Forudsætningerne for, at dine søer fravænner et stort kuld med høj en tilvækst, uden en negativ påvirkning af næste cyklus, er bl.a. at:
- Søerne har mange funktionelle patter
- Søerne lægges ud med mindst de antal grise, som den har funktionelle patter til
- Søerne (hvis de ligger med mange store grise):
- Stiger hurtigt i foder
- Opnår et maksimalt foderoptag på 10 FE/dag (Højtydende søer)
- Fodringerne fordeles jævnt over døgnet
Find din besætnings niveau
Hvis du skal forbedre dine resultater, er du nødt til at kende dit udgangspunkt!
Ved at indsamle detaljerede informationer for en delgruppe af dine diegivende søer, kan du få et overblik over søernes produktions-niveau i farestalden.
Dette ark opdeler de indtastede søer i 3 grupper:
- 25% søer med laveste gennemsnitlige daglig kuldtilvækst (LAV)
- Gennemsnit for alle målte søer (GNS)
- 25% søer med højeste gennemsnitlige daglig kuldtilvækst (HØJ)
Udpluk af søer
Ved at se på udpluk af dine søer får du indblik i søernes produktionsniveau uden at måle niveauet for alle søer og pattegrise i din besætning. Det er dit udgangspunkt for at identificere indsatsområder som f.eks.:
- Fodres søerne i forhold til deres ydelsesniveau?
- Søernes vægttab – er det en begrænsning for ydelse eller antallet af grise i næste kuld?
- Fravænnede i forhold til antallet af kirtler - Udfordres søernes pasningsevne tilstrækkeligt?
Hvad kan du se efter?
Den daglige kuldtilvækst og antallet af grise i kuldet er gode indikatorer for søernes mælkeydelse. Søernes vægttab i diegivningsperioden viser samtidig, om søernes foderoptag er tilpasset deres ydelse.
Excel-arket beregner:
- Søernes antal af mælkekirtler
- Kuldets gennemsnitlige daglige tilvækst
- Søernes vægttab
- Søernes foderforbrug
Har både LAV, GNS og HØJ samme middel niveau af kuldtilvækst og et relativt stort vægttab, så kan det være fodringen af hovedparten af søerne, som bør vurderes.
Har både LAV, GNS og HØJ samme lave niveau af kuldtilvækst og samme lave niveau af vægttab, så bør antallet af patter ved søerne og antallet grise, som de lægges ud med vurderes.
Er der stor variation mellem kuldtilvæksten ved LAV, GNS og HØJ og samtidigt et højt vægttab ved HØJ, så udnyttes denne gruppes mælkepotentiale sandsynligvis, men de har ikke fået tilsvarende foder, hvilket kan give dårligere reproduktion i den efterfølgende laktation.