Svineproducenters økonomi er temaet for vores nyeste podcast. Skarpere rammevilkår i Tyskland, svine-pest i Kina og klimaforandringer. Hvad betyder det for produktionen, eksporten og priserne? Det kan du blive klogere på i denne 15 minutter podcast.
I studiet er chefkonsulent Finn Udesen og seniorkonsulent Nikolaj Nielsen, begge fra SEGES, som ser på produktiviteten, afregningspriser, eksport og foder. Alt sammen noget, som har indflydelse på din hverdag som svineproducent.
Du kan høre podcasten ved at klikke på linket herunder eller ved at søge på SEGES Podcast i din foretrukne podcast-app på telefonen.
Podcasten er blevet til ud fra et lytterønske. Har du forslag til kommende podcasts? Så send gerne en mail til Rasmus Lind, kommunikationsmedarbejder i SEGES, på rali@seges.dk.