Brancheordning for grise

Ved indvejning og klassificering af søer/orner og grise på soslagterier (herunder på en so-slagtelinie) - med undtagelse af kasserede søer/orner/grise, samt søer/orner/grise slagtet i sanitetsslagtehus - skal nedenstående regler overholdes.

Generelle bestemmelser

1. Ved betegnelsen "søer" forstås grise, uanset vægt, der bedømmes som søer, dvs. grise med sopræg.
2. Ved betegnelsen "grise" i disse regler forstås grise, der slagtes på et soslagteri eller på en so-slagtelinie på et griseeslagteri (herefter samlet benævnt som so- slagteri), og som ikke betegnes som orner, og som af leverandøren er tilmeldt som en so.
3. Ved betegnelsen ”orner” forstås et ukastereret grise af hankøn med en slagtevægt på 110 kg eller derover.
4. Alle slagtede søer/orner/grise skal indvejes og klassificeres inden indføring i kølerum.
5. Indvejning og klassificering af søer/orner/grise på soslagterierne skal foretages af operatører, der efter indstilling fra slagterierne er godkendt dertil af Klassificeringskontrollen.
6. Slagterierne er ansvarlige for, at der til enhver tid er det for indvejningens og klassificeringens udførelse nødvendige godkendte personale.
7. Indvejning, klassificering og afregning består for hver so/orne/grise af:
   • identifikation
   • udskæring af organer m.v. før indvejning
   • indvejning
   • vurdering af om en so tilhører afregningsklassen ”skinnede søer”
   • registrering af klassificeringsdata
   • afregning

Identifikation

1. Ved den anvendte identifikation skal soen/ornen/griseet kunne henføres til leverandøren.

Udskæring af organer m.v. før indvejning

1. Forinden indvejning af slagtede søer/orner/grise skal følgende foretages:

Sværsidebehandling, udtagning af indvolde, opbrystning, fjernelse af fortæer og bagtæer, mørbradløsning, fjernelse af savsmuld, udtagning af flommer (incl. mørbradfedt), "hjertefedt", hypofyser, hjerner og rygmarv samt afskæring af del/yver og trikinprøve. Halsen må indvendig renses for blod og overfladekirtler.

På grise må endvidere fjernes bugflæsk.

På orner skal endvidere fjernes kønsorganer.

10. Tungen udskæres således, at der ikke medfølger spæk og halsmuskulatur. Fedtenden udskæres således, at der ikke medfølger skinkemuskulatur. Del på søer og bugflæsk på grise udskæres således, at der ikke medfølger bugmuskulatur. Fortæer afskæres/klippes i leddet nærmest slagtekroppen. Bagtæer afskæres/klippes i haseleddet.
11. Klassificeringskontrollen kan tillade, at der anvendes en anden form for udskæring af organer m.v. end den i pkt. 9 anførte. I disse tilfælde skal indvejningsvægten korrigeres, således at afregningsvægten svarer til den vægt, soen/ornen ville have haft, såfremt den i stk. 9 anførte udskæring af organer m.v. var fulgt.

Indvejning

12. Indvejning af søer/orner/grise skal som udgangspunkt foretages senest 45 min. efter stikning. Såfremt denne gennemløbstid ikke kan overholdes, vil Klassificeringskontrollen fastlægges et vægttillæg, der modsvarer det antal minutter som gennemløbstiden overskrider de 45 minutter. Soslagterier, der har en gennemløbstid under 36 minutter, kan ansøge Klassificeringskontrollen om et vægtfradrag i henhold til ”Regler for vægtkorrektionssystem ved gennemløbstider under 45. minutter”.
13. Slagterier, der har efterkontrol før indvejningsvægt, skal sørge for, at søer/orner til efterkontrol opholder sig kortest mulig tid på efterkontrolstangen.

Vejning

14. Indvejning af søer/orner/grise skal foretages på elektroniske vægtsystemer.

Vægten skal overholde gældende regler fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Klassificeringskontrollen skal godkende de ydre forhold,  herunder hvordan en ubemandet indvejning skal fungere.

15.  Vægtens visning skal have en deling på max 100 g, og vejeresultatet er lig med vægtens visning.

Betjening af vægten (operatørdialogen) skal være hensigtsmæssig, således at fejlindtastninger undgås.

16.  Vægten herunder tara må ikke ændres uden Klassificeringskontrollens skriftlige tilladelse. Foreligger Klassificeringskontrollens skriftlige tilladelse, skal den pågældende ændring udføres af et vægtfirma eller af slagterivirksomheden selv, såfremt denne råder over personale med den nødvendige ekspertise.
17.  I tilfælde af fejl ved vægten skal vægten omgående reverificeres af et akkrediteret vægtfirma. Slagterivirksomheden skal omgående underrette Klassificeringskontrollen om, at der er konstateret fejl i vægten.
18.  Alle eftersyn, reparationer eller lignende, der foretages på vægten, skal af vægtfirmaet eller af slagterivirksomheden med navn og dato angives i en vægteftersynsbog, der skal opbevares i tilslutning til vægten.
19.  Hver gang vægtens plombering har været brudt, skal vægten reverificeres af et akkrediteret vægtfirma.. Slagterivirksomheden skal underrette et af disse om behovet for verifikation umiddelbart efter vægten er efterset, repareret eller lignende. Vægten må dog anvendes, selv om den ikke er verificeret.
20.  Vejere, der indvejer slagtede søer/orner/overvægtige grise, skal jf. pkt. 5 være godkendt dertil af Klassificeringskontrollen.
21.  Klassificeringskontrollen kan tilbagekalde en vejers godkendelse, såfremt denne ikke udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis.
22.  Såfremt slagterivirksomheden trods vejerens anmodning derom undlader at foretage foranstaltninger, der er nødvendige for at reglerne kan overholdes, er vejeren forpligtiget til at underrette Klassificeringskontrollen om forholdet.
Afprøvning af vægte
23.  En godkendt vejer skal forinden indvejningen påbegyndes udføre en afprøvning af vægten. Afprøvningen udføres med den af Klassificeringskontrollen godkendte balancekrog samt med lodder i det anvendte vejeområde.
Den maximalt tilladte afvigelse er ± 2 x vægtens deling.
Klassificeringskontrollen kan stille krav om vægteftersyn, såfremt der konstateres konstante afvigelser ved vægtafprøvningerne i området  fra og med 1 x vægtens deling.
24.  Der gennemføres tillige vægtafprøvning
a. ved 2-holdsdrift før opstart af andet hold, såfremt pausen mellem 1. og 2. hold overstiger 2 timer.
b. ved mistanke om, at vægten ikke fungerer tilfredsstillende.
25.  De til afprøvning af vægten anvendte lodder skal verificeres senest hvert 3. år.
26.  Den i pkt. 23 nævnte balancekrog skal veje, hvad der svarer til den anvendte tara plus 10 eller 20 kg. Balancekrogen kontrolvejes en gang om året. Vægten sammenholdes med den påstemplede vægt. Ved en eventuel divergens eller under alle omstændigheder senest hvert 3. år sendes balancekrogen til verifikation.
27. Vejeren skal overvære Klassificeringskontrollens afprøvning af vægten og eftervejning af slagtede søer/grise. Såfremt denne ikke kan godkende resultatet af afprøvningen eller en eller flere af de ved eftervejningen konstaterede vægte, skal vedkommende straks gøre indsigelse herimod. Der kan ikke tages hensyn til senere fremsatte indsigelser.
Kasserede/afskårne dele
28.  Hvis det af veterinærmæssige grunde er nødvendigt inden indvejningen at afskære og kassere større eller mindre dele af kroppen udover de i pkt. 9 nævnte, skal leverandøren have dette oplyst i forbindelse med afregningen (f.eks. i form af en kode). Såfremt udrensningen først foretages efter indvejningen, må der foretages en opvejning af det udrensede og efterfølgende en administrativ korrektion af indvejningsvægten med det antal kg, der er opvejet.
29.  I tilfælde af at en godkendt operatør (jf. pkt. 5) konstaterer farvede hårsække på en so/orne må der foretages en afhudning af de berørte dele på slagtekroppen før vægt. Såfremt afhudningen foretages efter vægt, må der foretages en opvejning af det afhudede antal kg og efterfølgende en administrativ korrektion af indvejningsvægten med det antal kg, der er opvejet. Leverandøren skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at soen/ornen har haft farvede hårsække.
30.  Hvis der fraskæres dele af kroppen inden indvejningen, som følge af maskinbeskadigelser, slag- og bidsår, olie- eller gødningsforurening, frisk knoglebrud eller af andre grunde, der ikke direkte kan henføres til forhold, som leverandøren er skyld i, skal det afskårne opvejes og tillægges til indvejningsvægten.
31. De i pkt. 30 (og pkt. 29) omtalte dele skal vejes på en vægt, der er godkendt af Klassificeringskontrollen.
Hængejern
32. Hængejern, som anvendes ved indvejningen af søer/overvægtige grise, skal opfylde følgende  krav:
Gennemsnitsvægten af de anvendte hængejern skal svare til den tara, der anvendes ved indvejningen.
Vægten af det enkelte hængejern må ikke afvige mere end ±50 g fra gennemsnitsvægten af alle de anvendte hængejern.
33.  Vægten af nye hængejern må ikke afvige mere end ±25 g fra tara. Nye eller renoverede hængejern må først tages i brug efter en kontrolvejning foretaget af Klassificeringskontrollen eller et af Klassificeringskontrollen dertil godkendt firma.
Vurdering af om en so tilhører afregningsklassen ”skinnede søer”
34.  En godkendt operatør (jf. pkt. 5) skal foretage en visuel bedømmelse af, om en so er skinnet. En so skal betegnes som skinnet, såfremt denne ikke har noget spæklag mellem sølvhinden og sværen ud for mellemrummet mellem 4. og 9. bagerste lændehvirvel. So-slagteriet kan ansøge Klassificeringskontrollen om tilladelse til ikke at foretage klassificering af skinnede søer.
Registrering af indvejnings- og klassificeringsdata
35.  I forbindelse med slagtningen skal der løbende foretages en registrering af minimum følgende for den enkelte so/orne/grise:
- Leverandørnummer
- Slagteløbenummer
- Indvejningsvægt
- Evt. vægttillæg
- Evt. bemærkningskode/sygdomskode
- Køn
- Evt. oplysning om soen har været skinnet (f.eks. som en talkode)
Afregning
36.  Resultatet af den foretagne indvejning og klassificering af de varme slagtekroppe skal oplyses ved afregning til griseproducenterne.

Baggrund
1. Det er konstateret, at slagteprocesserne har indflydelse på den kødprocent, der bliver målt på slagterierne
2. Slagteprocesserne er ikke standardiserede, hvorfor forskelle i slagteprocesser mellem forskellige slagtesteder kan medføre, at ellers ens slagtegrise klassificeres forskelligt.
3. Det er konstateret, at forskellige typer af godkendte udstyr til måling af kødprocenten på grise kan variere lidt indbyrdes i kødprocentniveau ved måling på ens grupper af grise. Det skyldes, at udstyrenes ligninger evt. ikke er helt opdateret i forhold til hinanden eller det forhold, at målesituationen ikke altid kan standardiseres 100 % på de enkelte slagterier. (Der gennemføres opdateringer af udstyrenes ligninger, men da disse opdateringer er meget kostbare, gennemføres de kun med års mellemrum).
4. Det kan ikke udelukkes at særlige typer af grise klassificereres til en lidt lavere eller lidt højere kødprocent end de standardgrise, som har dannet grundlag for de kødprocentligninger, der anvendes i de godkendte klassificeringsudstyr.
5. Med henblik på at sikre producenter ens kødprocentafregning, uanset hvilke slagteprocesser og hvilket klassificeringsudstyr der anvendes på det slagteri, producenterne leverer til, og uanset de typer af grise som producenten vælger at levere, er opstillet nedenstående to kødprocentkalibreringssystemer: System 1 for slagterier, der slagter mere end 100.000 grise på årsbasis og System 2 for slagterier, der slagter mindre end 100.000 grise på årsbasis.
SYSTEM 1 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MERE END 100.000 GRISE PR. ÅR
Forudsætninger for kødprocentkalibreringssystem
6. Systemet bygger principielt på følgende tre forudsætninger:
1. Der forekommer ingen fejlmålinger. (Kontrolleres løbende af slagterierne samt af Klassificeringskontrollen. Evt. fejl korrigeres direkte, og således at de ikke øver indflydelse på dette system).
2. Der er kun ubetydelige regionsforskelle i Danmark med hensyn til den gennemsnitlige kødprocent.
3. Slagteriselskaberne foretager ikke specialopdeling af leverandører/grise til bestemte slagterier.
Såfremt et slagteriselskab ikke mener, at forudsætning 3 er opfyldt for dele af eller alle de grise, der tilføres en bestemt slagtelinie, skal selskabet underrette Klassificeringskontrollen herom.

7. Opfyldelsen af forudsætning 2 og 3 nævnt i punkt 6 vurderes efter behov, men altid før en evt. kalibrering gennemføres.
8. Såfremt der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt ovennævnte forudsætninger er opfyldt i tilstrækkelig grad, kan Klassificeringskontrollen indstille til godkendelse i Brancheudvalget, at der gennemføres en gruppetest mellem problemslagteriet og to reference-slagterier. Klassificeringskontrol¬len indstiller til godkendelse i Brancheudvalget, hvilket slagterier der skal fungere som referenceslagterier ved gruppetesten. Hvis den gennemførte gruppetest viser en afvigelse mellem problemslagteri (test-klassificeringsud¬styr) og gennemsnittet af de to referenceslagterier (reference-klassificeringsudstyr) af samme størrelsesorden som i de løbende niveaustatistikker, gennemføres en kalibrering af kødprocenten som anført i stk. 14.
9. Klassificeringsudvalget for grise, kvæg og får og/eller Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af grise) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af grise kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer grise på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen(målingen).
Kalibreringssystem - definitioner og regler
10. Klassificeringsniveau: Ved klassificeringsniveauet for et klassificeringsudstyr forstås den gennemsnitlige klassificering af standard so- og galtgrise over en fire ugers periode. Niveauet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers ugegennemsnit for so- og galtgrise afrundet til to decimaler. Hvert ugegennemsnit er justeret således, at det udtrykker den so- og galtgrisekødprocent klassificeringsudstyret ville have målt, hvis slagteliniens gennemsnitlige slagtevægt havde svaret til landsgennemsnitsvægten. Da statistikken udtrykker kødprocenter for standard so- og galtgrise, kan specialgrise, som slagtes på slagteriet være udeladt fra statistikken, hvis Klassificeringskontrollen vurderer, at disse grises kødprocent i gennemsnit har et andet niveau end standard-grises.
11. Landsgennemsnit: Ved landsgennemsnittet forstås den gennemsnitlige klassificering af KC-, AutoFom- og MK-målte so- og galtgrise over en fire ugers periode. Landsgennemsnittet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers gennemsnit på landsplan for so- og galtgrise, afrundet til to decimaler.
12. Niveaustatistik: Hver uge udarbejdes en statistik over klassificeringsniveauet for KC, AutoFom og MK (samt evt. UniFOM og FOM II) samt afvigelsen mellem det enkelte klassificeringsniveau og landsgennemsnittet.  Afvigelser større end 0,14 % for Autofom og KC udstyr og afvigelser større end 0,24 % for MK udstyr angives med en *. Niveaustatistikken indeholder resultatet fra de sidste fire uger. Niveaustatistikken fremsendes til Brancheudvalget og de slagterier, der er omfattet af systemet.
13. Gruppetest: En sammenlignende test hvor statistisk set to ens grupper af grise slagtes og klassificeres på tre slagterier (herunder to referenceslagterier).
14. Hvis klassificeringsniveauet for et givent måleudstyr i tre uger har afveget mere end 0,14 kød % -enheder for Autofom og KC udstyr og mere end 0,24 kød % -enheder for MK udstyr fra landsgennemsnittet (angivet med tre * i niveaustatistikken), og forudsætningerne nævnt i punkt 6 er opfyldt, gennemføres en kalibrering af kødprocenten for den pågældende lastelinje/udstyr.
15. Kalibreringen nævnt i punkt 14 gennemføres af slagteriet efter Klassificeringskontrollens skriftlige anvisninger. Kalibreringen gennemføres som et tillæg/fradrag til den kødprocent, der er målt med det pågældende udstyr. Kalibreringens størrelse er for den pågældende slagtelinje gennemsnitsforskellen i niveaustatistikken mellem landsgennemsnittet og so- og galtgrisekødprocenten i den tre ugers periode, hvor afvigelsen var større end ± 0,14 % (± 0,24 %). Kalibreringens størrelse afrundes til én decimal.
16. Kalibreringen iværksættes fra mandag i den 2. uge efter den uge, hvor den pågældende slagtelinie har erhvervet den tredje *. Af den udsendte niveaustatistik (jf. pkt. 12) fremgår løbende hvilke udstyr, der er kalibreret og med hvilken størrelse.
17. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 9, at kødprocenten for særlige typer af grise skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler Klassificeringskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes.
18. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte grise foretages en registrering af både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.
19. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.
Særlige regler for slagtelinjer, der er kalibreret
20. Slagtelinjer, der er kalibreret, indgår i niveaustatistikken med den kalibrerede kødprocent.
21. Der gennemføres en ny kalibrering, såfremt det af niveaustatistikken fremgår, at den pågældende slagtelinjes klassificeringsniveau i tre uger har afveget med mere end ± 0,14 % (± 0,24 %) fra landsgennemsnittet.
22. Der udregnes en kalibreringsstørrelse efter fremgangsmåden nævnt i punkt 14. Denne størrelse lægges til den tidligere kalibrering. Summen benævnes "foreløbig kalibrerings¬størrelse". Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" ligger i området fra -0,1 % til +0,1 % (begge incl.) for Autofom og KC udstyr og for MK-udstyr fra -0,2 % til +0,2 % (begge incl.) bortfalder kalibreringen. Dvs. den pågældende slagtelinje vil ikke længere være kalibreret fra tidspunktet anført i punkt 15. Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" er større end +0,1 % eller mindre end -0,1 % (større end +0,2 % eller mindre end -0,2 %), er den nye kalibrering lig med den "foreløbige kalibreringsstørrelse". Den nye kalibrering gennemføres fra tidspunktet anført i punkt 16.
SYSTEM 2 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MINDRE END 100.000 GRISE PR. ÅR
23. Det enkelte slagteri skal hver uge sende en opgørelse til Klassificeringskontrollen, der gør det muligt for Klassificeringskontrollen at beregne slagteriets kødprocentgennemsnit for den foregående uge.;
24. Det enkelte slagteri vil hver fjerde uge modtage fra Klassificeringskontrollen en statistik, der viser slagteriets gennemsnitlige kødprocent per uge og samlet for de fire uger. Til sammenligning anføres landgennemsnittet (jf. punkt 11) ligeledes på ugeniveau og samlet for de fire uger.
25. Såfremt slagterier med et givent udstyr samlet afviger med mere end ± 0,5 kødprocentenheder i forhold til landsgennemsnittet i 3 på hinanden 4 ugers perioder, vil Klassificeringskontrollen snarest muligt gennemføre en undersøgelse, hvor der på 3 slagterier gennemføres en undersøgelse, hvor en større gruppe af grise måles med såvel det givne udstyr som med AutoFom og/eller KC. Såfremt forskellen i kødprocent samlet mellem målingerne med det givne udstyr og AutoFom/KC overstiger ± 0,24 % kalibreres alle slagterier, der anvender det givne udstyr med den konstaterede kødprocentforskel.
26. Klassificeringsudvalget for grise, kvæg og får og/eller Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af grise) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af grise kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer grise på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen(målingen).
27. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 26, at kødprocenten for særlige typer af grise skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler Klassificeringskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes.
28. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.
29. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte grise foreligge oplysning om både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.
30. På slagterier, hvor kødprocenten er kalibreret, vil det være den kaliberede kødprocent, som overvåges som beskrevet i pkt. 24 og som danner baggrund for de tiltag som er beskrevet i pkt. 25.
SÆRLIGE BEFØJELSER TIL KLASSIFICERINGSKONTROLLEN
31. Klassificeringskontrollen gennemfører minimum to gange om året en analyse af om producenter, der i en periode har leveret til 2 eller flere slagterier omfattet af kødprocentkalibreringssystemet, opnår tilnærmelsesvis samme gennemsnitlige kødprocent på de slagterier, der er leveret til.
32. Klassificeringskontrollen kan i helt ekstraordinære situationer vælge at afvige fra reglerne fastsat i pkt. 5 til 30. Såfremt dette for et slagteri medfører en anden beslutning, end den som ville være fremkommet, såfremt pkt. 5 til pkt. 30 var efterlevet i den givne situation, skal Klassificeringskontrollen oplyse dette forhold over for slagteriet samt begrundelsen for, at Klassificeringskontrollen har valgt at afvige fra reglerne.
33. Klassificeringskontrollens beslutninger truffet i henhold til pkt. 32 kan ankes af slagteriet til Brancheudvalget. Anken har opsættende virkning på den beslutning, som Klassificeringskontrollen har truffet i henhold til pkt. 32.
34. De foreliggende regler træder i kraft den 12. september 2016

Baggrund
1. Det er konstateret, at slagteprocesserne har indflydelse på den slagtevægt, der registreres ved indvejningen.
2. Slagteprocesserne er ikke standardiserede, hvorfor forskelle i slagteprocesser mellem forskellige slagtesteder kan medføre, at ellers ens slagtegrise indvejes lidt forskelligt.
3. Med henblik på at sikre producenter ens afregning, uanset hvortil de leverer, er opstillet nedenstående vægtkalibreringssystem.
Kalibreringssystem - definitioner og regler
4. Slagteri med speciel slagteproces: Ved et slagteri med speciel slagteproces forstås et slagteri, der gennemfører slagteprocessen eller dele af slagteprocessen på en måde, der er væsentligt forskellig fra den gængse slagteproces.
5. Referenceslagteri: Ved et referenceslagteri forstås et slagteri, der gennemfører slagteproces­sen på en måde, der er rimelig repræsentativ for den måde slagteprocessen gennemføres på de danske slagterier.
6. Vægtgrisedsundersøgelse: Ved en vægtgrisedsundersøgelse registreres vægtgrisedet fra et nærmere fastsat sted i slagteprocessen (normalt lige før stikning) frem til indvejningsvægten. Herudover registreres som minimum tillige kød %, køn og vægt af tarmsæt samt kødkontrolbemærkninger. Vægtgriseds­undersøgelsen gennemføres på slagteri med speciel slagteproces og på minimum to referenceslagterier.
7. Størrelsen af en evt. vægtkalibrering fastlægges på basis af en vægtgrisedsundersøgelse.
8. Et slagteri kan ansøge Klassificeringskontrollen om, at der gennemføres en vægtgrisedsundersøgelse på det pågældende slagteri. I ansøgningen skal angives på hvilke områder det pågældende slagteri mener, at slagteriets slagteprocesser afviger fra de gængse processer på de danske slagterier. Brancheudvalget træffer efter indstilling fra Klassificeringskontrollen beslutning om, der skal gennemføres en vægtgrisedsundersøgelse på det pågældende slagteri. En vægtgrisedsundersøgelse gennemføres under Klassificeringskontrollens ansvar og tilsyn.
9. Klassificeringskontrollen kan indstille til Brancheudvalget, at data opnået på de i pkt. 6 anførte referenceslagterier kan indgå som referencedata også i forbindelse med en senere gennemført vægtgrisedsundersøgelse, end den som referencedata i første omgang blev anvendt ved. Referencedata kan dog kun anvendes i op til 1½ år efter, at de er tilvejebragt. Starttidspunktet for de 1½ år beregnes, som det tidspunkt, som ligger midtvejs mellem den første dags undersøgelse på referenceslagteri 1 og den sidste dags undersøgelse på referenceslagteri 2. Selve den praktiske gennemførelse af en senere gennemført vægtgrisedsundersøgelse skal være afsluttet indenfor 1½ år efter starttidspunktet for de tidligere gennemførte referenceslagteriundersøgelser, for at referencedata fra disse tidligere undersøgelser kan genbruges i den senere gennemførte vægtgrisedsundersøgelse.
10. Klassificeringskontrollen kan indstille til Brancheudvalget, at der gennemføres en vægtgrisedsundersøgelse på et slagteri, som ikke ønsker at få foretaget en vægtgrisedsundersøgelse. Udvalget kan i denne forbindelse beslutte, at der ikke skal gennemføres en undersøgelse.
11. Klassificeringskontrollen og/eller Brancheudvalget vil normalt kun gennemføre en vægtgrisedsundersøgelse i de tilfælde, hvor et slagteri gennemfører slagteprocessen eller dele af slagteprocessen på en måde, der er væsentlig forskellig fra den gængse slagteproces.
12. Klassificeringskontrollen udarbejder en rapport over resultatet af en gennemført vægtgrisedsundersø­gelse. I tilfælde af, at undersøgelsen har vist en gennemsnitlig vægtforskel på mere end eller lig med 0,200 kg (eller mindre end eller lig med -0,200 kg) skal rapporten indeholde en anbefaling om, at der skal gennemføres en vægtkalibrering. En forudsætning herfor er dog, at usikkerheden (udtrykt som et 95 % interval) er under halvdelen af den vægtforskel, der blev fundet ved undersøgelsen.
13. Såfremt der i henhold til pkt. 12 skal ske en vægtkalibrering, fastlægges på grundlag af vægtgrisedundersøgelsen den mest hensigtsmæssige måde for at gennemføre kalibreringen. Det kan evt. ske via en regressionsligning eller via en fast korrektion, hvis størrelse enten kan være den samme for alle grise eller være gradueret efter grisens vægt.
14. Rapporten nævnt i pkt. 12 fremsendes til Brancheudvalget med en frist for indsigelse på 10 dage. Såfremt et eller flere medlemmer gør indsigelse mod kalibreringen, skal rapporten snarest behandles på et ekstraordinært møde i Brancheudvalget, der beslutter, hvorvidt kalibreringen skal gennemføres.
15. Kalibreringen nævnt i pkt. 12 og 13 gennemføres af slagteriet efter Klassificeringskontrollens skriftlige anvisninger. Kalibreringen gennemføres som et tillæg/fradrag til den indvejede vægt. Kalibreringen gennemføres fra mandag i den første uge efter udløbet af indsigelsesfristen eller efter beslutningen i Brancheudvalget nævnt i pkt. 14.
16. På slagterier, der foretager vægtkorrektion, skal der for det enkelte grise foretages en registrering af såvel den indvejede vægt uden korrektion som den indvejede vægt med korrektion.
17. Den indvejede vægt med korrektion skal anvendes som afregningsvægt.
18. De udgifter, der er forbundet med at gennemføre en vægtgrisedsundersøgelse afholdes af ”slagteri med en speciel slagteproces”. En undtagelse herfra er såfremt et slagteri pålægges en vægtgrisedsundersøgelse mod slagteriets eget ønske. I dette tilfældes afholdes udgifterne af Klassificeringskontrollen, såfremt den fundne vægtforskel ligger inden for ± 0,2 kg.
19. Data, der er tilvejebragt på referenceslagterier, kan i overensstemmelse med pkt. 9. genanvendes af Klassificeringskontrollen. Hvis data genanvendes, skal ”Slagteri med en speciel slagteproces” dog yde en godtgørelse til det slagteri (evt. slagterier), som tidligere finansierede fremskaffelsen af referencedata. Godtgørelsen beregnes på basis af de omkostninger, der i sin tid var forbundet med at tilvejebringe referencedata. Klassificeringskontrollen skal godkende beregningen fra det slagteri, der finansierede omkostningerne til tilvejebringelsen af referencedata. Såfremt Klassificeringskontrollen ikke kan godkende beregningen af omkostningerne (herunder efter ændringer i disse), kan Klassificeringskontrollen efter 2 måneder beslutte, at der ikke skal udbetales godtgørelse. Accepteres den beregnede omkostning af Klassificeringskontrollen, beregnes godtgørelsen, som den beregnede omkostning ganget med det seneste års slagtninger på ”Slagteri med en speciel slagteproces” og divideret med summen af 1. det seneste års slagtninger på de slagterier, hvor der tidligere er foretaget grisedundersøgelser, og hvor referencedata er indgået i opgørelsen af en evt. kalibrering på disse slagterier og 2. det seneste års slagtninger på ”Slagteri med en særlig slagteproces”. Såfremt ”Slagteri med en særlig slagteproces ” ikke betaler godtgørelsen, skal Brancheudvalget behandle konsekvensen af dette forhold.
Særlige regler for slagterier (slagtelinjer), der er kalibreret
20. I forbindelse med at et ”slagteri med en speciel slagteproces” kalibreres, skal Klassificeringskontrol­len skriftligt oplyse slagteriet om, under hvilke vilkår kalibreringen tildeles. Normalt vil der blive stillet krav om, at den specielle slagteproces skal gennemføres inden for nærmere fastsatte proceskrav.
21. Såfremt et slagteri, der er kalibreret, ønsker at ændre på processer, der er omfattet af de vilkår som Klassificeringskontrollen har meddelt i henhold til pkt.18, skal slagteriet skriftligt meddele dette til Klassificeringskontrollen med en rimelig frist. Efter indstilling fra Klassificeringskontrollen beslutter Brancheudvalget, hvorvidt den ønskede ændring skal udløse en ny vægtgrisedsundersøgelse, når ændringen er gennemført.
22. Klassificeringskontrollen og/eller Brancheudvalget kan beslutte, at der skal gennemføres en verifikation af, at en kalibrering fortsat er korrekt. Senest tre år efter en vægtkorrektion er iværksat, skal der foretages en verifikation af, at kalibreringen fortsat er korrekt.
23. Udgifterne til gennemførelse af en ny vægtgrisedsundersøgelse nævnt i pkt. 22 afholdes af ”slagteri med speciel slagteproces”.
24. I tilfælde af, at Klassificeringskontrollen ved et tilsynsbesøg konstaterer, at vilkårene nævnt i pkt. 20 ikke er opfyldt, kan Klassificeringskontrollen indberette forholdet som en overtrædelse til Brancheudvalget. Klassificeringskontrollen kan beslutte, at kalibreringen skal bortfalde, i perioden fra overtrædelsen er konstateret og frem til, at sagen bliver behandlet i Brancheudvalget.

Baggrund
1. Det er konstateret, at gennemløbstiden øver indflydelse på vægten af grise og søer/orner.
2. Blandt slagterierne varierer gennemløbstiden fra 24 - 45 minutter for grise og 24 - 45 minutter for søer, hvilket indebærer, at i øvrigt ens grise / søer afhængig af gennemløbstiden kan indvejes med forskelle i størrelsesorden 0 - 300 g.
3. Med henblik på at sikre producenter ens afregningsvægt, uanset hvortil de leverer, er opstillet nedenstående vægtkorrektionssystem.
Vægtkorrektionssystem - definitioner og regler
4. Gennemløbstiden: Ved gennemløbstiden forstås den tid, det tager et grise/so/orne at passere fra stikning til indvejningsvægten.
5. Afhængig af gennemløbstiden foretages følgende vægtkorrektion i følgende gennem­løbstidsintervaller:

 

Tabel

 

6. På slagterier, hvor datasystemerne gør det muligt, beregnes en eventuel vægtkorrektion for den enkelte slagtekrop på basis af den faktiske gennemløbstid, hvor gennemløbstiden til og med første registrering i slagteriets datasystem, indgår som en konstant fastlagt ved normal belastning af eventuelle akkumuleringer.
7. På slagterier, hvor datasystemerne ikke giver mulighed for automatisk registrering af gennemløbstider, baseres en eventuel vægtkorrektion på gennemløbstider registreret af Klassificeringskontrollen. 
8. Vægtkorrektionen samt efterfølgende ændringer af denne gennemføres af slagteriet efter Klassificeringskontrollens skriftlige anvisninger.
9. På slagterier, der foretager vægtkorrektion, skal der for det enkelte grise/so/orne foretages en registrering af såvel den indvejede vægt uden korrektion som den indvejede vægt med korrektion.
10. Den indvejede vægt med korrektion skal anvendes som afregningsvægt.
11. Såfremt et slagteri, der har fået meddelt en given vægtkorrektion, efterfølgende ønsker at foretage ændringer i slagtehastigheden, eller i andre forhold af betydning for gennemløbstiden, skal slagteriet forinden skriftligt meddele dette til Klassificeringskontrollen.
12. I det tilfælde Klassificeringskontrollen konstaterer, at gennemløbstiden er øget udover det interval, der ligger til grund for den vægtkorrektion, slagteriet benytter i afregningen, kan dette blive betragtet som en overtrædelse af det foreliggende regelsæt.

Baggrund
1. Hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet samt orner brugt til avlsbrug kan i visse tilfælde udvise udtalt kønslugt/abnorm lugt, hvilket betyder, at grisen i henhold til EU forordning nr. 627/2019 skal erklæres uegnet til konsum . Dette indebærer en væsentlig værdiforringelse af grisen.
2. Det er embedsdyrlægen på slagterierne, der afgør om grise nævnt i pkt.1 udviser udtalt kønslugt/abnorm lugt.
3. Hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet samt orner brugt til avlsbrug kan i visse tilfælde udvise kønslugt, hvilket betyder, at grisen kun kan afdisponeres til relevante forarbejdede produkter, hvilket indebærer en værdiforringelse.
4. Det er muligt med analyseudstyr eller ved manuelle metoder at konstatere, om grise nævnt i pkt. 3 udviser kønslugt.
5. Det er hensigtsmæssigt, at grise nævnt i pkt. 3 så vidt muligt afdisponeres uden tab.
6. Med henblik på
a. At sikre at der sker en passende afregning af hangrise, små orner, halvorner og tvekønnet grise samt orner brugt til avlsbrug,
b. og at disse grise så vidt muligt afdisponeres mest optimalt, er opstillet nedenstående regler:
Definitioner
7. Hangris. Herved forstås et ukastreret grise af hankøn, der er leveret af en producent, hvor der mellem slagteri og producent er indgået en kontrakt om, at producenten leverer hangrise med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.
8. Små orner. Herved forstås et ukastreret grise af hankøn med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.
9. Halvorne. Herved forstås et ukastreret grise af hankøn, hvor den ene testikel er tilbageholdt i bughulen eller lyskekanalen og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.
10. Urorne. Herved forstås et ukastreret grise af hankøn, hvor begge testikler er tilbageholdt i bughulen eller lyskekanalen og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.
11. Tvekønnet grise. Herved forstås et grise, der er hermafrodit og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.
12. Orner brugt til avlsbrug. Herved forstås et ukastreret grise af hankøn med en slagtevægt på 110 kg eller derover.
13. Grise med udtalt kønslugt/abnorm lugt. Herved forstås et grise, der af embedsdyrlægen er registreret med kødkontrolkode 120.
Regler for grise med udtalt kønslugt/abnorm lugt
14. Slagtekroppe af kød med udtalt kønslugt/abnorm lugt (herunder spiselige slagtebiprodukter) skal  erklæres uegnet til konsum jf. EU forordning nr. 627/2019.
15. Slagteriet skal anvende et system, der sikrer sporbarhed fra udpegning til udlæsning for kød med udtalt kønslugt/abnorm lugt.
16. Leverandøren af et grise med udtalt kønslugt/abnorm lugt skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at det pågældende grise har haft udtalt kønslugt/abnorm lugt.
17. Grise med udtalt kønslugt skal afregnes til leverandøren i henhold til slagteriets afregningsregler for grise med udtalt kønslugt.
Regler for slagterier der slagter hangrise
18. I forbindelse med hangriseslagtning skal der foretages
a. registrering af køn (hangris),
b. udtagning af spækprøve,
c. analysering og registrering af indholdet af skatol i spækprøven,
d. stempling og sporbarhed,
e. afregning,
f. afdisponering af kød
Registrering af køn
19. En hangris skal på slagtelinjen registreres med en kode, som angiver, at der er tale om en hangris.
Udtagning af spækprøve
20. Udtagning af spækprøve foretages af en operatør, som på passende vis er instrueret i
a. betjening af prøveudstyr
b. nødprocedure.
Analyse og registrering af indhold af skatol i spækprøve
21. Til måling af indhold af skatol skal anvendes et hangrise-analyseudstyr, der er godkendt dertil af Klassificeringskontrollen
22. Målingen udføres/overvåges af en analyseoperatør, som opfylder følgende krav
a. operatøren har en grunduddannelse som laborant, el­ler tilsvarende
b. operatøren er instrueret i teorien bag analyserne
c. operatøren har i en periode betjent hangriseanalyseudstyret under overvågning af en erfaren analyseoperatør
d. operatøren har over for Analysekontrollen i praksis vist, at vedkommende på passende vis kan betjene og kontrollere hangriseanalyseudstyret.
23. Slagteriet skal løbende kontrollere, at det anvendte hangrise-analyseudstyr fungerer korrekt. Den kontrolprocedure, der skal anvendes, er beskrevet i SF-dokument af 19. oktober 1993 ”Analysekontrol - Kontrosystem vedr. HG-analyseudstyr".
24. Analysering af hangrisespækprøver må kun påbegyndes og videreføres, når alle de i pkt. 23 nævnte kontrolprocedurer er udført, og herunder at alle tolerancer i forbindelse med den enkelte procedure er overholdt.
Stempling og sporbarhed
25. Hangrise med indhold af skatol på 0,26 ppm og derover skal inden opskæring stemples med et særligt mærke (herefter benævnt a-mærke), som ikke må være placeret i forbindelse med sundhedsmærket.
26. Hangrise med ukendt indhold af skatol skal a-mærkes inden opskæring.
27. Slagteriet skal anvende et system, der sikrer sporbarhed fra udpegning til udlæsning for kød, som er a-mærket.
Afregning
28. Den foretagne registrering af hangrise samt resultatet af måling af indholdet af skatol skal anvendes i overensstemmelse med de afregningsregler, som slagteriet har opstillet for afregning af hangrise til griseeproducenterne.
Afdisponering af kød
29. A-mærket kød skal afdisponeres til en evt. aftager af kødet med oplysning om, at der er tale om kød med kønslugt.
30. A-mærket kød (herunder spiselige biprodukter) skal forarbejdes som relevante kødprodukter
31. Kød, som ikke er a-mærket, kan afdisponeres som ønsket.
Regler for slagterier der slagter små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise
32. I forbindelse med slagtning af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise skal der foretages
a. registrering af køn
b. evt. aftale om analyse og registrering af skatol eller gennemførelse af organoleptisk undersøgelse
c. stempling på basis af skatol-analyse eller organoleptisk undersøgelse samt sporbarhed
d. afregning
e. afdisponering af kød.
Registrering af køn
33. En mindre orne skal på slagtelinjen registreres med en kode, som angiver, at der er tale om en mindre orne. Slagterier kan efter aftale med Klassificeringskontrollen anvende samme kode som for hangrise.
34. En halvorne, urorne eller tvekønnet grise registreres med kødkontrolkode 49 eller med et andet kodenummer efter aftale med Klassificeringskontrollen.
Evt. aftale om analyse og registrering af skatol eller gennemførelse af organoleptisk undersøgelse
35. Et slagteri kan indgå aftale med et slagteri med hangrise-analyse udstyr om, at det på dette slagteri får analyseret indholdet af skatol i spækprøver fra små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise.
36. Udtagning af spækprøver skal i dette tilfælde opfylde kravene anført i pkt. 20.
37. Analyse af indholdet af skatol skal ske under opfyldelse af kravene anført i pkt. 21 til 24.
38. Et slagteri kan indgå aftale med et laboratorium om, at laboratoriet gennemfører skatolanalyse på spækprøver fra små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise.
39. Laboratoriet skal efter Klassificeringskontrollens nærmere anvisninger (herunder fastsatte frekvens) medvirke i den ringtest, som er omtalt i pkt. 3.3 i appendiks 1.
40. Et slagteri kan gennemføre en organoleptisk undersøgelse til at bestemme om en spækprøve udviser kønslugt. Den metode der anvendes, skal godkendes af Klassificeringskontrollen. På nuværende tidspunkt har Klassificeringskontrollen godkendt en metode, som nærmere er beskrevet i dokumentet "Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest".
Stempling på basis af skatol-analyse eller organoleptisk undersøgelse samt sporbarhed
41. Kød fra små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise skal som udgangspunkt a-mærkes som anført i pkt. 25.
42. A-mærkning kan dog undlades, såfremt en skatol-analyse har vist, at skatolindholdet er 0,25 ppm eller derunder.
43. A-mærkning kan ligeledes undlades, såfremt der ved en organoleptisk undersøgelse af en prøve af slagtekroppen ikke er konstateret kønslig lugt.
44. Slagteriet skal anvende et system, der sikrer sporbarhed fra udpegning til udlæsning af kød, som er a-mærket.
Afregning
45. Små orner, halvorner, urorner og tvekønnet grise afregnes i henhold til det enkelte slagteris regler herom.

Afdisponering af kød
46. Afdisponering af kød skal ske som anført i pkt. 29 – 31 og dermed under hensyntagen til, hvorvidt slagtekroppene er a-mærket.
Regler for slagterier der slagter orner brugt til avlsbrug
47. Orner brugt til avlsbrug skal a-mærkes, som anført i pkt. 25.
48. Slagteriet skal anvende et system, der sikrer sporbarhed fra udpegning til udlæsning for kød, som er a-mærket.
49. Afdisponering af kød skal ske som anført i pkt. 29 – 30.
Tilsyn med reglerne
50. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne over­holdes.
51. På vegne af og med reference til Klassificerings­kontrollen udfører en Analysekontrol kontrol­len med, at hangrise-analyseud­sty­rerne fungerer tilfredsstillende.
52. Analysekontrollen, som varetages af DMRI, Teknologisk Institut, udføres som beskrevet i appendiks 1. Omkostninger ved Analysekontrollen afholdes af de slagterier, som er underlagt tilsyn af Analysekontrollen.
53. Klassificeringskontrollen, herunder Analysekontrollen, kan i særlige tilfælde meddele dispensa­tion fra reglerne i dette regelsæt herunder, at hangrise-analyseudstyret må anvendes på trods af, at pkt. 23 ikke er opfyldt.
Appendiks 1
Kontrollen med hangrise-analyseudstyr
1.0 Formål.
1.1 Kontrollen med analyseudstyrene har til formål at sikre, at:
1. Analyserne altid foregår indenfor de fastlagte grænser.
2. Skatolniveauet for analyserne er korrekt og ens for alle analyseudstyr.
2.0 Organisation.
2.1 På vegne af og med reference til Klassificeringskontrollen udføres kontrollen med hangrise-analyseudstyrene af Analysekontrol­len.
2.2 Analysekontrollen varetages af DMRI af en kemiingeniør og en laborant eller af personer med tilsvarende uddannelser.

3.0 Fremgangsmåde
3.1 Kontrollen ved hangrise-analyseudstyret opdeles i en fjern­kontrol, der er en kontrol af anlæggenes daglige analyse­ni­veau, og i en ringtest.­
3.2 Fjernkontrol
3.2.1 Slagterierne udskriver hver dag en logside, som indeholder oplysninger om dagens analyser.
Oplysningerne omfatter resultatet af:
1. Opstart, blindprøver, væskestandarder og spækstandarder
2. Analyse af spækprøver med de blindprøver og væskestandarder, der analyseres mellem spækprøverne.
3. Antal analyserede spækprøver.
Logsiden udskrives efter et program som kontrollerer, at reglerne i ”Analyse­kontrol” dateret 19. oktober 1993, er overholdt. Såfremt reglerne ikke er overholdt, udskrives tidspunkt for manglende reaktion.
3.2.2 Logsider for en uge ad gangen sendes til DMRI. Ankomstdato noteres. Logsiderne læses igennem sammen med de kommentarer og den dokumentation for reaktioner på fejl, der måtte være medsendt. For hver uge udarbejdes en kortfattet samlet oversigt over resultaterne. Her noteres, om der har været problemer, og hvad der i givet fald er aftalt med laboratoriet.
Logsiderne arkiveres i ringbind sammen med de medsendte kommentarer. Forrest i hvert ringbind er oversigterne over hver uges resultater.
Oplysningerne arkiveres i 5 år.
3.3 Ringtest
3.3.1 Med uregelmæssige mellemrum, dog hvad der svarer til en gang om måneden, ud­sendes spækprøver med kendte skatolindhold til hvert anlæg. Prøverne skal analyseres straks efter modtagel­sen, og analyseresultatet indsendes samme dag til Analysekon­trollen.
3.3.2 Såfremt et slagteri får resultater, der ligger uden for de fastsatte tolerancer, fremsendes omgående et nyt sæt ringteststandarder. Ligger resultatet af disse udenfor tolerancerne gennemfører Analysekontrollen et kontrolbesøg på slagteriet.
3.3.3 Ved kontrolbesøget bedømmer kontrollanten følgende arbejds­rutiner og analyser:
1. Reagensfremstilling.
2. Indkøring om morgenen.
3. Medbragte standarder.
4. Ugyldige/mistede prøver er omanalyseret, alter­nativt at grisen er mærket i overensstemmelse med reglerne anført i pkt. 26.
5. Reaktioner på standarder/kontrolparametre.
6. Analysefunktionernes indstillinger.
7. Udstyrets funktioner:
8. Homogenisering:
9. Fangsikkerhed.
10. Homogenatets udseende (dokumenteres på foto).
Filtrering:
11. Filtertid ens for de to filtre.
12. Vand inde i filtrene efter vask.
               Køling:
13. Måling af homogennattemperatur.
14. Vand på kølefingre efter vask.
Whirlimixning:
15. Iagttage doseringer og afpipettering.
Logbogen gennemgås.
3.3.4 Eventuelle uregelmæssigheder påtales/diskuteres med labora­toriepersonalet.
3.3.5 Der udarbejdes en standardrapport over besøget. Rapporten skal så vidt muligt ud­arbejdes i skemaform og underskrives på stedet af kontrollanten og operatøren på laboratoriet. Kopi af rapporten sendes til slagteriet og Klassificeringskontrollen.
4.0 Rapportering til Klassificeringskontrollen
4.1 Såfremt analysekontrollen ved "fjernkontrollen" eller "ved ringtesten­" konstaterer uregelmæssigheder, der øver ind­flydelse på resultaterne af hangrise-analyseudstyrets funk­tion, skal dette rapporteres til Klassificeringskontrollen.

Baggrund
1. Grise med kraftigt farvede hårsække udgør et afsætnings- og produktionsmæssigt problem for slagterierne. Det skyldes, at disse grise ikke kan anvendes til produkter med svær og samtidig kræver en ekstra dyb afsværing som følge af, at de farvede hårsække kan ses i det øverste lag af spækket.
2. Med henblik på
- at sikre at der sker en korrekt registrering af grise med farvede hårsække,
- at gøre det muligt for slagterierne at fratrække den værdiforringelse farvede hårsække på et grise indebærer
er der opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise med farvede hårsække.
3. Grise med kraftigt farvede hårsække: Et grise har kraftigt farvede hårsække, såfremt det har sammenhængende farvede hårsække, som er væsentlige i omfang. Kriteriet er illustreret i billedserien nedenfor.

 

Billeder

4. Vurderingen af, om et grise har kraftigt farvede hårsække og registreringen af resultatet af vurderingen, skal foretages af en godkendt vejer eller af en anden operatør, der af Klassificeringskontrollen er godkendt hertil.
5. Det registreringssystem, det enkelte slagteri anvender ved registreringen af grise med kraftigt farvede hårsække, skal forinden det tages i brug, godkendes af Klassificeringskontrollen.
6. Grise med kraftigt farvede hårsække skal afregnes med et fradrag på 5 % af den samlede afregningspris.
7. Leverandøren af et grise med kraftigt farvede hårsække skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at det pågældende grise har haft kraftigt farvede hårsække samt det i pkt. 6. nævnte fradrag.
Tilsyn og behandling af overtrædelser
8. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, herunder
a. at vurderingen af at et grise har kraftigt farvede hårsække er korrekt
b. at grise med kraftigt farvede hårsække afregnes korrekt

Baggrund
1. Grise med ulæselig leverandørmærkning udgør et problem med hensyn til bl.a.:
- korrekt afregning
- opfølgning på alvorlige griseesygdomme
- gennemførelse af salmonellaundersøgelse
- gennemførelse af reststofanalyse
- omkostninger til alternativ identificering af slagtekroppen
2. Med henblik på
- at sikre en god sporbarhed for grise,
- at give en hurtig tilbagemelding til de leverandører, der har problemer med at mærke deres grise,
- at gøre det muligt for slagterierne at få dækket de omkostninger, der er forbundet med at få grise med ulæselig leverandørmærkning identificeret på anden vis,
er der opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise med ulæselig leverandørmærkning.
Definitioner og regler
3. Grise: Ved betegnelse grise forstås i dette regelsæt alle typer af grise herunder søer, orner og grise med en vægt over 109,9 kg.
4. Ulæselig leverandørmærkning: Et leverandørnummer betegnes som ulæseligt, når 3 eller flere cifre i leverandørnummeret ikke kan læses.
5. Vurderingen af, om et grise har et ulæseligt leverandørnummer og registreringen af resultatet af vurderingen, skal foretages af en godkendt vejer eller af en anden operatør, der af Klassificeringskontrollen er godkendt hertil.
6. Det registreringssystem, det enkelte slagteri anvender ved registreringen af grise med ulæselig leverandørmærkning skal, forinden det tages i brug, godkendes af Klassificeringskontrollen.
7. Grise med ulæselig leverandørmærkning skal afregnes med et fradrag på 20 kr. per grise.
8. Leverandøren af et grise med ulæselig leverandørmærkning skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at det pågældende grise har været ulæseligt mærket samt det i pkt. 6 nævnte fradrag.
9. Slagterier, der slagter grise fra slagteriets leverandører batchvis med klar sporbarhed mellem leverandør og den slagtede batch af grise, kan ansøge Klassificeringskontrollen om tilladelse til at undlade at foretage registrering af ulæselig leverandørmærkning.
Tilsyn
10. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, herunder
- at vurderingen af, at et grise har et ulæseligt leverandørnummer er korrekt
- at grise med ulæselig leverandørmærkning afregnes korrekt.

Baggrund

1. Registreres et grise med kødkontrolkode 511 ”Knoglemarvsbetændelse” eller 141 ”Pyæmi, blodforgiftning” vil dette afhængig af Fødevarestyrelsens kontrolpersonales (Veterinærkontrollens) afgørelse resultere i
   1. Totalkassation, eller
   2. At griseet af slagteriet kan udrenses efter en særlig ”godkendt opskæringsprocedure”, eller
   3. Mindre lokal udrensning før vægt
2. Den i pkt. 1b nævnte ”godkendte opskæringsprocedure” er forbundet med omkostninger for slagteriet.
3. Med henblik på at sikre en passende afregning af grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder m.v., der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure, er opstillet nedenstående regler:

Definitioner og regler

1. Grise med knoglemarvsbetændelse, der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure: Herved forstås et grise, der i Veterinærkontrollen er registreret med kødkontrolkode 511 ”Knoglemarvsbetændelse”, og som med kode 992 er sendt til en godkendt opskæringsprocedure.

5. Grise med blodforgiftningsbylder, der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure: Herved forstås et grise, der i Veterinærkontrollen er registreret med kødkontrolkode 141 ”Pyæmi, blodforgiftning”, og som med kode 992 er sendt til en godkendt opskæringsprocedure.

6. Slagteriet skal opretholde en dokumentstyring, der giver fuld sporbarhed med hensyn til forløbet beskrevet i disse regler.

7. Grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder afregnes med et fradrag på 10 % af den samlede afregningspris, såfremt griseet har gennemgået en godkendt opskæringsprocedure (dokumenteret bl.a. ved at griseet af Veterinærkontrollen er tildelt kode 992).

Der er ikke fradrag i afregningen for Søer/store orner med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder. På de slagterier, der både slagter grise og søer, er det derfor nødvendigt ved brug af kode 992, at fastslå afregningsmæssigt, om der er tale om et grise (der skal have et fradrag på 10 %) eller der er tale om en so/stor orne (der ikke skal have noget fradrag).

8. Leverandøren af et grise med knoglemarvsbetændelse eller blodforgiftningsbylder m.v. skal i forbindelse med afregningen oplyses om det i pkt. 7. nævnte fradrag.

9. Grise med andre koder end kødkontrolkode 511 og 141 sammen med kode 992 må ikke tildeles fradrag.

Tilsyn og behandling af overtrædelser samt ikrafttrædelse

10. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, herunder at grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder afregnes korrekt.

11. Reglerne træder i kraft mandag den 12. april 2019.

Baggrund
1. I medfør af Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr. 1071 af 1. juni 2021 (herefter benævnt Salmonella-bekendtgørelsen) er fastsat, at grise fra slagtegrisebesætninger løbende skal undersøges for forekomst af antistoffer mod salmonella. På basis af undersøgelserne skal  slagtegrisebesætningerne placeres i niveau fra 1 til 3, hvor niveau 3 er det mest belastede niveau.
2. Med henblik på at sikre:
- At slagtegrisebesætninger i niveau 2 og 3 får et incitament til at iværksætte tiltag for at bringe besætningen tilbage i niveau 1.
- At slagterierne gennemfører prøveudtagningen og behandlingen af kødsaftprøver, således at kategoriseringen af slagtegrisebesætninger løbende sker på et tilfredsstillende grundlag 
er opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise fra slagtegrisebesætninger i niveau 2 og 3.
Definitioner
3. Kødsaftprøver: Er defineret som anført i Salmonella-bekendtgørelsen.
4. Utilstrækkelig kødsaftprøve: En kødsaftprøve der ikke indeholder tilstrækkelig med saft til, at der kan gennemføres en måling af antistoffer.
5. Mistet kødsaftprøve: En prøve, som er påtænkt at skulle udtages og analyseres, men som pga. utilsigtede forhold ikke resulterer i et analyseresultat.
6. Salmonellaniveau 1, 2 og 3 er defineret som anført i Salmonella-bekendtgørelsen.
Regler
7. Slagterierne skal sikre, at der er en entydig sporbarhed mellem den kødsaftprøve, der udtages fra et grise, og den leverandør, der har leveret det pågældende grise. I tilfælde af, at der opstår tvivl om sporbarheden, skal prøven annulleres.
8. Slagterierne skal sikre, når der udtages en kødsaftprøve, at prøven udtages fra den korrekte muskel, er mest muligt fri for fedt og blodkoagel, er tilstrækkelig stor og behandles på rette vis til, at der foreligger tilstrækkelig med kødsaft til, at der kan gennemføres en analyse af indholdet af antistoffer mod Salmonella, hvorved en utilstrækkelig prøve så vidt mulig undgås.
9. Slagterierne skal sikre, at påtænkte udtagninger af kødsaftprøver gennemføres, og at prøverne indsendes til undersøgelse for salmonellaantistoffer, således at mistede kødsaftprøver så vidt muligt undgås.
10. Leverancer af grise fra en slagtegrisebesætning, der er kategoriseret som en Salmonella niveau 2 besætning skal afregnes med et fradrag på 2 %. For Salmonella niveau 3 besætninger er fradraget 4 %. Jf. tabellen nedenfor er der en reaktionstid på 1 måned for besætninger, der udpeges til niveau 2 eller 3 direkte fra niveau 1. I reaktionstiden trækkes ikke salmonellafradrag. Reaktionstiden gives kun til besætninger, der har ligget i niveau 1 i de forudgående 12 måneder før udpegningen til niveau 2 eller 3.

 

Tabel

 

Tilsyn
11. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes.
12. Klassificeringskontrollen kan pålægge slagterierne at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe frekvensen af annullerede, utilstrækkelige og mistede prøver såfremt
1. frekvensen af annullerede prøver (jf. punkt 7) overstiger 2 % og/eller
2. frekvensen af utilstrækkelige prøver (jf. punkt 8) overstiger 4 % og/eller
3. frekvensen af mistede prøver (jf. punkt 9) overstiger 8 %
13. Klassificeringskontrollen kan i ekstraordinære situationer træffe beslutning om, at fradragene anført i pkt. 10 for en given leverance skal nedsættes eller bortfalde. Klassificeringskontrollen kan endvidere i ekstraordinære situationer træffe beslutning om, at tidligere opkrævet fradrag for nærmere angivne leverancer skal tilbagebetales af et slagteri til en slagtegrisebesætning.