Vi ved i dag, at mængden og typen af tarmbakterier har overordentlig stor betydning for sundhed og sygdom. Men ligner grisens tarmbakterier også menneskets tarmbakterier? Det har et internationalt konsortium af forskere fra Frankrig, Danmark, Kina og Norge undersøgt, og det har resulteret i det første katalog af bakteriegener i tarmen hos grise.
- Med den store fokus på betydningen af bakterier i tarmen er det vigtigt at vide, om grisen også i forhold til tarmbakterier ligner mennesket. Vores analyser viste, at bakteriegenerne hos grisen kun i mindre omfang er de samme som dem, man finder hos bakterier i tarmen hos mennesker, men når vi ser på funktionen af de forskellige gener, er der meget stor lighed, forklarer Professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, der er en af forskerne.
Forskerne har analyseret afføringsprøver fra 287 grise af forskellig race fra 11 forskellige landbrug i henholdsvis Frankrig, Kina og Danmark. I alt har forskerne identificeret 7,7 millioner gener iblandt en lang række kendte og ukendte bakterier.
Resultaterne viser tydeligt, at der er forskelle mellem landene, hvilket kan skyldes avlsmetoderne og forskellig anvendelse af bl.a. antibiotika. Resultaterne illustrerer desuden, hvordan alder, køn og genetik har indflydelse på bakteriefloraen i tarmen. Ligeså vigtigt er det, at resultaterne viser en positiv effekt af forbuddet mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmer i svineproduktion, som blev indført i Frankrig og Danmark i 2006*. Antallet af resistensgener er klart lavest i lande, der har minimeret brugen af antibiotika i svineproduktionen. Undersøgelsen viser dog, at der stadig findes mange resistensgener også i de danske grise.
Dette katalog, som giver et detaljeret kendskab til gener i tarmbakterier, er ikke alene et vigtigt redskab til at belyse tarmbakteriers betydning for sygdomme hos mennesker, men kan også være med til at skabe en mere bæredygtig og videnbaseret svineproduktion.
- Da vi i dag ved, at tarmens bakterier har stor betydning for, hvor godt vi udnytter føden, vil kendskab til tarmbakterier hos grisen være vigtig for på sigt at kunne øge, hvor godt grisen udnytter foderet og dermed mindske miljøbelastningen, forklarer Professor Karsten Kristiansen.
- Samtidigt vil viden om gavnlige bakterier i tarmen hos grisen bane vejen for en bedre forståelse af, hvorledes en sund tarmflora mindsker modtageligheden for sygdomsfremkaldende bakterier og dermed reducere behovet for brug af antibiotika.
Resultatet er netop offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature Microbiology. Forskerne kommer fra INRA (Frankrig), Københavns Universitet og SEGES (Danmark), BGI-Shenzhen (Kina) og NIFES (Norge)
*I Danmark ophørte brugen af antibiotiske vækstfremmere i svinefoder ved indgangen til år 2000 som følge af en frivillig aftale.
LÆS: Meddelelse nr. 504: Problemløsning efter ophør med brug af vækstfremmer til smågrise - afprøvning fra VSP