Alle grise skal have permanent adgang til halm eller andet materiale, der opfylder deres behov for at beskæftige sig samt udføre rodebevægelser.
Halm og andet egnet materiale til at opfylde grises naturlige behov for at lave rodebevægelser hedder beskæftigelses- og rodematerialer.
Ifølge lovgivningen skal alle smågrise, slagtesvin, polte, orner samt søer som gylte tildeles tilstrækkelige mængder med halm eller andet materiale, der opfylder deres naturlige behov for at holde sig beskæftiget eller lave rodebevægelser. [1] [2] [3] [4]
Siden januar 2013 har lovkravet for beskæftigelses- og rodemateriale omfattet både nye og eksisterende stalde.
Tabel 1. Oversigt over materialer, der af Fødevarestyrelsen anses for at kunne udgøre beskæftigelses- og rodematerialer, kun beskæftigelsesmateriale eller kun rodemateriale og hvor der er behov for et supplerende materiale.
|
Rode-
materiale |
Beskæftigelses-
materiale |
Behov for supplering |
Halm i halmhæk |
X |
X |
|
Automat med eks. snittet halm, halmpiller eller træpiller |
X |
X |
|
Materialer liggende på gulv eks. halm, halmblokke, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald. |
X |
X |
|
Reb – ligger på gulvet 1) |
X |
X |
|
Reb – ligger ikke på gulvet 1) |
|
X |
X |
Træklodser/grene– ligger på gulvet eks. ”Spansk rytter”, træklodser i kæde el. vippeanordning |
X |
X |
|
Træklodser/grene – ligger ikke på gulvet |
|
X |
X |
Dybstrøelse |
X |
X |
|
Tørfoder i automat 2) |
X |
|
X |
Holder med sammenpresset materiale eller træ, der opfylder FVST’s specifikke krav. |
X |
X |
|
Holder med sammenpresset materiale eller træ, der ikke opfylder FVST’s specifikke krav. |
|
X |
X |
Materialet skal ligge på gulvet for at opfylde kravet til både rodemateriale og beskæftigelsesmateriale.
1) Hvis sisalreb anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale, skal det som udgangspunkt tildeles på en måde, så svinet kan rode i det på gulvniveau. Rebets levetid kan forlænges ved at binde knuder på det. Ifølge Fødevarestyrelsen kan reb, der hænger og ikke røre gulvet alene udgøre et beskæftigelsesmateriale.
2) En tørfoderautomat med ad libitum adgang til foder eks. en rørfodringsautomat, hvor grisene skal arbejde for at få foderet ud, og hvor automaten kun frigiver tilpas små mængder foder ad gangen opfylder kravet til et rodemateriale. Der skal derudover altid suppleres med andet materiale, som minimum opfylder kravet til et beskæftigelsesmateriale.
Brug af beskæftigelses- og rodemateriale
Der er udarbejdet forskellige håndbogsblade og vejledninger om brugen af beskæftigelses- og rodemateriale til de forskellige dyregrupper.
Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelses Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer - vejledningen har til formål at tydeliggøre og præcisere Fødevarestyrelsens fortolkning af lovgivningen med henblik på at sikre en ensartet vurdering.
Oversigt med eksempler på, hvordan kravet til beskæftigelses- og rodemateriale kan opfyldes i de forskellige staldafsnit.
Branchekode for dyrevelfærd
I besætninger med svin findes egenkontrollen med dyrevelfærd, som er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion. Egenkontrollen indeholder bl.a. lovkrav vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer og kan printes på både dansk, engelsk og russisk.
Smågrise, slagtesvin og poltehold
Produktoversigt over beskæftigelses- og rodematerialer til grise – her findes information om et bredt udvalg af forskellige typer af rode- og beskæftigelsesmaterialer til grise [5].
Test af halmsække til slagtesvin – erfaring, der sammenligner forskellige halmhække placeret over vådfoderkrybbe med fokus på det respektive halmforbrug [11].
Sohold
Erfaringsundersøgelse af halmhække til løsgående drægtige søer – erfaringsundersøgelse af fire forskellige halmhække i en drægtighedsstald indrettet med én æde/hvileboks pr. so [6].
Erfaringer med metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer – forskellige metoder til halmtildeling i drægtighedsstalden [7].
Erfaring med automatisk halmtildeling til søer med strømaskine
- erfaringsundersøgelse over tildeling af halm via strømaskine i en løbe-/kontrolstald med bokse og i en drægtighedsstald med redekasser og elektronisk sofodring (ESF) [10].