksrenseren. Der findes specielle lanser (såkaldte skumlanser) til at sprede sæben. De får sæbeskummet til at klæbe på lodrette flader i længere tid end almindelige lanser.

Når sæben har virket, kan den skylles af med højtryksrenseren ved lavt tryk. Erfaringerne viser, at denne metode reducerer kimtallet, og det gør den efterfølgende desinfektion mere effektiv.

HUSK, at anvende åndedrætsværn ved udlægning af sæbe samt ved den efterfølgende vask, idet der er risiko for at sæben ophvirvles og inhaleres. I afprøvninger er der blevet registreret op til 60 ppm ammoniak efter udsprøjtning af sæbe, da sæben var meget basisk, og ammoniak fordamper hurtigere med stigende "pH".

Jf. endvidere Arbejdsmiljø, værnemidler, APV mm. ved rengøring og desinfektion.

Referencer

[1]

At-meddelelse Nr. 4.04.18 af oktober 1990 om "Arbejde med højttryksrenseanlæg".

[2]

Arbejdstilsynet (2007): Undervisningspligtige unges arbejde. At-vejledning E.0.1 af marts 2007.

[3]

Jensen, Torben & Steinmetz, Henriette Viuf (1999): Overbrusningsanlæg i svinestalde - en oversigt over nytteværdi, funktion og brug. Erfaring nr. 9910, Landsudvalget for Svin.

[4]

Pedersen, Bjarne K. & Kai, Peter (1998): Rengøring af svinestalde. Meddelelse nr. 376, Landsudvalget for Svin.

 

Ved desinfektion forstås, at miljøer, overflader, redskaber mv. behandles på en sådan måde, at sygdomsfremkaldende smittekim fjernes eller uskadeliggøres i et sådant omfang, at dyr og mennesker ikke pådrager sig infektion ved kontakt med det desinficerede.

Desinfektion foretages efter rengøring. Som tommelfingerregel skal alt synligt snavs være fjernet.

Selv efter en grundig rengøring vil overfladerne stadig være dækket af en film af snavs indeholdende masser af smittekim. Ønsker man at reducere antallet af disse til et acceptabelt niveau er det nødvendigt, at foretage en desinfektion af overfladerne med et egnet desinfektionsmiddel som passer til arbejdsopgaven - jf. beskrivelse under Desinfektionsopgaver.

Hvilken behandling der skal til for at opnå en effektiv desinfektion, må afgøres i hver enkelt situation. Det afhænger af hvilke og hvor mange smittekim, der er til stede samt af modstandskraften hos dyr eller mennesker, der er i kontakt med det desinficerede. Da både smitteforekomst og modstandskraft mod infektion vanskeligt kan måles i praksis og hele tiden varierer, er det ofte vanskeligt at måle effekten af desinfektion.

En behandling, der dræber alle smittekim og dermed udgør en 100 pct. sikker desinfektion, betegnes som sterilisation.

Sterilisation bruges især ved udtagning og opdræt af kimfri SPF-spædgrise, ved operative indgreb, til instrumenter mv. Ligeledes skal kanyler, sprøjter og præparater til indsprøjtning være sterile.

I husdyrbrug desinficeres især:

  • ved udbrud af smitsomme sygdomme for at mindske smittespredning,
  • som hjælpemiddel ved etablering af smittebarrierer mellem besætninger eller staldafsnit,
  • ved indgreb og behandlinger på dyr samt
  • for at mindske kimforurening af animalske produkter
  • • i tomme stalde ved saneringer eller alt-ind/alt-ud-drift.

Valg af desinfektionsmiddel afhænger af hvad man skal bruge det til. Nogle midler er beregnet til brug i stalde med dyr og andre må absolut ikke bruges i stalde med dyr. Nogle midler egner sig til støvledesinfektion men ikke til desinfektion af stalde.

Desinfektionsmetoder

Desinfektion ved varmebehandling er den mest pålidelige metode. Kogning i 5 minutter af fx næsebremse eller tænger til halekupering vil dræbe langt de fleste smittekim. Der er dog ingen desinficerende virkning over for smittekim, som fremkalder tarmbrand, stivkrampe og en række sårinfektioner. Skal sådanne smittekim tilintetgøres ved varme, kræver det trykkogning ved 120 °C i 20 min. eller tør varme ved 160 °C i 2 timer (bageovn).

Udsættelse for hedt vand ved 80 °C i 10 minutter medfører også en god desinfektion, idet kun få sygdomsfremkaldende kim - bortset fra de ovenfor nævnte "kogefaste" typer og enkelte virus - vil overleve.

Desinfektion af større flader i stalde ved hedtvandspåvirkning i 10 minutter er sjældent gennemførlig i praksis. Det samme gælder brug af damp. Ved de fleste desinfektionsopgaver i husdyrbruget, er man i praksis nødt til at bruge kemisk desinfektion.

Kemiske desinfektionsmidler

Der findes et stort antal sammensatte kemiske produkter til desinfektionsopgaver. De virksomme (kimdræbende) stoffer i midlerne udgør imidlertid tilsammen kun en halv snes kemiske forbindelser. I tabel 2 er angivet eksempler på handelsnavne på forskellige desinfektionsmidler. Næsten alle desinfektionsmilder har det til fælles, at de udøver deres kimdræbende virkning ved, at de bindes til protein, er proteinødelæggende og har evne til at trænge igennem cellemembraner.

Nogle stoffer virker på mikroorganismens overflade, så denne nedbrydes. I andre tilfælde trænger det kemiske middel ind i cellen og ødelægger livsvigtige proteinstrukturer.

En forudsætning for, at et desinfektionsmiddel kan udøve sin kimdræbende effekt er, at midlet kommer i kontakt med hver enkelt smittekimspartikel. Desinfektionsmidlets evne til at binde sig til protein kan hæmmes, hvis smittekimene er dækket af organiske stoffer som fx slim, mælk eller gødning. Der kan også dannes en proteinudfældning omkring smittekimene, som beskytter kimene mod desinfektionsmidlet.

Effekten af en desinfektion af områder, der er belagt med organisk stof, vil i de bedste tilfælde hæmme bakteriers vækst, og i værste tilfælde vil der ingen effekt være overhovedet.

I stier og stalde er der sædvanligvis store mængder organiske stoffer. Det medfører, at det er meget vanskeligt at opnå en effektiv kemisk desinfektion. Der kræves en omhyggelig rengøring, hvor alt synligt snavs skal fjernes, før der kan forventes en effektiv kemisk desinfektion.

For mange af desinfektionsmidlerne vil det selv ved en mindre gødningsforurening af en brugsopløsning, fx fra en ikke helt rengjort støvle, helt ophæve den desinficerende virkning, og resultatet bliver, at smittekim kan opformere sig i opløsningen. Inden for visse grænser kan en højere koncentration end den anbefalede dog kompensere for en sådan situation.

Indvirkningstid

Foruden koncentration er indvirkningstid afgørende for effekt af et kemisk desinfektionsmiddel. Drabstiden af et smitstof er afhængig af egenskaber hos det kimdræbende stof, men er også afhæng af tilsatte hjælpestoffer og temperaturen.

Et langsomt virkende middel kan dræbe lige så mange mikroorganismer som et hurtigt virkende, hvis man har den fornødne tid til rådighed.

Temperatur

De fleste kemiske desinfektionsmidler har størst effekt ved stuetemperatur eller højere temperaturer. Ved højere temperatur kan opløsningens holdbarhed dog blive meget kort. For formaldehyd er virkningshastigheden stærkt temperaturafhængig. Er temperaturer under 12 °C kan næppe opnås desinfektion inden for en rimelig tid. Glutaraldehyd har derimod kimdræbende effekt ned til 5 °C, men kræver længere virkningstid end ved højere temperaturer. Det samme er tilfældet for pereddikesyreholdige præparater.

I frostperioder kan uopvarmede udleveringsrum, transportvogne, gangarealer etc. ikke desinficeres med gængse desinfektionsmidler.

pH-afhængighed

Nogle desinfektionsmidler er kun kimdræbende i surt miljø, andre kun i neutralt eller basisk miljø. Rester af sæbe eller andre rengøringsmidler kan derfor helt ophæve den desinficerende virkning af en række desinfektionsmidler.

Virkningsspektrum

De fleste kemiske desinfektionsmidler er kun virksomme over for nogle grupper af mikroorganismer, mens andre grupper af mikroorganismer er resistente.

Bruges desinfektionsmidler som kun er virksomme på en bestemt gruppe mikroorganismer, vil det ofte øge antallet af de mikroorganismer, som er resistente over for desinfektionsmidlet. Ved valg af desinfektionsmiddel skal der derfor tages hensyn til, hvilke smitstoftyper drabseffekten skal rettes imod.

Ved desinfektion i forbindelse med bekæmpelse af ondartede smitsomme husdyrsygdomme er det lovmæssigt fastsat, hvilke desinfektionsmidler samt hvilke koncentrationer, der skal anvendes ved de enkelte infektioner. Ved andre husdyrsygdomme må valget af desinfektionsmiddel også afhænge af smitstoffets karakter og de praktiske omstændigheder ved desinfektionsopgaven.

Den mest pålidelige kemiske desinfektion opnås i reglen med bredt virkende desinfektionsmidler. De bredest virkende desinfektionsmidler er imidlertid samtidig de mest farlige at omgås for mennesker og dyr (høj giftvirkning, kræftfremkaldende, allergifremkaldende, eksplosive etc.). Endvidere er de ofte stærkt materialenedbrydende (ætsende).

Holdbarhed

Holdbarheden af koncentrerede opløsninger er for de mest anvendte desinfektionsmidler god, når de opbevares køligt, mørkt og lufttæt. Holdbarheden er normalt angivet på emballagen.

Desinfektionsmidler fortyndet til brugskoncentrationer, har derimod ofte en ringe holdbarhed, også selv om de ikke er forurenede eller taget i brug. Der er tilmed eksempler på, at visse bakteriearter eller svampe har opformeret sig i fortyndede desinfektionsmidler. Der bør derfor så vidt muligt altid anvendes frisk fremstillede brugsopløsninger.

Hjælpestoffer

I mange handelspræparater indgår hjælpestoffer, hvis funktion er at fastholde eller forøge desinfektionsmidlets virkning.

Eksempelvis kan nævnes:

  1. Vaskeaktive stoffer som nedsætter vandets overfladespænding og dermed sikre bedre indtrængen af desinfektionsmidlet i revner og sprækker
  2. Syre, base eller stødpudeopløsning for at opretholde en gunstig pH-værdi i opløsningen
  3. Stabilisator for at opnå bedre holdbarhed
  4. Alkohol i aldehydholdige desinfektionsmidler for at reducere aldehyddamptrykket og dermed gøre disse mere behagelige at arbejde med
  5. Kalkbindende stoffer for at hindre dannelse af kalksalte i tilfælde, hvor det anvendte vand er hårdt
  6. Kombination af flere desinfektionsmidler for at opnå et bredere virkningsspektrum
  7. Tilsætning af farveindikator, der viser aktiviteten af desinfektionsmidlet.

Grundlæggende egenskaber ved desinkfektionsmidler

Tabel 1. Oversigt over grundlæggende egenskaber ved nogle desinfektionsmiddeltyper, der anvendes til desinfektion i husdyrbruget

Middel   Virksom mod       Anbefalet    
  Rens.-virkning Bakterier Sporer Virus  Hurtigt virk. Hæmmes af urenh. ph-værdi Temp. Korrosiv virkning Belast. miljø**
Syrer nej +(+) + ++ ++ <2 >50C +++ nej
Stærker baser ja ++ (+)  +++ >11 ++ nej
Hypokloritpræp. nej +++ +++ +++ +++ >7 <350C +++ nej
Kloraminpræp. nej +++ +++ ++ ++ ca. 7 +++ nej
Jodoforer ja +++ + +++ ++ <6 <350C + ?
Fenol devirater ja ++(+)  (+) ++ ++ >8 <400C ja
Kvat. Ammonium forb. ja +(+) +++ +++ ca. 8   + ja
Formaldehyd nej +++ +++ +++ >160C nej
Glutaraldehyd nej +++ +++ +++ +   >7 >50C   nej
Pereddikesyreholdig nej +++ +++ +++ ++ + <6 >50C ++ nej
Øvrige oxyderende* nej +++ ++ +++ ++ + <6 -50C + nej
* Gælder ikke for brintoverilte, der er et mildt desinfektionsmiddel
* Se også kommentarer til de enkelte midler
- = ingen
+ = mindre
++ = middel +++ = meget

Årsager til svigtende desinfektion

Før der kan forventes acceptabel effekt, skal der tages hensyn til en række faktorer ved den praktiske udførelse af den kemiske desinfektion. Det kræver et indgående kendskab til de desinfektionsmidler, man anvender, og en betydelig omhyggelighed ved desinfektionsarbejdet.

De hyppigste årsager til svigt kan sammenfattes i følgende:

  1. Anvendelse af et uegnet middel
  2. Manglende kontakt mellem desinfektionsmiddel og mikroorganisme
  3. Forkert forhold mellem koncentration og indvirkningstid
  4. Inaktivering og/eller overbelastning af desinfektionsmiddel
  5. For høj / lav temperatur (jf. tabel 3 i appendiks).

Uforligelighed

Ligesom de fleste desinfektionsmidlers effekt forsvinder eller reduceres kraftigt ved forurening med organiske stoffer, kan midlers effekt også forsvinde hvis de anvendes sammen. I tabel 2 2 er en oversigt over hvilke midler, der ikke må anvendes sammen.

Tabel 2. Desinfektionsmidler, uforligelighed

Gruppe Kan ikke anvendes sammen med
Syrer* Baser, klorpræparater og klorhexidin
Baser Syrer, jodoforer og klorhexidin
Kvaternære ammoniumforbindelser Sæber, jodoforer, stærke syrer og baser
Kloramin, hypoklorit* Syrer
Jodoforer Baser, melkalk og kvaternære ammoniumforbindelser
Klorhexidin Syrer og baser
* Blanding af syrer og klorpræparater kan medføre forgiftningsfare.

Syrer

Fysisk/kemiske egenskaber

Stærke syrer virker bakteriedræbende, mens svage syrer kun hæmmer bakteriernes vækst. De har ingen sikker effekt på sporer, svampe og de fleste virus. Syrer er kun effektive, når pH-værdien holdes tilstrækkeligt lav (under 4). Jo lavere pH-værdien er, desto kortere indvirkningstid kræves for at opnå effekt.

Risiko ved anvendelse

Koncentrerede syrer som fx svovlsyre, salpetersyre, fosforsyre og pereddikesyre er stærkt ætsende på hud, øjne og slimhinder. Stænk skal øjeblikkeligt afskylles med rigeligt vand. Indånding af syredampe eller aerosoler kan virke stærkt irriterende på lungerne. Hvis salpetersyre kommer i kontakt med visse metaller, fx zink, kan der udvikles meget giftige gasser, som er farlige at indånde. Ved sammenblanding af syre og klorpræparater kan der udvikles klordampe, som ligeledes er farlige at indånde. Fortyndede opløsninger af de fleste organiske syrer virker kun svagt irriterende.

Stærke syrer virker stærkt korroderende på metaller.

Miljø

Af hensyn til risikoen for nitratforurening er salpetersyre ikke længere tilladt til desinfektion af malkeredskaber. Til denne proces kan i stedet anvendes andre midler. Udledning af fortyndede opløsninger af andre syrer anses ikke for at være belastende for det ydre miljø.

Baser

Fysisk/kemiske egenskaber

Baser som natronlud (NaOH), kalilud (KOH), soda (natriumcarbonat, Na2CO3) og læsket kalk (Ca(OH)2) er gode rensemidler og meget anvendt til rengøringsformål i stalde. De har desinficerende egenskaber specielt over for en del virustyper, men også over for nogle bakteriearter. De fleste sporer er resistente. Indvirkningstiden bør være mindst 15 minutter ved stuetemperatur (20 °C).

Baser er ikke særlig følsomme over for gødningsrester. De virker ved en pH-værdi på 11-12, og ved passende koncentration af baseopløsningen kan denne pH-værdi holdes under de fleste praktiske omstændigheder. Baser er ikke specielt temperaturfølsomme. Varme eller hede opløsninger har dog størst desinficerende effekt. Sodaopløsninger bør fortrinsvis anvendes hede.

Et af de mest anvendte basiske midler er kalk. Kalkning med kalkmælk er virksomt mod bakterier og virus, men kun i ringe grad mod sporer. Fordelen ved kalk, er at den danner en skorpe, som indkapsler bakterier, hvorfor lidt skidt i stalden ikke gør så meget.

Produkter som jordbrugskalk, kalksten og foderkridt består hovedsageligt af calciumkarbonat (CaCO3), som ikke er desinficerende. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxyd, CaO) dannes stærkt basisk calciumhydroxyd (Ca(OH)2). Calciumhydroxyd virker desinficerende. Tilsættes en mængde vand således at al calciumoxyd netop er forbrugt, fås et pulver kaldet hydratkalk (melkalk). Ved tilsætning af større mængder vand fås en dejagtig masse, som kaldes læsket eller stampet kalk. Kalkmælk er en opslæmning af læsket/stampet kalk i vand.

Risiko ved anvendelse

Koncentrerede opløsninger af baser er stærkt ætsende for hud, øjne og slimhinder og kan give langsomt helende sår. Ved fremstilling af brugsopløsning kan der være fare for "stødkogning" og sprøjt. Stænk skal øjeblikkeligt afskylles med rigeligt vand. Indånding af aerosoler af fortyndede opløsninger kan desuden medføre stærk irritation af lungerne.

Udbringning af stærkt basiske produkter i koncentrationer højere end 2 pct. med højtryksrenser må ikke foretages uden brug af egnet åndedrætsværn og ikke i stalde med dyr. Tomme stier eller båse i en stald med dyr kan renses med stærke baser, såfremt dette sker uden forstøvning. Af hensyn til ætsningsfaren skal alle arealer, der er behandlet med stærke baser (ludmidler), afskylles omhyggeligt, inden de tages i brug.

Stofferne er ikke egentlig korrosive (undtagen over for aluminium og zink), men nedbryder en række beskyttelseslakker og ved gentagen anvendelse vil træværk nedslides hurtigt.

Kalkmælk kan udbringes med højtryksrenseren eller særlig tryksprøjte.

Miljø

Udledning af koncentrerede basiske opløsninger vil virke ødelæggende på det ydre miljø, mens fortyndede opløsninger ikke anses for at være miljøbelastende.

Kvaternære ammoniumforbindelser (KAM)

KAM er en forkortelse for kvaternære ammoniumforbindelser. Et kendt mærke er Rodalon (er ikke egnet til overfladedesinfektion af stalde).

Fysisk/kemiske egenskaber

Kvaternære ammoniumforbindelser (kationiske tensider) er overfladeaktive stoffer med en vis renseeffekt. De har et smalt desinfektionsspektrum, idet de kun er aktive over for visse bakterier, specielt gram-positive. Nogle gram-negative bakterier som fx Pseudomonas kan formere sig i brugsopløsninger. Forbindelserne er hurtigt virkende og har tillige en langtidsvirkning på overflader med en intakt film af indtørret desinfektionsmiddel. De er ekstremt følsomme over for organisk materiale, og spor af sæber og andre rensemidler ophæver helt deres bakteriedræbende virkning. Det vil næppe være muligt at påvise en desinficerende effekt, hvis kvaternære ammoniumforbindelser anvendes til stalddesinfektion. Den desinficerende virkning er størst i neutralt eller svagt basisk miljø.

Risiko ved anvendelse

Koncentrerede opløsninger er stærkt irriterende for hud, øjne og slimhinder. I enkelte tilfælde er der observeret allergiske reaktioner. Stænk bør straks skylles af med vand.

Kvaternære ammoniumforbindelser har moderat korroderende effekt på jern og aluminium. Gummi bliver fedtet og mørner.

Miljø

Kvaternære ammoniumforbindelser er generelt mere toksiske for miljøet end andre tensider. Bionedbrydeligheden af kvaternære ammoniumforbindelser er afhængig af det ydre miljø, fx tilstedeværelse af anioner, mængden af biomasse og tilstedeværelsen af adapterede mikroorganismer. Belastningen af det ydre miljø vil sandsynligvis være ringe, hvis forbindelserne udledes i små mængder.

Klorpræparater

Fysisk/kemiske egenskaber

Klor kendes bedst under navnet blegessens.

Klorforbindelser som natrium-hypoklorit og kloramin T er klassiske desinfektionsmidler uden rensevirkning. De er meget effektive over for virus og bakterier men er uden drabsvirkning på bakteriesporer, med mindre der anvendes høj koncentration og/eller lang indvirkningstid. Hypoklorit virker hurtigt, men er meget følsomt over for organiske stoffer og er derfor generelt af ringe værdi ved stalddesinfektion. Enkelte smitstoffer er dog så følsomme for klor (fx svinedysenteriagens), at der kan opnås desinficerende effekt af klorpræparater over for disse smitstoffer, selv om der er gødningsforurening. Kloramin T er generelt mindre følsomt over for organisk materiale end hypoklorit. I stærk basisk opløsning er hypokloritpræparater stabile, men er kun virksomme ved sænkning af pH-værdien (tilsætning af vand).

Generelt er klorpræparater ikke velegnet til desinfektion af stalde, mens det er meget velegnet til desinfektion af drikkevand og rørsystemer, samt i meget fortyndede opløsninger til desinfektion af hud. Klor er meget hårdt ved metal.

Risiko ved anvendelse

Koncentrerede opløsninger af hypoklorit og kloramin T er ætsende eller stærkt irriterende for hud, øjne og slimhinder. Indånding af klordampe kan irritere luftvejene og i høje koncentrationer være årsag til forgiftning og vand i lungerne. Indånding af pulver eller aerosoler med kloramin T kan medføre allergiske reaktioner eller astma. Hyppig kontakt med hud kan medføre eksem. Der skal altid anvendes åndedrætsværn, hvis klorholdige produkter forstøves eller bringes ud over store flader indendørs. Ved sammenblanding af syre og klorpræparater kan der udvikles klordampe, som er farlige at indånde.

Klorholdige produkter er stærkt korrosive. Specielt aluminium ødelægges hurtigt, men også andre metaller angribes - selv rustfrit stål påvirkes (ved brug i stalde skal elektriske kontakter, termostater, hygrometre, ventilationsmotorer etc. afdækkes omhyggeligt).

Miljø

Udledning af fortyndede opløsninger anses ikke for at være belastende for det ydre miljø.

Klorhexidin

Fysisk/kemiske egenskaber

Klorhexidin er et hurtigt virkende desinfektionsmiddel, der virker dræbende på de fleste bakteriearter. Der er dog nogle, som fx Pseudomonas, Proteus og Providencia, som kan være relativt resistente. Klorhexidin har ingen effekt over for bakteriesporer.

Effekten over for svampe er variabel, og det samme gælder for virus, idet kun nogle meget følsomme virustyper inaktiveres.

Den desinficerende effekt er pH-afhængig, optimal effekt ved pH 5,5-7,0. Klorhexidin nedbrydes ved pH-værdier under 5, og ved pH-værdier over 8 sker der en udfældning af klorhexidin-basen. Klorhexidinets desinficerende effekt øges ved tilsætning af alkohol.

Klorhexidin er effektiv i nærværelse af alm. sæbe og sulfosæber, om end aktiviteten nedsættes noget. Uorganiske ioner, som fx klorid, sulfat, fosfat, karbonat og nitrat, som forekommer i hårdt vand, fælder tungtopløselige klorhexidin-salte og reducerer herved mængden af aktivt klorhexidin. Det inaktiveres af kork og bør derfor ikke opbevares på beholdere med korkprop.

Risiko ved anvendelse

I de sædvanligt anvendte brugsopløsninger har klorhexidin ingen irritations effekt, men længere tids hyppig brug kan medføre allergiske reaktioner eller lysfølsomhed i huden.

Brugsfortyndingerne angriber ikke metaller eller plast.

Miljø

Klorhexidins indflydelse på det ydre miljø er ikke undersøgt tilstrækkeligt.

[PageBreak]

Jodoforer

Fysisk/kemiske egenskaber

Jodforbindelser er stærkt oxiderende, men virkningen forsvinder meget hurtigt.

Jodoforer er vandopløselige forbindelser, der indeholder jod. De har moderat gode renseegenskaber (sæbevirkning). Som jod virker de dræbende på bakterier og svampe. For at opnå en effekt på virus og sporer kræves en høj koncentration og/eller en lang indvirkningstid. Afhængig af virus- og sporetype er den desinficerende effekt varierende. For bakterier i øvrigt er jodoforer hurtigt virkende.

Jodoforer er følsomme over for forureninger med organiske stoffer, dog mindre følsomme end fx hypoklorit. De er kun virksomme i surt miljø, og brugsopløsningernes bufferkapacitet er lav. Ammoniak, lud og kalkrester ophæver desinfektionsvirkningen, og der er heller ingen desinfektionsvirkning på ubehandlet træværk.

Jodoforer inaktiveres hurtigt ved kontakt med metaller, bortset fra rustfrit stål. De må derfor opbevares i og anvendes ved hjælp af fx plastbeholdere og -udstyr. De inaktiveres endvidere hurtigt ved temperaturer over 35 °C (sollys). De er dog i nogen grad selvindikerende, idet jodoforopløsningernes normale kraftige brune farve aftager eller forsvinder ved inaktiveringen.

Jodforbindelser anvendes til støvledesinfektion, men effekten afhænger af, om støvlerne er helt rene i forvejen.

Risiko ved anvendelse

Da jodoforers kemiske sammensætning kan variere, kan der ikke gives entydig beskrivelse af de mulige sundhedsbelastninger. Der er set enkelte tilfælde af irritations og allergiske reaktioner over for jodoforer. Alle jodoforer vil medføre bivirkninger, hvis de optages i kroppen i større mængder.

Jods korrosive effekt er væsentligt reduceret ved tilsætning af additiv i handelspræparaterne. Plastgenstande, støvler mv. misfarves, og gummi mørnes.

Miljø

Jodoforers indflydelse på det ydre miljø kan ikke beskrives generelt, da det vil være afhængig af den anvendte jodofor. Effekt af øget jodtilførsel til marker og vandløb er ikke nærmere afklaret.

Alkoholer

Fysisk/kemiske egenskaber

Alkoholer er i fortyndet form særdeles effektive desinfektionsmidler med virkning over for bakterier og svampe, mens de ikke har nogen virkning på bakteriesporer og de fleste virus. Den desinficerende virkning af alkoholer varierer med koncentration og alkoholtype. Den maksimale virkning fås af følgende koncentrationer, som angives at have samme effekt: ethanol 70 pct. (vol-%), isopropanol 60 pct. (vol-%), n-propanol 40 pct. (vol-%).

Alkoholer øger virkningen af en række andre desinfektionsmidler, bl.a. jod, klorhexidin og kvaternære ammoniumforbindelser.

Risiko ved anvendelse

Alkoholer affedter og udtørrer huden ved længere tids gentagen brug. Propanoler kan optages gennem huden og bør derfor ikke anvendes til regelmæssig huddesinfektion. Der er forskel på den toksiske effekt af alkoholerne, men n-propanol har den største effekt og kan påvirke nervesystemet.

Alkoholer trænger kun vanskeligt gennem organiske forureninger.

Alkoholer er brandfarlige.

Miljø

Alkoholer betragtes ikke som belastende for det ydre miljø.

Aldehyder

Fysisk/kemiske egenskaber

Formaldehyd, glyoxal og glutaraldehyd har ingen rensevirkning. Det er meget kraftigt og bredt virkende desinfektionsmidler, der ved tilstrækkelig lang indvirkningstid inaktiverer bakterier, sporer, virus og svampe. Formaldehyd og glyoxal kræver mindst 2-4 timers indvirkningstid, og helst 24 timer. Glutaraldehyd har hurtigere virkning end formaldehyd og glyoxal.

Aldehyder er ikke egentlig følsomme for organisk materiale, men har vanskeligt ved at trænge igennem det. På overfladen af fx ubehandlet træværk er desinfektionsvirkningen dog god. Glutaraldehyd har bedst desinfektionsvirkning i neutralt eller svagt alkalisk miljø.

Desinfektionsvirkningen af aldehyder er temperaturafhængig. Over 16 °C er desinfektionsvirkningen af formaldehyd (formalin) i rengjorte stalde meget sikker. Under 12 °C er formaldehyds desinficerende virkning usikker, og man kan i praksis ikke opnå en desinficerende virkning inden for en rimelig tid. Glutaraldehyd og glyoxal er mindre temperaturfølsomme og kan anvendes ned til 5 °C ved længere indvirkningstid.

Risiko ved anvendelse

Aldehyder er ætsende, flygtige og kan medføre allergisk astma og allergisk kontakteksem. Både formaldehyd og glutaraldehyd er irriterende for hud, øjne og luftveje selv ved lave koncentrationer.

Et godt eksempel på et aldehyd, er formalin, som er på listen over kræftfremkaldende stoffer.

Ved totaldesinfektion af stalde skal der altid bæres åndedrætsværn, og resten af kroppen skal beskyttes effektivt mod kontakt. Aldehyder må ikke anvendes, når der er dyr i stalden, og egentlig burde der heller ikke være mennesker til stede.

Aldehyder kan udbringes med tågekanon, rygsprøjte eller højtryksrenser. Der skal anvendes helmaske med A2P2 filter, handsker, regntøj og gummistøvler, så huden er helt dækket.

Formaldehyd er optaget i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 "Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer." med senere ændringer.

Miljø

Aldehyder er meget reaktive stoffer, der hurtigt vil reagere med andre kemiske stoffer i miljøet og nedbrydes. Nedbrydningsprodukternes miljøpåvirkning er endnu ukendt.

Fenolderivater

Fysisk/kemiske egenskaber

Man benytter sjældent ren fenol som desinfektionsmiddel, men fenolderivater i form af alkyl- og/eller halogensubstituerede fenoler har en vis anvendelse. Fenolderivater har god rensevirkning og har dræbende effekt på de fleste bakteriearter og visse svampearter. De er ikke virksomme over for virus (bortset fra enkelte særlige følsomme typer) eller sporer. Fenolderivaterne er forholdsvis hurtigtvirkende og har en vis langtidseffekt. De er følsomme for organisk materiale, og selv små mængder gødningsrester kan bevirke, at sygdomsfremkaldende organismer kan gro i opløsningen. Fenoler er ikke specielt temperatur- eller pH-følsomme.

Risiko ved anvendelse

Alle fenoler har en ubehagelig gennemtrængende lugt. Lugtgenerne er dog mindre for substituerede fenoler end for ren fenol. Alle fenolforbindelser kan optages gennem hud, lunger og mave-tarmkanal. Fenoler optages let, og langvarig daglig eksponering kan medføre ophobning i fedtvæv. I koncentreret form er fenolderivater ætsende. De fleste fenolderivater kan give eksem og påvirke nervesystemet. Derfor bør fenol og fenolderivater aldrig anvendes på en måde, der medfører direkte hudkontakt.

Fenol kan optages i betydelig mængde i gummi og plastmaterialer.

Miljø

Fenol og fenolforbindelser bør ikke udledes via kloak og sivebrønd, da de er toksiske over for vandorganismer. Fenol og mange fenolforbindelser er tungt nedbrydelige.

Oxyderende midler

Fysisk/kemiske egenskaber

Oxyderende desinfektionsmidler har en kraftig dræbende effekt på bakterier (inkl. sporer), virus og svampe.

De har lige så god effekt på mikroorganismerne som aldehyderne, men de er mere følsomme over for skidt, og de er hårde ved metalinventar. Brintoverilte har dog en væsentlig svagere effekt end de øvrige midler i denne gruppe. Oxyderende midler virker også ved lave temperaturer (over 5 °C).

Per-eddikesyrepræparater stiller i koncentreret form specielle krav til opbevaring (køleskab), idet de på grund af deres kemiske ustabilitet let nedbrydes. Til de fleste handelsprodukter er tilsat stabilisatorer, hvorved der opnås en bedre holdbarhed og risiko for ulykker mindskes.

Brintoverilte er mere følsom for organisk forurening end persyrer.

Klordioxyd har samme brede virkningsspektrum som pereddikesyre. Det er i nogen grad følsomt for belastning med organisk stof, men den korrosive effekt over for metaller er mindre udtalt for klordioxyd end for pereddikesyre.

Sammensatte oxyderende midler har flere angrebsvinkler overfor mikroorganismerne, idet de kan have oxyderende effekt, syreeffekt (pH-værdi under 4) og/eller vaskeeffekt.

Risiko ved anvendelse

Pereddikesyre og brintoverilte kan virke stærkt irriterende for hud, øjne og luftveje. Persulfater kan medføre allergiske reaktioner og irritation af hud og i luftveje. Klordioxyd er normalt bundet i opløsningen og frigives efter aktivering. Indånding af de oxyderende midler kan irritere luftvejene og på længere sigt medføre kroniskbronkitis. Der skal altid anvendes egnet åndedrætsværn, beskyttelseshandsker og -benklæder, hvis midlerne forstøves eller bredes over større flader.

Metaller, specielt jern, messing og kobber angribes mens rustfrit stål samt aluminium næsten ikke påvirkes.

Oxiderende midler må anvendes, mens der er dyr i stalden (med visse undtagelser). Midlerne kan udbringes med rygsprøjte eller højtryksrenser. Ved udbringning med højtryksrenser skal der bruges åndedrætsværn med partikelfilter.

Miljø

Den miljømæssige belastning er ikke klarlagt for alle præparater, men de anses ikke for at være belastende for det ydre miljø.

Handelsnavne

Desinfektionsmidler sælges under mange forskellige navne og i mange forskellige sammensætninger. I tabel 3 er vist eksempler på de desinfektionsmidler, der markedsføres i Danmark i 2013.

Tabel 3. Oversigt over forskellige desinfektionsmidler og handelsnavne*

Type af desinktionsmiddel Eksempler på handelsnavne*
Aldehyder og gluteraldehyder Formaldehyd, Biocide, GK Desinfektion, Virocid, Biokomplet PLUS
Oxyderende Virkon S, Virksom Pulver, Virksom 2000, CID 2000, Kick-start2
Stærk base Natrium hydroxid/natronlud/ætsnatron/kaustisk soda, Kaliumhydroxid, Kalk/Kalkmælk
Klor Blegessens, Kloramin T, Klorin
Jodforbindelse Jodopax, IO Power/Jodonol
Kvarternære ammoniumforbindelser Rodalon, Kvanol
Fenoderivater Bayocide
*Listen er ikke udtømmende.

Risikofaktorer

Alle desinfektionsmidler er biologisk aktive stoffer, der kan være mere eller mindre skadelige for den menneskelige organisme ved forkert håndtering.

Det er vigtigt, at de personer, der skal håndtere stofferne/produkterne er bekendt med disse og er blevet instrueret i, hvilke forholdsregler, der skal tages ved arbejde med de enkelte produkter.

Sundheds- og miljøbeskrivelsen omhandler kun de aktive stoffer og ikke de eventuelt anvendte hjælpestoffer. Kombination af forskellige aktivstoffer samt brug af andre tilsætningsstoffer i produkterne påvirker ofte den samlede sundheds- og miljøbelastning.

Hvor der arbejdes med produkter, som skal mærkes ifølge Miljøstyrelsens regler, skal der medfølge en leverandørbrugsanvisning, som kan danne basis for en egentlig arbejdspladsbrugsanvisning. Det vil dog altid være en fordel at anvende produkter, der er forsynet med en leverandørbrugsanvisning uanset mærkningspligten, idet uhensigtsmæssig brug øger risikoen for skader.

Udgangspunktet for valg af desinfektionsmiddel bør altid være opgavens art. Herefter kan man ud af de mulige effektive midler vælge det, man har bedst forudsætning for at arbejde forsvarligt med i den givne situation. Bruges et "mildt" desinfektionsmiddel, der ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for effekt, kan det betragtes som "unødig eksponering".

Det er vigtigt, at både valg af desinfektionsmiddel, arbejdsmetode og værnemidler er tilpasset den aktuelle situation.

Tørring og opvarmning

Når vask og desinfektion af stalden er afsluttet, er det vigtigt, som et led i forberedelse af stalden til de nye grise, at fjerne fugt, der er bundet i vægge og gulv.

En tommelfingerregel er, at ved udetemperaturer over 20 °C er det ikke nødvendigt at tilsætte varme. Stalden tørres alene ved hjælp af ventilationsanlægget (øge luftskiftet).

Ved en temperatur under 10 °C, er det nødvendigt at tilsætte varme, fx via en varmekanon. Der skal bruges cirka 40 kW pr. 200 slagtesvinepladser. Ventilationsanlæggets styringspanel stilles til 25 °C.

Tørringen varer fra 7-13 timer, alt efter udetemperatur og varmetilsætning.

Stalden er først rigtig tør, når du kan sætte dig på gulvet næsten uden tøj på. Du kan teste det ved at lægge en avis på gulvet, og lægge noget tungt ovenpå. Lad den ligge et stykke tid, og kig så efter, om den stadig er tør.

Efter tørring skal stalden varmes op, så den er ca. to grader over temperaturen i den stald, hvor de nye grise kommer fra.

Referencer

[1] Desinfektion i husdyrbruget, Landsudvalget for Svin, 2002
[2] Veterinærmedicinsk Produktkatalog, Veterinærmedicinsk Industriforening, 2013
 

Desinfektion skal nedbringe smittetrykket mest muligt for at sikre, at selv kritiske mikroorganismer ikke efterlades i staldmiljøet. Derfor er det vigtigt, at der vælges et desinfektionsmiddel, der er velegnet til formålet. 

Valg af desinfektionsmidler

Ved afvejning af midler, der anbefales til de enkelte desinfektionsopgaver, er følgende taget i betragtning:

  • Hvis et eventuelt desinfektionssvigt ikke får katastrofale følger, tilrådes brug af de mest ufarlige og miljøvenlige midler. Det valgte middel skal dog have rimelig effekt under de givne betingelser.
      
  • Hvis konsekvenserne af et desinfektionssvigt kan være alvorlige, tilrådes brug af mest effektive midler, selv om det indebærer krav om brug af beskyttelsesdragt og åndedrætsværn.

Akutte sygdomsudbrud

Indtil en diagnose er stillet, kan en "grov" desinfektion komme på tale fx en overbrusning af overflader med en natriumhydroxyd (2 %)-opløsning.

Konstateres en sygdom, der er omfattet af lovgivning om smitsomme sygdomme hos husdyrene eller en sygdom, som er undergivet et offentligt bekæmpelsesprogram, skal de af Fødevaredirektoratet (veterinærchefen) angivne desinfektionsmidler anvendes.

Besøgshygiejne

Eneste adgang til staldområdet bør være gennem et forrum.

Læs mere om forrum under Ekstern smittebeskyttelse.

Forrummet skal være delt i et "urent" og et "rent" område, adskilt af en rist. Udetøj og udefodtøj aftages i det urene område.

Hænder vaskes og desinficeres (evt. med desinficerende håndsæbe). Ønskes effekt mod virus, anvendes kloraminholdige midler. Såfremt produkterne irriterer huden, bør man straks skifte til et andet produkt.

Der skiftes til besætningstøj, som opbevares i forrummets rene afdeling.

Ved passage fra forrum til stald dyppes de rene støvler i en balje med desinfektionsmiddel (fx kloramin eller jodofor). Genstande, der medtages, skal desinficeres (se under Instrumenter).

Ved indslusning af sædbeholdere efterlades indpakning i forrummets urene afdeling. Hætteglas/plastbeholder neddyppes i tempereret desinfektionsvæske i mindst 2 minutter (fx jodofor 18-20 °C). Hætteglas/plastbeholder skylles grundigt med tempereret vand (18-20 °C), inden proppen fjernes.

Figur 1. Forslag til indretning af forrum. Inden adgang til besætningen skifter man tøj, støvler og vasker hænder i forrummet (billednr. 6236).

I besætninger, hvor forrum endnu ikke findes, bør ovenstående forholdsregler gennemføres i det omfang, det er muligt. Det bør have høj prioritet at forhindre overslæbning af smitstoffer fra andre besætninger med snavsede støvler, kitler, redskaber osv. Vask derfor altid hænder og udefodtøj. Overtrækstøj og -støvler bør anvendes, hvor det er muligt.

Selv om et forrum reducerer risikoen for indførsel af smitte opnås der ikke 100 pct. sikkerhed.

Besøgsregler

I forbindelse med besøg i SPF-besætninger og besøg fra udlandet, skal tidsfrister fra sidste kontakt til dyr med lavere sundhedsstatus til besøg i besætningen overholdes, jf. beskrivelse af:

Drikkevand (kontinuerlig desinfektion)

Kontinuerlig desinfektion af drikkevand kan være nødvendig ved dårlig drikkevandskvalitet eller ved uhensigtsmæssig udformning af drikkevandssystemet.

Hvis ikke årsagerne til den bakterielle forurening kan fjernes, hvilket naturligvis er at foretrække, kan der foretages løbende desinfektion med klor, jodofor eller oxyderende midler. Et af de hyppigst anvendte produkter er handelsproduktet CID 2000.

Fødselshjælp

Ved fødselshjælp skal arme og dyrets ydre kønsåbning vaskes og desinficeres (kloramin, jodofor). For at holde fødselsinstrumenterne desinficerede under håndteringen i staldmiljøet, kan de opbevares i en beholder med fx jodoforopløsning.

Huddesinfektion før operation

Her tilstræbes en hurtig reduktion af den mikrobielle flora i operationsfeltet. Huden skal være ren, således at desinfektionsmidlet kan opnå kontakt. Desinfektionen foretages derfor i reglen efter afvaskning med et middel med sæbeeffekt, hvorefter den egentlige desinfektion udføres.

Desinfektionsmidlet påføres huden med sterilt vat eller gazetamponer. Der begyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig udefter. Desinfektionsmidler til dette brug er ofte tilsat farve, således at man kan se, hvor langt man er kommet.

Instrumenter

Som regel vil den bedste og sikreste desinfektion af instrumenter bestå i varmebehandling (kogning, autoklavering).

Drejer det sig om instrumenter, der ikke tåler denne behandling, kan der anvendes neddypning i eller aftørring med et desinfektionsmiddel.

Desinfektion af instrumenter eller redskaber ved henstand i desinfektionsmiddel

Genstandene, der skal desinficeres, nedlægges helt dækket i den valgte brugsfærdige opløsning. Undgå luftlommer. Anvend kar med låg.

Ved fremstilling af en opløsning skal desinfektionsmiddel og vand afmåles nøjagtigt. De anførte brugskoncentrationer for midler, der anvendes til desinfektion ved henstand, er angivet svarende til en indvirkningstid på mindst 1 time. Genstandene bør være grundigt rengjorte ved afvaskning inden desinfektion.

Desinfektion af instrumenter eller redskaber ved aftørring med desinfektionsmiddel

Brugsopløsning fremstilles som ovenfor. Genstandene afvaskes/aftørres omhyggeligt med en klud, der er let opvredet i desinfektionsmidlet. Handsker anbefales. Desinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel er mere usikker end desinfektion ved henstand og bør ikke bruges, hvor henstand i desinfektionsmiddel kan anvendes.

Måleinstrumenter

Måleinstrumenter, der indeholder elektroniske komponenter, kan ikke desinficeres med samme sikkerhed som mere robust udstyr, der kan tåle desinfektion med varme eller neddypning i et desinfektionsmiddel.

Aftørring med mildere desinfektionsmidler som sprit eller klorhexidinholdige midler kan dog ofte anvendes, men effekten er ikke 100 pct. pålidelig. Brug aldehydholdige midler såfremt det er muligt.

Navledesinfektion

For at mindske risiko for infektion gennem navlen på nyfødte, kan der straks efter fødsel foretages navledesinfektion med 5 pct. jodsprit. Undgå ætsning af huden omkring navlestedet.

Overfladedesinfektion

Herved forstås påføring af et desinfektionsmiddel på flader som gulve, vægge etc. samt af større fast eller vanskeligt flytbart inventar.

Overfladerne påføres brugsopløsning med en klud opvredet i desinfektionsmiddel, eller midlet udbringes med sprøjte, således at overfladerne dækkes. Der bør bruges mindst 0,4 l pr. m2 overflade. Brug åndedrætsværn hvis produktet forstøves. Overfladerne skal inden desinfektion være rengjorte eller renvaskede, således at organiske rester i videst muligt omfang er fjernet.

I lukkede rum, hvor desinfektion ved afvaskning eller påsprøjtning ikke er mulig, kan formalinrygning anvendes under følgende forudsætninger:

  • Rummet skal være tomt for dyr og mennesker.
  • Det skal være tæt og temperaturen må ikke være lavere end 16-18 °C.
  • Fugtigheden skal være mindst 70 pct. (evt. hæves fugtigheden ved overbrusning med vand).
Indvirkningstiden bør være mindst 24 timer, og inden dyr indsættes skal der luftes ud i mindst 1 døgn. Lejerne og krybberne skal afskylles, inden der indsættes dyr. Vær opmærksom på at formalin afgives fra murværk og inventar i op til 2 – 3 uger efter formalinrygning.

Et bedre alternativ er glutaraldehyd-tågedesinfektion, hvor temperaturkravet kun er 5 °C og udluftning kan foretage sefter 4 timer. Dyr kan indsættes allerede dagen efter tågedesinfektionen med glutaraldehyd.

På udendørsarealer med fast bund desinficeres som ovenfor. På løs bund kan anvendes kalkmælk (1,5 kg hydratkalk eller læsket kalk i 10 l vand), som vandes ud. Der kan eventuelt bruges hydratkalk eller klorkalk til udstrøning i fast form. (Dyr og mennesker bør ikke betræde nydesinficerede arealer).

Rørsystemer (engangsdesinfektion med efterskylning)

Rørsystemer i form af vådfodringsanlæg kan kun desinficeres, såfremt det er muligt at rengøre rørene indvendigt. Om det kan lade sig gøre, afhænger af konstruktion og materialevalg i vådfodringsanlægget. Den ideelle løsning er en gennemskylning med alkalisk rengøringsmiddel, gerne i varm tilstand, eventuelt i kombination med mekanisk påvirkning med rengøringssvampe, der skydes gennem rørene.

Efter gennemspuling af rørsystemet (inkl. kar og reservoirer) fyldes systemet med desinfektionsopløsning, fx natriumhypoklorit 15 pct. (blegessens), idet der bruges 2 l pr. 1.000 l vand. Efter henstand i 4 timer skylles med rent vand.

Drikkevandssystemer skylles godt igennem og henstår fyldte med desinfektionsopløsning i 2-4 timer.

Stalde - tomme

Grunddesinfektion

Der muges grundigt ud, og al gammel strøelse mm. fjernes. Derefter gennemblødes gulve, vægge, lofter og inventar med vand. Den egentlige rengøring indledes med, at der påføres et alkalisk rengøringsmiddel på alle flader, og efter ½ times pause vaskes de med en højtryksvasker (evt. manuelt med koste og børster), indtil alt synligt snavs er fjernet.

Træskillevægge, revner og sprækker, kroge og hjørner kræver særlig grundighed.

Staldredskaber og lignende sættes i blød og spules rene. Tilstødende servicerum såsom forbindelsesgange, foderrum, strøelsesrum, forrum osv. rengøres ligeledes grundigt.

Kloakker, slambrønde, gyllekanaler osv. oprenses og gennemskylles. Restgylle i gyllekummer som ikke kan tømmes fuldstændigt ud, desinficeres med 25 kg melkalk pr. m3 restgylle.

Til den efterfølgende desinfektion kan anbefales de stærkt virkende aldehydpræparater (som f.eks. Glutaraldehyd) eller visse oxyderende midler. Disse præparater er lokalirriterende på hud og slimhinder og i luftvejene.

Aldehydpræparaterne kan kun anvendes i tomme stalde. De giver til gengæld en meget effektiv desinfektion. De påføres gennem højtryksvaskeren eller med håndsprøjte. Der skal anvendes åndedrætsværn og gummihandsker samt arbejdsdragt, der ikke gennemvædes. Alle indvendige flader skal overbruses med desinfektionsopløsningen.

Efter grunddesinfektionen skal der udluftes i mindst 24 timer, og krybber og stigulve skal efterses og eventuelt tømmes for tilbageværende desinfektionsmiddel. Endvidere afspules lejerne, inden der indsættes dyr.

Tåge-desinfektion

I stedet for desinfektion ved påsprøjtning eller formalinrygning kan anvendes tåge-desinfektion. Der skal anvendes aldehydholdige midler med højt damptryk (fx formaldehyd) for at sikre indtrængen i revner og sprækker. Eventuelt kan specialfirmaer ved hjælp af maskineri og tilsætningsstoffer (svævestoffer), der sikrer stabile aerosoler, foretage pålidelig desinfektion med andre aldehyder (glutaraldehyd, glyoxal).

Som ved formalinrygning gælder det, at luftfugtigheden skal være høj (mindst 70 %), og en grundig forudgående befugtning af overfladerne er vigtig. Der kan være tekniske problemer med fordeling af tågen, idet mikroorganismer vil kunne overleve på overflader, der ikke rammes direkte.

Det er ikke forsvarligt at anvende tåge-desinfektion med aldehyder, når der er dyr (eller mennesker uden åndedrætsværn) i stalden.

Tåge-desinfektion med andre midler (kloramin, oxyderende produkter osv.) med dyr i stalden kan formentlig ikke påregnes at have nogen effekt bortset fra, at vandindholdet eventuelt kan binde noget støv. Denne effekt opnås sandsynligvis lige så godt med rent vand, hvorfor brug af tågedesinfektion med disse midler ikke kan anbefales.

Formalinrygning

Formalin er kræftfremkalende og farlig at indånde i større mængde. Egnede handsker og luftforsynet åndedrætsværn (evt. gasfilter beregnet til formaldehyd) er nødvendig ved desinfektion med formalin.

1. Før desinfektion
  1. Stalden rengøres totalt (vaskes)
  2. Rumtemperaturen hæves til mindst 16 °C
  3. Luftfugtigheden hæves ved vandoverbrusning af gulv, skillerum og vægge.
  4. Rummet tætnes (ventiler, døre, vinduer og åbninger lukkes; eventuelle sprækker tætnes med plastfolie).
2. Desinfektion

Metode 1
Brug 1 liter ufortyndet formalin (36 %) eller 1,5 l formalin (24,5 %) samt 300 g kaliumpermanganat pr. 20 m2 rum.

  1. 1-2 liter formalin ophældes i store spande (10-15 l) eller kar af metal eller varmebestandigt plastic.
  2. Spandene fordeles jævnt i rummet og i god afstand fra brandfarlige materialer (frigivelsen af formaldehyddampe sker under kraftig varmeudvikling).
  3. Kaliumpermanganat (300 g/liter formalin (36 %)) anbringes ved siden af hver spand.
  4. I hurtig rækkefølge hældes kalium-permanganaten derefter i spandene med formalin. I løbet af få minutter udvikles stærke desinficerende formalindampe under kraftig varmeudvikling med sprøjt og stødkog. Begynd med de spande der er opstillet længst væk fra udgangsdøren.
  5. Stalden holdes aflukket i 24 timer.

Kloakker, slambrønde, gyllekanaler o. lign. desinficeres med 2,5 pct. formalinopløsning samtidig med desinfektion af stalden. (10 liter vand + 0,25 liter ufortyndet formalin (36 %) eller 0,35 liter formalin (24,5 %)). %)). Alternativt behandles restgylle i gyllekummer som ikke kan tømmes fuldstændigt ud, med 25 kg melkalk pr. m3 restgylle.

Metode 2.
Formalinrygning kan også foretages med fast pulverformet formalin (paraformaldehyd også kaldet formaldegen).

Formaldegen fordamper i en termostatgryde indstillet på mindst 110 °C. Der anvendes 1 kg formaldegen pr. 100 m3 rum. Der bør ikke anvendes mere end 2-3 kg formaldegen pr. gryde pga. mangelfuld fordeling af formalin i rummet. I øvrigt samme fremgangsmåde som Metode 1.

3. Efter desinfektion

Stalden udluftes i mindst 1 døgn, og krybber/lejer afspules, før der indsættes dyr.

Stalde med dyr

Til desinfektion og udtørring benyttes en blanding af lige dele melkalk og superfosfat. En håndfuld et par gange om ugen.

Enkeltstier, rensegange og lignende

Arealerne rengøres omhyggeligt, og alt synligt snavs bortvaskes. Opholder der sig dyr og personer i nærheden, kan anbefales kloramin eller jodofor samt visse oxyderende midler til desinfektion. Produkterne virker korroderende på metaller, og jerninventar bør afskylles med vand efter ca. ½ times forløb.

Med forsigtighed kan endvidere anvendes stærke baser. Større rester af tilbageværende desinfektionsvæske fjernes, før der sættes dyr ind i området.

Kalkning

Kalkning af overflader med kalkmælk er en udmærket afsluttende overfladebehandling med desinficerende virkning. Kalkmælk er en mættet vandig opløsning af melkalk eller læsket kalk (stampet kalk). Opløsningen påføres overfladerne med kalkkost eller sprøjte.

Transportvogne

Under almindelige forhold vil desinfektion af transportvogn efter aflæsning på slagteri kun have væsentlig betydning for den første besætning, der besøges efter desinfektionen, idet vogndesinfektion på slagteriet ikke forhindrer, at dyr på vognen kan smitte efterfølgende besætninger på samme pålæsningsrunde.

Dette indebærer, at sikkerhed mod smitteoverførsel ved afhentning af slagtedyr først og fremmest må bygge på udlevering gennem smittesikrede udleveringsfaciliteter (udleveringsrum, udlevering fra rum placeret i en afstand fra besætningsområdet).

Ved specielle problemstillinger, fx hvis det drejer sig om indtransport af dyr mistænkt for smitte med fx Aujeszky's sygdom, er det derimod nødvendigt bagefter at foretage en effektiv desinfektion, inden der tages kontakt til ikke inficerede besætninger. Her er et desinfektionsmiddel fra aldehydgruppen mest effektivt, idet der er god effekt mod både virus og bakterier selv ved tilstedeværelse af mindre mængder strøelse eller gødning.

Da midler af aldehyd-gruppen virker kraftigt irriterende, skal der bruges åndedrætsværn under udsprøjtning. Ved brug i lukkede rum skal bruges luftforsynet åndedrætsværn. Der kan ikke transporteres dyr umiddelbart efter desinfektion med disse midler, idet en omhyggelig udluftning er nødvendig.

Udleveringsrum til slagtesvin

Udleveringsrum til slagtesvin rengøres og desinficeres som stalde uden dyr. Desinfektionen foretages som sidste punkt på dagens arbejde for at mindske muligheden for at videretransportere eventuel smitte fra slagterivogn til besætningen.

Ved desinfektion af udleveringsrum i perioder med frostvejr bør der bruges varm desinfektionsopløsning fx fra en hedtvands-højtryksrenser. Der må påregnes en nedsat effekt i forhold til desinfektion under normale omstændigheder. Der bør bruges midler af glutaraldehyd-, base- eller persyre-gruppen.

Desinfektionsmidler tilladt i økologiske husdyrbrug

Nedenstående produkter må ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, ver. 3.0 14-09-2009) anvendes til rengøring og desinficering af bygninger og anlæg til husdyr.

  • Vand og damp
  • Kalium-natriumsæbe
  • Læsket kalk
  • Kalk
  • Ulæsket kalk
  • Natriumhypoklorit (fx blegevand)
  • Kaustisk soda
  • Kaliumhydroxyd
  • Hydrogenperoxyd
  • Naturlige planteekstrakter
  • Citronsyre, pereddikesyre, myresyre, mælkesyre, oxalsyre og eddikesyre
  • Alkohol
  • Salpetersyre (mælke- og mejeriudstyr)
  • Fosforsyre (mælke- og mejeriudstyr)
  • Formalin
  • Produkter til rengøring og desinficering af yver og malkeudstyr
  • Natriumkarbonat

Desinfektionsudvalget har ikke taget stilling til hverken anvendelse eller brugskoncentrationer i forhold til ovenstående produkter, som er godkendt til brug i økologiske landbrugsbedrifter.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.