Der har i flere år været et ønske om at avle mod navlebrok. Selvom navlebrok har en lav arvelighed, forsøger SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik at forsikre avlssystemet imod navlebrok, og flere tiltag er på vej.
Avlsprogrammet i dansk svineproduktion har i mere end 100 år bidraget til at øge produktiviteten: De seneste mange år har avlsarbejdet sikret danske svineproducenter en omkostningsreduktion på omkring 14 kroner pr. slagtesvin om året. Dette skyldes avl for vigtige egenskaber, såsom fodereffektivitet og kødprocent, der direkte styrker økonomien i svineproduktionen.
Der har i flere år været ønske om også at avle imod navlebrok. Her er der imidlertid betydelige udfordringer, idet navlebrok har lav arvelighed. Det vil sige, at navlebrok i høj grad er forårsaget af grisens nærmiljø og hygiejne og ikke dens gener. Derfor er navlebrok ikke umiddelbart noget, man bare kan avle væk.
"Intet tyder på, at navlebrok er særlig arveligt. Der er stor forskel på forekomsten af navlebrok i de enkelte besætninger. Vi ser flere eksempler på DanBred-kunder, som aldrig har oplevet problemer med navlebrok. Det er en klar indikation på, at det kun i meget begrænset omfang er genetisk bestemt," forklarer Anders Vernersen, som er chef for SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik, der står for drift og udvikling af DanBred-avlsprogrammet.
Oplever man alligevel navlebrok i sin besætning, anbefaler han, at man kontakter sin lokale konsulent eller dyrlæge.
Dyr med navlebrok udelukkes fra avl
Ingen dyr i avlskernen har navlebrok. Dyr med misdannelser, herunder navlebrok, udelukkes fra avlen. Dette har altid været praksis.
”Hvis der mod forventning skulle forekomme navlebrok med hel eller delvis genetisk baggrund, vil vi ved at udelukke avlskandidater med navlebrok kunne undgå, at det spredes i avls- og produktionsbesætninger. Det er med andre ord en forsikring mod eventuelle ukendte gendefekter, der måtte kunne forårsage navlebrok”, siger Anders Vernersen.
Både avlskandidater i avlsbesætningerne og orner, der står på karantænen til KS, kontrolleres løbende for navlebrok. Dyrene fjernes omgående, hvis de viser tegn på navlebrok.
"I 2017 har vi desuden gennemført en ekstra kontrol af alle orner på alle KS-stationer for navlebrok, og her fandt vi ingenting," siger Anders Vernersen.
Når vi sikrer, at ingen KS-orner har navlebrok, undgår vi også, at navlebrok, der eventuelt måtte have en genetisk baggrund, kommer videre ud i produktionsbesætningerne.
Brok og overlevelse
Et af fokusområderne for SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik er at forbedre overlevelsen for danske grise helt frem til slagtning. Derfor bliver afgangsdata i alle avlsbesætningerne nu indsamlet på alle renracede avlskandidater frem til ca. 100 kg. Disse data skal danne grundlag for at undersøge, om overlevelsen af slagtesvin i produktionen kan forbedres via avl.
"Indsamlingen af afgangsdata vil også inkludere afgang forårsaget af brok. Avl for overordnet overlevelse vil hermed yderligere indebære et avlsmæssigt tryk mod navlebrok i det omfang, det nu måtte være arveligt og fører til død eller udsættelse af berørte dyr," siger Anders Vernersen.
Forskel på brok
Men en ting er navlebrok. Noget andet er pungbrok, som nogle producenter oplever problemer med. Pungbrok tyder på at være mere arveligt end navlebrok, selvom management utvivlsomt også spiller en stor rolle her. Derfor registrerer SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik nu pungbrok i Landrace-avlsbesætninger. Disse data skal så bruges til at undersøge, om det er muligt at avle imod pungbrok og dermed nedsætte forekomsten i fremtiden.
