På nuværende tidspunkt er der undersøgt 18.548 maver fra 1.133 besætninger. 723 besætninger er færdig-screenet og har dermed hver fået udtaget 20 maver. Ud af de 723 færdige besætninger skal 28 udarbejde en handlingsplan for forebyggelse af mavesår i besætningen.
Da vi meget gerne vil se, om det er muligt at finde fællestræk i handlingsplanerne, opfordrer vi de 28 besætninger til at udlevere deres handlingsplan til den SEGES-medarbejder, der vil kontakte dem her i sidste kvartal af 2018.
I alt skal screeningen indsamle maver fra i cirka 1.500 besætninger og det betyder, at projektet fortsætter i hele 2019. Indsamling af maver fra slagterierne sættes på pause til og med december 2018. Fra januar 2019 indsamles igen maver.
Tabel 1: Status på screeningen
2017 | 2018 | ||||||
1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | |
Total antal besætninger påbegyndt undersøgelse | 39 | 116 | 299 | 757 | 966 | 1.099 | 1.133 |
Total antal maver undersøgt | 447 | 1.862 | 4.045 | 10.369 | 14.187 | 16.958 | 18.548 |
Total antal besætninger, der skal have udarbejdet en handlingsplan | 0 | 5 | 12 | 19 | 20 | 26 | 28 |