Nu er den gal igen med DRs dækning af MRSA CC398 i grise. Onsdag eftermiddag lagde de en video ud, som skal forklare danskerne om MRSA CC398.
SE VIDEO FRA DR: EXPLAINER Forstå MRSA på 50 sekunder: Sådan smitter svinebakterien
Videoen bliver af DR kaldt en såkaldt explainer. Altså en video, der på kort tid skal kunne forklare en svært forståelig sag. Der er da fra DR's side også lagt op til, at man skal se videoen for at lære noget. Når man ser videoen, er der dog flere forhold og påstande, der enten er faktuelt forkerte eller fordrejet ud af proportioner.
- Jeg ser gerne, at DR bruger licensmidlerne til at oplyse borgerne om samfundet. Ja det er vel i virkeligheden deres pligt. Nu ser vi så igen det stik modsatte. DR fordrejer fakta og gør ikke borgerne klogere, men skræmmer dem i stedet med noget der ligner propaganda, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer henvendte sig for et par uger siden til DR for at bede om, at journalistikken er ordentlig, faktuel og bliver bedrevet på et oplyst grundlag. Det er ikke længe siden, at Landbrug & Fødevarer tog DR i at videregive forkerte oplysninger i en række historier om MRSA CC398.
- Jeg blev faktisk lovet af DR, at man ville sørge for at stå for en ordentlig og saglig dækning. Det kan jeg jo så bare konstatere, at det endnu engang ikke er tilfældet. DR's video er i skrivende stund set af ca. 60.000 danskere på Facebook. Jeg bliver nødt til endnu engang at henvende mig og bede dem om at rette de fejl og proportionsforvrængninger, jeg kan se, der er i videoen, siger Flemming Nør-Pedersen.
Herunder er Landbrug & Fødevarers gennemgang af kritisable punkter i videoen:
Nålen der giver grisen antibiotika i videoen
Nålen, der giver grisen antibiotika i filmen, er ligeså stor som grisen. Hvorfor det? Er det fordi, det er en spansk gris? I Spanien får husdyrene mere end ni gange så meget antibiotika som i Danmark. Det virker som om, nålen skal gøres overdrevet stor for at fremme forståelsen. Men forståelsen af hvad?
DR skriver, at MRSA bliver resistent, fordi grisene i forvejen får for meget antibiotika
I Danmark har vi det laveste forbrug af antibiotika, når man sammenligner med andre lande med en betydelig husdyrproduktion. Det perspektiv udelader man. Hvorfor? Hvis man ville lave koblingen mellem for meget antibiotika og MRSA, skulle man jo fortælle om husdyrproduktionen i Tyskland, Spanien eller Italien. MRSA findes også i besætninger med et meget lavt antibiotika-forbrug. Det er uomgængeligt, at bakterien er blevet resistent på grund af antibiotika-anvendelse. Men, at den enkelte gris er bærer af MRSA, skulle være et resultat af at den gris, eller den besætning er blevet behandlet, er simpelthen en forsimpling så stor, at det ikke holder vand.
Bakterien springer let person til person ved direkte kontakt
Det er ikke korrekt, at MRSA CC398 let springer videre ved direkte kontakt. Studier viser, at mellem 10 og 15 procent af familiemedlemmerne til en svineproducent får bakterien. Det er altså slet ikke så let at smitte videre. DR udelader også det faktum, at MRSA CC398 er meget lidt smittefarlig i forhold til andre MRSA-typer.
MRSA-bakterien kan overleve i flere måneder i stof, møbler og på mennesker
Fakta er, at 90 procent smider MRSA-bakterien igen indenfor et døgn. Det er kun i sjældne tilfælde, at bakterien overlever i flere måneder. DR vælger altså det værst tænkelige scenarie i stedet for at oplyse borgerne om de faktiske forhold. Hvor er proportionerne?
Svækkede og ældre mennesker har størst risiko for at blive smittet af MRSA
Det er ikke korrekt, at alder har noget at sige om risikoen for at blive syg af MRSA i sig selv. Man risikerer at blive syg af MRSA og alle andre stafylokokker, hvis immunforsvaret i forvejen er stærkt svækket. Hvis man er rask og frisk som 80-årig, er der ikke en større risiko for at blive syg af MRSA, end hvis man er en frisk og rask person på 40 år. Til gengæld er risikoen for, at en svækket 25-årig person kan blive syg af en stafylokok større end hos en rask 50-årig. Det er nemlig svækkede personer, der er udsat uanset hvilken type stafylokok, man bliver udsat for.
I øvrigt er risikoen for at blive syg af MRSA som svækket person ikke forskellig fra risikoen for at blive syg af den stafylokok-bakterie, som 2,8 millioner danskere bærer i deres næse. Risikoen for at dø af en MRSA-infektion er heller ikke forskellig fra risikoen for at dø af en af de stafylokokker, som 2,8 millioner danskere bærer i næsen.
Det er jo også det, der er baggrunden for, at der i 2015 var mere end 1900 tilfælde af blodforgiftning forårsaget af stafylokok-bakterier. Blot 3 af disse var MRSA CC398.