Opdateret information om DanAvl

DanAvl logo

Af: Erik Larsen, Formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion

Det er en særdeles kompliceret proces at stable et nyt DanAvl på benene, der sikrer konkurrencekraften for dansk genetik og danske avlsdyr på et stærkt konkurrencepræget verdensmarked. Undervejs er der virkelig mange interessenter, der skal høres og tages hensyn til.

Vi har undervejs tilstræbt at behandle alle vores interessenter fair og lige. Det er en langsommelig proces – og selvom planlægningsarbejdet har været intensivt, skal jeg gerne indrømme, at det også har taget længere tid, end vi i første omgang havde regnet med.

Opstarten udsat

Det er vigtigt for os, at vi får den helt rigtige forretningsmodel på plads – både på det internationale marked og på det danske marked. Derfor har vi også valgt at udsætte opstarten af det nye selskab, til vi er helt færdige med forretningsmodellerne.

Så længe forhandlingerne pågår, kan vi ikke svare på alle de spørgsmål, der dukker op, eller offentliggøre den endelige forretningsmodel, før den er færdig. Det håber jeg, der er forståelse for, og jeg beder derfor de mange svineproducenter, der følger udviklingen med interesse, om at have tålmodighed lidt endnu.

Her er i første omgang et kortfattet svar på en række spørgsmål, som Torben Lundsgaard har stillet i et læserbrev i sidste uge. Både spørgsmål og svar blev bragt i Effektiv Landbrug i lørdags:

SPØRGSMÅL OG SVAR

1. Vil der fremadrettet kun være én forhandler pr. land? Hvis ja, hvordan sikrer køber sig så, at kemien passer med denne ene forhandler fremadrettet, og hvordan sikres den frie konkurrence for køber?
Antallet af forhandlere pr. land vil variere på landeniveau, idet selskabet vil gøre brug af agenter og andre salgs- og distributionssystemer.

2. Er det muligt at handle DanAvl-genetik på tværs af landegrænserne i udlandet, for eksempel fra en spansk DanAvl-opformeringsbesætning til en Italiensk producent?
Det er som udgangspunkt ikke hensigten at handle genetik på tværs af landegrænserne, men Dan-Avl selskabet kan selv source produkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt ud for kommercielle betragtninger, og hvis kunden har specifikke ønsker til leverandørbesætning, vil det også i videst muligt omfang blive efterkommet.

3. Hvis ja, hvordan sikres så, at den danske svineproducent får noget ud af det?
I alle tilfælde, og uafhængigt af hvor DanAvl-selskabet sourcer produkterne, modtager VSP genafgifter af ensartet størrelse per produkttype.

4. Hvis en køber af DanAvl-genetik i et EU-land ønsker at købe genetikken i Danmark, er det så muligt fremadrettet, selvom køberen er nabo til et udenlandsk opformeringsselskab i dag?
Kundekrav til leverandørbesætning vil også i fremtiden blive efterlevet gennem selskabet, således at f.eks. en køber i et EU-land kan ønske at købe genetikken i Danmark.

5. Hvem ejer fremadrettet de udenlandske opformeringer samt ornestationer – er det DanAvl-selskabet eller forhandlerne, eller...?
Ift. opformeringsbesætninger vil det fortsat primært være selvstændige lokale og danske samarbejdspartnere, der ejer besætningerne - herunder soholdet. På oversøiske markeder vil DanAvl-selskabet helt eller delvis kunne eje opformeringsbesætninger; såvel bygningsmasse som sohold. For KS-stationer vil det samme være gældende, men ornerne på KS-stationerne vil i Danmark være udlejet af avlerne til DanAvl-selskabet og i udlandet vil KS-ornerne være ejet af DanAvl-selskabet.

6. Er det korrekt forstået, at der fremadrettet bliver en fast pris på genetikken ud af DanAvl-selskabet, dog med 200 kroners rabat til udlændinge, og at forhandlernes efter-salg og avance lægges oven på denne pris?
Salget af genetik og avlsdyr vil til enhver tid ske på markedsvilkår og under hensyntagen til konkurrencesituationen og omkostningsniveauet. Vi tilstræber at prisen på et avlsdyr frit leveret er den samme for en dansk og en udenlandsk DanAvl kunde. De 200 kr. Torben henviser til, svarer til de ekstraomkostninger, der er ved at eksportere dyrene. Der bliver ikke tale om nogen særlig rabat til udlændinge.

7. Er det muligt for en avl- og opformeringsbesætning fremadrettet at handle direkte med en landmand og derefter selv stå for transporten?
For danske A&O-besætninger vil der være mulighed for at handle med danske producenter ift. LY-polte. Transporten koordineres af DanAvl-selskabet, og i visse tilfælde vil transporten kunne gennemføres af kunden eller leverandøren.

8. Hvordan sikrer DanAvl-selskabet sig fremadrettet, at udenlandske selskaber ikke fortsætter avlen på danske gener efter ophørt samarbejde med DanAvl, efter det som skete i 2013, hvor DNA opstod efter bruddet med DanBred?
DanAvl-selskabet agerer på mere stringente kommercielle vilkår end tilfældet var i 2013, da DNA opstod.

9. Hvordan sikrer DanAvl-selskabet sig fremadrettet mod, at der svindles med DanAvl-genetikken fremadrettet?
Der gennemføres fortsat og i lighed med i dag kontrol mod misbrug af genetikken.

10. Findes der hvid Duroc fra DanAvl i udlandet, for eksempel Irland?
Der findes kun en Duroc-race i DanAvl-systemet

11. DanAvl-selskabet ejes af danske svineproducenter i samarbejde med avl og opformering gennem DBI. Hvordan forklarer VSP, at begge parter fremadrettet skal give 24,5 procent af overskuddet til Danish Agro, uden at genetikken glider af svineproducenternes hænder?
Kontrollen med genetikken ligger fortsat hos VSP, der varetager svineproducenternes interesser som majoritetsejer af DanAvl-selskabet. Desuden modtager VSP både genafgifter og 51 % af overskuddet fra DanAvl-selskabet.

12. Et regneeksempel ved overskud i DanAvl-selskabet på for eksempel 100 millioner kroner:
Danish Agros andel – 24,5 % = 24,5 mio. kr.
1,0 mio. søer skal dele 51 %, svarende til 51 kr./so
65.000 avls- og opformeringssøer skal dele 24,5 %, svarende til ca. 377 kr. pr. so i avl og opformering plus 51 kr. fra ovenstående, så i alt tilfalder der 428 kr. pr.so til kategorien avl og opformering.
Er det korrekt forstået?
Kapitalejernes overskudsandel lader sig ikke med rimelighed opgøre på basis af det samlede soantal i Danmark. I tillæg til dit regnestykke skal provenuet fra genafgifterne lægges til VSPs indtægter.

Det er vigtigt, at vi kan forhandle nogle fornuftige forretningsmodeller på plads til gavn for DanAvls kunder og til gavn for at de danske svineproducenter. Selskabet er skabt for at styrke forretningen for fællesskabet, og det kommer danske svineproducenter til gavn gennem de genafgifter, det fremtidige salg af avlsdyr og genetik giver til fællesskabet.

Vi er overbeviste om, at modellen for det nye DanAvl er den rigtige for at sikre en stærk position internationalt. Vi skal øge vores konkurrenceevne i forhold til vores mange udenlandske konkurrenter på avlsdyr og genetik, og det gør vi bedst ved at styrke og sikre hele værdikæden og stå vagt om det produkt og det brand, som vi har skabt gennem årtiers fokuseret avlsarbejde.

Jeg ser virkelig frem til, at det nye DanAvl kommer i drift og til at kunne fortælle meget mere om den forretningsmodel, der bliver den endelige for DanAvl, når vi er helt færdige med arbejdet.

Landbrug & Fødevarer ser frem til afklaring om DanAvl

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tirsdag den 5. juli meddelt, at styrelsen undersøger Landbrug & Fødevarers planlagte ændring af DanAvl-systemet

Advokat Morten Kofmann, Kromann Reumert, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer, siger:

”Pressemeddelelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer som led i den dialog, vi selv har iværksat i 2015 for at sikre fuld overensstemmelse med konkurrencereglerne. Offentliggørelsen er styrelsens måde at sørge for, at alle interesserede parter bliver hørt. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde om at belyse alle aspekter, til vi er i mål med etableringen.”