Fødevarestyrelsens rapport fra kontrolkampagnen med fokus på syge og tilskadekomne dyr viser, at især grise med brok, ledbetændelse og rektalprolaps ikke altid håndteres korrekt.
Syge dyr skal i sygesti – og det er vigtigt at sikre sig, at sygestierne er indrettet og anvendes korrekt. Man bør være særligt opmærksom på underlaget, hvor mindst to tredjedele af dyrenes minimumsareal skal være blødt. Det bløde underlag i sygestien kan udgøres af en blød og eftergivelig gummimåtte og/eller tilstrækkelig strøelse. Passende underlag skal vurderes i forhold til det enkelte dyr i sygestien, f.eks. er det afgørende hos dyr med navlebrok, at de er i sygesti med tilstrækkeligt blødt underlag, så der ikke opstår sår på brokposen.
Hvis man oplever ledbetændelse/halte grise i sin besætning, er det vigtigt, at grisene håndteres og sættes i sygesti hvis nødvendigt. Grisene skal behandles efter aftale med dyrlægen.
Dyr med prolaps skal isoleres i sygesti. Grisen skal behandles med smertestillende medicin, hvor smertelindrende terapi skal kunne dokumenteres. Det skal vurderes dagligt, om det er forsvarligt fortsat at lade den leve. Er der ikke sket en væsentlig bedring i løbet af den første uge, skal grisen aflives.
Dyrlægens anvisninger og medicinoptegnelser
Fødevarestyrelsen havde ligeledes fokus på, om dyrlægens anvisninger blev fulgt, om der var korrekte medicinoptegnelser på den ordinerede medicin og om døde dyr var noteret i registreringsskema.Sanktioner på dette område blev primært givet på grund af mangelfulde medicinoptegnelser.
Det er vigtigt, at det fremgår, hvilken dato behandlingen begyndes/slutter, hvilke og hvor mange dyr der er behandlet, årsagen til behandlingen, hvilket lægemiddel der er brugt, og hvilken dosering og tildelingsmetode der er brugt.
LÆS: Fødevarestyrelsens slutrapport
Detaljer fra kontrolkampagnen
100 slagtesvinebesætninger fik besøg af Fødevarestyrelsens kontrolenhed i forbindelse med kontrolkampagnen om håndtering af syge og tilskadekomne dyr. Der blev i alt givet sanktioner til 21 af 100 besætninger.Kampagnens resultater var på linje med de resultater, der blev observeret i forbindelse med DANISH-kontrollen (2. kvartal 2016) og var dermed ikke overraskende.
I tabellen nogle af de sanktioner, der blev givet i forbindelse med kampagnen. Herudover kan de tilsvarende resultater fra DANISH ses i tabellen. Tallene fra DANISH-kontrollen (2. kvartal 2016) viser, at der blev fundet godt 8 % af besætningerne med grise, der burde have været aflivet. I forhold til det samlede antal grise, der blev kontrolleret af DANISH i 2. kvartal 2016, svarer det til kun 0,07 promille.
Fvst. kontrolfokus | Besætninger der fik sanktioner, % | DANISH fokusområder (2. kvartal 2016 | Besætninger, der fik registrering, % |
Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have passende behandling | 11 % | Syge/tilskadekomne dyr er ikke sat i behandling/sygesti (samlet) | 18 % |
Dyret skal om nødvendigt isoleres i passende rum med tør og bekvem strøelse | 4 % | ||
Dyret skal aflives eller en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt, hvis dyret ikke kommer sig efter passende behandling | 5 % | Dyret burde have været aflivet | 8 % |
Der er mange dyr per besætning i vores erhverv, og det samlede antal syge og tilskadekomne dyr, der mangler håndtering, er derfor relativt lille i forhold til antallet af sanktioner/DANISH-registreringer. For det enkelte syge dyr gør dette naturligvis ingen forskel. Netop derfor er det vigtigt, at vi fremover fortsat har fokus på at få håndteret de syge og tilskadekomne dyr i besætningerne korrekt.er kan du hente