Videncenter for Svineproduktion deltager som en del af SEGES’ stand "WALK OF FUTURE” i Hal H (stand nr. 6040), når der er Agromek i næste uge i Herning.
"WALK OF FUTURE" er en fremtidsrejse via 16 forskellige stationer, hvor SEGES giver bud på teknologier, som landmanden kommer til at arbejde med i fremtiden.
Foruden ruten med 16 stationer indeholder SEGES’ stand ”Blå scene” - et eventområde hvor der vil blive afholdt faglige indlæg og arrangeret debatmøder. Du kan bla. opleve kåringen af vinderne i Månegriskapløbet 2016, præsentation af hvilke teknologier, der er med, og hvad målsætningerne er for udviklingsaktiviteterne. Det er tirsdag d. 29. november kl. 10.10. På scenen afvikles endvidere korte faglige indlæg f.eks. ”Fremtidens farestier til løsgående diegivende søer” - det er onsdag d. 30. november kl. 13.30.