2. november 2016

Hæv dit dækningsbidrag pr. slagtesvinestiplads med 70 kr.

Hvordan kan du optimere staldudnyttelse, klima, foder, sundhed og afregning, så du kan hæve dit dækningsbidrag pr. slagtesvineplads? Det kan du blive klogere på ved at deltage i et temamøde.

Som en del af det nye rådgivningskoncept ”HOLD FAST” arrangerer VSP i samarbejde med den lokale rådgivning temamøder tre steder i Danmark. Møderne sætter fokus på dit dækningsbidrag pr. stiplads: hvordan kan du optimere staldudnyttelse, klima, foder, sundhed og afregning?

Sådan kommer du i gang

Vi starter med regionale temamøder i hele landet. Efter temamødet vælger du selv, om du vil fortsætte med det første rådgivningsbesøg. På temamøderne kan du blive inspireret af landmænd, driftsledere, rådgivere fra den lokal svinerådgivning og konsulenter fra SEGES Videncenter for Svineproduktion.

Indlæggene omfatter:

  • Vi har gjort det før, vi kan gøre det igen
  • Sådan gør vi
  • Vaccination, medicin eller intern smittebeskyttelse?
  • Højt dækningsbidrag fra hele stalden, i stedet for kun pr. gris.

Tilmeld dig et gratis temamøde nu

Vi afholder temamøderne tre steder i landet:

  • Tirsdag d. 8/11 kl. 15-18: Sagro, Majsmarken 1, 7190 Billund - SE PROGRAM
  • Torsdag d. 24/11 kl. 15-18: Agrinord, Markedsvej 6, 9600 Aars - SE PROGRAM
  • Torsdag d. 1/12 kl. 15-18: Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø - SE PROGRAM

 

vil du med?

Du tilmelder dig hos Jeanette Juhler på jjk@seges.dk eller telefon 3339 4330. har du spørgsmål til møderne, kan du kontakte Joachim Glerup Andersen på joga@seges.dk eller telefon 2939 8343. 

Ved mødet serverer vi kaffe, kage og sandwich.

Fakta om "hold fast" konceptet

Din gevinst:

  • Hæv dækningsbidrag pr. slagtesvinstiplads med 70 kr.
  • Optimering af staldudnyttelse, klima, foder, sundhed og afregning
  • 5 besøg af svinerådgiver (heraf mulighed for 1 besøg i smågrisestald) 
  • Kvartalvis benchmark med de andre deltagere i konceptet. 

Konceptet tilbydes af Vækstmanagementgruppen, som er erfarne lokale svinerådgivere specialiseret i smågrise og slagtesvin. Rådgivningen laves til en fast pris på 2 kr. pr. produceret slagtesvin.