30. juli 2020

Afprøvningsvært søges: Foder som behandling af diarré

Fravænner du uden medicinsk zink – og er der problemer med diarré hos dine grise? Så kan du være den, vi søger, til en ny afprøvning.

SEGES Svineproduktion går inden længe i gang med at undersøge, om bestemte typer foder kan bruges til behandling af fravænningsdiarré. I den forbindelse søger vi en bedrift, som:

  • Fravænner uden brug af medicinsk zink
  • Har problemer med diarré

Kravene til bedriften er, at:

  • Der skal være mulighed for stivis behandling
  • Der skal kunne gives ekstra foderblanding
  • Stierne skal kunne ”låses” i 4-5 uger efter indsættelse

 

Hvad får du ud af det

Den bedrift, der bliver afprøvningsvært, får mulighed for at prøve nye metoder af til behandling af fravænningsdiarré uden brug af zink eller antibiotika. Der indgår også megen diagnostik i afprøvningen, som du får adgang til. Og så hører vi ofte, at det giver motivation og arbejdsglæde til medarbejderne at medvirke i forsøg, som kan bidrage til udvikling af fremtidens svineproduktion.
  • Omfanget er 30 – 40 stier per gruppe
  • 4 – 6 ugehold
  • Opstart i september eller oktober

Har du spørgsmål, så kontakt projektleder Tina Sørensen på tiso@seges.dk eller telefon 33 39 43 45.