Fra politisk side er der endnu ikke truffet afgørelse om et eventuelt gult kort, hvis du overstiger grænseværdien for sodødelighed – ej heller, om der skal være andre typer af konsekvenser. Det betyder, at du ikke får gult kort, hvis du har en højere dødelighed hos dine søer end 16 %.
Overstiger du grænseværdien, så er sandsynligheden for at få besøg af fødevarestyrelsen dog forsat lidt større, eftersom de bruger dette tal som en del af deres grundlag for at udvælge besætninger til at gennemføre deres risikobaserede kontrol. Denne procedure har været benyttet siden 2011. Grænseværdien kan også benyttes af dig med henblik på en fokuseret indsats i samarbejde med din besætningsdyrlæge.
Landsgennemsnittet for sodødelighed er nu på 11,3 %. Og det er vigtigt at fastholde fokus, således at vi sammen kan nå branchens mål på 9 % i 2018.