10. april 2019

Hjælp til udfasning af medicinsk zink

SEGES Svineproduktion har lavet Zinkguide.dk. En ny guide, som hjælper dig med at udfase medicinsk zink i din produktion.

I dag bliver SEGES Svineproduktions nye guide, Zinkguide.dk, lanceret. Guiden samler en række tjeklister og gode råd til, hvordan du kan nedsætte eller fjerne behovet for brug af medicinsk zink.

”Senest i 2022 bliver det forbudt at bruge medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarré. Vi har i SEGES Svineproduktion flere forsøg i gang, hvor vi undersøger alternativer. Men som svineproducent kan man også selv gøre en del ting,” siger fagchef Lisbeth Shooter.

Flere forskellige sprog

Guiden har tre forskellige kategorier: Grisen, stalden og foderet. Under hver kategori er der en række gode råd til, hvor du kan sætte ind for at nedsætte risikoen for fravænningsdiarré. Og dermed også behovet for at bruge medicinsk zink.

Tjeklisterne er lavet på fem forskellige sprog, og du kan enten printe dem ud og sende dem via mail til dine medarbejdere.

”Vi har lavet guiden, så både ejer og medarbejdere altid har de gode råd lige ved hånden. Enten på telefonen, tabletten eller computeren,” siger Lisbeth Shooter.

Hvor klar er du?

I guiden finder du også testen ”ZinkUdfordringen”, hvor du ved at svare på 12 spørgsmål kan se, hvor tæt du er på målet om at kunne udfase medicinsk zink.

Testen giver også svar på, hvor der er behov for at sætte ind, for at kunne tage medicinsk zink ud af produktionen.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.