28. marts 2017 | Opdateret/Gennemlæst 12. september 2022

Husdyrlov

Fra 1. august 2017 miljøreguleres husdyranlæg og areal hver for sig. Det gør den daglige drift meget fleksibel.

I husdyrloven miljøvurderes staldene på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal. Ved det kommunale tilsyn vurderes ikke længere produktionsomfang i form af antal dyr.

Opdateret/Gennemlæst 18. september 2018

Siden 1. august 2017 er husdyranlæg miljøvurderet på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal.

Siden 1. august 2017 er husdyranlæg og areal reguleret hver for sig, og den nye lov er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne.

Det politiske sigte for de nye regler vil fortsat sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation.

Figur 1. Principper for ny husdyrregulering per 1. august 2017.

Ny regulering af areal per 1. august 2017

Nye regler håndterer nu alt gødskning med kvælstof og fosfor i et samlet gødningsregnskab på bedriftsniveau, uanset om kvælstof eller fosfor kommer fra handels- eller husdyrgødning. Det er Landbrugsstyrelsen, som har tilsyn med gødskningsreglerne.

Den særlige miljøpåvirkning fra husdyrgødning håndteres af de nye regler, som nu omfatter alle arealer, der modtager husdyrgødning. Derfor bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017. Bortfald af den særlige arealgodkendelse gør det nemt at flytte gylle til nye arealer.

Begrebet ”dyreenhed” eksisterer ikke længere, og der må udbringes op til 170 kg kvælstof per hektar fra svinegødning, om end det nye fosforloft kan begrænse, hvor meget husdyrgødning, der reelt kan udbringes per hektar.

Husdyrefterafgrøder vil som nyt begreb erstatte de hidtidige regler om nitratklasse 1-3, om der i oplandet er stigende husdyrtryk eller om arealerne ligger i zoner med indvindingsområder for drikkevand.

Særligt i forhold til ammoniakpåvirkning af følsom natur, kræves nu en generel beskyttelseszone på 20 m til kategori 1 natur samt til kategori 2 natur med højmoser og lobeliesøer, hvor gylle skal nedfædles eller forsures, mens fast gødning skal nedbringes inden 4 timer – alternativt at der ikke udbringes husdyrgødning i 20 m zonen. Samtidig bortfalder per 1. august 2017 alle vilkår om beskyttelseszoner til følsom natur i eksisterende miljøgodkendelser.

Ny regulering af husdyranlæg per 1. august 2017

De nye regler er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne. Det ændrer det grundlag vi hidtil har beregnet og reguleret efter. Dels udgår begrebet ”dyreenhed” og i stedet indføres ”en stiplads” som begreb. Det gør den daglige drift mere fleksibel.

Grundlag for ”Stipladsmodel”

I EU sammenhænge har ”stipladsmodellen” følgende faglige forståelse af emission af lugt og ammoniak:

  • Ammoniaktab afhænger mere af gyllens/gulvets overfladeareal i stalden end af antal dyr
  • Lagertab afhænger mere af overfladeareal end mængde af gødning
  • Lugtemission vurderes lige så godt ud fra produktionsareal som praksis med kg dyr / per dyr
  • Beregningsgrundlag er fuld staldudnyttelse i henhold til arealkrav til dyrevelfærd
  • Økologisk produktion vurderes særskilt som følge af et væsentligt større arealkrav per dyr

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af et godkendt produktionsareal samt m2 gylleoverflade – jf. grundregler i fakta boks. De nye emissionstal er vist i bilaget.


Grundregler i ny husdyrregulering

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af produktionsareal samt m2 gylleoverflade
Tre typer arealer i et husdyranlæg

  • Nettoproduktionsareal = areal som afgiver emission af lugt, ammoniak mv.
  • Gødningsopbevaringsanlæg = areal som afgiver emission af ammoniak mv.
  • Andre arealer der ikke afgiver emission

Nettoproduktionsareal:
Staldareal, hvor dyr opholder sig og har mulighed for at afsætte gødning, uanset om der er afsat gødning eller ej.

  • Arealet omfatter netto stiareal, buffersti samt sygesti
  • Arealer, som dyr kun har kortvarig adgang til, indgår ikke i produktionsarealet. Det omfatter gangareal, foderlade, udleveringsrum (skal rengøres senest 12 timer efter, at dyr har forladt arealet), maskinhus mv.

Situation som altid kræver miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven

  • Enhver udvidelse af arealer, som afgiver emission af lugt og ammoniak
  • Enhver ændring af husdyranlæg, som øger emission
  • Totalrenovering af stalde, hvor der ændres i gødningshåndteringen (ændring i gødningskumme)

Direktivnære regler

Grænserne for hvornår der er krav om godkendelse er tilnærmelsesvis tilpasset grænserne ifølge IE direktivet samt hvornår der er krav om VVM miljøkonsekvensvurdering, jf. figur 2.

Ønskes etableret en stald med et produktionsareal større end 100 m2, skal man fra august 2017 ansøge om en tilladelse til husdyrhold. Og hvis husdyrbrugets ammoniakemission er større end 750 kg NH3-N, så skal BAT-krav for emission af ammoniak for hele husdyrbruget overholdes, jf. figur 2.

Modsat kræves først miljøgodkendelse, når den samlede emission af ammoniak er større end 3.500 kg NH3-N, eller at der er flere end 750 stipladser til søer eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin større end 30 kg. I et svinehold er IE direktivets stipladsgrænser som hovedregel altid den først begrænsende parameter.

Bemærk, at vilkår i tilladelser eller miljøgodkendelser meddelt efter husdyrloven før 1. august 2017, som vedrører selve husdyranlægget, fortsat skal overholdes (jf. afsnit med beskrivelse af overproduktion). Det er først når man opnår en tilladelse eller godkendelse ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft. Det er således kun arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, der bortfalder per 1. august 2017.

Figur 2. Principskitse, som viser skift fra husdyrbrugsloven 2007-2017 til ny husdyrlov per 1. august 2017

Krav om revurdering

Ifølge IE-direktivet har alle svine- og fjerkræbrug større end IE direktivets godkendelsesgrænse krav om, at miljøgodkendelsen revurderes mindst hver 8-10 år.

Husdyrbrug med kvæg- og minkhold er ikke omfattet af IE-direktivet. Som følge af den direktivnære implementering, skal tilladelser og miljøgodkendelser af kvæg- og minkbrug, således ikke længere revurderes.

Endvidere borfalder krav om revurdering af en række husdyrbrug miljøgodkendt efter § 11 samt kvæg- og minkbrug godkendt efter § 12 i husdyrbrugsloven fra 2007. Dog vil alle husdyrbrug blive screenet for om husdyrbruget overholder krav om totalt ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur. De husdyrbrug, som ikke overholder kravet for ammoniaknedfald, vil forsat skulle revurderes. Her skal kommunen stille vilkår for, hvornår kravet for ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur skal overholdes.

Ved en revurdering gennemgås alle vilkår i lyset af BAT – det vil sige regler for:

  • Begrænsning af ammoniak
  • Andet end ammoniak
  • Nye regler om miljøledelse

Grundlag for overproduktion

Har man en lovlig tilladelse, miljøgodkendelse eller anmeldt produktion fra før 1. august 2017, vil kommunen fortsat vurdere lovligt produktionsomfang i forhold til vilkår i form af eksempelvis antal dyreenheder, antal dyr produceret og vægtinterval. Kommunen vil således fortsat tælle dyr for at vurdere om der er tale om overproduktion.

Det er først når man opnået en tilladelse eller miljøgodkendelse i henhold til § 16a og § 16b ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft.

I fremtiden godkendes et specifikt produktionsareal, hvor der må gå husdyr. Ved det kommunale tilsyn vurderes, om der går husdyr på andre arealer end det godkendte produktionsareal. Kommunen skal således alene kontrollere størrelsen af den opførte stald, og ikke længere tælle dyr for at vurdere, om der er tale om overproduktion.

Helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse

De nye regler for helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse er mere fleksible end tidligere.

Helt bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse – gældende regler per 1. august 2017:

 - Der sker bortfald af tilsagn til tilladelse eller miljøgodkendelse, hvis byggeri ikke er afsluttet inden 6 år

  • Godkendelser efter hidtil gældende regler omfattes af de nye regler, hvis tilladelsen/godkendelsen ikke er bortfaldet forud for den 1. august 2017
  • Tilsagn i anmeldesager omfattes også af 6 års reglen

 - Der er også bortfald af tilsagn, hvis produktion ikke opretholdes i tilstrækkelig grad i en 3-årig periode

Delvist kontinuitetsbrud – gældende regler per 1. august 2017:

 - Bortfald af andel m2 produktionsareal, der ikke udnyttes i en 3-årig periode

  • Grundlag for udnyttelse = at mindst 25 % af produktionsarealet udnyttes driftsmæssigt i en grad, der svarer til, at der på arealerne mindst produceres 50 % af det mulige

 - Godkendelser meddelt efter husdyrlov fra 2007 og frem omfattes også, hvis retten pt. ikke er mistet
 - Afgørelser i anmeldesager omfattes også af den nye regel om kontinuitetsbrud

Ifølge de nye regler er der kun tale om delvist kontinuitetsbrud, når mindre end 25 pct. af det godkendte produktionsareal ikke er udnyttet i en 3-årig periode.

Bilag

Emission af lugt og ammoniak per m2

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav udtrykkes per m2 produktionsareal, jf. tabel 1 og 2.
Tabel 1. Emission af ammoniak og BAT-krav, kg NH3-N per m2 produktionsareal

Staldsystem, kg NH3-N/m2
(angiver m2 produktionsareal)

Normtal/m2*
BAT 1 ≥ 750 NH3-N på anlægsniveau

BAT 1, m2 produktionsareal (ca. 2.000 stiplads slagtesvin og 750 stiplads søer)

BAT 2, m2 produktionsareal
(ca. 6.900 stiplads slagtesvin, ca. 3.300 stiplads søer)

Smågrise, delvis fast gulv

0,56

(>1.350 m2)

0,58

(<2.600 m2)

0,5 (11 %)

(>7.800 m2)

Smågrise, drænet gulv

1,2

(>625 m2)

0,58 (52 %)

(<2.600 m2)

0,5 (58 %)

(>7.800 m2)

Slagtesvin > 50 % fast gulv

1,4

(>535 m2)

1,62

(<1.300 m2)

1,06 (24 %)

(>4.500 m2)

Slagtesvin 25-50 % fast gulv

1,9

(>400 m2)

1,62 (15 %)

(<1.300 m2)

1,06 (44 %)

(>4.500 m2)

Slagtesvin, drænet gulv

2,3

(>325 m2)

1,62 (30 %)

(<1.300 m2)

1,06 (54 %)

(>4.500 m2)

Økologiske slagtesvin

1,3

-

-

Farestalde, delvis fastgulv

0,66

(>340 m2)

0,59 (11 %)

(<1.200 m2)

0,47 (29 %)

(>3.600 m2)

Farestalde, fuldspaltegulv

1,3

(>170 m2)

0,59 (55 %)

(<1.200 m2)

0,47 (64 %)

(>3.600 m2)

Drægtige, løse delvis fast gulv

1,2

(>440 m2)

0,87 (28 %)

(<1.900 m2)

0,7 (42 %)

(>5.700 m2)

* Normtal = emission/m2 uden brug af miljøteknologi. Når emission af ammoniak er højere end 750 kg NH3-N skal BAT 1 krav overholdes

Flydende husdyrgødning

Emission for opbevaring af flydende husdyrgødning /gylle) angives nu i kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Alle dyretyper har ene og samme emissionsfaktor svarende til 0,4 kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Tabel 2. Emission af lugt per m2 produktionsareal

 

Lugtemission

Staldsystem

OUE/m2/s

LE/m2/s

Smågrise, alle systemer

21

12

Slagtesvin > 25 % fast gulv

29

14

Økologiske slagtesvin

11

3,8

Farestalde, delvis fastgulv

16

2,9

Farestalde, fuldspaltegulv

22

2,9

Drægtige søer, løsgående

7,1

5,9

Drægtige søer, individuel opstaldning

12

9,9


Opdateret/Gennemlæst 9. oktober 2018

Det er muligt at anmelde en ændring af sit husdyrbrug til kommunen i en række situationer, hvor emission af lugt og ammoniak ikke øges. Kommunen skal afgøre sagerne senest to måneder efter, at de er indsendt og fuldt oplyst.

Liste med mulige anmeldeordninger, som er beskrevet i en selvstændig artikel længere nede på denne side:

  • Udvidelse af driftsbygninger
  • Opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter
  • Skift mellem dyretyper
  • Skift i miljøteknologi
  • Skift mellem dyretype, staldsystem og miljøteknologi
  • Etablering af ny gyllebeholder

Anmeldelse kontra godkendelse/tilladelse

Grundreglen for at kunne anmelde en ændring er, at emission af lugt og ammoniak ikke må øges samt at der skal overholdes en række regler, som skal sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation. Det giver en mere snæver ramme, end hvis der er tale om en godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven.

Modsat vil enhver udvidelse af et produktionsareal med dyrehold, eller en gennemgribende renovering af en stald altid kræve en miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a eller § 16b i husdyrbrugsloven.

Det følgende beskriver mulige anmeldeordninger ifølge husdyrbrugsloven.

Anmelde: Udvidelse af driftsbygninger

Denne ordning omhandler alene bygningsarealer, som ikke afgiver emission af lugt og ammoniak.

Ifølge § 10 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering, udvidelse eller ændring af en driftsbygning i form af halmlade, maskinhal mv., kornlager eller lager til opbevaring af foder.

Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig og bygges i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer
  • Bygningen placeres mindst 50 m fra en nabobeboelse
  • Byggeriet kan foretages uden ændringer i det eksisterende terræn på mere end +/- 1 m
  • Bygningshøjden er lavere end 12,5 m, dog 20 m for så vidt angår foder- eller kornsiloer

Anmelde: Opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter

Denne ordning omhandler etablering af op til 25 m2 produktionsareal til et hobby dyrehold på eksisterende husdyrbrug. Det kan eksempelvis være et mindre heste-, fåre- eller fjerkræhold.

Ifølge § 14 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering af produktionsareal til brug for et dyrehold bestående af andre dyretyper end dem, der er på husdyrbruget før indgivelse af anmeldelse.

Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Det samlede produktionsareal på husdyrbruget til et hobby dyrehold må ikke overstige 25 m2
  • Produktionsarealet må alene anvendes til det anmeldte hobby dyrehold
  • Fra staldafsnittet skal være mindst 50 m til nærmeste kategori 1-natur eller 2-natur
  • Produktionsarealet kan etableres i såvel nye som eksisterende bygninger
  • Ny bebyggelse må ikke være større end nødvendigt for etablering af det pågældende produktionsareal og skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer

Anmelde: Skift mellem dyretyper

Ved skift i dyretyper må der ikke ske forøget emission af lugt og ammoniak samt udskilt kvælstof.

Ifølge § 15 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, ændringer af produktionsformen inden for en dyretype og flytning af dyr mellem eksisterende staldafsnit.

Det omhandler alene miljøgodkendelse/-tilladelse meddelt efter husdyrloven som gjaldt før 1. august 2017.

Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Antal DE skal i hvert staldafsnit reduceres med mindst 50 %
     - dog kun mindst 30 % ved skift fra slagtesvin til smågrise
  • Der bruges omregningsfaktorer, gældende på det tidspunkt, hvor produktionen fik sin godkendelse/tilladelse
  • Der må ikke foretages til- eller nybygning af staldanlægget eller anden udvidelse af produktionsarealet
  • Der må ikke ske en godkendelsespligtig renovering (må udskifte inventar samt spaltegulvselementer med fast eller drænet gulvelement, mens ændring i gødningssystemet forudsætter godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven)
  • På 100 m2 vil der typisk kunne være en produktion på 9,5 DE smågrise; 8,0 DE søer; 14,6 DE slagtesvin
      Skift fra slagtesvin til smågrise er 14,6 × 0,7 = 10,2 DE smågrise
  • Det er muligt at skifte fra svin til grupper af drøvtyggere (kvæg, geder, får samt heste)

Anmelde: Skift i miljøteknologi

Denne ordning omhandler skift i anvendt miljøteknologi i husdyrbrug, som i eksisterende tilladelser eller miljøgodkendelser har særlige vilkår om brug af miljøteknologi.

Ifølge § 16 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde.

Skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde kan finde sted, hvis:

  • Anmeldt teknologi erstatter en teknologi omfattet af husdyrbrugets eksisterende godkendelse/tilladelse
  • Anmeldt teknologi skal anvendes til samme dyretype og staldsystem samt i samme staldafsnit som fastsat i godkendelsen eller tilladelsen
  • Anmeldt teknologi har mindst samme samlede effekt i pct. som den teknologi, der udskiftes
  • Anmeldt teknologi er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og krav til indretning og drift af teknologien er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4
  • Vilkår, som i godkendelsen eller tilladelsen knytter sig til den teknologi, der udskiftes, bortfalder

Anmelde: Skift mellem dyretype, staldsystem og miljøteknologi

Omhandler alle husdyrbrug som har en godkendelse/tilladelse meddelt efter husdyrloven fra 1. august 2017.

Ifølge § 19 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, staldsystemer og miljøteknologi i eksisterende stalde. Anmeldelsen kan omfatte, at der indsættes miljøteknologi, som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, med henblik på reduktion af lugt- eller ammoniakemission.

Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer samt staldsystem og miljøteknologi, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Emission af lugt/ammoniak må ikke være højere end på tilladelses-/godkendelsestidspunktet
  • Kan indsætte teknologi (fra MST teknologiliste) for at reducere emission af lugt og ammoniak
  • Er husdyrbrugets ammoniakemission større end 750 kg NH3-N, skal BAT-kravet for hele husdyrbruget overholdes med den anmeldte ændring. BAT-kravet for nye og renoverede staldafsnit i godkendelsen eller tilladelsen skal fortsat beregnes som nye eller renoverede staldafsnit
  • Der må ikke ske en godkendelsespligtig renovering (må udskifte inventar samt spaltegulvselementer med fast eller drænet gulvelement, mens ændring i gødningssystem kræver godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven)
  • Skift i teknologi kan kun finde sted, hvis teknologien er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og krav til indretning og drift af teknologien er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4

Anmelde: Etablering af ny gyllebeholder

Hvis et husdyranlæg alene har behov for at bygge en ny gyllebeholder, kan man nøjes med at anmelde etablering af den nye gyllebeholder. 

Ifølge § 12 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering af gødningsopbevaringsanlæg på op til 3.000 m2. Denne ordning er dog så restriktiv, at mange ikke kan nøjes med en anmeldelse, men i stedet vil skulle ansøge om en fuld miljøgodkendelse før de må bygge den nye beholder.

Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Mindst 300 m til byzone- eller sommerhusområde.
  • Mindst 300 m til et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.
  • Mindst 100 m til en nabobeboelse, som er uden landbrugspligt og ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget.
  • Der er skrappe krav til overholdelse af ammoniak depositionen og måden den beregnes på. Det gør at mange alligevel vil skulle ansøge om en fuld miljøgodkendelse eller tilladelse, når der ønskes etableret en ny gyllebeholder.

Opdateret/Gennemlæst 12. september 2022

Den 1. august 2017 blev indført et nyt loft for, hvor meget fosfor der må tildeles per hektar samtidig med, at dyrenheder (DE) forsvandt som begreb. Det giver helt nye regneregler for, hvor mange slagtesvin man kan have per ha, altså det såkaldte harmonikrav. Endvidere sker bortfald af alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, hvor disse erstattes af en ny generel regulering af arealerne.

Siden august 2017 er det alene begegnet kg kvælstof (N) og fosfor (P) i gødningslager, som danner grundlag for, hvor mange ha udbringningsareal der er nødvendigt. Maksimal øvre grænse fra 1. august 2022 er eksempelvis 170 kg N og 33 kg P i husdyrgødning fra slagtesvin.

Tabel 1. Fosforloft for areal der får udbragt husdyrgødning fra svin. Skærpet opland trådte i kraft 1. aug. 2018

 

2015

2020 (skærpet 2018)

2022

Kg P/ha 1

Harmoni-krav
1,4 dyreenhed

Generelt
78 % af opland

Skærpet
24 % opland søer

Generelt
78 % af opland

Skærpet
22 % opland søer

Slagtegrise

33,5

35

30

33

30

Søer og smågrise

34/37

35

30

33

30

Dog kan for arealer hvor det gennemsnitlige fosfortal (Pt.) er mindre end 4 korrigeres med:
  • Pt. interval 3,0-4,0: P-loft kan hæves 1 kg P/ha for hver 0,5 Pt. enhed
  • Pt. interval under 3,0: P-loft kan hæves 2 kg P/ha for hver påbegyndt 0,25 Pt. enhed
  • P-loft: Kan samlet maksimalt hæves 14 kg P/ha (dog maks. 45 kg P/ha)
  • Fosfortal (Pt.) må være 5 år gamle på grundlag af udtagne jordprøver per 5 ha for hele harmoniarealet
Bemærk at loftet også omfatter udbragt fosfor fra handelsgødning

Områder med skærpet fosforregulering

Den 1. august 2018 indføres områder med skærpede fosforloft i opland til visse søer, hvor der som gennemsnit maksimalt må udbringes 30 kg fosfor per ha. Det øger harmonikravet for svine-, mink- og fjerkræbrug. Opland med det skærpede fosforloft udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal).

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et kort, som viser hvilke områder der omfattes af det skærpede fosforloft på 30 kg fosfor per ha jf. Danmarkskort og links til ”MiljøGIS” om husdyrregulering.

Danmarkskort

Kort med områder som har skærpet fosforloft. På ”MiljøGIS” om husdyrregulering kan du zoome ind og se detaljer. Du klikker på fanen i højre side: ”Afgrænsning af opland til søer omfattet af skærpet fosforloft” og klikker på første tema.

Grundlag for udpegning af de skærpede fosforzoner

Frem til august 2017 var det opland til fosforfølsomme Natura 2000 områder, som var omfattet af en specifik regulering i form af fosforklasse 1, 2 og 3 – jf. tabel 2.

Tabel 2. Tidligere regulering med fosforklasser, hvor reguleringskrav bortfaldt helt 1. august 2017.

Fosfortal, pt. Jordtype Krav til fosforoverskud
Fosforklasse 1  4,0 - 6,0 Drænet lerjord Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. 
Dog ikke større end harmonireglerne giver mulighed for.
Fosforklasse 2 - Drænet lavbundsjord Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. Krav frafalder ved dokumentation af FeBD:PBD > 20 (molforhold).
Fosforklasse 3 > 6 Drænet lerjord Intet fosforoverskud

1. august 2017 blev indført nye regler, hvor staldanlæg miljøvurderes særskilt, mens nye generelle regler håndterer miljøbeskyttelsen af de dyrkede landbrugsareal. Derfor bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017 – herunder også den hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3.

Den miljøretlige forståelse i EU kommissionen er, at miljøtilstanden ikke må forringes. Derfor har et krav fra kommissionen været, at Danmark tilsvarende skal implementere en bæredygtig fosforregulering ved skift til ny regulering af husdyrbrug.

I ny fosforregulering er 417 søer større end 5 ha udpeget som at være fosforfølsomme. Oplandet til disse søer udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal). I dette opland må der i gennemsnit maksimalt udbringes 30 kg fosfor per ha uanset om det er svine-, mink-, fjerkræ- eller plantebrug – jf. tabel 1.

En konsekvens af skift til ny regulering, hvor der samtidigt ændres på den naturtype som vurderes at være fosforfølsom er, at en række landområder slippe fri af hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3, mens andre landområder omfattes af de nye skærpede fosforkrav på landbrugsarealet. Her er tale om omfordeling af miljøbyrden, og dermed også miljøomkostningen.

Korrektion for egne tal

Som noget nyt er det muligt at korrigere for egne tal (foderkorrektion 2) ved opgørelse af P-indhold i gødningslager – om end det kræver dokumentation af både foderud-nyttelse samt P-indhold i foder.

Opdateret/Gennemlæst 12. september 2022
Den 1. august 2017 bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, i form af nitratklasse 1-3, om der i oplandet var stigende husdyrtryk eller om arealerne var i zoner med indvindingsområder for drikkevand. I stedet er udrullet nye regler, som skal understøtte en uændret miljøbeskyttelse i forhold til arealer, der modtager husdyrgødning, om end byrden bliver omfordelt på arealerne.

Pligtige efterafgrøder

Alle med en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. fra landbrug, og som har et efterafgrøde-grundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af pligtige efterafgrøder afhængig af omfang af tildelt husdyrgødning:

  • 10 % efterafgrøder hvis der tildeles mindre end 80 kg N/ha via organisk gødning
  • 14 % efterafgrøder hvis der tildeles over 80 kg N/ha via organisk gødning

+ særlige husdyrefterafgrøder

Som kompensation for en lidt højere udvaskning af kvælstof ved brug af husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning, så blev der i perioden 2007 til 2017 stillet vilkår om ca. 19.000 ha efterafgrøder i eksisterende husdyr-miljøgodkendelser.

For at opnå uændret miljøbeskyttelse ved overgang til ny husdyrlov blev disse 19.000 ha i planåret 2017/2018 fordelt som særlige ”husdyrefterafgrøder” i opland til følsomme naturområder. Hvor mange ha efterafgrøder, der skulle etableres i det enkelte opland, afhang af, om omfang af husdyr er øget siden 2007 opgjort på grundlag af gødningsregnskabet.

Husdyrefterafgrøder fordeles i henhold til følgende regler:

  • Økologisk produktion friholdes for krav om husdyrefterafgrøder
  • Omfatter arealer, der tildeles organisk gødning med mere end 30 N/ha harmoniareal
  • Ved 80 kg N/ha harmoniareal eller derover er beregnet et maksimalt husdyrefterafgrødekrav, som er forskelligt fra opland til opland
  • Ved 30-80 kg N/ha harmoniareal halveres efterafgrødekravet

Som vist i figur 1, er det kun arealer i de farvede felter, der får et husdyrefterafgrødekrav. I opland til Ringkøbing Fjord skal der eksempelvis for alle arealer, som tildeles husdyrgødning med 80 kg N/ha harmoniareal eller derover, udlægges 4,0 % ekstra efterafgrøder. Tildeles der 30-80 kg N/ha harmoniareal, skal der kun udlægges 2,0 % ekstra efterafgrøder.

Husdyrefterafgrødekravet indfases trinvist, hvor det i planperioden 2022/2023 udgør 34.000 ha, jf. figur 1.

Figur 1. For planperioden 2022/2023 med fordeling af husdyrefterafgrøder i opland til både Natura 2000 områder og kystvandoplande med indsatsbehov.

Omfang af husdyrefterafgrødekrav fordeles først for at kompensere for en stigende anvendelse af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter fordeles den reste-rende mængde efterafgrøder op til det tilsigtede niveau på landsplan til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Den øgede anvendelse af husdyrgødning opgøres ift. referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. For anden organisk gødning er referenceåret 2015, som er grundlag for regulering i første år med ny husdyrregulering, hvor anden organisk gødning blev inddraget.

Det skal bemærkes at behovet for husdyrefterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Hvis f.eks. husdyrproduktionen og dermed den udbragte mængde organiske gødning stiger markant om nogle år, så vil husdyrefterafgrødekravet relativt kunne øges udover de 34.000 ha efterafgrøder.

Opdateret/Gennemlæst 18. september 2018

IE-husdyrbrug skal have er miljøledelsessystem, der opfylder nærmere fastsatte krav.

Pligten påhviler den, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget. Pligten består i at gennemføre og overholde et miljøledelsessystem, herunder

  1. formulere en miljøpolitik med afsæt i husdyrbrugets miljøforhold
  2. fastsætte miljømål
  3. udarbejde handlingsplan for det eller de fastsatte miljømål
  4. minimum 1 gang årligt evaluere miljøarbejdet og om nødvendigt foretage justeringer af mål og handlingsplaner og
  5. minimum 1 gang årligt gennemgå miljøledelsessystemet.

Husdyrbruget skal kunne dokumentere, at de anførte krav overholdes, f.eks. digitalt eller i form af dokumenter. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn.

IE husdyrbrug omfatter husdyrbrug med:

  • flere end 750 stipladser til søer,
  • flere en 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller
  • flere end 40.000 stipladser til fjerkræ

Kravet om miljøledelse skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor IE-husdyrbruget får en godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. For eksisterende IE-husdyrbrug, der i perioden frem til 21. februar 2021 ikke får en sådan godkendelse, skal kravet om miljøledelse være opfyldt den 21. februar 2021.

Det bemærkes, at dette krav om miljøledelse fremgår af § 42 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der skal således ikke anføres vilkår herom i godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, da kravet følger direkte af bekendtgørelsen.

Der formodes at være mere end 1.000 svinelokaliteter, som er større end IE-direktivets godkendelsesgrænse, som alle skal implementere et system for miljøledelse.

Inspiration til formulering af en miljøpolitik:

  • Vi opfylder alle lovkrav og sikkerhedsforskrifter på miljøområdet.
  • Vi reviderer mål og handlingsplaner en gang årligt.
  • Vi følger principperne om godt landmandskab og producerer i respekt for miljø og omgivelser.
  • Vi vedligeholder et miljøledelsessystem, som til en hver tid modsvarer de krav, der stilles i branchen.
  • Vi sikrer, at medarbejdere er informeret om vores miljøpræstationer.
  • Vi reducerer miljøbelastningen løbende under hensyntagen til tekniske, økonomiske og forretningsmæssige rammer.


LÆS: Miljøledelse hos Miljøstyrelsen samt Vejledning om miljøledelse


Kontakt

Bent Ib Hansen
Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris

3339 4313
bih@lf.dk
Alextorv 3, 1609 Kbh. V