Gris til både hverdag og fest
Den magiske Gris er en forbrugerkampagne rettet mod forbrugere mellem 20-35 år. Kampagnen skal øge salget af grisekød hos denne målgruppe, ved at få deres øjne op for grisekødets mange muligheder og få gris inkluderet i deres madlavning. Grisen skal have et twist og åbne op for nye muligheder i køkkenet.
Den magiske Gris’ hovedbudskab er, at grisekød er alsidigt og altid gør det muligt at trylle noget lækkert frem – både til hverdag og fest. OG at man med en lille indsats kan få så meget mere ud af grisekødet. Som Den magiske Gris siger: ”Jeg er så meget mere end leverpostej”.
App med svinelækre opskrifter
Omdrejningspunktet for kampagnen er app'en ’Den magiske Gris’, som er spækket med lækre og inspirerende opskrifter. Derudover figurerer Den magiske Gris på de sociale medier, hvor den med en kæk tone sætter grisekødet på agendaen. Som det tredje ben i kampagnen drager Den magiske Gris på events rundt i landet, hvor den serverer lækker gris i en hyggelig og festligt atmosfære – og gerne fyrer en foodquiz af!
Landmænd på facebook
Kampagnen skaber gennemsigtighed til primærproduktionen, blandt andet gennem opslag med svineproducenter på Den magiske Gris' facebookside.
I foråret var producenterne Kim Kjær Knudsen og Søren Søndergaard synlige på Facebooksiden, hvor de fortalte om livet som landmænd og delte deres favoritter med grisekød.
Opslagene nåede i de to perioder ud til 136.000 Facebook-brugere og genererede over 1200 kommentarer, likes og delinger.
Hjælp med at sprede budskabet
Følg Den magiske Gris' univers på Facebook og Instagram – søg efter ’Den magiske Gris’.
Ved at like og dele er du med til at sprede det gode budskab og få mere grisekød på menuen hos de unges. Du kan også finde opskrifter på www.denmagiskegris.dk eller hente app’en ’Den magiske Gris’ i AppStore eller GooglePlay.
Bag kampagnen Den magiske Gris står Videncenter for Svineproduktion og Landbrug & Fødevarer.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Maiken Rohde Persson, mrp@lf.dk.