I husdyrloven miljøvurderes staldene på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal. Ved det kommunale tilsyn vurderes ikke længere produktionsomfang i form af antal dyr.
28. marts 2017 | Opdateret/Gennemlæst 12. september 2022
I husdyrloven miljøvurderes staldene på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal. Ved det kommunale tilsyn vurderes ikke længere produktionsomfang i form af antal dyr.
Siden 1. august 2017 er husdyranlæg miljøvurderet på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal.
Siden 1. august 2017 er husdyranlæg og areal reguleret hver for sig, og den nye lov er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne.
Det politiske sigte for de nye regler vil fortsat sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation.
Figur 1. Principper for ny husdyrregulering per 1. august 2017.Nye regler håndterer nu alt gødskning med kvælstof og fosfor i et samlet gødningsregnskab på bedriftsniveau, uanset om kvælstof eller fosfor kommer fra handels- eller husdyrgødning. Det er Landbrugsstyrelsen, som har tilsyn med gødskningsreglerne.
Den særlige miljøpåvirkning fra husdyrgødning håndteres af de nye regler, som nu omfatter alle arealer, der modtager husdyrgødning. Derfor bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017. Bortfald af den særlige arealgodkendelse gør det nemt at flytte gylle til nye arealer.
Begrebet ”dyreenhed” eksisterer ikke længere, og der må udbringes op til 170 kg kvælstof per hektar fra svinegødning, om end det nye fosforloft kan begrænse, hvor meget husdyrgødning, der reelt kan udbringes per hektar.
Husdyrefterafgrøder vil som nyt begreb erstatte de hidtidige regler om nitratklasse 1-3, om der i oplandet er stigende husdyrtryk eller om arealerne ligger i zoner med indvindingsområder for drikkevand.
Særligt i forhold til ammoniakpåvirkning af følsom natur, kræves nu en generel beskyttelseszone på 20 m til kategori 1 natur samt til kategori 2 natur med højmoser og lobeliesøer, hvor gylle skal nedfædles eller forsures, mens fast gødning skal nedbringes inden 4 timer – alternativt at der ikke udbringes husdyrgødning i 20 m zonen. Samtidig bortfalder per 1. august 2017 alle vilkår om beskyttelseszoner til følsom natur i eksisterende miljøgodkendelser.
De nye regler er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne. Det ændrer det grundlag vi hidtil har beregnet og reguleret efter. Dels udgår begrebet ”dyreenhed” og i stedet indføres ”en stiplads” som begreb. Det gør den daglige drift mere fleksibel.
I EU sammenhænge har ”stipladsmodellen” følgende faglige forståelse af emission af lugt og ammoniak:
Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af et godkendt produktionsareal samt m2 gylleoverflade – jf. grundregler i fakta boks. De nye emissionstal er vist i bilaget.
Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af produktionsareal samt m2 gylleoverflade
Tre typer arealer i et husdyranlæg
Nettoproduktionsareal:
Staldareal, hvor dyr opholder sig og har mulighed for at afsætte gødning, uanset om der er afsat gødning eller ej.
Situation som altid kræver miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven
Grænserne for hvornår der er krav om godkendelse er tilnærmelsesvis tilpasset grænserne ifølge IE direktivet samt hvornår der er krav om VVM miljøkonsekvensvurdering, jf. figur 2.
Ønskes etableret en stald med et produktionsareal større end 100 m2, skal man fra august 2017 ansøge om en tilladelse til husdyrhold. Og hvis husdyrbrugets ammoniakemission er større end 750 kg NH3-N, så skal BAT-krav for emission af ammoniak for hele husdyrbruget overholdes, jf. figur 2.
Modsat kræves først miljøgodkendelse, når den samlede emission af ammoniak er større end 3.500 kg NH3-N, eller at der er flere end 750 stipladser til søer eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin større end 30 kg. I et svinehold er IE direktivets stipladsgrænser som hovedregel altid den først begrænsende parameter.
Bemærk, at vilkår i tilladelser eller miljøgodkendelser meddelt efter husdyrloven før 1. august 2017, som vedrører selve husdyranlægget, fortsat skal overholdes (jf. afsnit med beskrivelse af overproduktion). Det er først når man opnår en tilladelse eller godkendelse ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft. Det er således kun arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, der bortfalder per 1. august 2017.
Figur 2. Principskitse, som viser skift fra husdyrbrugsloven 2007-2017 til ny husdyrlov per 1. august 2017
Ifølge IE-direktivet har alle svine- og fjerkræbrug større end IE direktivets godkendelsesgrænse krav om, at miljøgodkendelsen revurderes mindst hver 8-10 år.
Husdyrbrug med kvæg- og minkhold er ikke omfattet af IE-direktivet. Som følge af den direktivnære implementering, skal tilladelser og miljøgodkendelser af kvæg- og minkbrug, således ikke længere revurderes.
Endvidere borfalder krav om revurdering af en række husdyrbrug miljøgodkendt efter § 11 samt kvæg- og minkbrug godkendt efter § 12 i husdyrbrugsloven fra 2007. Dog vil alle husdyrbrug blive screenet for om husdyrbruget overholder krav om totalt ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur. De husdyrbrug, som ikke overholder kravet for ammoniaknedfald, vil forsat skulle revurderes. Her skal kommunen stille vilkår for, hvornår kravet for ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur skal overholdes.
Ved en revurdering gennemgås alle vilkår i lyset af BAT – det vil sige regler for:
Har man en lovlig tilladelse, miljøgodkendelse eller anmeldt produktion fra før 1. august 2017, vil kommunen fortsat vurdere lovligt produktionsomfang i forhold til vilkår i form af eksempelvis antal dyreenheder, antal dyr produceret og vægtinterval. Kommunen vil således fortsat tælle dyr for at vurdere om der er tale om overproduktion.
Det er først når man opnået en tilladelse eller miljøgodkendelse i henhold til § 16a og § 16b ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft.
I fremtiden godkendes et specifikt produktionsareal, hvor der må gå husdyr. Ved det kommunale tilsyn vurderes, om der går husdyr på andre arealer end det godkendte produktionsareal. Kommunen skal således alene kontrollere størrelsen af den opførte stald, og ikke længere tælle dyr for at vurdere, om der er tale om overproduktion.
De nye regler for helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse er mere fleksible end tidligere.
Helt bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse – gældende regler per 1. august 2017:
- Der sker bortfald af tilsagn til tilladelse eller miljøgodkendelse, hvis byggeri ikke er afsluttet inden 6 år
- Der er også bortfald af tilsagn, hvis produktion ikke opretholdes i tilstrækkelig grad i en 3-årig periode
Delvist kontinuitetsbrud – gældende regler per 1. august 2017:
- Bortfald af andel m2 produktionsareal, der ikke udnyttes i en 3-årig periode
- Godkendelser meddelt efter husdyrlov fra 2007 og frem omfattes også, hvis retten pt. ikke er mistet
- Afgørelser i anmeldesager omfattes også af den nye regel om kontinuitetsbrud
Ifølge de nye regler er der kun tale om delvist kontinuitetsbrud, når mindre end 25 pct. af det godkendte produktionsareal ikke er udnyttet i en 3-årig periode.
Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav udtrykkes per m2 produktionsareal, jf. tabel 1 og 2.
Tabel 1. Emission af ammoniak og BAT-krav, kg NH3-N per m2 produktionsareal
Staldsystem, kg NH3-N/m2 |
Normtal/m2* |
BAT 1, m2 produktionsareal (ca. 2.000 stiplads slagtesvin og 750 stiplads søer) |
BAT 2, m2 produktionsareal |
Smågrise, delvis fast gulv |
0,56 (>1.350 m2) |
0,58 (<2.600 m2) |
0,5 (11 %) (>7.800 m2) |
Smågrise, drænet gulv |
1,2 (>625 m2) |
0,58 (52 %) (<2.600 m2) |
0,5 (58 %) (>7.800 m2) |
Slagtesvin > 50 % fast gulv |
1,4 (>535 m2) |
1,62 (<1.300 m2) |
1,06 (24 %) (>4.500 m2) |
Slagtesvin 25-50 % fast gulv |
1,9 (>400 m2) |
1,62 (15 %) (<1.300 m2) |
1,06 (44 %) (>4.500 m2) |
Slagtesvin, drænet gulv |
2,3 (>325 m2) |
1,62 (30 %) (<1.300 m2) |
1,06 (54 %) (>4.500 m2) |
Økologiske slagtesvin |
1,3 |
- |
- |
Farestalde, delvis fastgulv |
0,66 (>340 m2) |
0,59 (11 %) (<1.200 m2) |
0,47 (29 %) (>3.600 m2) |
Farestalde, fuldspaltegulv |
1,3 (>170 m2) |
0,59 (55 %) (<1.200 m2) |
0,47 (64 %) (>3.600 m2) |
Drægtige, løse delvis fast gulv |
1,2 (>440 m2) |
0,87 (28 %) (<1.900 m2) |
0,7 (42 %) (>5.700 m2) |
* Normtal = emission/m2 uden brug af miljøteknologi. Når emission af ammoniak er højere end 750 kg NH3-N skal BAT 1 krav overholdes |
Emission for opbevaring af flydende husdyrgødning /gylle) angives nu i kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Alle dyretyper har ene og samme emissionsfaktor svarende til 0,4 kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Tabel 2. Emission af lugt per m2 produktionsareal
|
Lugtemission |
|
Staldsystem |
OUE/m2/s |
LE/m2/s |
Smågrise, alle systemer |
21 |
12 |
Slagtesvin > 25 % fast gulv |
29 |
14 |
Økologiske slagtesvin |
11 |
3,8 |
Farestalde, delvis fastgulv |
16 |
2,9 |
Farestalde, fuldspaltegulv |
22 |
2,9 |
Drægtige søer, løsgående |
7,1 |
5,9 |
Drægtige søer, individuel opstaldning |
12 |
9,9 |
Det er muligt at anmelde en ændring af sit husdyrbrug til kommunen i en række situationer, hvor emission af lugt og ammoniak ikke øges. Kommunen skal afgøre sagerne senest to måneder efter, at de er indsendt og fuldt oplyst.
Liste med mulige anmeldeordninger, som er beskrevet i en selvstændig artikel længere nede på denne side:
Grundreglen for at kunne anmelde en ændring er, at emission af lugt og ammoniak ikke må øges samt at der skal overholdes en række regler, som skal sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation. Det giver en mere snæver ramme, end hvis der er tale om en godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven.
Modsat vil enhver udvidelse af et produktionsareal med dyrehold, eller en gennemgribende renovering af en stald altid kræve en miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a eller § 16b i husdyrbrugsloven.
Det følgende beskriver mulige anmeldeordninger ifølge husdyrbrugsloven.
Denne ordning omhandler alene bygningsarealer, som ikke afgiver emission af lugt og ammoniak.
Ifølge § 10 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering, udvidelse eller ændring af en driftsbygning i form af halmlade, maskinhal mv., kornlager eller lager til opbevaring af foder.Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Denne ordning omhandler etablering af op til 25 m2 produktionsareal til et hobby dyrehold på eksisterende husdyrbrug. Det kan eksempelvis være et mindre heste-, fåre- eller fjerkræhold.
Ifølge § 14 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering af produktionsareal til brug for et dyrehold bestående af andre dyretyper end dem, der er på husdyrbruget før indgivelse af anmeldelse.
Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Ved skift i dyretyper må der ikke ske forøget emission af lugt og ammoniak samt udskilt kvælstof.
Ifølge § 15 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, ændringer af produktionsformen inden for en dyretype og flytning af dyr mellem eksisterende staldafsnit.
Det omhandler alene miljøgodkendelse/-tilladelse meddelt efter husdyrloven som gjaldt før 1. august 2017.
Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Denne ordning omhandler skift i anvendt miljøteknologi i husdyrbrug, som i eksisterende tilladelser eller miljøgodkendelser har særlige vilkår om brug af miljøteknologi.
Ifølge § 16 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde.
Skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde kan finde sted, hvis:
Omhandler alle husdyrbrug som har en godkendelse/tilladelse meddelt efter husdyrloven fra 1. august 2017.
Ifølge § 19 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, staldsystemer og miljøteknologi i eksisterende stalde. Anmeldelsen kan omfatte, at der indsættes miljøteknologi, som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, med henblik på reduktion af lugt- eller ammoniakemission.
Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer samt staldsystem og miljøteknologi, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Hvis et husdyranlæg alene har behov for at bygge en ny gyllebeholder, kan man nøjes med at anmelde etablering af den nye gyllebeholder.
Ifølge § 12 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering af gødningsopbevaringsanlæg på op til 3.000 m2. Denne ordning er dog så restriktiv, at mange ikke kan nøjes med en anmeldelse, men i stedet vil skulle ansøge om en fuld miljøgodkendelse før de må bygge den nye beholder.
Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Den 1. august 2017 blev indført et nyt loft for, hvor meget fosfor der må tildeles per hektar samtidig med, at dyrenheder (DE) forsvandt som begreb. Det giver helt nye regneregler for, hvor mange slagtesvin man kan have per ha, altså det såkaldte harmonikrav. Endvidere sker bortfald af alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, hvor disse erstattes af en ny generel regulering af arealerne.
Siden august 2017 er det alene begegnet kg kvælstof (N) og fosfor (P) i gødningslager, som danner grundlag for, hvor mange ha udbringningsareal der er nødvendigt. Maksimal øvre grænse fra 1. august 2022 er eksempelvis 170 kg N og 33 kg P i husdyrgødning fra slagtesvin.
Tabel 1. Fosforloft for areal der får udbragt husdyrgødning fra svin. Skærpet opland trådte i kraft 1. aug. 2018
|
2015 |
2020 (skærpet 2018) |
2022 |
||
Kg P/ha 1 |
Harmoni-krav |
Generelt |
Skærpet |
Generelt |
Skærpet |
Slagtegrise |
33,5 |
35 |
30 |
33 |
30 |
Søer og smågrise |
34/37 |
35 |
30 |
33 |
30 |
Den 1. august 2018 indføres områder med skærpede fosforloft i opland til visse søer, hvor der som gennemsnit maksimalt må udbringes 30 kg fosfor per ha. Det øger harmonikravet for svine-, mink- og fjerkræbrug. Opland med det skærpede fosforloft udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal).
Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et kort, som viser hvilke områder der omfattes af det skærpede fosforloft på 30 kg fosfor per ha jf. Danmarkskort og links til ”MiljøGIS” om husdyrregulering.
Kort med områder som har skærpet fosforloft. På ”MiljøGIS” om husdyrregulering kan du zoome ind og se detaljer. Du klikker på fanen i højre side: ”Afgrænsning af opland til søer omfattet af skærpet fosforloft” og klikker på første tema.Frem til august 2017 var det opland til fosforfølsomme Natura 2000 områder, som var omfattet af en specifik regulering i form af fosforklasse 1, 2 og 3 – jf. tabel 2.
Tabel 2. Tidligere regulering med fosforklasser, hvor reguleringskrav bortfaldt helt 1. august 2017.
Fosfortal, pt. | Jordtype | Krav til fosforoverskud | |
Fosforklasse 1 | 4,0 - 6,0 | Drænet lerjord | Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. Dog ikke større end harmonireglerne giver mulighed for. |
Fosforklasse 2 | - | Drænet lavbundsjord | Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. Krav frafalder ved dokumentation af FeBD:PBD > 20 (molforhold). |
Fosforklasse 3 | > 6 | Drænet lerjord | Intet fosforoverskud |
1. august 2017 blev indført nye regler, hvor staldanlæg miljøvurderes særskilt, mens nye generelle regler håndterer miljøbeskyttelsen af de dyrkede landbrugsareal. Derfor bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017 – herunder også den hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3.
Den miljøretlige forståelse i EU kommissionen er, at miljøtilstanden ikke må forringes. Derfor har et krav fra kommissionen været, at Danmark tilsvarende skal implementere en bæredygtig fosforregulering ved skift til ny regulering af husdyrbrug.
I ny fosforregulering er 417 søer større end 5 ha udpeget som at være fosforfølsomme. Oplandet til disse søer udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal). I dette opland må der i gennemsnit maksimalt udbringes 30 kg fosfor per ha uanset om det er svine-, mink-, fjerkræ- eller plantebrug – jf. tabel 1.
En konsekvens af skift til ny regulering, hvor der samtidigt ændres på den naturtype som vurderes at være fosforfølsom er, at en række landområder slippe fri af hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3, mens andre landområder omfattes af de nye skærpede fosforkrav på landbrugsarealet. Her er tale om omfordeling af miljøbyrden, og dermed også miljøomkostningen.
Som noget nyt er det muligt at korrigere for egne tal (foderkorrektion 2) ved opgørelse af P-indhold i gødningslager – om end det kræver dokumentation af både foderud-nyttelse samt P-indhold i foder.
Alle med en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. fra landbrug, og som har et efterafgrøde-grundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af pligtige efterafgrøder afhængig af omfang af tildelt husdyrgødning:
Som kompensation for en lidt højere udvaskning af kvælstof ved brug af husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning, så blev der i perioden 2007 til 2017 stillet vilkår om ca. 19.000 ha efterafgrøder i eksisterende husdyr-miljøgodkendelser.
For at opnå uændret miljøbeskyttelse ved overgang til ny husdyrlov blev disse 19.000 ha i planåret 2017/2018 fordelt som særlige ”husdyrefterafgrøder” i opland til følsomme naturområder. Hvor mange ha efterafgrøder, der skulle etableres i det enkelte opland, afhang af, om omfang af husdyr er øget siden 2007 opgjort på grundlag af gødningsregnskabet.
Husdyrefterafgrøder fordeles i henhold til følgende regler:
Som vist i figur 1, er det kun arealer i de farvede felter, der får et husdyrefterafgrødekrav. I opland til Ringkøbing Fjord skal der eksempelvis for alle arealer, som tildeles husdyrgødning med 80 kg N/ha harmoniareal eller derover, udlægges 4,0 % ekstra efterafgrøder. Tildeles der 30-80 kg N/ha harmoniareal, skal der kun udlægges 2,0 % ekstra efterafgrøder.
Husdyrefterafgrødekravet indfases trinvist, hvor det i planperioden 2022/2023 udgør 34.000 ha, jf. figur 1.
Figur 1. For planperioden 2022/2023 med fordeling af husdyrefterafgrøder i opland til både Natura 2000 områder og kystvandoplande med indsatsbehov.
Omfang af husdyrefterafgrødekrav fordeles først for at kompensere for en stigende anvendelse af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter fordeles den reste-rende mængde efterafgrøder op til det tilsigtede niveau på landsplan til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Den øgede anvendelse af husdyrgødning opgøres ift. referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. For anden organisk gødning er referenceåret 2015, som er grundlag for regulering i første år med ny husdyrregulering, hvor anden organisk gødning blev inddraget.
Det skal bemærkes at behovet for husdyrefterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Hvis f.eks. husdyrproduktionen og dermed den udbragte mængde organiske gødning stiger markant om nogle år, så vil husdyrefterafgrødekravet relativt kunne øges udover de 34.000 ha efterafgrøder.
IE-husdyrbrug skal have er miljøledelsessystem, der opfylder nærmere fastsatte krav.
Pligten påhviler den, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget. Pligten består i at gennemføre og overholde et miljøledelsessystem, herunder
Husdyrbruget skal kunne dokumentere, at de anførte krav overholdes, f.eks. digitalt eller i form af dokumenter. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn.
IE husdyrbrug omfatter husdyrbrug med:
Kravet om miljøledelse skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor IE-husdyrbruget får en godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. For eksisterende IE-husdyrbrug, der i perioden frem til 21. februar 2021 ikke får en sådan godkendelse, skal kravet om miljøledelse være opfyldt den 21. februar 2021.
Det bemærkes, at dette krav om miljøledelse fremgår af § 42 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der skal således ikke anføres vilkår herom i godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, da kravet følger direkte af bekendtgørelsen.
Der formodes at være mere end 1.000 svinelokaliteter, som er større end IE-direktivets godkendelsesgrænse, som alle skal implementere et system for miljøledelse.
Inspiration til formulering af en miljøpolitik:
LÆS: Miljøledelse hos Miljøstyrelsen samt Vejledning om miljøledelse
Bent Ib Hansen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris
3339 4313
bih@lf.dk
Alextorv 3, 1609 Kbh. V
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 21-11-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Paa-kontoret/Love-_regler-og-standarder/Husdyrlov