Er der i branchen behov for og efterspørgsel efter et SEGES-certificeret efteruddannelsesforløb/kompetenceudviklingsprogram for medarbejdere, der arbejder i svineproduktion? Med andre ord – et forløb, hvor man kan tage en eller flere kursusmoduler enten på ad hoc basis eller som et struktureret forløb.
Forløbet kunne være som:
Modul 4 og 5 er SEGES kurser, der allerede kører i dag, og de vil naturligvis blot blive integreret ind i forløbet i deres eksisterende form.
Viden og værktøjer
Formålet er, at ufaglærte får en mulighed for at få viden og værktøjer til at udføre arbejdet i en svinebesætning samt, at den dygtige medarbejder via udvikling af sine kompetencer bliver endnu dygtigere – det kan både være svineproduktionsdelen men også på ledelsesdelen.
”Vi formoder, at det med et mere struktureret kompetenceudviklingsprogram, vil blive tydeligere, hvad karrierevejen er, hvis man arbejder i svineproduktion,” siger Lisbeth Shooter, som er fagchef i SEGES Svineproduktion.
For at undersøge behovet, har SEGES Svineproduktion brug for at høre dine input.
”Vi vil rigtig gerne have noget feedback og input fra ejere, driftsledere og medarbejdere på, hvad I synes om vores idé. Det vi har brug for at vide noget om er fx forventninger til pris og indhold, modulernes omfang med videre", fortæller Lisbeth Shooter.