Multisite

Konceptet med multisite indebærer, at stalde til søer, smågrise og slagtesvin fordeles på geografisk adskilte lokaliteter, så der kun er én eller få aldersgrupper inden for samme bygningsområde. Ved fravænning flyttes alle grise væk fra sobesætningen for at hindre, at de smittes med nogle af de sygdomme, som er til stede i soholdet. Inden for smågrise- og slagtesvinestalde gennemføres desuden alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau.

Beregninger viser, at omkostningerne er 15-20 procent højere ved at etablere et multisite system sammenlignet med et traditionelt kompakt anlæg. Driftsmæssigt medfører systemet øget transport af foder, mandskab og grise. Endvidere stilles der større krav til styring af produktionen for at opnå en god staldudnyttelse og ensartet afgangsvægt.

Interessen for multisite-konceptet har hidtil været størst blandt producenter, som har haft svært ved at opfylde den daværende landbrugslovs bestemmelser om jordtilliggende i forhold til husdyrproduktion. Det skyldes, at systemet medvirker til fordeling af dyreenheder i forhold til areal.

Erfaringer fra danske multisite-systemer har vist, at det er muligt at producere hold af slagtesvin, som er fri for ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropenumoniae), almindelig lungesyge (Mycoplasma lungesyge) og PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome), selvom soholdet er smittet.

Sygdomsforekomsten varierer dog meget fra besætning til besætning, sandsynligvis afhængigt af soholdets sundhedsstatus, sektioneringsgraden i smågrise- og slagtesvinestalde og andre driftsmæssige faktorer. Undersøgelser foretaget i danske multisite-systemer tyder på, at smitte med luftvejssygdomme er sjældnere i slagtesvinebesætninger med kun ét hold slagtesvin på ejendommen ad gangen end i besætninger med flere hold slagtesvin under samme tag.

Generelt ses en lav sygdomsforekomst hos smågrise i multisite-systemer, og sammenlignet med landsgennemsnittet er dødeligheden hos smågrisene generelt meget lav. Til gengæld har erfaringer vist, at især ondartet lungesyge kan volde problemer i slagtesvineholdet. Her ses især sent i slagtesvineperioden udbrud af ondartet lungesyge, hvilket kan være problematisk i forbindelse med levering til slagtning.

De stramme krav om flytning af alle smågrise ved fravænning kan medføre en stor spredning i vægt og alder mellem de største og mindste grise i et hold. Der er risiko for, at denne vægtspredning øges i fravænningsperioden. Dette vil give gener for den slagtesvineproducent, som skal modtage grisene, fordi de mindste grise vil vokse langsommere og enten medføre en stor andel undervægtige grise eller en lavere staldudnyttelse. For at undgå dette skal soholdet styres meget stramt med et bestemt antal fravænninger pr. hold, og hvor grisene så vidt muligt har samme alder og vægt.

Beskrivelse

Et multisite-system er kendetegnet ved, at svineproduktionen er fordelt på geografisk adskilte lokaliteter. Multisite kan derfor betragtes som en ekstrem form for sektionering. Søer og pattegrise vil oftest være opstaldet på samme lokalitet, mens smågrise og slagtesvin befinder sig på andre besætningsområder med alt-ind alt-ud drift på sektions-, bygnings- eller ejendomsniveau. FRATS-stalde kan indgå som en del af et multisite-system.

Multisite-drift anvendes især for at opnå god kontrol med sygdomme, og for at muliggøre en øgning af produktionen under hensyntagen til gældende lovgivning vedrørende besætningsstørrelse og jordtilliggende.

Etablering af et multisite-system medfører som regel højere byggeomkostninger som følge af, at staldene er adskilte og mindre end i et traditionelt kompakt byggeri. Byggeomkostningerne kan således være op til 20 procent højere. Multisite-systemer medfører også nogle driftmæssige ulemper og øgede driftsudgifter, som følge af øget transport af foder, mandskab og grise mellem forskellige lokaliteter.

Ved konsekvent holddrift forstås:

• At grisene indsættes i helt tomme sektioner/stalde ved hver flytning i produktionsforløbet
• At sektionerne/staldene er rene, desinficerede og tørre, når grisene indsættes
• At der ikke sker sammenblanding af grise fra forskellige hold

Alt-ind/alt-ud drift i farestaldene vil sandsynligvis forbedre sundhedstilstanden yderligere.

Effekten af konsekvent holddrift er størst i besætninger med et lavt sundhedsniveau. I besætninger med et højt sundhedsniveau kan der kun forventes en begrænset effekt af at gennemføre holddrift. Imidlertid bliver de fleste besætninger på et tidspunkt smittet med forskellige sygdomme, især luftvejssygdomme. Fordeling af produktionen på forskellige lokaliteter kombineret med en kraftig sektionering af staldanlægget på etableringstidspunktet kan derfor betragtes som en sikkerhed for at eventuelle sygdomme kan kontrolleres, når de opstår [1], [2], [3], [4].

Alt-ind alt-ud driften bidrager til hovedparten af den sundhedsmæssige gevinst, som forventes ved brug af multisite-systemer:

• Flytning af grisene til tomme stalde ved fravænning indebærer, at det er muligt at friholde grisene for nogle af de infektioner som findes i soholdet (tabel 1) [4], [5]
• Man får en god smittemæssig adskillelse mellem dyr af forskellig alder. Dermed nedsættes risikoen for, at sunde yngre grise smittes af ældre smitteudskillende grise (figur 2).
• Grisene i et hold har samme alder og en ensartet modstandskraft, sådan at der er en god balance mellem smittepres og modstandskraft (immunitet)
• Sygdomsudbrud kan ofte begrænses til ét eller få hold. Derved opnås en form for forsikring mod vedvarende sygdomsproblemer. Sygdomsproblemet ender i en blindgyde, når holdet er leveret til slagtning. Bygninger eller ejendomme, som tømmes helt mellem hvert hold, saneres hver gang, et hold grise afgår
• Smittepresset fra staldmiljøet nedsættes, da rengøring og desinfektion mellem hvert hold kan gennemføres effektivt
• Systemet forbedrer mulighederne for overvågning af daglige ændringer i vand- og foderoptagelse.

Udover ovennævnte fordele kan multisite medføre, at soholdet lettere renser sig for visse smitsomme sygdomme. Det kan ske, fordi der på ejendommen med soholdet ikke findes ungdyr, som medvirker til at holde smitten i gang.

Tabel 1. Smitteforekomst i multisite-systemer, hvor grisene flyttes til tomme, rengjorte stalde ved fravænning

Erfaringer fra danske multisite-systemer har dog vist, at effekten af multisite-drift på sygdomsforekomsten varierer meget fra besætning til besætning, sandsynligvis afhængigt af soholdets sundhedsstatus, sektioneringsgraden i smågrise- og slagtesvinestalde og andre driftsmæssige faktorer [4], [11].

Generelt ses en lav sygdomsforekomst hos smågrise i multisite-systemer, og sammenlignet med landsgennemsnittet er dødeligheden hos smågrisene generelt meget lav [4].

Til gengæld har erfaringer vist, at især ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneuominae) kan volde problemer i slagtesvineholdet. Her ses især sent i slagtesvineperioden udbrud af ondartet lungesyge, hvilket kan være problematisk i forbindelse med levering til slagtning [4]. Hvordan dette problem kan undgås er desværre ikke afklaret.

Ved etablering af et multisite-system er det vigtigt at overveje muligheder for at introducere nyt avlsmateriale uden risiko for sobesætningens sundhedsstatus. Den største sikkerhed opnås ved at opstalde polte og orner i en karantænestald, som ikke ligger i umiddelbar nærhed af de øvrige besætningsområder. De enkelte stalde, som indgår i et multisite-system, skal være forsynet med et forrum til rengøring af hænder samt skift af tøj og fodtøj.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisiste-system betragtes som én enkelt besætning. Derfor skal der allerede før etableringen af et multisite-system foretages en koordinering af driften i systemet. Det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet, også slagtesvineejendommene. Også efter etableringen af et multisite-system bør der løbende foretages koordinering af driften i alle systemets led. Derved fremmes en fornuftig planlægning af fx vaccinationer, sygdomsbehandlinger og driftsmæssige tiltag.

Endvidere skal man være opmærksom på, at sygdomsproblemer ikke "skubbes videre" i systemet. Det kan fx ske, hvis grise, der burde være aflivet eller taget ud af systemet i stedet sendes videre til næste lokalitet. Det anbefales, at alle besætningsejere i et multisiste-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent. En fælles rådgivning vil fremme en god koordinering mellem de forskellige led i produktionen.

Referencer

Landbrugsloven og miljøreguleringen har til formål at medvirke til at fordele produktionen, så der er bedre overensstemmelse mellem svineproduktion og jordtilliggende. Eftersom multisite-systemer er baseret på at kontrollere sygdomme ved mindsket dyretæthed indenfor produktionsanlægget og fordeling af grisene på forskellige lokaliteter, harmonerer systemerne godt med lovgivningen.

Lovgivningen skal sikre, at myndighederne har mulighed for at gøre indsigelse, hvis byggeriet ikke er i tilstrækkelig harmoni med omgivelserne, beplantningsmæssigt og arkitektonisk.

Af vejledning om landzoneadministration - planlovens §§ 34-38 fremgår det af pkt. 1.3.2 - Tilladelse til beliggenhed og udformning - § 36, stk. 2, at man ved opførelse af beboelsesbygninger i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer efter hidtidig praksis fortolkes som opførelse inden for en afstand af indtil ca. 20 m. fra bebyggelsen. Afgørelsen må dog bero på en samlet vurdering, idet den vejledende afstand ikke skal betragtes som en almindelig regel.

Af planloven fremgår det, at man ved opførelse af driftsbygninger ikke kan angive en vejledende afstand for, hvornår en bygning ligger i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Dette hænger sammen med, at driftsbygninger kan være meget forskelligartede i anvendelse og i deres påvirkning af omgivelserne.

Det fremgår ligeledes af vejledningen, at der kan være forhold som betinger, at driftsbygninger placeres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, som eksempelvis driftsmæssige, tekniske og/eller miljømæssige forhold, som gør en placering væk fra de hidtidige bebyggelsesarealer mere hensigtsmæssig eller ligefrem nødvendig.

Af vejledningens note 34 fremgår det, at Naturklagenævnet principielt har godkendt multisite-systemet som en særlig driftsform, der kan betinge en fritliggende placering af driftsbygningerne, jf. NKO nr. 127, 1997.

Referencer

En aldersgruppe pr. bygning og god afstand mellem bygninger er naturligvis det ideelle. Hvis dyrene i den pågældende bygning rammes af en infektion er problemet løst, når bygningen er tømt, rengjort og desinficeret.

Konsekvensen er imidlertid øgede transport- og byggeomkostninger. Med flere aldersgrupper i samme bygning er det lidt vanskeligere at tømme hele bygningen på én gang. Til gengæld er bygningsomkostningerne lavere. Antallet af aldersgrupper pr. bygning er derfor et kompromis mellem byggepris, transportomkostninger og den forsikring, som ønskes mod sygdomme.

Ved mave-tarmsygdomme, hvor smittespredning primært sker via gødning, er sektionering uden fælles transportgang gennem sektionerne ofte tilstrækkeligt til at opnå fordelene ved holddrift.

Ved luftvejssygdomme, hvor smittespredningen sker både ved trynekontakt og luftbåren, kræves alt efter sygdom en højere grad af adskillelse af sektionerne. Som grundliggende krav må der ikke være direkte luftsamkvem mellem sektionerne, dvs. ingen dør mellem disse. Undersøgelser foretaget i danske multisite-systemer tyder på, at smitte med luftvejssygdomme er sjældnere i slagtesvinebesætninger med kun ét hold slagtesvin på ejendommen ad gangen end i besætninger med flere hold slagtesvin under samme tag [11].

For sygdomme som ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) og smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis) har tæt kontakt mellem dyrene størst betydning for smittespredningen. Som grundliggende krav må der ikke være direkte luftsamkvem mellem sektionerne, dvs. ingen dør mellem sektionerne. Der findes ikke nogen "sikker afstand", som helt udelukker smitte mellem bygninger eller sektioner. Almindelig lungesyge (Mycoplasma lungesyge), influenza (svineinfluenza) og PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) har generelt en større tendens til at smitte over større afstande end ondartet lungesyge og nysesyge.

Det må antages, at man ikke nedsætter risikoen for smitte væsentlig ved at øge afstanden mellem bygninger/sektioner ud over de nedenfor angivne afstande:

Med stigende afstand opnås en øget sikkerhed mod smitteoverførsel - en absolut sikker afstand er imidlertid umulig at angive. Den luftbårne smittespredning afhænger således af en række faktorer, der betyder, at risikoen kan skifte fra dag til dag:

• Vindretning fra smittet stald til usmittet
• Luftbevægelser, herunder turbulens mellem bygninger
• Smitteudskillelse fra smittet stald
• Afstand fra smittet stald
• Temperatur og fugtighed.

Flere risikofaktorer skal være til stede samtidigt før, der er risiko for smittespredning mellem fritliggende bygninger. Risikoen for smittespredning må derfor betragtes som forholdsvis lille selv ved relativt små afstande.

Som hovedregel skal bygninger placeres efter følgende retningslinier:

• Bygninger med de yngste dyr skal placeres nærmest den mest fremherskende vindretning
• Bygninger skal placeres parallelt med den mest fremherskende vindretning.

Derudover skal der tages hensyn til afstand til offentlig vej og andre besætninger.

Referencer

Tabel 3. Sammenhæng mellem produktionsform, dyreenheder (DE) og besætningsstørrelse ved 250 DE* [6]

Tallene i tabellen er vejledende. Ved planlægning af et produktionsanlæg er det nødvendigt at foretage en beregning på basis af egne forudsætninger om forventede antal grise pr. årsso og foderforbrug

Hvis etableringen af multisite-systemet sker over en årrække er det væsentligt, at størrelse af stalde og sektioner også passer til systemet, når det er fuldt udbygget. Som hovedregel skal multisite-systemet dimensioneres ud fra den ønskede kontrol med sygdomme. Den bedste kontrol med sygdomme opnås ved at gennemføre alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau. Herved saneres der mellem hvert hold. Ved opstaldning af flere aldersgrupper i den samme bygning øges risikoen for smitteoverførsel mellem hold og sanering bliver vanskeligere samt dyrere at gennemføre.

En slagtesvinestald bør være på ca. 1.200 stipladser før det kan betale sig at etablere selvstændige enheder (figur 4). Tilsvarende bør der være ca. 2.400 stipladser til smågrise, ellers bliver byggeprisen pr stiplads for høj. Mængden af producerede grise med samme alder er derfor en afgørende forudsætning for, hvor mange aldersgrupper der opstaldes i samme bygning.

Antallet af producerede smågrise afhænger af besætningsstørrelsen og holdintervallet. Begge faktorer skal fastlægges ud fra den ønskede produktion i smågrise- og slagtesvinestalde, herunder antal dyr og antal aldersgrupper i samme bygning. Fx producerer en besætning med 400 søer ca. 180 grise ad gangen ved ugedrift og har behov for otte relativt små staldsektioner til smågrisene og 12-14 til slagtesvinene. Med tre ugers drift er den tilsvarende produktion ca. 540 grise, og der er kun behov for tre sektioner til smågrisene og fem til slagtesvinene. Længere holdintervaller medfører derfor både reduktion i antal aldersgrupper og sektioner samt resulterer i en forøgelse af sektionsstørrelsen. Disse faktorer er vigtige forudsætninger ved etablering af et multisite-system (tabel 4 og 5, figur 5, 6 og 7).

Tabel 4. Sammenhæng mellem holdinterval og antal sektioner

Tabel 5. Antal grise produceret pr. hold ved forskellige holdintervaller*

Konsekvenser af øget holdinterval

• Pladsbehovet i løbe/drægtighedsstalden øges svarende til antallet af søer i holdet.
• Pladsbehovet i farestalden øges ved nogle holdintervaller som fx 2 og 3 ugers drift.
• Det rutinemæssige arbejde som flytning af søer, vask af stalde og flytning af dyr koncentreres på færre perioder, hvor arbejdsbyrden øges.
• Mulighederne for kuldudjævning og brug af KS forbedres.
• Mulighederne for samarbejde om arbejdsrutiner forbedres.
• Poltetillægget skal være stort og kræver stram styring.
• “Huller” i produktionen som følge af lav faringsprocent osv. bliver særdeles synlige.

Tabel 6. Grisenes vægt i forhold til alder, kg

Den endelige bygnings- og sektionsstørrelse samt antal af bygninger sektioner fastlægges ud fra samme retningslinier som for et traditionelt sektioneret produktionsanlæg, dvs. på grundlag af antal grise produceret ad gangen, den forventede daglige tilvækst og holdintervallet.

Forøgelse af holdintervallet kan medføre større spredning på faringerne og dermed også på grisenes fravænningsvægt. Hvis produktionen overstiger 800 grise pr. hold bør det overvejes at forberede staldanlægget, så holdet kan fordeles på to eller flere mindre sektioner. Fx giver fordeling af et hold på 800 grise i to sektioner med plads til hver 400 dyr mulighed for at sortere grisene efter størrelse. Pasningen kan dermed bedre tilpasses grisenes behov. Endvidere kan den ene sektion tømmes, rengøres og klargøres før den anden er tømt.

Alternativet til længere holdintervaller og besætningsstørrelser er at etablere et samarbejde med andre producenter om i fællesskab at etablere et multisite-system. Produktionen kan fx fordeles så nogle producerer fravænnede grise, andre tager sig af produktionen fra 7-30 kg og en tredie gruppe, som typisk har det største jordtilliggende, håndterer slagtesvineproduktionen. Den største udfordring ved driftsfælleskaber er at få etableret et ordentligt aftalegrundlag. Samarbejdsaftaler og driftfællesskaber kan opstilles efter mange forskellige modeller og eksempler herpå er beskrevet af Landbrugets Rådgivningscenter [7].

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sammenblanding af grise fra flere forskellige sobesætninger medfører betydelig større risiko for sygdomsudbrud, end hvis alle grise kom fra samme besætning (figur 9).

Referencer

For at skabe det fornødne overblik, er det en stor hjælp at udarbejde en fortløbende produktionsplan over, hvilke staldsektioner eller smågriseaftagere, der skal modtage de enkelte hold. Dette er især vigtigt, hvis den tidsmæssige afstand mellem holdene varierer på grund af holddriftsystemets opbygning. En driftsplan for soholdet er ligeledes vigtig. I denne skal det nødvendige antal løbninger pr. hold fremgå under hensyntagen til omløberprocent og faringsprocent.

Bestræbelser på at forebygge sygdomme og mindske spredning i grisenes vægt skal allerede iværksættes ved faring. Derfor skal der fastlægges en strategi for kuldudjævning, så alle grise sikres råmælk og hyppige flytninger af grise mellem kuld undgås.

Transport er en hård belastning for grise og kan medvirke til at udløse infektioner. Flytning af nyfravænnede grise skal derfor ske i isolerede, rumopdelte vogne fx i ombyggede kølecontainere, hvor der er mulighed for varmetilsætning og/eller tildeling af strøelse. Det er vigtigt, at grisene behandles så skånsomt som muligt både ved på- og aflæsning.

For at undgå evt. smitteoverførsel fra en aldersgruppe til en anden er det vigtigt, at der skiftes overtrækstøj og støvler mellem de enkelte stalde. Endvidere skal de yngste grise passes før de ældste.

Staldsektioner skal rengøres, desinficeres og tørres efter tømning. En tomperiode på nogle få dage derefter medvirker desuden til at mindske overlevelsesmulighederne for tilbageværende mikroorganismer.

Sektionering gør det muligt at tilpasse ventilations- og varmeforsyningen til grisenes behov i isolerede stalde. Et halvt til et helt døgn før indsættelse af nye grise i en sektion skal temperaturen øges til et par grader over niveauet i den stald, som grisene kom fra. Herved forbedres grisenes startbetingelser [10].

Brug af multisite-systemer giver gode muligheder for at gennemføre fasefodring. Det er vigtigt, at slutfoderet fjernes fra siloen inden et nyt hold grise indsættes i stalden. Siloer skal derfor være forsynet med en tømningsstuds, så slutfoderet kan udskiftes med nyt foder tilpasset de nyindsatte grise.

Konsekvent holddrift i sektionerede stalde medfører et øget arbejdsforbrug til rengøring og desinfektion svarende til 1-2 minutter pr. slagtesvin sammenlignet med kontinuerlig drift.

Referencer