12. februar 2019

Medicinsk zink: Nyt internationalt topmøde

Senest i 2022 er det slut med at bruge medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré. SEGES Svineproduktion har flere spændende forsøg i gang – men der er også behov for at få inspiration fra udlandet. Derfor inviterer SEGES Svineproduktion forskere og eksperter fra hele verden til topmøde i juni, når de slår dørene op for Zero Zinc Summit 2019.

Udfasningen af medicinsk zink er en udfordring for mange svineproducenter i EU, og det er vigtigt, at der bliver fundet nogle løsninger, som fungerer i praksis og er produktionsøkonomiske bæredygtige. SEGES Svineproduktion har flere tiltag i gang, men der er også behov for at følge udviklingen i landene omkring os. Derfor står SEGES Svineproduktion bag ”Zero Zinc Summit 2019” i København den 17. og 18. juni. En konference, som inviterer eksperter fra hele verden til to dages oplæg og diskussioner om alternative produkter og løsninger til medicinsk zink. 

”Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange. Med dette topmøde får vi ny inspiration og viden til at arbejde videre hen imod en verden uden medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré,” siger sektordirektør i SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen. 

”Jeg tror selvfølgelig på, at vi kan høste en masse ny og brugbar viden, som vil komme de danske svineproducenter til gode. Også selvom det, for en gangs skyld, er et arrangement, som ikke er direkte landmandsrettet. Og bliver det den succes, vi tror og håber på, kan det også bane vejen for andre internationale konferencer i SEGES Svineproduktion-regi i fremtiden. For udfasningen af medicinsk zink er kun én af flere udfordringer, vi som erhverv står over for,” siger Christian Fink Hansen.

Første del af programmet er fastlagt med key note speakers fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Holland. Derudover giver SEGES Svineproduktion forskere og fagfolk, som har konkrete resultater, mulighed for at præsentere disse.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.