22. december 2016

Sidste nyt om moderniseringsordning slagtesvin

NaturErhvervstyrelsen sender i januar 2017 de første tilsagn om støtte til nye slagtesvinestalde. I en række sager skal der yderligere indhentes supplerende oplysninger, hvorfor disse først kan forvente tilsagn i april 2017.

Samlet er der søgt om støtte til 233.000 stipladser i barmarksprojekter, mens der er søgt om støtte til 185.000 stipladser som tilbygningsprojekter. Denne overvægt af barmarksprojekter kan være reel, men kan også skyldes stort fokus på den største støttesats.

Særligt for denne støtteordning indgår begrebet ”standardomkostning”, som er et på forhånd beregnet fast støttebeløb pr. etableret stiplads. Det betyder, at man er forpligtet til at bygge staldene i overensstemmelse med en række definerede, obligatoriske elementer. Alt dette er beskrevet i vejledningen til ordningen, men det er mere, om det er forstået korrekt.

Der skal være overensstemmelse mellem det ansøgte og gennemførte projekt

Når byggeprojektet er afsluttet, vil en kontrollør besigtige hele projektet og tage stilling til, hvorvidt projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Såfremt et obligatorisk element ikke er opført ved afslutning af byggeprojektet, vil sanktionens størrelse blive baseret på omfang og alvorlighed efter konkret vurdering. Med omfang menes, om der er et eller flere obligatoriske elementer, som mangler ved afsyning, hvilket vil påvirke sanktionens størrelse. Med alvorlighed menes, om det manglende obligatoriske element vurderes at være en væsentlig del af byggeriet, hvilket også vil påvirke sanktionens størrelse.

Et barmarksprojekt kan i princippet være opført i nærhed af en anden stald. Hvis der så vælges et lavere niveau af installationer end beskrevet i fakta boksen, så er der ved afsyning ikke overensstemmelse mellem det ansøgte og det gennemførte projekt. På det grundlag vil der både opstå usikkerhed og tvivl om sanktionens størrelse, og om man i yderste konsekvens eventuelt er støtteberettet. 

Barmarksprojekt skal indeholde ny investering i
følgende ekstra inventar og servicefaciliteter

  • Vådfoderblandetank eller fodertrækstation
  • Fodersilo/foderlade til silo mv.
  • Forrum/mandskabsfaciliteter, m2
  • Udleveringsrum/rampe til udlevering
  • Vandforsyning
  • Varmeforsyning til rumopvarmning
  • Strøm, HFI-relæ og evt. nødstrømsanlæg
  • Komplet nedsivningsanlæg/sandbrønd

Hvis du ved nærmere eftertanke vurderer, at dit ansøgte barmarksprojekt i højere grad er et tilbygningsprojekt frem for et barmarksprojekt (obligatoriske ekstra investeringer beskrevet i faktaboks), vil det være en god idé at indsende en anmodning om projektændring til et tilbygningsprojekt. På den måde undgås både usikkerhed og bøvl, når projektet endeligt afsynes af NaturErhvervstyrelsen som grundlag for udbetaling af tilskud.

Særligt vedrørende behov for gyllekapacitet

I specielt to situationer vurderes det, at op mod 30 % af ansøgte projekter ikke har behov for at etablere fuldt omfang af kapacitet til gødningsopbevaring:

  1. hvor gylle fra anlægget leveres til biogasanlæg – og efterfølgende fordeles på andre lokaliteter
  2. hvor der for den samlede bedrift er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på samme lokalitet, eller at gylle løbende transporteres til andre lokaliteter med ledig opbevaringskapacitet

For denne situation har NaturErhvervstyrelsen taget stilling og på forhånd udmeldt sanktionens størrelse.
For at fastholde det fulde støttebeløb skal der bygges anlæg til mindst til 6 måneders opbevaring af gylle. Det svarer til, at der skal opføres opbevaringsanlæg svarende til 1 m3 gyllekapacitet per etableret stiplads.

Etableres der en mindre kapacitet til gylleopbevaring end svarende til 6 måneder, vil der ske en relativ reduktion i det beregnede støttegrundlag.

Hvis der eksempelvis overhovedet ikke etableres nyt anlæg til gødningsopbevaring – vil beregningsgrundlaget for støtte blive reduceret med 7 % ved barmark og 8 % ved tilbygning, hvilket i store træk svarer til den sparede omkostning ved ikke at etablere anlæg til gødningsopbevaring.