Foderlovgivning

For at sikre, at svineproducenter, der køber foder af foderindustrien, har en vis sikkerhed for, at foderet indeholder det deklarerede indhold af næringsstoffer, gennemfører Fødevarestyrelsen jævnligt kontrol på foderfabrikkerne. Kontrolresultaterne offentliggøres i rapporter fra Fødevarestyrelsen. Kontrollen fokuserer mere og mere på kontrol af virksomhedernes egenkontrolsystemer. Det medfører, at der foretages færre analyser af foderblandingernes indhold af næringsstoffer end tidligere.

Tolerancer 

Der er lovgivet om, hvor meget foderet må afvige fra det deklarerede indhold og disse afvigelser (tolerancer) ses nedenfor. Tolerancer er acceptable afvigelser i forhold til det deklarerede indhold af næringsstoffer. Ved fremstilling af foder, såvel som ved prøveudtagning og ved analyse af foder, er der en vis fejlmargin, som sammen med den naturlige variation i fodermidlernes næringsstofindhold retfærdiggør sådanne tolerancer.

Tolerancerne er fastlagt i EUs markedsførdingsforordning nr. 767/2009, bilag 4 [2], der er gældende fra 1. september 2010. Målet har været en forenkling af tolerancerne.

Specielt for tilsætningsstoffer gælder, at tolerancerne udelukkende er tekniske tolerancer. Dertil kommer den tolerance, som er begrundet i analytiske usikkerheder på laboratoriet og som kan være forskellige laboratorier imellem. Fødevarestyrelsens analytiske tolerancer kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Næringsstof	Efter 1. september 2010
FEsv	4 FEsv/FEso
Råprotein, råfedt og råaske%, interval	x < 8	8 ≤ x < 24	x ≥ 24
Acceptabel afvigelse	1 % enh.	12,5 %	3 % enh.
Træstof, %, interval	x < 10	10 ≤ x < 20	x ≥ 20
Acceptabel afvigelse	1,7 % enh.	17,5 %	3,5 % enh.
Fosfor, calcium, natrium og magnesium, %	x < 1	1 ≤ x < 5	x ≥ 5
Acceptabel afvigelse	0,2 % enh.	20 %	1,0 % enh.

Tilsætningsstoffer* - tekniske tolerancer
Gælder alle tilsætningsstoffer, herunder mikromineraler, vitaminer, mikroorganismer, aminosyrer mm. (nedenfor er aminosyrer angivet som eksempel)	- 10% hvis det angivne indhold er 1000 enheder eller derover - 100 enheder ved angivet indhold på under 1000 enheder, men ikke under500 enheder - 20% af det angivne indhold på under 500 enheder, men ikke under 0,5 enheder - 0,2 enheder ved angivet indhold på under 1 enhed, men ikke under 0,5 enheder - 40% af det angivne indhold på under 0,5 enheder.
Totale mængder af lysin, methionin, tryptofan, treonin (hvis mere end 1 gram pr. kg)	10%
Frie aminosyrer (hvis mere end 1 gram pr. kg)	10%

* 1 enhed = 1 mg; 1000 IU; 10⁸ CFU; 100 enzymenheder.

Ved salg af foder er der regler for, hvilke oplysninger, der skal og kan gives. De angivne oplysninger betragtes som garantier, og kan blive kontrolleret af Fødevarestyrelsen.

I bekendtgørelse nr. 1023 af 27. august 2010 [3] (som henviser til Markedsføringsforordning nr. 767) kan man se, hvordan foderblandinger skal deklareres. Nedenfor gives en opsummering af de vigtigste elementer. 

Markedsføringsforordningen ophæver tidligere regler om åbne blandinger, hvor fodersammensætningen var deklareret med oplysning om procentvis indhold. Fra 1. oktober 2010 kan det procentvise indhold angives, men det skal ikke angives.

Salg af fodermidler

Ved salg af ublandede fodermidler, fx sojaskrå, skal sælger oplyse følgende:

• Betegnelsen "Fodermiddel".
• Fodermidlets navn/betegnelse.
• Indhold af visse næringsstoffer (afhænger af fodermiddel, se Markedsføringsforordning nr. 767, bilag 5 [2]).
• Nettovægt.
• Er fodermidlet: fiskemel, hydrolyserede proteiner eller dicalciumfosfat udvundet af affedtede knogler skal der mærkes med ordene: ”må ikke anvendes til drøvtyggere”.
• Sælgers navn, firmanavn og adresse.

Herudover kan sælger angive andre oplysninger, hvis de vedrører objektive eller målelige størrelser, som kan dokumenteres og som ikke vildleder køberen. Undtaget for mærkning er salg af korn mellem landmænd.

Salg af foderblandinger

Ved salg af foderblandinger skal sælger oplyse følgende:

• Blandingens betegnelse: Fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder mm.
• Dyreart eller dyrekategori (aldersklasse).
• Brugsanvisning.
• Nettomængde udtrykt i vægtenhed for faste produkter og volumen- eller vægtenheder af flydende produkter.
• Indhold af fodermiddel angivet som artsbetegnelse efter faldende vægt. Vægtprocent kan angives. 
• Visse analytiske bestanddele (råprotein, råfedt, råaske, træstof, lysin, methionin, fosfor, calcium, natrium).
• Indhold af tilsætningsstoffer.
• Dato for holdbarhed.
• Varepartiets referencenummer (lot-/batchnummer).
• Navn eller firmanavn på den, der har ansvar for mærkningen.
• Godkendelse/registreringsnummer for den virksomhed, som har ansvar for mærkningen.

Brugsanvisning

Der skal være nøjagtige oplysninger om, til hvilke dyr/dyregruppe foderet er bestemt, således at det bruges hensigtsmæssigt og i henhold til de gældende regler. For tilskudsfoderblandinger skal angives den korrekte iblandingsprocent af hensyn til fuldfoderets indhold af tilsætningsstoffer.

Anprisning

Hvis foderet anprises visse egenskaber, skal denne anprisning være videnskabeligt dokumenteret.

Deklaration af næringsindhold

For fuldfoder og tilskudsfoder gælder, at næringsstofferne; råprotein, træstof, råaske, råfedt, lysin, methionin, fosfor, calcium og natrium skal deklareres. Herudover kan sælger angive øvrige næringsstoffer som cystin, treonin, tryptofan, FEsv/FEso, stivelse, samlet sukkerindhold, magnesium, kalium (Markedsføringforordning nr. 767, bilag 6) [2].

For mineralske foderblandinger gælder, at lysin, methionin, calcium, fosfor og natrium skal deklareres, mens de øvrige nævnte næringsstoffer kan deklareres. Fælles for de næringsstoffer, der deklareres er, at de skal kunne kontrolleres ved en godkendt metode.

Yderligere oplysninger kan angives, men må ikke vildlede køberen ved at tillægge foderet egenskaber, som ikke kan dokumenteres.

Deklaration af tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer, som er godkendt med et maksimalt indhold (f.eks. vitamin A og D) samt zootekniske tilsætningsstoffer (som enzymer og mikoorganismer) SKAL deklareres. De øvrige tilsætningsstoffer (f.eks. øvrige vitaminer) KAN deklareres. Tilsætningsstoffer skal deklareres med mængdeangivelse af tilsætningsstoffet. Indholdet af det tilsatte aktive stof (fx 110 mg Zn) kan angives som analytisk bestanddel. Når indholdet angives, skal det angives som summen af indholdet fra de tilsatte tilsætningsstoffer plus det naturlige indhold, der er i foderet.

Hvis det aktive stof ikke angives, kan man finde tilsætningsstoffets indhold af aktivt stof på dette link om tilsætningsstoffer.

Alle godkendte tilsætningsstoffer findes på en samlet engelsksproget liste [5].

Deklaration af FEsv/FEso 

Foderstoffirmaerne har ikke pligt til at deklarere indhold af FEsv/FEso, men de kan vælge at gøre det. Hvis der deklareres for indhold af FEsv/FEso, bliver indholdet kontrolleret af Fødevarestyrelsen via EFOS/EFOSi metoden baseret på oplysning om I-faktor angivet på indlægssedlen.

Kontrolmetoden er beskrevet i afsnittet om fodervurdering.

Åbne blandinger er ikke et krav

Alle foderblandinger til svin skal ifølge Markedsføringsforordning nr. 767 [2] deklareres således, at rækkefølgen af fodermidler angives efter faldende vægt. Hvis vægtprocent ikke angives, kan den mængdemæssige sammensætning oplyses fra sælger efter anmodning, men så må mængdeangivelse ligge indenfor ± 15 pct.

Det vil sige, at en blanding med et oplyst indhold på fx 20 pct. sojaskrå kan indeholde fra 17 til 23 pct. sojaskrå.

Foder købt i andre medlemslande

Alle EU-lande følger samme regler vedrørende fremstilling og handel med foderstoffer. Alle blandinger, som markedsføres i Danmark skal deklareres på samme vis som de danske og på dansk.

Fødevarestyrelsen kan kontrollere den angivne sammensætning af råvarer ved hjælp af en mikroskopisk-botanisk analysemetode. Ved MBU påvises de vegetabilske og animalske bestanddele i en foderblanding ud fra produkternes specielle kendetegn, fx stivelseskorn, hår, krystaller, celletyper og strukturer. Ved MBU er tolerancer indbygget i bedømmelsesmetoden.

Antal af kontrolanalyse for MBU er dog meget begrænset.

Ved rapportering bruges følgende standardbeskrivelser:

Resultat af Mikroskopisk-botanisk undersøgelse:
En råvare kan ikke påvises	Ikke påvist
En råvare er sporadisk til stede (< 2 procent)	Spor
En råvare er tilstede	2-4 procent
Bedømt til 4-6 procent	5 procent
Bedømt til 7-9 procent	8 procent
Bedømt til 9-12 procent	10 procent
Bedømt til 13-17 procent	15 procent
Bedømt til 18-22 procent	20 procent
Bedømt til 23-27 procent	25 procent
Bedømt til 28-34 procent	30 procent
Bedømt til 35-45 procent	40 procent

Resultaterne af de mikroskopiske-botaniske undersøgelser angiver den procentvise sammensætning af påviste bestanddele. Bestanddele, der ikke umiddelbart kan identificeres ved undersøgelsen - fx tilsat animalsk/vegetabilsk fedt, melasse, mineraler, og skummetmælkspulver - er ikke medtaget. Ligeledes er der problemer med at fastlægge indholdet af triticale. De anførte procenter er derfor altid lig med eller lidt højere end det virkelige indhold i foderblandingen.

Bedømmelse af kødbenmel og fiskemel foretages ved at vurdere knogledelene i foderblandingen og så beregne indholdet af disse fodermidler i blandingen ud fra viden om, hvor mange knogledele, der normalt er i fiskemel og kødbenmel. Hvis indholdet er mindre end 0,5 pct. angives indholdet som ”ikke kvantificerbart < 0,5 procent”. Hvis indholdet nærmer sig metodens detektionsgrænse på 0,1 pct. angives ”ikke kvantificerbart (< 0,5 procent)”.

Da de kvantitative angivelser foretages ud fra en visuel bedømmelse af andelen af de påviste bestanddele, kan de være behæftet med nogen usikkerhed. Fødestyrelsen indbygger denne usikkerhed i vurderingen, som dækker et trin over henholdsvis under den på deklarationen anførte tekst. Er der således på en indlægsseddel anført et indhold på 20 pct., vil en bedømmelse på 13-27 pct. ikke give årsag til anmærkninger ved undersøgelsen.

Der findes ikke længere en voldgift vedrørende svinefoder til at afgøre tvistigheder mellem svineproducent og foderstoffirma om foderets kvalitet eller andre forhold vedrørende foderstofblandinger eller råvarer til svinefoder. Tvistigheder mellem svineproducenter og foderstoffirmaer skal derfor afgøres i retssystemet. Der kan eventuelt oprettes en midlertidig frivillig voldgift, hvis parterne kan blive enige om det.

Se endvidere afsnit om fejl ved foder.

Tilsætningsstoffer - mikromineraler

De tilladte størsteindhold for visse mikromineraler vises nedenfor: 

Grænseværdi for iblanding af mikromineral	Fuldfoder, størsteindhold i foderet mg/kg (ppm)
Jern – Fe	750
Jern –Fe, maksimalt niveau indtil en uge før fravænning	250 mg pr. dag
Jod – J	10
Kobolt – Co	2
Kobber – Cu	Optil 4 uger efter fravænning: 150
Kobber – Cu   Kobber-Cu	Fra 5. uger efter fravænning og op til 8 uger efter fravænning: 100   Efter 8 uger: 25
Mangan – Mn	150
Zink – Zn   Zink-Zn	Til søer og smågrise: 150   Til slagtesvin: 120
Molybdæn - Mo	2,5
Selen – Se	0,5

Størsteindholdet angiver det indhold, der totalt må være i fuldfoder, hvilket vil sige både det naturlige og det tilsatte. Der skal derfor tages hensyn til det naturlige indhold ved dosering af tilsætningsstoffer. Overskrides de nævnte størsteindhold betyder det, at tilsætningsstofloven overskrides og Fødevarestyrelsen vil ved kontrol anmærke dette. Der accepteres dog en tolerance på 30 pct. 

Tilsætningsstoffer – vitaminer

Det maksimale indhold af vitaminer er reguleret ved Tilsætningsstofforordningen nr. 1831 [4] og yderligere oplysninger kan ses på listen over tilsætningsstoffer.

Vitamin A	Maksimum 13.500 I.E. pr. kg fuldfoder til slagtesvin
Vitamin D	Maksimum 2.000 I.E. pr. kg fuldfoder

Tilsætningsstoffer - antibiotiske vækstfremmere

I EU og herunder Danmark er det forbudt at bruge antibiotiske vækstfremmere.

Minimumsindhold

For visse tilsætningsstoffer er der angivet minimumsindhold. Dette gælder fx nogle enzymer som fytase, en række mikrobiologiske produkter og for fx benzoesyre, der kan tilsættes som surhedsregulerende produkt til smågrise og slagtesvin med minimum 0,5 pct. Yderligere oplysninger findes på listen over tilsætningsstoffer [5].

I forbindelse med oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet blev det besluttet at fokusere mere på fødevaresikkerhed bl.a. i lyset af en række fødevareskandaler i Europa forårsaget af kontamineret foder til husdyr.

Der er udarbejdet en liste over stoffer, som ikke er ønskede i foder til produktionsdyr, og hvor der er fastlagt en øvre grænse for det tilladte indhold. Denne liste revideres løbende.

Der er indført regler, der forbyder ”fortyndingsprincippet”, hvilket vil sige, at det ikke er tilladt at fortynde sig ud af problemer med uønskede stoffer.

Nedenstående tabel viser størsteindholdet af en række uønskede stoffer med relevans for svin. Tabellen er ikke komplet, men den komplette liste findes i direktiv 2002/32.

Tilladt størsteindhold af uønskede stoffer (uddrag af bilag 1) [3]
Uønskede stoffer	Foderstoffer	Størsteindhold i mg/kg (ppm) af foderstoffet beregnet på basis af et vandindhold på 12 pct.
Nikkel	Fedt	10
1. Arsen	De fleste fodermidler, med undtagelse af:	2
	- fosfater	10
	- foderstoffer forarbejdet af fisk eller andre havdyr	25
	Fuldfoderblandinger:	2
	Tilskudsfoderbl. med undtagelse af:	4
	- mineralske foderblandinger	12
2. Bly	Fodermidler med undtagelse af:	10
	- grøntfoder	30
	- fosfater	15
	- tørgær	5
	Fuldfoderblandinger	5
	Tilskudsfoderbl. med undtagelse af:	10
	- mineralske foderblandinger	15
4. Kviksølv	Fodermidler med undtagelse af:	0,1
	- foderstoffer forarbejdet af fisk eller andre havdyr	0,5
	Fuldfoderblandinger og tilskudsfoderblandinger	0,1
	Mineralske foderblandinger	0,2
5. Nitrit	Fiskemel	30	(udtrykt som natriumnitrit)
	Fuldfoderblandinger	15	(udtrykt som natriumnitrit)
6. Cadmium	Vegetabilske fodermidler	1
	Animalske fodermidler	2
	Fosfater	10
	Fuldfoderblandinger	0,5
	Mineralske foderblandinger	5
7. Aflatoxin B1	Fodermidler med undtagelse af:	0,02
	Fuldfoderblandinger til svin (med undtagelse af unge dyr)	0,02
	Fuldfoderblandinger til smågrise	0,01
8. Blåsyre	Fodermidler og foderblandinger	50
11. Flygtig sennepsolie	Fodermidler med undtagelse af:	100
	- rapskager	4000	(udtrykt som allylisothiocyanat)
	Fuldfoderbl. til smågrise	150	(udtrykt som allylisothiocyanat)
	Fuldfoderbl. til svin (undtagen smågrise)	500	(udtrykt som allylisothiocyanat)
13. Meldrøje (Claviceps purpurea)	Alle foderstoffer, som indeholder uformalede kornarter	1.000
21. DDT (summen af isomererne DDT, TDE og DDE, udtrykt som DDT)	Alle foderstoffer, undtagen: - fedtstoffer	0,05 0,5
27a. Dioxiner	Foderblandinger	0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg
27b. Dioxiner og dioxinlignende PCB'er	Foderblandinger	1,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg

Fodermidler som må bruges til svin

Der findes ikke en positivliste over tilladte fodermidler, der må anvendes til svin, men i Markedsføringsforordningen nr. 767 henvises til en ikke-udtømmende liste over fodermidler. 

Fodermiddelfortegnelsen er blevet revideret, og der er offentliggjort en ny forordning nr. 68/2013 [13] med hele fortegnelsen.

Som noget nyt er der i forordningen fastsat grænser for, hvor stort indholdet af tekniske hjælpestoffer må være. Der er fastsat en generel grænse på 0,1 %, men denne grænse må overskrides, når der er fastsat højere grænseværdier enten for det enkelte fodermiddel (i bilagets del C) eller for produktionsprocesserne (i bilagets del B).

Det har betydet, at en del fodermidler har skiftet navn. Eksempelvis hedder afskallet sojaskrå nu afskallet sojaskråfoder.

Tages et nyt fodermiddel i brug, skal dette meddeles listen.

Fodermidler som ikke må bruges til svin

I bilag 3 i Markedsføringsforordning nr. 767 [2] findes en liste over en række fodermidler, som ikke må anvendes til svin.

Følgende fodermidler må ikke bruges i foderblandinger til svin
a:	Gødning, urin samt tarmindhold eller tarmaffald.
b:	Læder og læderaffald.
c:	Frø, korn og planter, der er behandlet med bejdsemidler.
d:	Træ, savsmuld, mm. fra træ behandlet med træbeskyttelsesmidler.
e:	Slam fra spildevandsanlæg.
f:	Fast byaffald som for eksempel husholdningsaffald.
g:	Madaffald fra restauranter og lignende undtagen kasserede fødevarer eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse (fx kage- og brødaffald der ikke har været i kontakt med kødprodukter).
h:	Emballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien.
i:	Proteinholdige produkter fra dyrevæv, med undtagelse af blodprodukter.

GMO betyder genetisk modificeret organisme (fx spiringsdygtig sojabønne), mens GM-foder er foder udvundet af den modificerede organisme (fx sojaskrå). Langt hovedparten af det sojaskrå, der anvendes til svinefoder i Danmark er GM-sojaskrå. Kun ved økologisk foder er der garanti for, at foderet ikke indeholder GM-foder.

I september 2003 blev der vedtaget to EU-forordninger om GMO. Én om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer [6] og én om sporbarhed og mærkning [7].

Foder fremstillet af en GMO skal mærkes på indlægssedlen, mens foder, der er fremstillet ved hjælp af en GMO, ikke skal mærkes. Forskellen ligger i, at foderet skal mærkes, når det indeholder noget fra GMO’en (fx sojaskrå og sojaolie), men ikke hvis det ikke gør, fx et teknisk hjælpestof, som ikke indgår i foderet efter processen, eller en mikroorganisme, der er ”fodret” med et GM-substrat fx stivelse fra GMO-majs, eller vitaminer og enzymer, der er fremstillet ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme.

Produkter fra dyr (kød), der har fået GM-foder, skal ikke mærkes.

Yderligere oplysninger kan findes i ”Vejledning – genmodificeret foder” fra Fødevarestyrelsen.

Foderstofvirksomhederne kontrolleres af Fødevarestyrelsen for overholdelse af bekendtgørelse nr. 1023 af 27. august 2010 §8 om bekæmpelse af Salmonella i foderstoffer [3]. Reglerne er nærmere beskrevet i Fødevarestyrelsens "Vejledning om Foder og Foderstofvirksomheder" [9].

Virksomhederne skal opfylde en række krav vedrørende hygiejneregler, rengøring og desinfektion, råvarer, opbevaring, transport og varmebehandling. Hvis der påvises Salmonella i foderet, har virksomheden pligt til effektivt at behandle foderet for at bekæmpe Salmonella. I praksis vil det betyde en varmebehandling over 81 °C.

Det er præciseret, at det er foderstofvirksomhedernes ansvar at bekæmpe Salmonella i foderstoffer.

Fødevarestyrelsen har gennem flere år kontrolleret både færdigvarer og produktionsprocessen, men fra 1. kvartal 2004 ophørte den systematiske kontrol af færdigvarer, mens der sættes mere fokus på proceskontrollen og kontrol af råvarer, fx sojaskrå. Der er ingen systematisk kontrol af Salmonella i foder på bedrifter.

Ved fund af Salmonella i foderstoffer kan Fødevarestyrelsen pålægge restriktioner ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Anvendelse af tilsætningsstoffer er reguleret ved Tilsætningsstofforordning nr. 1831/2003 af 22. september 2003. Reglerne fremgår af bekendtgørelse 1023 af 27. august 2010 [3] og Fødevarestyrelsens "Vejledning om Foder og Foderstofvirksomheder" [9].

Tilsætningsstoffer er opdelt i grupper efter deres funktioner og egenskaber:

• Teknologiske tilsætningsstoffer: fx konserveringsstoffer (organiske syrer) antioxidanter og ensileringsmidler
• Sensoriske tilsætningsstoffer: fx farvestoffer og aromastoffer
• Stoffer med ernæringsmæssige egenskaber: fx vitaminer, aminosyrer, mineraler
• Zootekniske tilsætningsstoffer: fordøjelighedsfremmende stoffer (enzymer), tarmflorastabiliserende stoffer (probiotika) og stoffer med gavnlig effekt på miljøet.

I september 2010 er der offentliggjort et register over godkendte tilsætningsstoffer. [5]

Tilsætningsstoffer må ikke markedsføres og anvendes, hvis:

• de ikke er godkendt
• de ikke bruges i overensstemmelse med tilladelsen og
• de ikke er mærket korrekt.

Ifølge Fødevarestyrelsen må tilsætningsstoffer ikke bruges til andre formål end de er godkendt til, hvis der er risiko for, at grisene optager stofferne. Eksempelvis er zink anvendt til udtørring af gulve ikke lovligt, hvis grisene kan æde af det.

Zink, som er dyrlægeordineret, betragtes ikke som et tilsætningsstof, men som medicin.

Aminosyrer og ensileringsmidler anses som tilsætningsstoffer.

Det er tilladt at tilsætte tilsætningsstoffer i drikkevand, men kun hvis producenten af stoffet har fået det godkendt til brug i drikkevand. Det vil sige, at et tilsætningsstof ikke blot må hældes i drikkevand, hvis det kun er godkendt til tørfoder. Hvis ikke tilsætningsstoffer er specifikt godkendt til opblanding i vand inden dette tidspunkt, er det ulovligt at anvende. Det gælder f.eks. stoffer som drikkejern til pattegrise og organiske syrer i vand til bekæmpelse af Salmonella.

Alle godkendte tilsætningsstoffer kan nu tilsættes i våd eller tør form til tørfoder eller vådfoder uden speciel tilladelse, ud over at besætningen skal være registreret i Fødevarestyrelsen og have indført egenkontrol efter HACCP- principper (se nedenfor).

1. januar 2006 trådte EU's hygiejneforordning vedrørende foder i kraft [8]. Alle landbrug skal registreres for at leve op til EU's hygiejneforordninger. Baggrunden er flere fødevareskandaler, som udspringer i håndtering af foderstoffer til husdyr i Europa. Besætningerne skal registreres efter reglerne om GMP eller reglerne om HACCP.

Hvis der bruges færdigfoder, eller hvis der blandes foder på basis af tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger, skal besætningen registreres efter reglerne om GMP (på dansk: god produktionspraksis).

Hvis der anvendes rene tilsætningsstoffer eller forblandinger i foderet, skal besætningen registreres efter HACCP-principperne (HACCP står for risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter i produktionen).

Alle besætninger, der skal have GMP, registreres automatisk i forbindelse med ansøgning om støtte under enkeltbetalingsordningen.

Besætninger, der skal registreres som HACCP-besætninger, skal selv ansøge Fødevarestyrelsen herom, fx i forbindelse med indsendelse af oplysninger til Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) om besætningsforhold. Der kan også tages direkte kontakt til Fødevarestyrelsen.

Hvad er forskellen på mineralske foderblandinger (som medfører GMP) og rene tilsætningsstoffer/forblandinger (som medfører HACCP)?

Mineralske foderblandinger er typisk blandinger, der skal iblandes foderet med 1-4 pct. af det færdige foder. Det indeholder vitaminer, mikromineraler, fosfor og calcium og eventuelt aminosyrer mm.

Forblandinger og rene tilsætningsstoffer er langt mere koncentrerede og iblandes i meget mindre mængder. Det kan fx være en selen- eller kobberforblanding, det kan være en vitaminforblanding, eller det kan være tilsætningsstoffer i ren form som vitaminer (fx vitamin E), mikromineraler (fx zink), enzymer (fx fytase), mikroorganismer (probiotika), organiske syrer og antioxidanter.

Bemærk, at tilsætningsstoffer og forblandinger ikke må anvendes som topdressing på stiniveau, eller strøes på gulvet, men skal iblandes foderet, for at sikre, at alle dyr får den tilsigtede dosis. Hvis individuel tildeling sikres (fx søer i bokse), kan tilsætningsstoffer og forblandinger dog godt tildeles via topdressing.

Krav til GMP-besætninger

Bedriften skal have retningslinier for, hvordan afgrøder og foder til husdyr håndteres.

Retningslinierne skal omhandle:

• Bekæmpelse af forurening med fx toksiner, tungmetaller, gødningsstoffer, kemikalier mm.
• Bekæmpelse af skadedyr
• Korrekt modtagelse, håndtering og anvendelse af foder til husdyr, herunder sporbarhed
• Passende hygiejneforhold (renholdelse af siloer og foderanlæg)
• Hensigtsmæssig anvendelse af veterinære midler
• Korrekt bortskaffelse af affald, døde dyr mm.
• Dokumentation

Det er ikke nødvendigt selv at udarbejde en systembeskrivelse. EU har besluttet og anbefalet, at der nationalt udarbejdes en såkaldt branchekode (skriftlige retningslinier, som alle kan følge).

Derfor har landbrugets organisationer udarbejdet en såkaldt branchekode, som er udsendt til alle bedrifter.

Krav til HACCP-bedrifter

Hjemmeblandere, der anvender tilsætningsstoffer i ren form eller som forblandinger, skal på lige fod med foderstofindustrien følge et kvalitetsstyringssystem, der lever op til HACCP-principperne.

For hjemmeblandere skal der sættes fokus på de steder i foderproduktionen, hvor der er risiko for, at tilsætningsstofferne kan anvendes forkert og udgøre en risiko for dyr og mennesker. Disse steder beskrives, og der redegøres for, hvordan fejl undgås og hvad man gør, hvis de alligevel opstår.

Ud over disse særlige punkter skal resten af produktionen leve op til kravene for GMP som nævnt ovenfor.

Læs mere om HACCP-principperne og diverse skemaer. 

Brug af fiskemel på svinebedrifter

Svinebedrifter, der anvender fiskemel i ren form, skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ansøgningsblanket om godkendelse kan hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Indkøbsfakturaer vedrørende fiskemel skal gemmes i ni år. Ved køb af fiskemel skal foderleverandøren sikre sig, at svineproducenten har den nødvendige tilladelse, og skal derfor kræve at se tilladelsen.

Hvis der også er drøvtyggere på ejendommen er reglerne skrappere, idet der er krav om helt separat oplagring, transport og fremstilling af foder til svin og drøvtyggere. Også her er der krav om, at indkøbsfakturaer skal gemmes i ni år. Flere oplysninger findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Blandede bedrifter med både svin og drøvtyggere må ikke købe blandinger med fiskemel, hvis der ikke er klar adskillelse af foder, lager og udfodring. Det er ikke tilstrækkeligt at købe foderblandinger, som er deklareret uden fiskemel, hvis de er produceret på et anlæg, der håndterer fiskemel. I så fald vil Fødevarestyrelsen vurdere, at dette foder svarer til foder med fiskemel på grund af overslæbningsrisikoen.

Brug af foder til kæledyr

Det er ikke tilladt at anvende foder med produkter af dyrevæv (kødbenmel) til hunde og katte i stalde, hvor der er svin.

Fødevarestyrelsen foretager årligt stikprøvevis foderstofkontrol på cirka 800 landbrugsbedrifter med husdyrhold. Formålet er at kontrollere, om det foder, der anvendes, følger reglerne i lovgivningen. Kontrollen vil tage udgangspunkt i besætningens registreringsdokumenter som fx branchekoden for GMP. Ved kontrollen besigtiges bl.a. de steder på bedriften, hvor der opbevares foderstoffer samt eventuelle tilsætningsstoffer. Kontrollanten vil også se på foderplaner og blanderecepter samt eventuelt gennemgå følgebilag og fakturaer for de indkøbte foderstoffer. Endvidere udtages om nødvendigt en prøve af en færdig foderblanding eller et andet foderstof eller tilsætningsstof, der er på bedriften. Hvis der bruges fiskemel på bedriften, kontrolleres om reglerne er overholdt.

Kontrollen foregår uanmeldt og kræver ikke retskendelse. Kontrollanten har dog ikke ret til adgang til privat bolig eller have uden ejerens tilladelse. Der er pligt til at hjælpe kontrollanten.

Kontrollen af HACCP- besætninger er egenfinansieret. Det koster 1.570 kr. om året at blive registreret, og kontrolbesøget betales på timebasis i henhold til betalingsbekendtgørelsen [10].

Som sanktionsmulighed overfor svineproducenter, der ikke overholder reglerne i hygiejneforordning, er der indført mulighed for at kontrolmyndigheden kan indrapportere fundne overtrædelser til Direktoratet for FødevareErhverv, som kan foretage reduktion i hektarstøtten. I Vejledning om krydsoverensstemmelse 2013 fremgår, hvilke krav, der fokuseres på. De væsentligste krav vedrørende foder er:

Krav 2.15 Foder må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald.

Her vil den største risiko for at overtræde reglerne være, at der ved anvendelse af foderlægemidler, ikke sikres at overslæb til andre foderblandinger undgås. Foderlægemidler må ikke forekomme i andre foderblandinger end de tilsigtede.

Krav 2.16 Anvendelse af  forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form

Her vil den største risiko for overtrædelse være, at bedriften anvender fodertilsætningsstoffer uden af være HACCP-registreret i Fødevarestyrelsen.

Krav 2.17. Forbud vedrørende animalsk protein

Her vil den største risiko være, at svin har adgang til hunde- og kattefoder indeholdende animalsk protein.

Der er endnu ikke overblik over, hvilke overtrædelser, der oftest vil give anledning til anvendelse af princippet om krydsoverensstemmelse.

Lønblanding for andre svineproducenter

Nogle hjemmeblandere ønsker at udnytte blandekapaciteten til at blande foder for naboer, et interessentskab eller andet. Tidligere har dette været kaldt lønblanding, og der har ikke været specifikke krav til dette.

Bedrifter skal være registreret eller godkendt til denne aktivitet på samme måde som andre foderstofvirksomheder. Det betyder, at blandeanlægget skal registreres, evt. godkendes af Fødevarestyrelsen, og leve op til kravene i Foderhygiejneforordningen. Ansøgningsblanket om registrering - eventuel godkendelse findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Registrering er forbundet med omkostninger til Fødevarestyrelsen. Selve registreringen koster ca. 523 kr. Derudover betales en grundafgift på ca. 2.093 kr. pr. år, samt en mængdeafgift på ca. 911 kr. pr. 100 tons fodertørstof, der blandes for andre (der skal ikke betales mængdeafgift for det foder, der blandes til egen ejendom). Kommer Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg, skal der også påregnes omkostninger til kontrolbesøget. Størrelsen af disse kan ses i betalingsbekendtgørelsen [10].

Blanding for andre betyder også, at kravene om sporbarhed og mærkning gælder ved overførsel af foder fra en bedrift til en anden. Hvis der blandes for andre, skal levering af fodermidler fra den ene bedrift og returleveringen af foderblandingen fra det andet leve op til kravene om sporbarhed og mærkning på samme måde, som hvis fodermidlerne og foderblandingen var blevet solgt på sædvanlig vis.

Hvis landmanden blot låner sit anlæg ud til naboen, som selv leverer råvarer mm., og selv har ansvaret for at leve op til reglerne, så er der ikke tale om salg eller lønblanding, og så kræves ikke at anlægget er registreret i Fødevarestyrelsen.

Der gælderer specielle krav til økologisk foder. Læs mere herom i denne rapport om økologi.

[1]	Bekendtgørelse af lov om foderstoffer. Lovbekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2009.
[2]	Markedsføringsforordningen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009.
[3]	Kommissionens Forordning (EU) Nr. 574/2011
[4]	Tilsætningsstofforordningen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003.
[5]	Community register of feed additives.
[6]	Genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003.
[7]	Sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1830/2003 af 22. september 2003.
[8]	Foderhygiejneforordningen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005.
[9]	Vejledning om Foder og Foderstofvirksomheder, 4. oktober 2010, Fødevarestyrelsen
[10]	Bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og fodervirksomheder. Bekendtgørelse nr. 1287 af 16. december 2011.
[11]	Kommissionens forordning nr. 242/2010 af 19. marts 2010.