Opdateret/Gennemlæst 11. marts 2022

Salmonellahandlingsplan

Med handlingsplan for Salmonella for svin er det overordnede mål at reducere forekomsten af Salmonella i fersk grisekød og holde salmonellaforekomsten uændret i grisebesætningerne.

I starten af 1990'erne var Salmonella fra grisekød årsag til et stigende antal sygdomstilfælde blandt mennesker. De mange sygdomstilfælde førte til iværksættelsen af den første Salmonellahandlingsplan for svin i 1993. Planen var fuldt implementeret i 1995. Den gældende Salmonellahandlingsplan er nr. 6 i rækken og kaldes nu en driftsplan. Planens overordnede mål er at reducere forekomsten af Salmonella i fersk grisekød. 

Planerne har været en succes, idet salmonellaforekomsten i i fersk grisekød er reduceret, og væsentlig færre mennesker bliver syge af at spise dansk produceret grisekød (Figur 1).

Figur 1. Figur 1 viser de tre bølger af hhv. kylling (rød), grisekød (grøn), total import (lilla) og æg (gul) som var årsag til salmonellose hos mennesker i Danmark. Tallene er beregnet ud fra antallet af salmonellatilfælde forårsaget af de enkelte salmonellatyper sammenlignet med de salmonellatyper, som typisk isoleres i de enkelte fødevarer, og vægtet med den konsumerede mængde af de pågældende fødevarer.. 
(Kilde: Fødevareinstituttet)

I driftsplanen er der fortsat overvågning og kontrol af primærproduktionen og det ferske kød. Slagterier, der bidrager for meget til salmonellaforekomsten i fersk kød, bliver identificeres og pålægges en skærpet indsats.

Vibeke Møgelmose
Afdelingsleder, dyrlæge
Fødevaresikkerhed, veterinære forhold og risikoanalyse

3339 4379
vim@lf.dk
Axeltorv 3, 1609 Kbh. V

Alle led i produktionen overvåges direkte eller indirekte for forekomst af Salmonella. Hovedpunkterne er:

  • Overvågning af Salmonella i foder
  • Overvågning af Salmonella i avls- & opformeringsbesætninger
  • Overvågning af Salmonella i slagtesvin
  • Salmonella niveaufordeling i slagtesvinebesætninger
  • Forhøjede fradrag i salmonellaniveau 2 og 3
  • Fritestning af slagtesvin for forekomst af Salmonella
  • Overvågning af Salmonella i sobesætninger
Overvågning af Salmonella i foder

Færdigfoder er ikke en væsentlig kilde til spredning af Salmonella blandt grise. Fodervirksomheder dokumenterer via deres kvalitetssikringssystemer (egenkontrol), at de lever op til reglerne for Salmonella. Fødevarestyrelsen kontrollerer virksomhederne og kan udtage prøver til undersøgelse for Salmonella.

Overvågning af Salmonella i avls- & opformeringsbesætninger

I samtlige avls- og opformeringsbesætninger undersøges hver måned ti blodprøver for antistoffer mod Salmonella. Blodprøverne udtages fra grise i aldersgruppen 4-7 måneder, og de udnyttes samtidigt til kontrol af forskellige produktionssygdomme. Antistofmålingen foregår i den såkaldte mix-ELISA, og resultaterne herfra angives i optisk densitet procent (OD%), som derefter omregnes til ”salmonellaværdier”.

Ud fra de 10 månedlige salmonellaværdier beregnes et ”salmonellaindeks”. Hvis indekset er 5 eller højere, skal der udtages gødningsprøver til bestemmelse af salmonellatypen.

Eksempel på beregning af salmonellaindeks i avls- og opformeringsbesætninger:
Hver af de 10 månedlige blodprøver tildeles på laboratoriet en salmonellaværdi. De sidste 3 måneders gennemsnit for salmonellaværdierne vægtes med 6, 3 og 1, således at den seneste måned tæller mest. Salmonellaindekset fås ved at lægge de vægtede tal sammen og dividere med 10
Juni:
Juli:
August:
0, 2, 0, 0, 5, 0, 2, 15, 2, 0
0, 8, 9, 0, 0, 0, 0, 12, 0, 7
2, 8, 0, 0, 0, 0, 6, 0, 5, 0
=>
=>
=>
26/10=2,6
36/10=3,6
21/10=2,1
Salmonellaindeks i august:
(1 x juni + 3 x juli + 6 x august) / 10 = > (1 x 2,6 + 3 x 3,6 + 6 x 2,1) / 10 = 2,6 Denne beregningsmetode har fungeret uændret siden 1998.

Avls- og opformeringsbesætningerne har ofte handelskontakt til mange andre besætninger. Opgørelser har vist, at der er øget risiko for at få påvist Salmonella i aftagerbesætningen, hvis der indkøbes avlsdyr fra en S. Typhimurium-positiv A&O besætning.

Overvågning af Salmonella i slagtesvin

Afhængigt af besætningens årsleverance af slagtesvin udtages der på slagteriet kødsaftprøver fra 60 til 100 svin i løbet af et år pr. CHR nr. De svin, der skal undersøges, udvælges automatisk på slagteriet.


Figur 2.
To store undersøgelser har vist en god sammenhæng mellem seropositive
svin og fund af Salmonella i gødning fra blindtarmen.

I 2005 trådte den såkaldte risikobaserede overvågning (RBOV) i kraft. Overvågningen betyder, at slagtesvinebesætninger med slagtesvineindeks 0,0 og minimum 10 negative prøver det seneste halve år, fremover kun får udtaget én kødsaftprøve hver måned på slagteriet, mens besætninger med et højere indeks fortsætter i den hidtidige overvågning.

Princippet for kødsaftprøven er, at ca. 10 g muskel udtages fra slagtekroppen. Kødstykket lægges i en speciel beholder, fryses ned og sendes til laboratoriet. Kødsaften, der dannes ved optøning af kødet, undersøges for antistoffer mod Salmonella i en mix-ELISA. Koncentrationen af antistoffer i kødsaftprøven udtrykkes i salmonellaværdien, som går fra 1 til over 200. Prøver med salmonellaværdier over 10 betragtes som positive, idet sammenhængen mellem seropositive svin og fund af Salmonella i gødning er ideel ved denne grænseværdi (Figur 2).

For at undersøge besætningernes salmonellastatus benytter man således serologi, som udføres på blodprøver og kødsaftprøver. Metoden er billig og giver et godt billede af salmonellaniveauet i besætningen.

For alle besætninger, der leverer slagtesvin, beregnes hver måned det såkaldte slagtesvineindeks.

Udregning af slagtesvineindekset, som inddeler slagtesvinebesætninger i niveau 1, 2 eller 3

Baggrund

Over de seneste år er flere og flere besætninger overgået til alt ind-alt ud på besætnings-niveau. Det medfører, at der er mange måneder med uregelmæssige leverance-mønstre. Hvis leverancen starter kort før den sidste dag i måneden, eller slutter lige efter den første, kan det betyde, at tildelingen af salmonella-niveau foregår på baggrund af 1 eller 2 prøver i den sidste måned. Det betyder, at 1 eller 2 positive prøver får en meget stor indflydelse på beregningen af slagtesvineindekset og dermed for salmonella-niveauet.

For at håndtere dette, beregnes slagtesvineindekset, som følger. Denne model vægter resultaterne fra den sidste måned højere, ogden tager også højde for, hvor mange prøver der er udtaget. Det betyder, at besætninger, der har fået udtaget meget få prøver i den sidste måned, men hvor stort set alle prøver de forudgående måneder har været negative, ikke bliver bedømt så hårdt som tidligere.

I  modellen vægtes prøverne fra sidste måned 5og korrigeres også i forhold til antal prøver udtaget.

Hvis der ikke er prøveresultater de seneste 3 måneder, så anvendes prøveresultater, der er ældre, dog højest 12 måneder.

Beregningsmetode

Slagtesvineindekset beregnes således:

antal positive sidste måned * 5 + antal positive forrige måned + antal positive for 2 måneder siden
antal prøver sidste måned * 5 + antal prøver forrige måned + antal prøver for 2 måneder siden
Her er der beregnet et eksempel, hvor indeks er beregnet på den nye og den gamle metode:
Figur, der viser ny udregningsmetode

Tabel 1.
Slagtesvineindeks og niveaufordeling.
Niveau Slagtesvineindeks
1 0-39,9
2 40-64,9
3 65-100

Besætninger, der leverer under 200 slagtesvin om året, er ikke med i overvågningen, da en sikker bestemmelse af salmonellaforekomsten kræver uforholdsmæssigt mange kødsaftsprøver. Disse små besætninger leverer i øvrigt en ubetydelig del af det totale antal slagtede svin og har derfor ikke nogen væsentlig folkesundhedsmæssig betydning.

Salmonella-niveaufordeling i slagtesvinebesætninger

I april 2021 fik 5.518 besætninger tildelt et niveau af Fødevarestyrelsen (Tabel 2).

Tabel 2. Tildeling af besætninger i salmonellaniveau i april 2021.

Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
5.338 96,7 137 2,5 43 0,8

 Figur over serologisk udvikling

Figur 3. Serologisk salmonella-overvågning, procent fordeling af niveau 2 og 3 besætninger, januar 2010 til og med april 2021.

 Når en besætning kommer i niveau 2 eller 3 skal producenten:

  • Indberette smågriseleverandører i de sidste 6 måneder
  • Betale salmonellafradrag:
Fradrag i salmonellaniveau 2 og 3

For at fremme bekæmpelsen af Salmonella er der bl.a. indført en  bod for besætninger, der kommer i niveau 2 og 3. Læs mere på Klassificeringskontrollens hjemmeside.

Regler for kortlægning ved stibundsprøver i sobesætninger

Færre sobesætninger skal have udtaget gødningsprøver til undersøgelse for Salmonella. De fleste positive sobesætninger er inficeret med Salmonella Typhimurium, Derby eller Infantis. Disse besætninger bliver deklareret som positive (se efterfølgende afsnit om 3 kategorier) og kan tidligst få stillet krav om at udtage kortlægningsprøver igen efter fem år. For de øvrige to kategorier (negativ A og positiv B) fortsætter kortlægningen i sobesætningerne uændret.

Hvis der inden for de seneste 6 måneder er leveret smågrise til en slagtesvinebesætning, som er udpeget til niveau 2 eller 3, skal sobesætningen undersøges for Salmonella ved 20 gødningsprøver. Undersøgelsen er en hjælp til at vurdere om slagtesvinebesætningens problem stammer fra indkøbte smågrise.

Salmonella-status for svinebesætninger

Alle svinebesætninger får tildelt en salmonella-status, som skal oplyses, når der sælges dyr til levebrug. Besætninger, der ikke sælger dyr til levebrug, får af praktiske grunde også en salmonella-status, da det ikke er muligt at skelne de forskellige besætningstyper med tilstrækkelig sikkerhed i CHR-registeret.

Begrundelsen for, at salmonella-status skal oplyses, er, at handel med grise, der er inficerede med salmonella-typerne Typhimurium, Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Derby eller Infantis, er den primære årsag til spredning af Salmonella. Undersøgelser har vist, at besætninger, der er positive for disse typer, ofte forbliver positive gennem flere år. I kraft af at bakterierne kan påvises i disse besætninger i lange perioder, giver udtagning af nye gødningsprøver i disse besætninger ikke ny viden om salmonellaforekomsten. Derfor skal besætningernes salmonella-status fremover deklareres på baggrund af de eksisterende data fra de seneste fem år, dvs. ud fra resultater af gødningsprøver fra besætningen og kødsaftprøver fra evt. tilhørende slagtesvinebesætning samt blodprøver fra avls- og opformeringsbesætninger.

Tre kategorier

Besætningerne deles ind i tre kategorier:

Hvis der ikke er fund af Salmonella i gødningsprøver eller en tilhørende slagtesvinebesætning i niveau 2 eller 3 eller indeks større eller lig 5, får besætningen negativ salmonella-status (A).

Hvis der er påvist Salmonella i gødningsprøver, eller hvis en tilhørende slagtesvinebesætning er eller har været i niveau 2 eller 3, eller blodprøver fra avls- og opformeringsbesætningen har vist indeks større end eller lig 5, får besætningen en positiv salmonella-status.

De positive besætninger deles ind i to undergrupper efter hvilken salmonella-type, der er fundet i besætningen. Det skyldes, at der er særlig fokus på de tre salmonella-typer, som er betydende ved handel med grise, nemlig Salmonella Typhimurium, herunder Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Derby og Infantis. Hvis en af disse tre salmonella-typer er påvist i besætningen, eller hvis en tilhørende slagtesvinebesætning er eller har været i niveau 2 eller 3, eller indeks er eller har været større end eller lig 5, får besætningen en positiv salmonella-status med betegnelsen C, mens de øvrige positive besætninger, hvor der er påvist andre salmonella-typer, betegnes B.

Salmonella-status opdateres en gang om måneden.

De detaljerede oplysninger om fastlæggelse af salmonellastatus og reglerne for fritestning kan findes nedenfor i tabel 3, 4 og 5.

Salmonella-oplysningspligt

Der skal oplyses om Salmonella, når der sælges dyr til levebrug.

  • Salmonellaindeks for avls- og opformeringsbesætninger de seneste 6 måneder
  • Salmonellaniveau for slagtesvinebesætninger de seneste 3 måneder
  • Deklaration af salmonella-status A, B eller C for alle besætninger
  • Salmonella-serotype for alle svinebesætninger
  • Salmonella-status B skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 6 måneder
  • Salmonella-status C skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 60 måneder
    [PageBreak]

Tabel 3. Salmonellakategorisering på baggrund af kødsaftprøver, blodprøver og/eller mikrobiologiske fund

Slagtesvin på CHR-nummeret deltager i serologisk overvågning Slagtesvin på CHR-nummeret har været i niveau 2 eller 3 i vurderingsperioden Mikrobiologiske fund i besætningen Salmonella-indeks i avls- og opformerins-besætninger Status Kortlægningsfrekves (vurderingsperioden)
Ja Ja Påvist handelstype - Positiv (C) 5 år
Ja Ja Ingen mikrobiologiske fund - Positiv (C) 5 år
Ja Ja Fund af andre serotyper end handelstyperne 5,0 eller derover Positiv (B) 6 måneder
Ja Ja Fund af andre serotyper end handelstyperne Under 5,0 Positiv (B) 6 måneder
Ja Nej Påvist handelstype - Positiv (C) 5 år
Ja Nej Nej 5,0 eller derover Positiv (C) 5 år
Ja Nej Nej Under 5,0 Negativ (A) -
Ja Nej Fund af andre serotyper end handelstyperne 5,0 eller derover Positiv (B) 6 måneder
Ja Nej Fund af andre serotyper end handelstyperne Under 5,0 Positiv (B) 6 måneder
Nej - Påvist handelstype - Positiv (C) 5 år
Nej - Fund af andre serotyper end handelstyperne 5,0 eller derover Positiv (B) 6 måneder
Nej - Fund af andre serotyper end handelstyperne Under 5,0 Positiv (B) 6 måneder
Nej - Nej 5,0 eller derover Positiv (C) 5 år
Nej - Nej Under 5,0 Negativ (A) -
Fritestning

Positive besætninger forbliver positive, indtil kødsaftovervågningen viser, at besætningen ikke længere er positiv, eller besætningsejeren selv foranlediger besætningen fritestet.

Fritestning kan enten foregå ved hjælp af kødsaftprøver, ved rutinemæssige blodprøver, hvis besætningen er en avls- og opformeringsbesætning, eller ved udtagelse af stibundsprøver.

Tabel 4 viser kriterierne for fritestning. Hvis en af de tre mulige kombinationer i tabel 4 er opfyldt, kan besætningen ændre kategori til negativ.

Tabel 4. Fritestning af positive besætninger (på baggrund af serologiske resultater af kødsaftovervågningen og/eller supplerende kortlægning)

Slagtesvin på samme CHR-nummer, der indgår i kødsaftovervågningen, har haft en eller flere positive kødsaftprøver sidste to år Antal kødsaftprøver i perioden Krav om kortlægning (20 stibundsprøver undersøgt som 5 samleprøver)
Nej Minimum 20 negative kødsaftprøver fordelt på de seneste 18 måneder. Ingen positive prøver i perioden Nej
Nej 10-19 negative kødsaftprøver fordelt på de seneste 24 måneder. Inge positive prøver i perioden En kortlægning med negativt prøveresultat.
Ja - Tre kortlægning med en måneds mellemrum alle med negativt resultat.

Avls- og opformeringsbesætninger kan endvidere fritestes som beskrevet i tabellen herunder. For avls- og opformeringsbesætninger skal de månedlige blodprøver, der udtages af 10 polte i alderen 4-7 måneder, også indgå i fritestningen.

Tabel 5. Fritestning af positive avls-og opformeringsbesætninger

Slagtesvin på samme CHR-nummer deltager i kødsaftovervågningen Resultat af kødsaftprøver Mikrobiologiske fund af salmonella i avls- og opformeringsbesætningen Resultat fra blodprøver
Ja Kun negative prøver inden for de seneste 12 måneder Ingen det seneste år Sidste 100 prøver alle under salmonellaværdi 10
Nej - Ingen det seneste år Sidste 100 prøver alle under salmonellaværdi 10 

Svinebesætninger kan få påbud om at udtage gødningsprøver - en såkaldt kortlægning. Under hvilke omstændigheder besætningerne får påbud, og hvor mange prøver man skal udtage i den enkelte besætning, afhænger af antallet af dyr og besætningens salmonellastatus.

Analyse af kortlægningsprøver

Der skal som hovedregel udtages 20 stibundsprøver pr. besætning (se tabel 6). En stibundsprøve defineres som en samleprøve á 5x5 gram gødning.

Laboratorierne vil poole fire stibundsprøver til én prøve, således at der gennemføres fem analyser i stedet for tyve analyser. Undersøgelser har dokumenteret, at pooling af prøver på laboratoriet ikke medfører en væsentlig forringelse af metodens følsomhed.


NB! Prøverne skal pooles på laboratoriet - det må ikke ske i besætningen.

Er der et eller flere salmonellasuspekte isolater fra indsendelsen, vil indledningsvis kun ét salmonellasuspekt isolat blive serotypet og resistensbestemt.

Alle kortlægningsindsendelser vil blive poolet på laboratoriet, med mindre andet udtrykkeligt er anført på indsendelsesblanketten.

På indsendelsesblanketten skal følgende anføres vedrørende mærkning og pooling:

  • Mærkning af prøver samt angivelse af hvilke fire prøver, der skal pooles sammen. Hvis det ikke er angivet, vil laboratoriet poole prøverne vilkårligt (se tabel 6)
  • Kortfattet prøvemærkning – nummerering foretrækkes (se tabel 6)

På laboratoriesvaret vil det fremgå hvilke prøver, der er poolet samt hvad der er påvist. Der er nu tre svarmuligheder:

  • Salmonella med angivelse af serotype og resistensbestemmelse
  • Salmonellasuspekt
  • Salmonella ikke påvist.

Hvis der er positive isolater, kommer pris for serotypning og resistensbestemmelse oven i analyseprisen.

Tabel 6. Prøvemærkning samt angivelse af hvilke prøver der skal pooles på laboratoriet.

Prøvemærkning samt angivelse af, hvilke prøver der skal pooles på laboratoriet.

Resultaterne fra kødsaftovervågning og kortlægning lægges ind i Zoonoseregisteret, som er en offentlig database.

Finansiering af Salmonella kortlægning

Branchen har siden 2002 varetaget administration og afholdt udgifterne til Salmonellahandlingsplanerne.

Kortlægningen betales af den enkelte svineproducent.

Dispensation fra påbud om udtagelse af stibundsprøver kan gives i nedenstående tilfælde:

  1. Besætninger, der modtager påbud om udtagning af gødningsprøver, men allerede har udtaget prøver på baggrund af fx en anden type påbud eller anden årsag. De oprindelige prøver dækker kravet om kortlægning, hvis følgende er opfyldt: Prøverne må ikke være mere end 2 måneder gamle; prøverne skal være udtaget repræsentativt i hele besætningen, herunder også i de afsnit, det nye påbud omfatter. 
  2. Sobesætninger, der foruden salg af smågrise også selv leverer grise til slagtning, kan få dispensation fra kravet om stibundsprøver: Hvis der på slagteriet i den relevante tre måneders periode er udtaget mindst fem kødsaftprøver, som alle er negative. Der er også mulighed for dispensation, hvis sobesætningens egen slagtesvineproduktion er under risikobaseret overvågning.

Dispensation – flytning fra niveau 2/3 til niveau 1, når følgende er opfyldt:

Fødevarestyrelsen kan, uanset slagtesvineindeks, på anmodning flytte en besætning fra niveau 2 eller 3 til niveau 1, hvis den besætningsansvarlige kan dokumentere, at:

  1. dyrenes opholdssteder er rengjort og desinficeret, og der efterfølgende ikke har været svin på ejendommen i minimum 6 måneder,
  2. dyrenes opholdssteder er gennemgribende renoveret, herunder udskiftning af gulv, rør, vægge og andre relevante overflader og inventar, og Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke længere er risiko for salmonellasmit-te, eller
  3. der ikke er tale om produktion af slagtesvin, og at der ikke er risiko for salmonellasmitte.

Vi henviser i øvrige til Bekendtgørelse nr. 1792 om salmonella hos svin.

Den danske overvågning af Salmonella i fersk svinekød er baseret på svaberprøver af slagtekroppe. På de eksportautoriserede slagterier udvælges der hver dag tilfældigt 5 slagtekroppe til undersøgelse. Prøverne udtages efter 12 timers køling.

Fra hver slagtekrop svabres fire områder på hver 100 cm2, i alt 400 cm2. Prøverne fra de fem slagtekroppe undersøges som en enkelt samleprøve. Undersøgelser har vist, at det er muligt at estimere salmonellaforekomsten på enkeltkroppe ved at dividere salmonellaforekomsten i samleprøverne med en faktor 3.

Når prøverne udtages, noteres leverandørnummeret på slagtekroppene, og dermed kan oprindelsesbesætningerne identificeres. Resultaterne gøres op løbende for de sidste 11 slagtedage, og hvis mere end én enkelt samleprøve er positiv, så skal slagteriet prøve at identificere årsagen til salmonella-kontaminationen. Slagteriet skal selv sørge for udvælgelse, prøveudtagning, analyse og indberetning af resultater.

Tabel 7. Ferskkødsovervågning, årlig national forekomst.

Tabel over ferskkødsovervågning af salmonella

Skærpet indsats på slagterierne over for Salmonella

Overvågningen har til formål at udpege de slagterier, hvis forekomst af Salmonella på enkeltkroppe over en periode er for høj.

Overvågningen er baseret på de samme resultater som i ferskkødsovervågningen, men i stedet for opgørelser for de seneste 11 dage, opgøres for hver nyafsluttet måned et vægtet gennemsnit på enkeltkroppe for de seneste 12 måneder.

Hvis forekomsten på enkeltkroppe er 2,0 % eller højere, og hvis der den seneste måned har været mindst én positiv samleprøve, udpeges slagteriet. Fire udpegninger på seks måneder medfører iværksættelse af skærpet indsats. Slagteriet har herefter en måned til at udtage eventuelle ekstra prøver og udarbejde en handlingsplan.

Efterfølgende har slagteriet seks måneder til at demonstrere, at handlingsplanen har en vedvarende effekt: Enten ved at salmonellaforekomsten bringes ned under 2,0 %, eller ved at slagteriet kun har 0 eller 1 positiv ferskkødsprøve om måneden. Hvis salmonellaforekomsten ikke nedbringes, kan Fødevarestyrelsen kræve yderligere tiltag.

De ovenstående retningslinjer gælder for slagterier, der det seneste kalenderår har slagteret flere end 30.000 grise. På slagterier, der det seneste kalenderår har slagtet færre end 30.000 svin, vil hvert positivt resultat i ferskkødsovervågningen medføre en opfølgning. 

Finansiering af ferskkødsovervågningen

Slagterierne afholder alle udgifter til ferskkødsovervågning og en eventuel skærpet indsats.