Individuelle forskelle på, om grise i samme sti og hold har mavesår eller ej, kan blandt andet skyldes, at udvikling af mavesår måske hænger sammen med tilstedeværelsen af andre sygdomme, hvor kun en del af grisene gennemgår et sygdomsforløb.
Lungesyge kan være årsag
Ondartet lungesyge, og derved også brysthindear, er flere gange blevet sat i forbindelse med mavesår. I en af vores tidligere undersøgelser var forekomsten af mavesår ved slagtning højere hos grise, som havde brysthindear end hos grise uden brysthindear - og forskellen var statistisk sikker.
LÆS: Sammenhæng mellem maveforandringer og lungesygdom hos slagtesvin
Det stemmer overens med resultaterne fra en noget nyere undersøgelse vi har lavet, hvor slagtesvin i besætninger med ondartet lungesyge serotype 6 (Ap6) havde 1,6 gange højere risiko for at have mavesår ved slagtning end slagtesvin i besætninger, der ikke var smittet. Betydningen af andre sygdomme blev ikke undersøgt i denne omgang, men det kan ikke afvises, at andre smitsomme sygdomme, så som PRRS, måske også har en effekt på mavesår - det undersøger vi derfor nærmere i den kommende tid, og vi forventer at have resultater senere på året.
Intern smittebeskyttelse og vaccinationer
Da det altså lader til, at tilstedeværelsen af sygdomme i en besætning kan medføre mavesår eller maveforandringer, anbefaler vi, at man også i den henseende har fokus på at undgå smittespredning internt i besætningen og eventuelt igangsætter vaccination mod kendte sygdomme i besætningen.
LÆS: Intern smittebeskyttelse
LÆS: Vacciner og vaccinationsprogrammer