På Avlscenter Eskegaard lidt uden for Christiansfeld kører SEGES Svineproduktion netop nu et stort foderforbrugsforsøg. Normalt testes foderforbrug på hver enkelt avlskandidat på forsøgsstation Bøgildgård. Men forsøget skal afdække, om man kan udvikle nye statistiske modeller og værktøjer, som gør det muligt at måle avlskandidaters foderforbrug på stiniveau.
Tidligere har det ikke været muligt på effektiv vis at anvende gruppeinformationer på foderforbrug i avlen.Derfor vil det være banebrydende, hvis det lykkes at udregne avlsværdier på den enkelte gris for foderforbrug på stiniveau.
”Foder er en af de dyreste poster på budgettet for en slagtesvineproducent. Derfor vil en forbedret avlsfremgang for foderforbrug giver en mere bæredygtig svineproduktion med hensyn til både økonomi og miljø,” forklarer Bjarne Nielsen, som er chefforsker hos SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik.
Vi ved, at det altid vil være bedst at måle fodereffektiviteten på den enkelte gris. Forsøget skal vise, hvor langt vi kan komme ved udelukkende at veje, hvor meget foder grisene i en sti samlet set æder.
Nye metoder kan give svarene
En ny beregningsmodel kan bane vejen for en forbedret avlsfremgang ved bl.a. at kombinere foderforbrug, grisenes vægt tre gange i løbet af afprøvningen samt brug af genomisk selektion.
”Foderet bliver automatisk vejet ud til hver enkelt sti. Grisene bliver vejet tre gange i den tid, de er i forsøg. Og hver gang kan vi se, hvor meget foder der er blevet spist i stien siden sidst. Den mængde sættes i forhold til de enkelte grises tilvækst for derved at komme med det bedste bud på fodereffektiviten hos de enkelte grise i stien,” siger Bjarne Nielsen.
De foreløbige resultater fra projektet viser, at det er muligt at beregne individuelle avlsværdier for fodereffektivitet ud fra målinger på hele stien. Det forudsætter, at vi kender slægtskabet af alle dyr i stien. Fremtidige undersøgelser skal vise, hvor meget avlsfremgang vi vinder ved også at inddrage information fra grisenes dna.
”Måling af fodereffektiviteten på stiniveau vil være billigere end individafprøvninger af fodereffektiviteten. Det betyder konkret, at vi i fremtiden potentielt vil kunne teste fodereffektivitet på langt flere avlskandidater, og et større datagrundlag betyder større avlsfremgang,” siger Bjarne Nielsen.
Uanset resultatet vil der dog fortsat køres individafprøvning på Bøgildgård, fortæller Bjarne Nielsen, da det, alt andet lige, er mest præcist. Når forsøget afsluttes til efteråret 2018, skal data analyseres. Derefter skal det beregnes, hvor meget mere avlsfremgang, der præcist vil kunne opnås, inden der kan tages endelig beslutning om implementering i avlsprogrammet.
Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet