Af Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion
Finansiering og vækst
Vi har generelt brug for at få nemmere adgang til finansiering i landbruget. Det gælder, når der skal moderniseres og investeres i anlæg, og det gælder, når nye og friske kræfter skal ind i erhvervet. Det er noget af det, som svinesektorens vækstpanel analyserer på i øjeblikket med særligt fokus på slagtesvineproduktion.
Panelet består af en række dygtige og toneangivende folk fra landbrugs- og fødevareerhvervet, universitetsverdenen og fra den finansielle sektor. Jeg ser frem til, at de stiller en skarp diagnose og i løbet af 2016 finder frem til gode løsningsforslag. For der er brug for at få gang i hjulene.
Nye politiske vinde
Også i fremtiden har svinesektoren potentiale til at være en stærk vækstmotor for den danske økonomi og beskæftigelse. For på effektivitet og kvalitet er dansk svineproduktion helt i top. Omkostningsniveauet er imidlertid højt, og her har vi brug for hurtigt at få nogle bedre erhvervsvilkår.
Så det er glædeligt, at vi ser en øget politisk anerkendelse af landbruget, som en uundværlig del af det danske samfund. Og den positive velvilje og fokus fra regeringens side udmøntes nu også i praksis.
Jeg ser frem til at kunne mærke effekterne af 16-punktsplanen og den nye Fødevare- og landbrugspakke hjemme i stalden, på marken og på bundlinjen. Jeg havde gerne set et bredere politisk flertal bakke op om pakken, men sådan blev det desværre ikke.
Ny miljøregulering skal på plads hurtigt
I den nye landbrugspakke er det aftalt hurtigt og forventeligt i 2017 at hæve harmonikravet for slagtesvin til 1,7 dyreenheder per ha., svarende til EU-normen. Samtidig vil en ny husdyrregulering, hvor stald og mark er adskilt, gøre det muligt at producere med fuld kapacitet i staldene fremover. Det har vi arbejdet for længe, og jeg kan kun opfordre til, at regering og myndigheder får det på plads så hurtigt som overhovedet muligt.
Rusland er lukket, men Kina er fremtiden
Det er fortsat svære tider ift. det russiske marked, som tidligere aftog væsentlige mængder. Der eksporteres stadig ikke svinekød fra EU til Rusland, og med en selvforsyningsgrad på 110 i EU har det politiske spil kostet os svineproducenter dyrt.
Heldigvis opvejer andre markeder dog en del af den tabte eksport til Rusland. Vi har fremgang i eksporten af biprodukter til Asien. Griseører, -haler og -tryner er eftertragtede og en meget stor delikatesse for den voksende og købestærke befolkning i Kina.
Efter det danske erhvervsfremstød i november er der forlydender om, at der også snart kan eksporteres pølser og varmebehandlet kød. Det har vi hørt før, men vi må håbe, at det denne gang holder stik, så de kinesiske forbrugere snart kan spise sig mætte i både danske biprodukter og pølser.
Øget salg af DanAvl svinegenetik
Med dannelsen af et samlet og stærkt salgsselskab kan DanAvl cementere og videreudvikle sin position på de globale markeder for svinegenetik. Målet er, at vi i løbet af de næste fem-seks år fordobler vores eksport og udvider markederne i hele verden. Det skaber værdi for kunder, samarbejdspartnere, leverandører og ejere – herunder den danske svineproduktionssektor som helhed.
Tak for i år
Jeg vil slutte med at takke alle svineproducenter – og alle der arbejder for dansk svineproduktion – for den store indsats I yder hver dag. Og en særlig tak til de ansatte i SEGES Videncenter for Svineproduktion og i Landbrug & Fødevarer.
Med ønsket om, at 2016 bliver et godt år for dansk svineproduktion!