Opdateret/Gennemlæst 14. maj 2020
Alle sæber og desinfektionsmidler er biologisk aktive stoffer, der kan virke skadelige for sundheden, hvis de håndteres uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med disse stoffer, er grundig sat ind i hvilke forholdsregler, der bør tages for de enkelte desinfektionsmidler.
Overordnet bør du benytte:
Læs mere om de enkelte aktive stoffer eller spørg forhandleren om disse oplysninger.
Arealerne skal rengøres omhyggeligt, og alt synligt snavs skal bortvaskes. Opholder der sig dyr og personer i nærheden, anbefales kloramin eller jodofor samt visse oxyderende midler til desinfektion. Produkterne virker korroderende på metaller, og jerninventar bør afskylles med vand efter ca. ½ times forløb.
Med forsigtighed kan endvidere anvendes stærke baser. Større rester af tilbageværende desinfektionsvæske fjernes, før der sættes dyr ind i området.
Kalkning af overflader med kalkmælk er en udmærket afsluttende overfladebehandling med desinficerende virkning. Kalkmælk er en mættet vandig opløsning af melkalk eller læsket kalk (stampet kalk). Opløsningen påføres overfladerne med kalkkost eller sprøjte.
Stier og sektioner bør som minimum rengøres mellem hvert hold grise. Rengøring omfatter fjernelse af alle synlige urenheder fra overflader, som dyr (og mennesker) kan komme i kontakt med med henblik på at reducere smitterisikoen og dermed forbedre dyrenes nærmiljø.
Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles før rengøring.
Rengøring og desinfektion mellem hvert hold er et vigtigt redskab til at nedbringe smittespredning og smittepres i besætningen. Rengøring er imidlertid et tidskrævende arbejde, som desuden er fysisk belastende. Det er derfor en fordel, hvis arbejdsforbruget til rengøring kan nedsættes.
Det muligt at bryde smittekæden (sikre et lavt kimtal) og producere sunde grise med høj tilvækst. Det er dog en betingelse, at stalden gøres grundigt ren og desinficeres efter hvert hold, ellers fortsætter bakterier og virus med et nyt hold grise.
I kolde perioder kan en tørrengøring være relevant i dårligt isolerede stalde og i stalde med dyr. Hvis stien udelukkende skrabes og fejes, er det dog ikke tilstrækkeligt til at sænke smittepresset væsentligt.
Det er ikke kun stierne som skal rengøres, det er også servicerum, såsom forbindelsesgange, foderrum, strøelsesrum, forrum osv., som skal rengøres jævnligt. Redskaber og lignende til daglig brug sættes i blød og rengøres. Kloakker, slambrønde, gyllekanaler og lignende oprenses og gennemskylles.
Rengøringsprocessen begynder allerede to dage før grisene udleveres - gyllekummerne skal nemlig tømmes! Herved undgår man at medarbejderne, som skal gøre rent, skal gå i en sky af ammoniak under arbejdet. Når gyllen sluses ud, stiger koncentrationen af ammoniak i stalden.
Husk at tømme foderautomater/-rør samt evt. halmautomater før stalden sættes i blød. Ikke alle foderrør og halmautomater er lette at skille ad eller rengøre. Man skal sikre, at der ikke sidder gammelt og fordærvet foder/halm tilbage i rørene/automaterne til det nye hold grise.
Løsdele afmonteres og lægges eventuelt i blød i en balje.
Inden iblødsætning er det en god idé at afmontere og rengøre løsdele særskilt. Er der meget beskidt i stalden (løs gødning/strøelse osv.) bør det fjernes manuelt.
Iblødsætning af stalde forud for vask reducerer vasketiden betydeligt, eksempelvis reduceres vasketiden for farestier med op til 50 procent ved grundig iblødsætning. Et mindre tidsforbrug til højtryksrensning giver et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for at inhalere partikler indeholdende endotoksin mindskes.
Iblødsætning foretages bedst med et stationært anlæg (evt. et overbrusningsanlæg med rørføring til hhv. iblødsætning samt køling, se billede med overbrusningsanlæg), idet dette giver den største effekt og det laveste vandforbrug. Vandforbruget til iblødsætning varierer mellem 3-6 l pr. m2 med et stationært anlæg, afhængig af om det er en fare- eller slagtesvinestald. Til sammenligning varierer vandforbruget ved brug af en havevander mellem 7-29 l pr. m2.
Iblødsætning af smågrise-, slagtesvine- og sostalde indledes med en sammenhængende overbrusningsperiode på en halv time efterfulgt af intervaller på 5 min. hver halve time over et halvt døgn (min. 6 timer). Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Dysernes placering skal sikre, at alle overflader bliver befugtet.
Brug af sæbe til iblødsætning kan ikke anbefales.
Lavtryksanlæg / Højtryksanlæg |
Smågrisestald / Slagtesvinestald / Farestald |
Varighed |
12 timer |
Hyppighed, minutter |
30 min. kontinuerligt, herefter 5 min. hver halve time. |
Overbrusningsområder |
placering af dyser midt i sti |
Grov vask betyder at der fjernes cirka 80% af det synlige snavs. Grov vasken udføres med højtryksrenser.
Før du starter højtryksrenseren, er det vigtigt, at ventilationen sættes i gang, så dråber og ophvirvlede gødningspartikler ventileres væk.
Vask stier og inventar systematisk - alt synligt snavs skal fjernes. Træskillevægge, revner og sprækker, kroge og hjørner kræver særlig grundighed. Vær især opmærksom på kagedannelser i og under krybberne.
Stalden vaskes i denne rækkefølge:
Skidt der sidder fast, løsnes bedst med en skrå stråle, som også mindsker mængden af aerosoler (bitte små vanddråber) med ophvirvlet støv og skidt.
Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Alle forsøg med grundig iblødsætning før vask giver ingen forskel ved vask med varmt eller koldt vand ved højtryksrensning [4]. Ved højtryksrensning med varmt vand kan der i kolde perioder dannes en tæt tåge i staldrummet, hvilket kan være generende for den som vasker stalden. Tågedannelsen kan ikke hindres, selv om ventilationsanlægget bliver indstillet til maksimalt luftskifte.
Hedtvandsresning kan også medføre, at overfladebehandlede materialer, fx epoxybehandlede betonoverflader, revner som følge af, at materialerne udvider sig med forskellig hastighed [4]. Men det er trods alt ikke rart at stå i mange timer og arbejde med koldt vand, så det kan være en fordel med varmt vand. Alternativt kan man købe en varmeveksler og sætte på koldvandsrenseren.
Vælg så lavt vandtryk som muligt! Ved brug af højtryksrenseren kan man vælge forskelligt vandtryk og forskellig vandmængde pr. minut (vandflow).
Jo højere tryk, jo mindre vand er det nødvendigt at bruge. Men et højt vandtryk øger belastningen på medarbejderen, der vasker, og giver også et højere støjniveau.
Et eksempel på en typisk arbejdsbelastningen, er følgende:
Vandflow: 17 liter pr. minut
Vandtryk: 180 bar
Arbejdsbelastning = vandflow × vandtryk = 17 × 180 = 3.060
Dette er en meget hård belastning. Maksimum belastningen for rengøringspersonalet på slagterier er under 1.000.
Det anbefales derfor at øge vandflowet og mindske trykket samt justere trykket under arbejdsprocessen. Et større vandflow giver et øget vandforbrug, men reducerer også tidsforbruget til rengøring.
Til højtryksrenseren skal man også vælge dyse type, der er følgende at vælge mellem:
Der er ingen forskel på arbejdsforbruget om man vælger flad, roterende eller turbodyse.
Vasketiden og dermed vandforbruget påvirkes i høj grad af materialevalget i forbindelse med stibund, inventar og indvendige vægoverflader. Beton har en ru overflade og er derfor vanskeligere at rengøre end materialer med glat overflade, som fx plastik og metal.
Højtryksrensning medvirker til at sprede smittekim og endvidere afkøle stalden. Man bør derfor kun højtryksvaske, når der ikke er dyr i stalden, eller de er beskyttede af vaskemure og evt. vaskedug.
Der benyttes ikke sæbe under grov vasken.
Det er nødvendigt at vaske sæben væk med højtryksrenseren for at få snavet løsnet. Benyt samme fremgangsmåde som ved grovvasken.
Varmt vand øger ikke vaskens kvalitet, da den sæbe som benyttes i stalde har en markant højere pH-værdi end den vi benytter i køkkenet. Dette betyder, at sæben ”aktiveres” automatisk og dermed binder sig til snavs uanset temperatur og mekanisk påvirkning.
HUSK, at anvende åndedrætsværn ved udlægning af sæbe samt ved den efterfølgende vask, idet der er risiko for at sæben ophvirvles og inhaleres. I afprøvninger er der blevet registreret op til 60 ppm ammoniak efter udsprøjtning af sæbe, da sæben var meget basisk, og ammoniak fordamper hurtigere med stigende "pH". Jf. endvidere Arbejdsmiljø, værnemidler, APV mm. ved rengøring og desinfektion
Grundig vask forud for desinfektionen er en forudsætning for, at desinfektionen bliver optimalt.
Ved desinfektion forstås, at miljøer, overflader, redskaber mv. behandles på en sådan måde, at sygdomsfremkaldende smittekim fjernes eller uskadeliggøres i et sådant omfang, at dyr og mennesker ikke pådrager sig infektion ved kontakt med det desinficerede.
Alle desinfektionsmidler er biologisk aktive stoffer, der kan være mere eller mindre skadelige for den menneskelige organisme ved forkert håndtering.
Det er vigtigt, at de personer, der skal håndtere stofferne/produkterne er bekendt med disse og er blevet instrueret i, hvilke forholdsregler, der skal tages ved arbejde med de enkelte produkter.
Sundheds- og miljøbeskrivelsen omhandler kun de aktive stoffer og ikke de eventuelt anvendte hjælpestoffer. Kombination af forskellige aktivstoffer samt brug af andre tilsætningsstoffer i produkterne påvirker ofte den samlede sundheds- og miljøbelastning.
Hvor der arbejdes med produkter, som skal mærkes ifølge Miljøstyrelsens regler, skal der medfølge en leverandørbrugsanvisning, som kan danne basis for en egentlig arbejdspladsbrugsanvisning. Det vil dog altid være en fordel at anvende produkter, der er forsynet med en leverandørbrugsanvisning uanset mærkningspligten, idet uhensigtsmæssig brug øger risikoen for skader.
Udgangspunktet for valg af desinfektionsmiddel bør altid være opgavens art. Herefter kan man ud af de mulige effektive midler vælge det, man har bedst forudsætning for at arbejde forsvarligt med i den givne situation. Bruges et "mildt" desinfektionsmiddel, der ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for effekt, kan det betragtes som "unødig eksponering".
Det er vigtigt, at både valg af desinfektionsmiddel, arbejdsmetode og værnemidler er tilpasset den aktuelle situation.
Overfladerne bør være tilnærmelsesvis tørre inden desinfektionen foretages (der må absolut ikke være vandpytter tilstede, da disse fortynder desinfektionsopløsningen og desinfektionsmidlet effekt ophører).
Tjek at:
Manuel fladedesinfektion er den mest udbredte metode til desinfektion. Det er dog også muligt at benytte tågedesinfektion. I den følgende tekst fokuseres på manuel fladedesinfektion
Flere metoder kan benyttes til desinfektionsopgaven eksempeltvist:
Når vask og desinfektion af stalden er afsluttet, er det vigtigt, som et led i forberedelse af stalden til de nye grise, at fjerne fugt, der er bundet i vægge og gulv.
En tommelfingerregel er, at ved udetemperaturer over 20 °C er det ikke nødvendigt at tilsætte varme. Stalden tørres alene ved hjælp af ventilationsanlægget (øge luftskiftet).
Ved en temperatur under 10 °C, er det nødvendigt at tilsætte varme, fx via en varmekanon. Der skal bruges cirka 40 kW pr. 200 slagtesvinepladser. Ventilationsanlæggets styringspanel stilles til 25 °C.
Tørringen varer fra 7-13 timer, alt efter udetemperatur og varmetilsætning.
Stalden er først rigtig tør, når du kan sætte dig på gulvet næsten uden tøj på. Du kan teste det ved at lægge en avis på gulvet, og lægge noget tungt ovenpå. Lad den ligge et stykke tid, og kig så efter, om den stadig er tør. Alternativt kan temperaturen af gulvet måles, når denne er tilsvarende lufttemperaturen er stalden tilstrækkeligt tørret.
Efter tørring skal stalden varmes op, så den er ca. to grader over temperaturen i den stald, hvor de nye grise kommer fra.
Udleveringsrum til slagtesvin rengøres og desinficeres som stalde uden dyr. Desinfektionen foretages som sidste punkt på dagens arbejde for at mindske muligheden for at videretransportere eventuel smitte fra slagterivogn til besætningen.
Ved desinfektion af udleveringsrum i perioder med frostvejr bør der bruges varm desinfektionsopløsning fx fra en hedtvandshøjtryksrenser. Der må påregnes en nedsat effekt i forhold til desinfektion under normale omstændigheder. Der bør bruges midler af glutaraldehyd-, base- eller persyregruppen.
Som med alt andet er det vigtig at den bestilte mængde stemmer overens med den leverede mængde.
Der findes rigtig mange sæbetyper med forskellige aktive stoffer og forskellig pH værdi.
Ønsker man at fjerne kalk- og mineralrester, skal der bruges sæbe med lav pH værdi, ca. pH 2-4 i koncentratet.
Sæbe produkter med neutral pH værdi (pH 7) er kun til brug hvor der ikke er særlig snavset og ved anvendelse af disse, kræves der ofte børste eller anden ”manipulation” af skidtet, Højtryksrenser er ikke nok.
Til vask af stald, hvor det primært er fedtstoffer, proteiner og biofilm der ønskes fjernet, er det mest hensigtsmæssigt at anvende alkalisk tensidbaseret sæbeprodukt (bør også indeholde korrosions beskyttere). Det vil sige at produktet bør have en pH værdi i koncentratet på ca. 12. Vær opmærksom på at udregne hvad 100 liter brugsopløsning koster. Det vil sige det er ikke kun et spørgsmål om liter pris, det er også vigtigt hvor koncentreret produktet er.
Kemisk desinfektionsmiddel bør benyttes efter vasken med sæbe og har til formål at dræbe bakterier, virus og svampe (virkning varierer mellem de aktive stoffer).
Hvilken behandling der skal til for at opnå en effektiv desinfektion, må afgøres i hver enkelt situation. Det afhænger af hvilke og hvor mange smittekim, der er til stede samt af modstandskraften hos dyr eller mennesker, der er i kontakt med det desinficerede. Da både smitteforekomst og modstandskraft mod infektion vanskeligt kan måles i praksis og hele tiden varierer.
Ved afvejning af midler, der anbefales til de enkelte desinfektionsopgaver, er følgende taget i betragtning:
Valg af desinfektionsmiddel afhænger af hvad man skal bruge det til. Nogle midler er beregnet til brug i stalde med dyr og andre må absolut ikke bruges i stalde med dyr. Nogle midler egner sig til støvledesinfektion men ikke til desinfektion af stalde.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 19-09-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Sundhed/Forebyggelse/Rengoering-og-desinfektion