APV - kom godt i gang med arbejdspladsvurderingen

Herunder finder du relevante spørgsmål at besvare i forbindelse med udarbejdelse af den generelle APV, herunder særligt i forhold til MRSA 398, når der er tale om en grisebedrift:

Er der svaret ”nej” til nogle af spørgsmålene er det nødvendigt at udarbejde en handlingsplan og hertil udpege en ansvarlig person for at udføre opgaven. Der skal også sættes en dato for, hvornår handlingen skal være udført.

Når man arbejder på en grisebedrift, vil der også kunne ske påvirkning fra mikroorganismer, og det betyder, at der skal udarbejdes en særlig biologisk arbejdspladsvurdering (biologisk APV), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, og hvor stor risiko, der er, for at arbejdet med sundhedsskadelige mikroorganismer kan gøre medarbejderne syge og skade deres helbred.

Særligt i forhold til MRSA 398

Besætningsejer er forpligtet til at informere sine ansatte om risikoen for overførsel af MRSA, når man arbejder i en grisebesætning. 

MRSA 398 er en særlig type stafylokok bakterier, der er resistent (modstandsdygtig) over-for almindelige stafylokok-penicilliner. MRSA 398 findes hos husdyr, specielt grise og kan smitte fra dyr til menneske. Hvis man arbejder i grisebesætninger, har man derfor risiko for at bære/være smittet. Arbejdsgiver skal informere sine medarbejdere om de særlige smitterisici, der kan være forbundet med MRSA 398. Arbejdsgiver har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået informationen.

Det er vigtigt, at du som besætningsejer løbende holder dig orienteret om den nyeste viden vedrørende MRSA 398. Dine medarbejderne skal ligeledes være instrueret i arbejdsrutiner, der svarer til den nye viden.

I kan holde fokus på arbejdsrutiner, der skal være med til at hindre MRSA 398 til at sprede sig i det omkringliggende samfund på personalemøder, på tavlemøder, ved ajourføring af APV og ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Hvad skal den biologiske APV indeholde?

Den biologiske APV skal indeholde 5 punkter:

1. Klassificering af relevante mikroorganismer
2. Mulige allergiske eller toksiske risici
3. Retningslinjer fra offentlige myndigheder
4. Oplysninger om sygdomme
5. Oplysning om påvirkning fra mikroorganismer fra arbejdsprocesser.

Klassificiering af relevante mikroorganismer

Punkt 1 er klassificeringen af de relevante mikroorganismer. Klassifikationen af en lang række mikroorganismer fremgår af bekendtgørelsens bilag 8.

Mikroorganismer klassificeres i 4 risikogrupper på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme.

MRSA 398 har et biologisk agens i gruppe 2. Ved et biologisk agens i gruppe 2 forstås en biologisk agens, der kan forårsage infektionssygdom hos mennesker og være til fare for de ansatte; der er lille risiko for spredning til samfundet; der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.

Mulige allergiske eller toksiske risici

Punkt 2 er oplysninger om mulige allergiske eller toksiske risici i forbindelse med påvirkning fra mikroorganismer, uafhængigt af, hvilken risikogruppe mikroorganismen tilhører.

Der er ikke kendskab til allergiske eller toksiske risici, men der er en infektionsrisiko, som hovedsagligt er relevant for personer, som i forvejen er svækkede eller syge.

Retningslinjer fra offentlige myndigheder

Punkt 3 er retningslinjer fra offentlige myndigheder (fx Sundhedsstyrelsen) om, at den konkrete mikroorganisme bør bekæmpes for at sikre de ansattes eller det omgivende samfunds sikkerhed og sundhed.

Arbejdstilsynet anbefaler, at man i virksomheder, der har en dyrebesætning, der er smittet med MRSA CC398, følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver overvejende, hvordan ansatte skal undgå at bringe smitten fra stald til det omgivende miljø. Herudover er der i vejledningen bl.a. beskrevet, hvordan familien skal forholde sig, hvis et familiemedlem, der arbejder i en svinebesætning, er konstateret smittet med MRSA 398. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA.

Der henvises herudover til BAR Jord til Bord’s vejledning om MRSA 398 i svinebesætninger. En vejledning som har været til høring ved både Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Arbejdstilsynet.

I vejledningen er beskrevet, hvilke forholdsregler beskæftigede skal forholde sig til, såfremt der er risiko for MRSA 398 i svinebesætningen. Heri påpeges bl.a. følgende:

• Koncentrationen af MRSA 398 minimeres ved grundig rengøring. Støvniveauet skal holdes nede ved grundig rengøring.
• Hvilke foranstaltninger man skal gøre sig, inden man forlader staldområdet fx mht. hygiejne.
• At man skal huske at oplyse, at man kan være bærer af MRSA 398, hvis man har brug for læge/hospital.

Derudover skal der være fokus på brug af åndedrætsværn i stalden.

Der skal altid stilles relevante personlige værnemidler til rådighed for medarbejdere. I forbindelse med beskyttelse mod MRSA 398 er det relevant med åndedrætsværn med P3 filter, der filtrerer for støv, bakterier og vira. Se nærmere herom i Bar Vejledning om arbejdsmiljø i svinestalde, side 8-10.

Der skal et P3SL filter til for at beskytte mod støv og gødning i aerosoler (bittesmå vanddråber), som dannes under højtryksrensning af husdyrstalde.

Oplysninger om sygdomme

Punkt 4 er oplysninger om sygdomme, som de ansatte kan pådrage sig i forbindelse med arbejdet.

En rask person, der får påvist stafylokokker (uanset typen), har kun lille risiko for at blive alvorligt syg. Bakterien kan dog medføre hudinfektioner i rifter og sår, og give anledning til bylder eller børnesår. En rask person, der bærer stafylokokker, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, fx i forbindelse med operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen.

Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har øget risiko for at få alvorlig infektion som lungebetændelse eller blodforgiftning med stafylokokker. MRSA er altså hovedsagligt farlig for personer, der i forvejen er syge eller svækkede, eller for folk, som skal opereres.

Der skal derfor tages særlige forholdsregler for at undgå at bringe smitte fra stald til hus-stand og det øvrige omgivende samfund. Når stalden forlades, skal man derfor sørge for at skifte tøj og vaske hænder. Når arbejdsdagen slutter, skal man tage bad. Arbejdstøjet skal vaskes i staldområdet. Hvis vask i staldområdet er umuligt, kan arbejdstøjet forsegles i en lukket pose (evt. bare med en knude) og medbringes ud til vask andetsteds. Man skal så vidt muligt undgå at tage ting med ind og ud af stalden, som fx en mobiltelefon.

Der er ikke beskrevet øget risiko for komplikationer ved graviditet eller risiko for fosteret hos gravide, som bærer MRSA.

Oplysning om påvirkning fra mikroorganismer fra arbejdsprocesser

Punkt 5 er oplysning om de arbejdsprocesser, der kan indebære påvirkning fra mikroorganismer, herunder graden og varigheden af den eventuelle påvirkning.

Ved daglig eller jævnlig kontakt med svin, vil man blive udsat for MRSA 398 igen og igen. Svin bærer MRSA 398 på huden og/eller trynen. I stalden vil stafylokokken også være i støvet, på overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398 når man opholder sig i stalden.

I stalde med MRSA, vil der også i støvet i luften være MRSA. Ved meget støvende arbejde eller arbejde, hvor der er risiko for aerosoler, er man særligt udsat for MRSA. Det kan være ved højtryksspuling og ved arbejdsopgaver, hvor der udvikles store støvmængder, som fx vejning af grise, fodring og strøning. Der vil også være MRSA 398 på grisene, så man vil også være særligt udsat ved direkte håndtering af grisene. Se også BAR Jord til Bords vejledning på området.

Smitten er forbigående og vil oftest ikke opleves i form af symptomer. Såfremt der skulle opstå infektioner eller man af anden årsag har brug for lægehjælp/besøg på sygehus, er det dog meget vigtigt at oplyse om risikoen for, at man bærer MRSA 398, da man skal behandles med specialantibiotika.