Leveringsmodeller for slagtesvin

Som udgangspunkt er det bedriftens indtjening på slagtesvineproduktionen, som kan optimeres inden for produktionstilladelsen (DE) på bedriften.

Maksimer årligt DB/stiplads = årligt producerede grise/stiplads * DB/gris; DE <= x

Anvendelse

• Optimering af levering i forhold til produktionstilladelse (DE) og afregningspriser
•  Notering i forhold til foderpris, hvad betyder det for den optimale leveringsstrategi
• Det aktuelle hold – planlægning af levering når ”hurtigløberne” er leveret
• Finde bedste afregningsmaske, hvis et slagteri har flere at vælge imellem
• Leveringsstrategi – hvad vil det betyde med forskellige holdstørrelse, uger mellem hold mv.
• Beregninger af konsekvenserne ved levering til forskellige slagterier
• Specialgrise produktion

Programmet er meget fleksibelt bygget op, de fleste af forudsætningerne kan ændres af brugeren, ligesom man selv kan indtaste evt. manglende slagteri afhængige tillæg/omkostninger under punkt 8, samt den regionale vognpark, hvis der skal regnes på logistikomkostning per leveret gris.

Opbygningen af programmet

1. Grundoplysninger og forudsætninger og stalde og besætningen med effektivitet og prisforudsætningerne.

Vigtigt: Gå alle grundoplysningerne og forudsætningerne igennem – alle data bliver brugt i selve optimeringerne.

Hvis du har varierende holdstørrelser eller skæve intervaller mellem indsætninger og vil medtage et overslag på logistik omkostningen eller regne på ”sektionsvis levering” DC, så skal du bruge 1.1 til at definere holdene. Hvis du fylder staldene trinvis bruges 1.2.
Ellers springer du feltet over.

2. Optimer leveringsstrategi ved valgt af maske.

Her vælger du:

• Afregningssystem mv
• Udleveringspræcision
• Antal uger til rådighed pr hold mv.(Pas på med få lidt tid, hvis ikke tilvæksten er meget høj!)
• Foderstrategi
• Bufferkapacitet i pct. af hold, til de mindste grise som kan gives ekstra tid

OBS på uger til rådighed pr hold

+/- 1 uge i opholdstid til rådighed betyder +/- 7,7 pct. for kravet til DB per gris, hvis indtjeningen på bedriften skal være den samme.

Ved en hurtig omsætningshastighed bør antallet at indsatte grise måske mindskes, og 1 sektion udtages som en buffersektion til undervægtige grise.

Hvis der årligt indkøbes x antal grise med en given indsættelsesvægt kan den maksimale tilladte gns. slagtevægt beregnes som funktion af maksimalt tilladte DE.

Beregninger, tærskelslagtevægt 

Tærskelslagtevægten udfra en DB/gris betragtning vil oftest være lige inden en gris begynder at få overvægtsfradrag, altså 87,9 kg slagtevægt ved DC almindelige leveringsform.

Når programmet kender den ønskede tærskelslagtevægt i besætningen, kan det afgøre om en gris skal leveres ellers beholdes lidt længere, udfra en betragtning om, at man ikke ønsker en højere slagtevægt end tærskelværdien. Hvor lang tid der går inden næste mulige levering er derfor også en parametre som spiller ind.

Tærskelslagtevægten er 87,9, der er 7 dage til næste levering og slagtekroptilvæksten er 5 kg/uge = Grisen leveres hvis slagtevægten er: 87,9 – 5 kg > 82,9 kg slagtet på leveringstidspunktet

Via denne funktion kan optimalt DB/gris findes, men dette er ikke nødvendigvis optimalt mht. DB/DE. 

Beregn med F9 (hvad nu hvis beregning). Programmet kan beregne eksempelvis gns. slagtevægt, DB pr leveret gris, pr DE, alle som funktion af valgt tærskelslagtevægt.

2.1 Fintuning – beregningerne kan f.eks. anvendes når levering af de først grise er sket – hvordan tilrette lægges restleveringerne af holdet (Prognose ved AI-AU produktion, eller meget få ikke overlappende hold,
Konsekvens beregne på at lave hele læs, ved at ændre på slagtevægten fra hold til hold kan antal til levering påvirkes og dermed logistik.

3. Her vises de økonomiske beregninger og div tillæg/fradrag.
 
4. Her kan vælges forskellige følsomhedsberegninger

5. Forskellige grafiske præsentationer muligheder

6. Logistikomkostninger
 
7. Mulighed for at justere biologiske variable

8. Slagteriafhængige tillæg/omkostninger

9. Den lokale vognmandspark

10. DE beregninger

12. Indlagte afregningsmasker og styring af kvalitetstillæg

Hovedprincipperne for beregningerne

Programmet optimere ved at simuleres 4 uafhængige hændelser per gris (optil 5.000 grise kan indlægges), som er standardiseret med en normalfordeling med X = 0. De 4 hændelser er

1. Vægt ind
2. DGL tilvækst
3. Kødprocent ved bestemt slagtevægt
4. Fejl estimat på udlevering.

Disse tal omregnes til vægt ind, dgl tilvækst fra 30-107, kødprocent (alle udfra egne tal og biologiske spredninger). Fejlestimat udlevering styres via udleveringspræcision.

Da indsættelsesvægt og dgl. tilvækst måske ikke er en uafhængig hændelse udregnes der også en indsættelsesvægt, bestemt af grisens tilvækstpotentiale fra eksempelvis 30-107 kg levende vægt (egne tal). Grisen endelige indsættelsesvægt i simuleringen er en vægtning af denne egenskab med den simulerede værdi. Den beregnede vægt indgår med 85 pct. ved grise over 17 kg indsættelsesvægt og 50 pct. ved indsætning under 17 kg. Ændring af denne egenskab vil øge/mindske vægtspredningen på de indsatte grise og dermed også fordelingen af grise per udlevering, men har ellers kun begrænset økonomisk indflydelse i de fleste situationer.

For hver leveringsdag som bruger giver mulighed for, testes om slagtevægten på individ niveau er højere end tærskelslagtevægten –minus kg slagtekrop tilvækst inden næste planlagte levering. Programmet kigger altså fremad, hvilket man også bør gøre som producent.

Udfra disse betragtninger kan der for hver planlagt leveringsdag beregnes en levendevægt grænse for de grise som skal blive, og hvilke som skal leveres den pågældende leveringsdag.

Når normtid er opbrugt, leveres alle grise uanset slagtevægt. De mindste grise kan dog tilbageholdes og gives lidt ekstra tid for at undgå undervægtsfradrag.

Mange grise (ca. 30-40 pct) på landsplan leveres mindst +/- 1 uge for sent eller tidligt i forhold til optimalt leveringstidspunkt. Årsagen skyldes manglende udvejning, for sen udlevering, forskel i slagtesvind, varierende dagligt tilvækst i slutningen af vækstperioden. Udleveringspræcision virker ved, at tillægge grisen et fejlestimat +/- kg slagtekrop. Fejlestimatet afsløres først når grisen er leveret, og den rigtigt slagtevægt indsættes i økonomiberegningen. Hvis man er god til at udveje har man et relativt lille fejlestimat, mens udvejning på øjemål giver et noget større fejlestimat.

Større udleveringspræcision påvirker slagtevægten marginalt, da lige så mange pct. overvægtige grise man har, lige så mange grise i basis må være leveret for tidligt. Slagtevægten vil oftest stige lidt ved bedre udleveringspræcision, fordi en større andel af de hurtigst voksende grise beholdes længst muligt.

Grise i basis kan også være leveret for tidligt!

Ansvarsfraskrivelse: SEGES påtager sig intet ansvar for resultaterne ved anvendelse af dette program. SEGES er således ikke ansvarlig for hverken indirekte eller direkte tab som brugere måtte lide ved at disponere på baggrund af tal og beregninger fra programmet.

Bemærk: Læs vejledning grundig under mappen ”programvejledning” i regnearket.