21. februar 2019

Antibiotika: Dansk griseproduktion fremhæves som internationalt forbillede

Endnu en gang fremhæves den danske griseproduktion som et forbillede, når det handler om at reducere antibiotikaforbruget og håndtere udfordringer med resistente bakterier. Denne gang er det FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, der omtaler den danske indsats som et eksempel til efterfølgelse for andre lande verden over.

“The report is a retrospective tribute to all those who had the foresight to make significant changes to ensure consumer protection an implementing changes in behavior for greatest impact.

Sådan lyder det i rapporten ”Tackling Antimicrobial Use and Resistance in Pig Production. Lessons Learned in Denmark,” som FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, har offentliggjort i dag. Her fremgår det blandt andet, at de danske griseproducenter år efter år lykkedes med at reducere antibiotikaforbruget.

- Det er en enorm anerkendelse af vores landmænd og dyrlæger og deres målrettede indsats, som gang på gang har leveret store resultater i dansk griseproduktion, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

- Vi bliver ved med at flytte os selv, men vi kan forhåbentlig også inspirere og flytte flere af vores udenlandske kollegaer. Resistens er en global udfordring, der kræver en global indsats. Derfor er rapporten også et opråb til andre lande, lyder det fra Erik Larsen. 

I rapporten fremhæves f.eks. de danske landmænds fokus på smittebeskyttelse, evnen til at forebygge sygdomme og erhvervets unikke sundhedssystem, det såkaldte SPF-system. Også de praktiserende dyrlægers indsats med sygdomsforebyggende rådgivning fremhæves, og det samme gør tiltag så som Gult kort-ordningen og erhvervets frivillige udfasning af antibiotikatyper, der er kritisk vigtige for mennesker.

Vejen til succes er brolagt med forskning og samarbejde 

“Denmark in many ways laid out a plan before there was any known roadmap to follow; every step was based on continuous analysis and feedback to the operators – private and public – for ongoing monitoring and accountability as a driver for change.”

- Vi er stolte af at være iført førertrøjen, men den position betyder, som rapporten også påpeger, at vi ofte må bevæge os ind på ukendt territorium for at nå vores mål. Derfor er landmændenes investeringer i forskning og vores samarbejde med de danske dyrlæger, universiteter og myndigheder afgørende for graden af innovation og udvikling, siger Erik Larsen og fortsætter:

- Vi må heller ikke glemme, at succesen også skyldes erhvervets frontløbere. De landmænd, der er gået forrest og har deltaget i forsknings- og udviklingsaktiviteter, har været med til at flytte hele erhvervet milevidt ved at dele ud af deres erfaringer. 

Netop de erfaringer skal rapporten nu dele med resten af verden. I rapportens forord skriver Juan Lubroth, Chief Veterinary Officer hos FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, således:

“It is hoped that this historical guide may serve other countries, food producers, regulators, veterinarians and those responsible for veterinary structures, as well as academia, to help identify ways forward to limit the emergence and spread of antimicrobial resistance that threatens public health, animal health and safe food production worldwide and in their own environment.”

Både Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU, Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer har leveret input til rapporten.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.