Nogle søer har i dag en sådan størrelse, at det kan medføre pladsproblemer - især i nogle af de ældre svinestalde. Fødevarestyrelsen sætter derfor i 2017 fokus på opstaldning af søer.
Kampagnen vil udelukkende være en informationskampagne. Det betyder, at Fødevarestyrelsen ikke vil udføre kampagnebesøg (ekstra besøg).
Kun få sanktioner
De seneste år har der kun været få sanktioner i både myndigheds- og DANISH-regi på området. Vi henstiller alligevel til, at I alle er opmærksomme på, om der er søer i jeres besætning, som er for store til deres boks. Er det tilfældet, bør I få dette på plads i besætningen.